Droner

Hvad er en drone, og hvilke typer findes der?

Droner er flyvende robotter. Man deler dem typisk op i to kategorier: Bevæbnede droner og ubevæbnede droner. Bevæbnede droner er for det meste udstyret med missiler og bruges til at slå mennesker ihjel, mens de ubevæbnede droner bruges til at overvåge for eksempel landområder, flygtningestrømme og bygninger. Både i og uden for militær sammenhæng er brugen af droner vokset voldsomt siden årtusindskiftet.

Nogle droner har vinger, er på størrelse med kampfly og koster mange millioner kroner. Andre har propeller, er på størrelse med fugle og koster få tusinde kroner. I de senere år er billige hobby-droner med kameraer sågar kommet på hylderne i butikker som Bilka og Elgiganten.

Ligesom der findes mange forskellige typer af droner, så findes der også mange forskellige måder at styre og programmere dem på. De såkaldte Predator-droner, som USA bruger til at bekæmpe blandt andet al-Qaeda og Islamisk Stat i Asien, Mellemøsten og Afrika, bliver for eksempel fjernstyret af dronepiloter på kommandocentraler i USA, mens de udfører missioner på den anden side af kloden. Omvendt kan mange af de billige droner, som almindelige borgere kan købe, styres fra smartphones og tablets.

Der findes også droner, der flyver helt af sig selv. For eksempel sælger den danske droneproducent Sky-Watch droner, der kan programmeres til at flyve overvågningsmissioner på egen hånd. Når en drone flyver af sig selv, sker det via kunstig intelligens, og den slags droner kaldes autonome.

Man kan forsyne droner med alle tænkelige sensorer og kameraer: almindelige kameraer, termiske kameraer, der kan se varme og kulde, elektromagnetisk radar, der kan se igennem bygninger og sne, sensorer, der kan lugte ting, og meget mere.

Hvad bruger militæret droner til?

I dag er det helt almindeligt, at militærmagter bruger ubevæbnede droner til overvågning. Siden 2007 har danske soldater for eksempel anvendt droner til overvågning i særligt Afghanistan. De har primært brugt Raven-droner fra den amerikanske droneproducent AeroVironment, men de senere år har Forsvaret også indkøbt droner fra den kinesiske producent DJI, hvilket har vakt kritik, som det fremgår af Berlingskes artikel ”Forsvaret køber stort ind af kinesiske droner – USA forbyder dem af sikkerhedshensyn” (se kilder). Overvågningsdronerne kan optage video, som de sender tilbage til basen. Dette kan både ske med almindeligt kamera og med infrarødt kamera, så soldaterne kan overvåge landjorden både om dagen og natten.

Hvor udbredte er de bevæbnede droner?

Med USA som foregangsland vinder også de bevæbnede droner hurtigt frem over hele verden. Grunden til, at USA bruger droner, er, at de giver mulighed for at overvåge landjorden i et hvilket som helst land 24 timer i døgnet og angribe et hvilket som helst individ eller gruppe af individer – helt uden at risikere piloternes liv.

I perioden 2008-2012 udførte CIA og det amerikanske militær – med assistance fra det britiske militær – omkring 1.200 droneangreb i Afghanistan, Irak og Libyen. Oven i det har USA til dato været ansvarlige for omkring 500 droneangreb i lande, hvor der på det pågældende tidspunkt ikke var krig, heriblandt i Yemen, Pakistan og Somalia.

Tilsammen har USA i perioden 2004-2019 udført mindst 6.786 droneangreb, og dødstallet som følge deraf anslås til at ligge mellem 8.500 og 12.000 personer. Disse tal kan findes hos engelske Bureau of Investigative Journalism, der løbende holder øje med USA’s dronekrig. Der hersker dog uklarhed om, hvem disse mennesker er, og hvor mange af dem, der er civile – bureauet vurderer, at det drejer sig om et sted mellem 700 og 1.700 civile tab (se kilder).

Ifølge USA har målene blandt andet været ledere i al-Qaeda og løst definerede kombattanter, som USA har hævdet, var landets fjender. USA har endvidere brugt droner til at bekæmpe Islamisk Stat i Mellemøsten. Blandt andet anvendte det amerikanske militær droner til at finde frem til den eftersøgte IS-leder Abu Bakr al-Baghdad, der blev dræbt i oktober 2019, da han udløste en bombevest (se kilder). Måneden forinden blev verdens største olieselskab i Saudi-Arabien ramt af et koordineret angreb fra 10 droner. Fra et dansk perspektiv har den såkaldte dronesag herhjemme vakt opsigt, og tre mænd med forbindelse til Danmark står anklaget for at have udstyret Islamisk Stat med droner i perioden 2013-2017. Det skriver DR i artiklen ”Tre mænd tiltalt for at udstyre Islamisk Stat med droner” (se kilder).

