Dræbersneglen

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1998
Main image
Iberisk skovsnegl - også kaldet dræbersnegl.
Iberisk skovsnegl - også kaldet dræbersnegl.
Foto: Karsten Schnack / Scanpix

Dræbersnegl er et populært navn for Den spanske skovsnegl, der også kaldes Den iberiske skovsnegl eller Iberiaskovsnegl. Det latinske navn for sneglen er Arion lusitanicus. Sneglen har samme størrelse som de danske skovsnegle, og kan let forveksles med den røde skovsnegl samt brune former for den sorte skovsnegl.
Sneglen har fået sit dramatiske navn på grund af dens aggressive adfærd og fordi den formerer sig meget hurtigt. Dræbersneglen æder tilsyneladende alle planter på sin vej, ligesom den også kan finde på at spise halvdøde artsfæller. 

Introduktion til dræbersneglen

Vi har hos os rapporter, om folk der på en dobbelt parcelhusgrund har fundet
1.000 snegle i snit - om dagen
Direktør Toke Skytte, Naturhistoriskmuseum i Århus

Hvad er en dræbersnegl?

Den røde skovsnegl ikke at forveksle med dræbersneglen. Foto: Stefan Kai Nielsen/Polfoto
Den røde skovsnegl ikke at
forveksle med dræbersneglen.
Foto: Stefan Kai Nielsen/Polfoto
Dræbersnegl er et populært navn for Den spanske skovsnegl, der også kaldes Den iberiske skovsnegl eller Iberiaskovsnegl. Det latinske navn for sneglen er Arion lusitanicus. Sneglen har samme størrelse som de danske skovsnegle, og kan let forveksles med den røde skovsnegl samt brune former for den sorte skovsnegl (2) I dette FaktaLink vil sneglen blive benævnt enten som dræbersneglen eller som Den iberiske skovsnegl.

Hvorfor bliver den kaldt en dræbersnegl?

Sneglen har fået sit dramatiske navn på grund af dens aggressive adfærd og fordi den formerer sig meget hurtigt. Dræbersneglen æder tilsyneladende alle planter på sin vej, ligesom den også kan finde på at spise halvdøde artsfæller. En snegl kan lægge 400 æg i løbet af en sommer. Sneglene kan optræde i flokke på flere tusinde, og kan derfor rasere køkkenhaver i løbet af få dage (2)

Blandt eksperter er vurderingen af sneglen lidt forskellig, rækkende fra at sneglen godt nok er ny i Danmark, men ikke er mere glubsk i sin adfærd end andre snegle, til at den er et skadedyr, der kan komme til at udgøre en alvorlig trussel mod planter i såvel private haver som i planteerhverv. Efter nogles mening er det ikke sneglens adfærd, men det store antal den kan optræde i, der udgør en forskel.

Hvorfor taler man om dræbersneglen i Danmark?

Dræbersnegl, populært navn for Den spanske skovsnegl eller Den iberiske skovsnegl. Foto: Stefan Kai Nielsen/Polfoto
Dræbersnegl, populært navn for
Den spanske skovsnegl eller
Den iberiske skovsnegl.
Foto: Stefan Kai Nielsen/Polfoto
Den iberiske skovsnegl kom første gang i medierne i september måned 1997, men fik sit endelige gennembrud med den fugtige sommer i 1998,hvor sneglen for alvor dukkede op og begyndte at hærge de danske staudebede, køkkenhaver og avisernes spalter. Samtidig begyndte blandt andet Det Danske Haveselskab at få et stort antal henvendelser fra folk om en brun skovsnegl, der huserede i deres haver. Flere af haveejerne henvendte sig til Haveselskabet efter at de forgæves havde forsøgt at anmelde et snegleangreb til det lokale politi eller hos kommunen (3,4) )

Er dræbersneglen en agurkehistorie?

