Droner

Artikel type
faktalink
journalist Thomas Møller Larsen. iBureauet/Dagbladet Information. November 2014
Main image
Droner truer med at udløse store flyulykker i USA. Myndighederne får rapporter om flere hændelser hvor droner er tæt på ramme store passagerfly.
Droner truer med at udløse store flyulykker i USA. Myndighederne får rapporter om flere hændelser hvor droner er tæt på ramme store passagerfly.
Foto: Robert MacPherson / Scanpix

Mængden af droner eksploderer i disse år på verdensplan. Nogle droner har flere tusinde menneskeliv på samvittigheden, mens andre redder mennesker, der er indespærret i brændende bygninger eller begravet under laviner. Endelig bruges droner i dag også af virksomheder og privatpersoner til alt fra lovlig overvågning af privat ejendom til tvivlsom udspionering af naboen. Både de militære og civile droner vækker intens debat over hele verden. Debatterne handler om privatliv, sikkerhed, krigs-etik og hvad der sker, hvis dronerne bliver så intelligente, at de kan slå mennesker ihjel på egen hånd.

 

Droner

 

Dronen og dens anvendelse

Miljøminister Kirsten Brosbøl besøgte den 17. juni 2014 virksomheden Explicit i Lyngby, som udvikler droner, der kan flyve hen over skibe og sniffe sig frem til hvad røgen indeholder.
Miljøminister Kirsten Brosbøl besøgte den 17. juni 2014 virksomheden Explicit i Lyngby, som udvikler droner, der kan flyve hen over skibe og sniffe sig frem til hvad røgen indeholder.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Hvad er en drone, og hvilke typer findes der?

Droner er flyvende robotter. Man deler dem typisk op i to kategorier: Bevæbnede droner og ubevæbnede droner. Bevæbnede droner er for det meste udstyret med missiler og bruges til at slå mennesker ihjel, mens de ubevæbnede droner bruges til at overvåge for eksempel landområder, flygtningestrømme og bygninger. Både i og uden for militær sammenhæng er brugen af droner vokset voldsomt siden årtusindskiftet.

Nogle droner har vinger, er på størrelse med kampfly og koster mange millioner kroner. Andre har propeller, er på størrelse med fugle og koster få tusinde kroner. I de senere år er billige hobby-droner med kameraer sågar kommet på hylderne i butikker som Fona og Silvan.

Ligesom der findes mange forskellige typer af droner, så findes der også mange forskellige måder at styre og programmere dem på. De såkaldte Predator-droner, som USA bruger til at bekæmpe blandt andet al-Qaeda og Islamisk Stat i Asien, Mellemøsten og Afrika, bliver for eksempel fjernstyret af dronepiloter på kommandocentraler i USA, mens de udfører missioner på den anden side af kloden. Omvendt kan mange af de billige droner, som almindelige borgere kan købe, styres fra smartphones og tablets.

Der findes også droner, der flyver helt af sig selv. For eksempel sælger den danske droneproducent SkyWatch droner, der kan programmeres til at flyve overvågningsmissioner på egen hånd. Når en drone flyver af sig selv, sker det via kunstig intelligens, og den slags droner kaldes autonome.

Man kan forsyne droner med alle tænkelige sensorer og kameraer: almindelige kameraer, termiske kameraer, der kan se varme og kulde, elektromagnetisk radar, der kan se igennem bygninger og sne, sensorer, der kan lugte ting, og meget mere.

Hvad bruger militæret droner til?

I dag er det helt almindeligt, at militærmagter bruger ubevæbnede droner til overvågning. Siden 2007 har danske soldater for eksempel anvendt droner til overvågning i særligt Afghanistan. De har primært brugt Raven-droner fra den amerikanske droneproducent AeroVironment. Denne dronetype kan optage video, som den sender tilbage til basen. Dette kan både ske med almindeligt kamera og med infrarødt kamera, så soldaterne kan overvåge landjorden både om dagen og natten.

Med USA som foregangsland vinder også de bevæbnede droner hurtigt frem over hele verden. Grunden til, at USA bruger droner, er, at de giver mulighed for at overvåge landjorden i et hvilket som helst land 24 timer i døgnet og angribe et hvilket som helst individ eller gruppe af individer – helt uden at risikere piloternes liv.

I perioden 2008-2012 udførte CIA og det amerikanske militær – med assistance fra det engelske militær – omkring 1.200 droneangreb i Afghanistan, Irak og Libyen. Oven i det har USA til dato været ansvarlige for omkring 500 droneangreb i lande, hvor der ikke var krig, nemlig i Pakistan, Yemen og Somalia. Disse tal kan findes hos engelske Bureau of Investigative Journalism, der løbende holder øje med USA’s dronekrig (se kilder). Ifølge USA har målene blandt andet været ledere i al-Qaeda og løst definerede kombattanter, som USA har hævdet, var landets fjender. Senest er USA også begyndt at bruge droner til at bekæmpe Islamisk Stat i Mellemøsten.

Mindst 2.400 mennesker er blevet slået ihjel af de amerikanske droner frem til starten af 2014, vurderer britiske Bureau of Investigative Journalism (se kilder). Der hersker dog uklarhed om, hvem disse mennesker er, og hvor mange af dem, der er civile.

Hvad bruges droner til rundt omkring i samfundet?

I de senere år er droner taget i brug til et hav af forskellige formål. Blandt andet bruger ingeniører dem til at undersøge broer for fejl og sprækker. Dyrerettighedsorganisationer bruger dem til at overvåge truede dyr, landmænd til at overvåge deres marker og filmhold bruger dem til at filme scener fra luften.