Hvad bruges droner til rundt omkring i samfundet?

I de senere år er droner taget i brug til et hav af forskellige formål. Blandt andet bruger ingeniører dem til at undersøge broer for fejl og sprækker. Dyrerettighedsorganisationer bruger dem til at overvåge truede dyr, landmænd til at overvåge deres marker og filmhold bruger dem til at filme scener fra luften.

I lande som Storbritannien og USA anvender politikorps i dag droner til at overvåge store menneskemængder og til redningsaktioner. Også i Danmark bruger Rigspolitiet droner i deres daglige arbejde – for eksempel til eftersøgning af forsvundne personer, til færdselsovervågning og til observation af personer, som ikke skal se, at politiet overvåger dem. I 2017 var Fyns Politi den første af de danske politikredse til at anvender droner, og siden har Fyns Politi brugt sine erfaringer til at udbrede politiets brug af droner til resten af politikredsene, der i alt råder over 10 droner. Det fremgår af DR’s artikel ”Kig op: Droner bliver en endnu større del af politiets arbejde i fremtiden” (se kilder).

Tilbage i 2014 begyndte Københavns Brandvæsen at bruge droner til at skabe et hurtigt overblik over bygninger, der brænder. I Jyllands-Postens artikel ”Sværm af droner invaderer landet” fortæller Thomas Sylvest, der er dronepilot ved Københavns Brandvæsen: ”Hvis det brænder på forsiden af en ejendom, kan vi ikke se, om der hænger folk på bagsiden og er spærret inde. Det kan en drone derimod.” (se kilder). Brandvæsnets droner sender livebilleder til indsatslederen, operationschefen og alarmcentralen, så alle kan se, hvad der foregår. Dronerne benyttes i dag af brandmænd over hele landet, og de er blevet så sofistikerede, at de ikke alene har videokameraer, men også sensorer der kan hjælpe brandmændene med at redde liv. Eksempelvis da en voldsom brand i en nordjysk klitplantage brød ud i sommeren 2019. I TV-Midtvests artikel ”34 mænd kæmper fortsat med naturbrand: Drone er uundværlig” forklarer indsatsleder Henrik Gade Jespersen fra Nordjyllands Brandvæsen, at der sidder et termisk kamera på brandvæsenets drone. ”Den måler temperaturen, og på den måde kan vi se, om der er nogle ildlommer, vi skal køre efter. Vi kan ikke klare os uden den” (se kilder).

Endelig er passagerfly på vej til at blive droner i og med, at de efterhånden bliver styret hovedsageligt af autopiloter. Læs mere om dette i kapitlet om udbredelse og udvikling.

Hvor hurtigt spreder brugen af militære droner sig?

Udviklingen er gået stærkt, når det gælder anvendelsen af militære droner. I 2009 var det kun USA og Storbritannien, som havde bevæbnede droner. Blot et årti senere tæller listen 30 lande, heriblandt store militærmagter som Rusland og Kina, men også en række mellemstore europæiske lande er at finde på listen – blandt andet Holland, Irland, Kroatien og Spanien. På hjemmesiden New America findes der en oversigt, hvor man kan se, hvilke år de forskellige landes militær fik adgang til bevæbnede droner (se kilder). I disse år udvikles droneteknologien med høj hastighed, og ifølge en rapport fra 2019, som Bard Colleges Center for the Study of the Drone står bag, får droner ”en allestedsnærværende rolle på fremtidens slagmarker”. Til det amerikanske medie Business Insider forklarer forskeren bag rapporten, Dan Gettinger, at droneteknologien sågar bidrager til en evolution inden for fremtidens krigsførelse. ”Dronerne repræsenterer en øget kapacitet, når der skal kæmpes, de øger en nations mulighed for at føre krig” (se kilder).

En række europæiske lande udviklede i 2012 en fælles europæisk kampdrone ved navn NEURON. Kina har længe været verdens førende droneeksportør til store lande som USA, men i 2019 blev Serbien det første europæiske land til at importere en bevæbnet drone af typen Wing Loong produceret i Kina. Ifølge avisen The Telegraph udtalte den serbiske forsvarsminister, at den kinesiske drone “i høj grad vil styrke det serbiske militær, som vil få kapaciteter, det ikke har haft før i tiden” (se kilder).