Sommeren bliver betegnet som avisernes agurketid, fordi de ofte ikke har andet andet at skrive om end grønsager og andre ligegyldigheder. Dræbersneglen har da også fået alt hvad den kunne trække i medierne. Som eksempel kan nævnes forsidehistorien i Fyns amts avis, hvor overskriften var "Dræbersnegl i børneværelse", illustreret med et farvebillede af en slibrig brun snegl, der kravler over børneværelsesgulvet, i mens moderen holder sin datter på fire år i sikkerhed for dræberen. Et andet eksempel er, da Lolland-Falster Folketidende skrev om en hel landsby, der nærmest var belejret af dræbersnegle (4,5)

Trods mediernes overdrivelse er det også klart, at den fugtige sommer i 1998 har gjort året til et godt snegleår, og at mange haveejere har været plaget af snegleangreb, nogle også i en hel usædvanlig grad, hvor Den iberiske skovsnegl er under mistanke.

Hvilke myndigheder tager sig af dræbersneglen?

Der er ikke en nogen bestemt myndighed, der specielt tager sig af dræbersneglen, men derimod en række offentlige såvel som private institioner og organisationer, der forholder sig til dræbersneglen, afhængig af hvor sneglen dukker op og på hvilken måde dens adfærd påvirkers dens omgivelser. Hvis sneglene for eksempel i stort antal kommer ud på cykelstier og gør vejene fedtede og glatte er det en sag for vejvæsenet. Optræder sneglen i stort antal i offentlige parker og på grønne områder, vil det være en sag for det lokale parkvæsen eller hvilken myndighed området måtte høre ind under. Hvis sneglene kommer ind i husene, er det Statens Skadedyrslaboratorium. Tilsyn med handel med planter tager Plantedirektoratet sig af, som således gennem initiativer kan hjælpe til med at begrænse, at sneglene og deres æg spredes med den jord, der følger med planterne. Det Danske Haveselskab giver deres medlemmer rådgivning med hensyn til at bekæmpe sneglen i deres haver. Hvis sneglen truer den erhvervsmæssige planteproduktion og -salg, det vil sige planteskoler, gartnerier og plantehandler samt landmænd, vil det være de enkelte erhvervs sædvanlige konsulenttjenester, der vil yde rådgivning. På Naturhistorisk Museum i Århus sker der en registrering af hvor i Danmark dræbersneglen er blevet observeret (6) 

Hvilke initiativer vil myndighederne tage over for dræbersneglen?

Plantedirektoratets rådgivende udvalg, Plantesundhedsrådet, har i september 1998 nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde informationsmateriale om, hvordan man kan håndtere sneglen. Ekspertgruppen består af en række personer fra de organisationer og institutioner, der har arbejdet med dræbersneglen. Informationsmaterialet vil blive bredt distribueret i foråret 1999 (6,7) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Mølgaard, Mikael: Dyret skal dø: da pressen og villaejerne gik til angreb på en snegl. - Aktuelt. -1998-09-03.
Eksempler på mediernes dækning af dræbersneglen.

Kilder

  1. Ebbesen, Finn: Dræbersnegle kan følge med planter, der byttes / Finn Ebbesen, interview med Toke Skytte. - Jyllands-posten. - 1998-07-21.
  2. Monrad Hansen, Lars: Dræbersneglen. Notat 03-08-98. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg, Afdelingen for Plantebeskyttelse.
  3. Andersen, Jens: Den spanske skovsnegl (dræbersneglen). Pressemeddelse fra Det Danske Haveselskab, Informationstjenesten den 10. august 1998.
  4. Mølgaard, Mikael: Dyret skal dø: da pressen og villaejerne gik til angreb på en snegl. - Aktuelt. -1998-09-03.
  5. Jank: Dræbersnegle afløser agurker. - Jyllands-posten. - 1998-07-26.
  6. Pedersen, Erling: Telefonsamtale med Joan Andersen, Plantedirektoratet den 10. august 1998.
  7. Beskrivelse af Spansk skovsnegl, Arion lusitanicus. Plantedirektoratet. meddelelse Rev. PL-2/98. Den 17. juli 1998 (rev. 22. juli 1998) J.nr.: PD 996-310-1 JS/JA-SPP

Fakta om dræbersneglen

"Efter min mening ligner disse beretninger en propaganda, der ikke har set sin lige siden Goebbels dage"
Benny Silvert, rådgivende biolog om mediernes rædselsberetninger om dræbersnegle(1)

Hvordan ser dræbersneglen ud?

