Hvad er dopinglisten?
Dopinglisten er en oversigt over de forskellige grupper af stoffer og metoder til at bruge stoffer på, der er helt eller delvis forbudte. Det er det internationale antidopingagentur WADA, der laver dopinglisten, og den opdateres minimum én gang om året:
· Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence)
· Stoffer og metoder forbudt i konkurrence
· Stoffer forbudt i visse sportsgrene
Listen for 2020 kan ses på Anti Doping Danmarks hjemmeside (se kilder). Såvel Anti Doping Danmark som samtlige danske idrætsorganisationer følger denne liste.
Hvad omfatter dopinglisten?
På den aktuelle dopingliste findes en række af de stoffer, der oftest forbindes med brug af doping. Herunder følger en beskrivelse af de mest udbredte stoffer.
Hvad er anabole steroider?
Stoffernes fulde betegnelse er anabole androgene steroider (AAS). Anabole androgene steroider (AAS) er en gruppe af hormoner, som tæller kroppens eget testosteron, syntetisk (dvs. laboratoriefremstillet) testosteron og andre kunstige steroider, som ligner testosteron. Anabol betyder opbyggende og androgen betyder mandlig – det vil sige at stofferne opbygger mandlige træk hos den som tager dem. Anabole androgene steroider er nok den bedst kendte form for doping, specielt på grund af mediernes kraftige fokusering på stofgruppen. Der findes både kunstigt fremstillet testosteron og stoffer, der har en testosteron-lignende struktur.
· Virkninger: Stoffets forårsager en markant og hurtig udvikling af muskelmassen. Brugen af disse stoffer er ofte meget synlig, da forøgelsen af i muskelmassen hos en atlet foregår unaturligt hurtigt. Hidtil har det hovedsageligt været bodybuildere, atletikudøvere og baseballspillere, der har benyttet sig af AAS. Fælles for disse udøvere er, at en stor muskelmasse og deraf mulig eksplosionskraft kan have afgørende betydning.
· Bivirkninger: Bivirkninger ved brug af anabole steroider er mange og veldokumenterede. Blandt de generelle risici er leverskader, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, sterilitet og et nedsat immunforsvar. Derudover findes en række farer, der særligt gælder for mandlige misbrugere, og en række, der er særlige for kvinder. For mænd kan nævnes fænomener som impotens, personlighedsforandringer og gynekomasti (udvikling af kvindebryster). Kvindelige misbrugere risikerer menstruationsforstyrrelser, basstemme og skægvækst.
Video: Hvor farlige er steroider? Udgivet af Tjek, 2019.
Hvad sker der i kroppen, når man tager dem? I videoen kan du møde Anders, som har taget steroider i sin fortid som bodybuilder.
Hvad er hormoner og lignende stoffer?
Blandt denne gruppe stoffer er EPO det mest udbredte og omtalte. EPO produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til øget produktion af røde blodlegemer. Denne gruppe dopingstoffer er kendetegnet ved, at kroppen selv producerer dem i en vis mængde. Tilfører man disse stoffer på kunstig vis kan de have en præstationsfremmende effekt. Det drejer sig blandt andet om stofferne insulin, væksthormon og NESP.
· Virkninger: De forskellige hormonstoffer har varierende præstationsfremmende effekter, når de tilføres kroppen. Eksempelvis betyder brug af stoffet EPO, at blodets indhold af røde blodlegemer forøges, og evnen til at transportere ilt til kroppens muskler forøges.
· Bivirkninger: Brugen af EPO fortykker blodet i en sådan grad, at risikoen for blodpropper er overhængende. Man har endnu ikke kortlagt langtidseffekten af EPO-brug, men eksempelvis blev hollandsk og belgisk cykelsport rystet af en række uforklarlige dødsfald i slutningen af 1980'erne og i 1990'erne, da EPO-forbruget i cykelsporten var på sit højeste.
Hvad er forøgelse af ilttransporten ved hjælp af bloddoping?
Begrebet 'bloddoping' dækker firkantet sagt over, at man tilfører organismen en mængde blodprodukter via en transfusion, så kroppens ydeevne forøges. Tilførslen kan ske med atletens eget blod – dette kaldes autologt – eller med blod fra en doner med samme blodtype som atleten – dette kaldes heterolog. Disse metoder misbruges især i idrætsgrene, som stiller store krav til iltoptagelsen, eksempelvis mellemdistance løb, cykling og langrend. I artiklen "Hollandsk ekspert: Blodpas afslører ikke al doping", der blev bragt på sitet Sporten.tv2.dk (se kilder) fortælles det, at man stadig ikke entydigt kan afsløre bloddoping med atletens eget blod. I de seneste år har man indført en række kontrolforanstaltninger (herunder et biologisk pas, der dokumenterer atletens blodværdier over en årrække), men uden at nå frem til en skudsikker metode.
· Virkninger: Ved at modtage blod fra en donor med samme blodtype som udøveren, kan denne forøge mængden af røde blodlegemer i sit blod. Det betyder, at evnen til at transportere ilt rundt i kroppen forbedres. Jo flere røde blodlegemer, jo større ydeevne. Det menes, at bloddoping kan øge præstationsevnen med op til 10 procent.