Ifølge den amerikanske analysevirksomhed Teal Group, der laver analyser om luftfartsindustrien, vil der i 2022 blive brugt næsten dobbelt så mange penge på anskaffelse og udvikling af droner som i 2013. Teal Group vurderer på sin hjemmeside, at der i perioden 2018-2028 vil blive brugt omkring 90 milliarder dollars på produktion af militære droner på verdensplan. ”Dronemarkedet vil fortsætte med at stige til vejrs,” siger Philip Finnegan, Teal Groups direktør ifølge analysevirksomhedens hjemmeside (se kilder).

Hvor hurtigt spreder brugen af droner sig blandt civile og virksomheder?

Ligesom USA har været foregangsland i brugen af bevæbnede droner, er det også foregangsland inden for brugen af ubevæbnede droner. I 2015 trådte en ny lov i kraft, som kræver at civile og virksomheder skal registrere sig hos den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, for at anvende droner i luftrummet over USA. I årene 2016 og 2017 registrerede hundredtusinder af amerikanere deres droner. Og selvom tendensen ifølge FAA dalede en smule i 2018, nåede man op på i alt 900.000 registrerede brugere. FAA vurderer, at der i USA er omkring 1,3 millioner droner, som det fremgår af luftfartsmyndighedens egen rapport ”Unmanned Aircraft Systems” (se kilder).

I Danmark har mange fulgt tendensen, om end man kun må flyve med droner i byer, over strande, parker, industri- og havneområder, hvis det har et erhvervsmæssigt formål, og man har taget et dronebevis. Trafikstyrelsens tal fra 2019 viser, at 4.919 danskere har taget et dronebevis. Hobbyentusiaster må holde sig til landområder og aldrig flyve henover mennesker eller veje. De skal desuden registrere sig, tage et dronetegn og tegne en ansvarsforsikring på droner, der vejer over 250 gram. Mindre droner skønnes ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko. I alt har 14.120 danskere et dronetegn, som det fremgår af Berlingskes artikel ”Droner generer flytrafikken – mindst 14.000 må flyve droner i Danmark” (se kilder).

I takt med at anvendelsesmulighederne for droner vokser, at dronerne bliver stadig billigere og bedre, og at reglerne for dronebrug lempes, bliver det stadig mere nærliggende at forestille sig en nær fremtid, hvor de små flyvende robotter spiller en endnu større rolle – ikke bare i USA men i hele verden.

Hvor er den teknologiske udvikling af dronen på vej hen?

Dronerne bliver hurtigt mere og mere intelligente.

Den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman har udviklet USA’s nuværende kampdrone ved navn X47B, der er på størrelse med et kampfly, og som kan lette, flyve missioner og lande på egen hånd. Samtidig har den engelske våbenproducent BAE Systems arbejdet på en kampdrone til det engelske forsvar ved navn Taranis, der også vil være i stand til at flyve delvist autonomt. Det vil sige, at man giver den ordrer i stedet for at styre den. Samme udvikling finder sted inden for de små, civile droner.

Også inden for udviklingen af passagerfly går tendensen mod de helt eller delvist autonome styresystemer. I januar 2014 sendte IT-giganten Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport. Og Astraea (en sammenslutning af store flyproducenter) har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens – dette dog med assistance fra en operatør på landjorden.

En anden tendens, som forskerne arbejder med nu, er den såkaldte sværm-intelligens, der indebærer, at mange droner er i stand til at udføre opgaver i flok. Desuden er sensor- og kamerateknologi et område, hvor der sker rigtig meget. Den engelske producent BAE Systems har for eksempel udviklet et nyt kamerasystem til droner ved navn Argus, som kan overvåge en hel storby i realtid. Samtidig bruger særligt USA mange penge på at udvikle nye former for biometri. Det vil sige elektronisk genkendelse af for eksempel øjne, ansigter og gangarter på afstand. Fremtidens droner vil altså formentlig være betydeligt bedre end nutidens droner til at identificere mennesker fra luften.

Ansigtsgenkendelse ved hjælp af droner er blevet diskuteret i Danmark, hvor politiet tidligere har fortalt, at teknologien er vigtig på droner. ”Der er rigtig gode kameraer med ansigtsgenkendelse på dronerne,” udtalte Dannie Rise, chef for Special Operativ Afdeling, da Københavns Politi i 2017 brugte droner under en indsats på Christiania. Senere har Københavns Politi dog forklaret, at udtalelsen dengang alene skulle forstås således, at man med dronerne kan genkende personer ved brug af sammenligning med et foto, et signalement eller andet. Alle former for genkendelse sker 'manuelt' og uden brug af automatiseret software, siger politiet ifølge Ekstra Bladets artikel ”Dansk politi har taget omstridt teknologi i brug” (se kilder).