Dræbersneglen, den iberiske skovsnegl, er en nøgen landsnegl, det vil sige en snegl uden skal eller sneglehus. Sneglen kan blive fra 5 til 15 cm. lang som fuldvoksen og kønsmoden. Den er normalt lidt mindre end de nært beslægtede arter, den sorte skovsnegl på 8 til 18 cm. og den røde skovsnegl på 10-20 cm.
Sneglen består af hoved, krop med kappe og en fod. Hovedet har to par tentakler, det vil sige følehorn, der kan trække sig sammen. Der sidder et par korte tenktakler nær munden og bag disse et par længere tentakler med et øje yderst på hver. Munden er udstyret med en raspetunge, der er tæt besat med tværrækker af fine tænder. Sneglen kan trække kroppen godt sammen. Kappen er en hudfold, der ligger over den øverste trediedel af ryggen. Kappehulen indeholder et fint blodkarnet og fungerer som lunge. Luften kommer ud og ind af kappehulen gennem et åndehul på højre side af kappen. Sneglen udskiller slim gennem specielle kirtler i huden, der beskytter den mod udtøring. Sneglen har en krybesål, og bevæger sig ved hjælp af muskelbølger, der passerer hen over foderns overflade. Mens den kryber, afsondrer den slim, der smører fodens væv, og beskytter det imod alt for stærkt slid. Farven er ofte brunrød, men den kan variere fra næsten sort over alle brune og røde farvenuacer til orangegul (2,3,4) 

Hvordan kan man se forskel på dræbersneglen og de almindelige skovsnegle?

På grund af størrelse og farve kan dræbersneglen let forveksles med den røde skovsnegl og brune former af den sorte skovsnegl. En sikker artsbestemmelse kan kun ske på grundlag af en undersøgelse af anatomien af sneglens kønsorganer. Åndehullet blev tidligere nævnt som en artsspecifik karakter, hvor dræbersneglen har et betydelig mindre åndehul end både den røde og den sorte skovsnegl, der begge har ret store åndehuller. Åndehullet er imidlertid afhængig af sneglens fysiologiske tilstand, og kan variere fra stærkt udvidet til meget små hos alle tre arter, og kan således ikke bruges til at bestemme arten med (2)

Hvordan er dræbersneglens biologi?

Den iberiske skovsnegl har en enårig livscyklus i Danmark. Sneglen er hermafrodit, det vil sige tvekønnet. Det betyder, at enhver snegl kan parre sig med enhver anden, og skulle det kikse, kan den endog befrugte sig selv og lægge æg uden parring. De voksne individer forplanter sig om sommeren og i starten af efteråret og dør i oktober måned. De snegle, der overvintrer, er i forskellige alderstrin, fra nylagte til næsten kønsmodne. Sneglene graver sig ned i jorden eller i kompostbunker, hvor de tilbringer vinteren. Omkring april/maj måned kommer sneglene frem igen. Da nogle af de snegle der har overvintret er næsten kønsmodne, kommer forplantningen og æglægningen hurtig i gang. Hver snegl kan producere cirka 400 æg i sit liv. Æggene, der er mælkehvide, kugleformede og med en diameter på 3 til 4 mm., graves ned i jorden eller i kompostbunker. Æggene lægges over flere måneder med en 20 til 30 stykker ad gangen. Udklækning sker efter en til to uger. Dødeligheden blandt æg og unge snegle er normalt ret høj. Udviklingen fra udklækning til voksen individ tager mellem 4 og 5 uger, men kan under optimale betingelser, det vil sige i fugtige perioder, gå endnu hurtigere (2)

Hvilke livsbetingelser kræver dræbersneglen?

Den iberiske skovsnegl foretrækker at søge føde i køkkenhaver og blomsterhaver samt på arealer med lav plantevækst. Sneglen er afhængig af en høj luftfugtighed, og milde vintre og fugtige regnfulde somre fremmer artens overlevelse. Sneglen er aktiv om natten, men også om dagen når det regner. Sneglen foretrækker en grovkornet, klumpet jordstruktur med mange hulrum, som den kan søge ned i om dagen og i tørkeperioder. Under tørke, der er sneglens værste fjende, opholder den sig under jorden, i blomsterpotter eller under haveredskaber eller andet, der ligger på jorden. I lange tørkeperioder dør der mange æg og unger, og sneglebestanden kan blive kraftigt reduceret (2,4)

Hvor kommer dræbersneglen fra?