I lande som England og USA anvender politikorps i dag droner til at overvåge store menneskemængder og til redningsaktioner. Også i Danmark er Rigspolitiet i færd med at eksperimentere med brug af droner, mens Københavns Brandvæsen er begyndt at bruge droner til at skabe et hurtigt overblik over bygninger, der brænder. I Jyllands-Postens artikel ”Sværm af droner invaderer landet” fortæller Thomas Sylvest, der er dronepilot ved Københavns Brandvæsen: ”Hvis det brænder på forsiden af en ejendom, kan vi ikke se, om der hænger folk på bagsiden og er spærret inde. Det kan en drone derimod.” (Se kilder.) Brandvæsnets droner sender livebilleder til indsatslederen, operationschefen og alarmcentralen, så alle kan se, hvad der foregår.

Endelig er passagerfly på vej til at blive droner i og med, at de efterhånden bliver styret hovedsageligt af autopiloter. Læs mere om dette i kapitlet om udbredelse og udvikling.

Dronernes udbredelse og udvikling

Droner, der kan lette fra transportfly, står højt på det amerikanske forsvars ønskeliste.
Droner, der kan lette fra transportfly, står højt på det amerikanske forsvars ønskeliste.
Foto: US AIR FORCE / Scanpix

Hvor hurtigt spreder brugen af militære droner sig?

Stort set alle større militærmagter bruger i dag overvågningsdroner. Til gengæld er det kun en håndfuld lande, der har bevæbnede droner. Dette gælder: USA, England, Rusland, Iran, Israel, Pakistan og muligvis flere.

Om blot ti år vil alle verdens lande sandsynligvis være i stand til at bygge eller købe bevæbnede droner, der kan affyre missiler. Det vurderer det amerikanske medie Defense One, der beskæftiger sig med militær teknologi, i artiklen ”Every Country Will Have Armed Drones Within 10 Years” (se kilder). En række europæiske lande er netop i gang med at udvikle en ny, fælles europæisk kampdrone ved navn NEURON. Kina er begyndt at reklamere for billige bevæbnede droner af typen Wing Loon til ulande. Og mange andre droneprojekter er i gang rundt omkring i verden.

Ifølge den amerikanske analysevirksomhed Teal Group, der laver analyser om luftfartsindustrien, vil der i 2022 blive brugt næsten dobbelt så mange penge på anskaffelse og udvikling af droner som i 2013. Teal Group vurderer på sin hjemmeside, at det årlige beløb, som bliver brugt på droner, vil ligge på 11,5 milliarder dollar om ti år, og at 86 procent af disse penge vil blive brugt på militære droner (se kilder).

Hvor hurtigt spreder brugen af droner sig blandt civile og virksomheder?

Ligesom USA har været foregangsland i brugen af bevæbnede droner, er det også foregangsland inden for brugen af ubevæbnede droner. En ny lov, der træder i kraft i 2015, vil gøre det betydeligt nemmere for civile og virksomheder at anvende droner i luftrummet over USA. Den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration vurderer på sin hjemmeside, at 7.500 droner vil summe rundt i det amerikanske luftrum allerede i 2018 (se kilder).

Et tilsvarende tal findes ikke for Danmark, hvor reglerne stadig er ret restriktive, men ifølge artiklen ”Første dom om udspionering med drone” trykt i Jyllands-Posten i november 2014 har tusindvis af private danskere allerede købt droner, ligesom 43 danske virksomheder har fået dispensation til at anvende droner i nærheden af beboede områder og veje (se kilder). I takt med at anvendelsesmulighederne for droner vokser, at dronerne bliver stadig billigere og bedre, og at reglerne for dronebrug lempes, bliver det stadig mere nærliggende at forestille sig en nær fremtid, hvor de små flyvende robotter spiller en endnu større rolle – ikke bare i USA men i hele verden.

Hvor er den teknologiske udvikling af dronen på vej hen?

Dronerne bliver hurtigt mere og mere intelligente. Den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman er netop i gang med at udvikle USA’s kommende kampdrone ved navn X47B, der er på størrelse med et kampfly, og som kan lette, flyve missioner og lande på egen hånd. Samtidig arbejder den engelske våbenproducent BAE Systems på en kampdrone til det engelske forsvar ved navn Taranis, der også vil være i stand til at flyve delvist autonomt. Det vil sige, at man giver den ordrer i stedet for at styre den. Samme udvikling finder sted inden for de små, civile droner.

Også inden for udviklingen af passagerfly går tendensen mod de helt eller delvist autonome styresystemer. I januar 2014 sendte IT-giganten Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport. Og Astraea (en sammenslutning af store flyproducenter) har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens – dette dog med assistance fra en operatør på landjorden.

En anden tendens, som forskerne arbejder med nu, er den såkaldte sværm-intelligens, der indebærer, at mange droner er i stand til at udføre opgaver i flok. Desuden er sensor- og kamerateknologi et område, hvor der sker rigtig meget. Den engelske producent BAE Systems har for eksempel udviklet et nyt kamerasystem til droner ved navn Argus, som kan overvåge en hel storby i realtid. Samtidig bruger særligt USA mange penge på at udvikle nye former for biometri. Det vil sige elektronisk genkendelse af for eksempel øjne, ansigter og gangarter på afstand. Fremtidens droner vil altså formentlig være betydeligt bedre end nutidens droner til at identificere mennesker fra luften.