Sneglen kommer fra den vestlige del af den Iberiske halvø, Spanien og Portugal, hvoraf navnene Den Iberiske skovsnegl og den spanske skovsnegl stammer. Sneglen er beskrevet af J. Mabille i 1868 som opstået fra Serra da Arrida i Portugal. Forekomster i Sydfrankrig er også naturlige. I løbet af de seneste 30 år har sneglen spredt sig ud over Central- , Vest- og Nordeuropa (2)

Hvordan er dræbersneglen blevet spredt ud over hele Europa?

Den iberiske skovsnegl er en antropochor snegl, det vil sige, at den spredes via menneskelig aktivitet. Sneglene spredes først og fremmest med jord og plantemateriale, hvor æg og unger kan findes i jorden ved planternes rødder. Transport af planter samt haveaffald udgør vigtige spredningsveje. I England er det påvist, at sneglen har spredt sig ved hjælp af pelsen på pattedyr. Gennem 1960'erne og 1970'erne spredte sneglen sig i Mellemeuropa, hvor den blev rapporteret i Schweiz, Italien, Vesttyskland, Østrig og Bulgarien. Opdelingen af Tyskland ser ud til at have fungeret som en spredningsbarriere mod øst. Efter Berlinmurens fald og den tyske genforening i 1991 begyndte sneglen at sprede sig i det tidligere Østtyskland. Da sneglen først og fremmest spredes passivt ved hjælp af mennesker, er spredningen sket tilfældigt, og kan forklare de geografiske uregelmæssigheder, der har været i spredningen. Sneglen blev relativt sent fundet i Holland i 1988, i Sverige i 1975 og i Norge i 1988. Et eksempel på artens evne til passiv spredning er, at den i 1986 blev fundet i Port Stanley på Falklandsøerne (2)

Hvornår kom dræbersneglen til Danmark?

Dræbersneglen blev første gang observeret i Danmark i 1991. Poul Bondesen, snegleekspert ved Naturhistorisk Museum i Århus, finder det godtgjort, at sneglen er kommet til Danmark med planter til en plantesamler på Bornholm, sandsynligvis som æg i potteklumpen. Om den herfra har spredt sig til andre egne, eller disse også har fået den leveret udefra, er uvist. I 1997 blev sneglen rapporteret med mere udbredte forekomster på Bornholm og i Sønderjylland, men det formodes at den har været her upåagtet i en årrække (2,5)

Hvorfor er dræbersneglen blevet et problem i Danmark?

Dræbersneglen stammer fra Portugal og Spanien, hvor den er tilpasset den økologiske balance i naturen. Her har den naturlige fjender og udgør ikke noget større problem. Samtidig er klimaet i lange perioder varmt og tørt, hvorfor bestanden også på denne måde hele tiden holdes nede. I Danmark har sneglen ingen naturlige fjender, og klimaet passer den godt. I midten af 1990'erne, hvor bestanden sikkert var nået op på en vis størrelse, har nogle varme somre gjort, at sneglen ikke er blevet oplevet som et problem. I 1997 var der som nævnt spredte masseforekomster, og med den våde sommer i 1998 blev problemet med dræbersneglen vidt udbredt i Danmark (6)

Hvilke skader forårsager dræbersneglen?

Dræbersneglene har forårsaget alvorlige skader i privathaver. I Østrig er der observeret voldsomme angreb på planteskoler og jordbrug. Sneglene er altædende, og stort set alle typer planter pånær træer kan skades. Sneglene benytter lugtesansen til at finde føde, og de tiltrækkes af stærke rådne lugte. De æder blandt andet hundeekskrementer og døde dyr ligesom planter med stærk duft ofte ædes først (6)

Hvordan lever dræbersneglen sammen med de almindelige skovsnegle?

Undersøgelser har vist, at den sorte skovsnegl er gået tilbage i de områder, hvor dræbersneglen har etableret sig. Det skyldes konkurrence mellem de to arter, og at den sorte skovsnegl har måttet vige for den mere agressive iberiske skovsnegl (2)

Hvordan bliver dræbersneglen klassificeret i det biologiske system?

Dræbersneglen med det latinske navn Arion lusitanicus indgår i det biologiske hieraki på følgende måde:
*Mollusca (bløddyr)
** Gastropoda (klasse: snegle)
***Pulmonata (underklasse: lungesnegle)
****Stylommatophora (orden)
*****Arioridae (familie)
******Arion lusitanicus mabille 1868(7,8)

Hvilke navne har dræbersneglen på andre sprog?

Dansk: Den iberske skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Den spanske skovsnegl, Dræbersnegl.
Hollandsk: Spaanse wegslak.
Latin: Arion lusitanicus mabille 1868.
Norsk: Iberiaskogsnegl, Mordersnegl.
Svensk: Den Spanska skogsnigeln, Mördarsnigeln.
Tysk: Kapuzinerschnecke, Die Spanische Wegschnecke.

Registrering af dræbersneglen

På Naturhistorisk Museum i Århus startede man i 1997 som en naturlig del af museets arbejde en kortlægning af hvor i Danmark dræbersneglen var blevet observeret. Kortlægningen blev fulgt op i 1998 og i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 1998 blev der som led i en særlig kampagne registreret over 1.000 angreb af dræbersneglen (9). Sneglelinien er lukket nu, men man kan stadig sende en mail, hvori man skal oplyse følgende:
1. Navn og adresse.
2. Antal observerede snegle.
3. Sneglenes farve.
4. Om de har pletter og/eller striber i afvigende farver.
5. Hvilke skader sneglene har forårsaget.
Man kan også skrive et brev direkte til Dansk Naturvidenskabsfestival, Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup (mærket "snegle").

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Slugs. Greensmiths. Engelsk tekst.
Tegning af nøgensnegl tilhørende samme orden og familie som dræbersneglen.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Proschwitz, Ted von.: Arion Lusitanicus mabille - en för Sverige ny snige lart. - Göteborg Naturhistoriska Museum Årstryck. - 1989, side 43-53. Svensk tekst.
Sneglens udseende og indgående beskrivelse af anatomien og kopulationsprocessen samt sneglens forekomst og spredning i Europa og i Sverige. Med litteraturfortegnelse.
Proschwitz, Ted von.: Iberiaskogsnegl - en art på spredning i Norge / Ted von Proschwitz, Kirsten Winge. - Fauna. - Vol. 47, nr. 3, 1994, side 195-203. Norsk Tekst.
Sneglens udseende og anatomi, herunder tegning med bestemmelse af arten ved hjælp af kønsorganerne, sneglens forekomst og spredning i Europa og i Norge, biologi og økologi samt bekæmpelse af sneglen. Med litteraturfortegnelse.
Proschwitz, Ted von.: Spanska skogssnigeln - Arion Lusitanicus mabille - en art i snabb spridning med människan i Sverige. - Göteborg Naturhistoriska Museum Årstryck. - 1992, side 35-42. Svensk tekst.
Sneglens spredning i Sverige.

Kilder

  1. Silvert, Benny: Dræbersneglen er ren fantasi. - Politiken. - 1998-08-27.
  2. Proschwitz, Ted von. Iberiaskogsnegl - en art på spredning i Norge / Ted von Proschwitz, Kirsten Winge. - Fauna. - Vol. 47, nr. 3, 1994, side 195-203.
  3. Hofsvang, Trond: Snegler som skadedyr på planter. Avdeling skadedyr, Planteforsk, Plantevernet, Norge.
    http://norpre.nlh.no/public/snegle/
  4. Beskrivelse af Spansk skovsnegl, Arion lusitanicus. Plantedirektoratet. meddelelse Rev. PL-2/98. Den 17. juli 1998 (rev. 22. juli 1998) J.nr.: PD 1996-310-1 JS/JA-SPP
  5. Kronborg, Arne: En spansk turist. - Haven. - Årg. 97, nr. 11 (1997), side 630-631.
  6. Monrad Hansen, Lars: Dræbersneglen. Notat 03-08-98. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg, Afdelingen for Plantebeskyttelse.
  7. ZR Taxonomic hierarchy: Name: Arion (Arion) lusitanicus. Zoological Record.
    http:www.york.biosis.org/TEMP/53484111.HTM
  8. Bundesen, Poul: Danske landsnegle. - Natur og museum. - Årg. 20, nr. 20 (1981), side 28.
  9. Jagten på dræbersneglene. Dansk Naturvidenskabsfestival, Experimentariuml og Naturhistorisk Museum, Århus. http://www.eksperimentarium.dk/dnf/draebersnegle/forside.html