· Bivirkninger: Bloddoping gør blodet tykkere, så risikoen for blodpropper øges. Dermed minder dopingformens bivirkninger i høj grad om EPO-stoffernes bivirkninger. Derudover er der fare for, at der under transfusionen kommer urenheder ind i kroppen, hvilket kan resultere i livsfarlige infektioner.
Hvad er diuretika og andre vanddrivende stoffer?
Denne gruppe af stoffer fremmer kroppens udskillelse af vand og salt. Indtagelsen af denne type stoffer har primært to hovedfunktioner. De hjælpe med at reducerer kropsvægten – hvilket især kan være afgørende med sportsgrene, der arbejder med vægtklasser. En anden anvendelse af disse stoffer har til formål at sløre indtagelsen af et stof, der optræder på dopinglisten.
· Virkninger: Ved at drive vand fra kroppen kan stofferne gøre det muligt for en atlet at pine kroppen ned i en vægtklasse, hvor atleten ikke normalt hører til. Derudover anvendes stofferne til at ændre – eller forsøge at ændre – resultatet af en urin- eller blodprøve, der skal afgives i forbindelse med en dopingkontrol.
· Bivirkninger: På længere sigt kan diuretika nedsætte kroppens evne til at holde på vand, hvilket kan føre til øget risiko for alvorlig væskemangel. Derudover forstyrres kroppens saltbalance, hvilket kan give sig udslag i kramper, svimmelhed, rystelser i arme og ben og eventuelt livsfarlige hjerterytmeforstyrrelser.
Hvad er gendoping?
Gendoping er det samme som genterapi. Men hvor genterapi udvikles med det formål at bruge kunstige gener til at helbrede sygdomme, så bruger gendopingen genterapien til at forbedre en sportsudøvers præstationer. Gendoping er i princippet umulig at spore, da det er kroppen selv, der producerer stofferne med hjælp fra de kunstige gener. Derfor er den eneste løsning at fastsætte øvre grænseværdier.
· Virkninger: Fremgangsmåden ved gendoping er i princippet, at forskere laver kunstige gener, der har de egenskaber, der ønskes i en given situation. Disse gener indsættes i udøverens krop, der følgende vil ændre produktion og funktion i de områder, der påvirkes af de kunstige gener.
· Bivirkninger: Genterapi er på nuværende tidspunkt ikke færdigudviklet. Det er muligt at starte vækst ved brug af kunstige gener, men det er endnu ikke lykkedes forskerne at udvikle metoder til at stoppe væksten igen. Der er ikke udført officielle forsøg på mennesker, og ifølge Anti Doping Danmark har man ikke kendskab til, at nogen mennesker i dag bruger gendoping.
Hvad er listens stimulerende stoffer?
Stoffer som efedrin, amfetamin og kokain tilhører denne gruppe. Det meget udbredte stof koffein – der blandt andet findes i kaffe og cola – var på listen frem til 1/1-2004, men er nu fjernet fra listen.
· Virkninger: Stofferne virker eksempelvis luftvejsudvidende eller modvirker fornemmelse af træthed og sult. Derfor er et stof som amfetamin eftertragtet i sportsgrene med vægtklasser.
· Bivirkninger: Misbrug eller overdosering af denne stofgruppe kan resultere i søvnløshed, hjertebanken, vandladningsproblemer, rysten på hænderne og uro i kroppen. Alvorligere bivirkninger er tab af vurderingsevne, psykose, ophævelse af tørstfornemmelse og så kraftig stimulation af hjerte og kredsløb, at det kan føre til dødsfald.
Hvad er listens euforiserende stoffer?
Denne gruppe stoffer omfatter alkohol og en lang række narkotiske stoffer.
· Alkohol kan i mindre mængder virke beroligende eller styrkende, men ved for stort indtag er bivirkningerne de samme som ved almindelig fuldskab. Det vil sige nedsat koordinationsevne, uopmærksomhed med videre. Alkohol er af den grund forbudt i motorsport og skydning.
· Euforiserende stoffer tæller blandt andet heroin, metadon og morfin. Som rusmiddel er heroin mest brugt udenfor sportens verden, mens morfin og metadon med deres smertestillende virkning bruges ved muskel-, led- og seneskader. Som doping i konkurrence er de dog ikke udbredt, da de slører opmærksomheden og derved kan nedsætte præstationsevnen. Af bivirkninger kan nævnes nedsat koordinationsevne, forvrænget virkelighedsopfattelse og afhængighed.
Hvad er listens 'tilladte' stoffer?
Listen over dopingstoffer rummer desuden en række 'tilladte' stoffer, der indgår i en række medicinske præparater – eksempelvis i medicin mod astma og andre luftvejssygdomme – men tillige kan have en præstationsfremmende effekt, og dermed potentielt kan benyttes som dopingmiddel. En idrætsudøver kan havde modtaget en dispensation til at modtage et givent stof – eksempelvis i forbindelse med indtagelsen af et sygdomsbehandlende præparat. En dopingovertrædelse med sådanne stoffer kan resultere i reducerede sanktioner, såfremt "... idrætsudøveren kan dokumentere, at brug af et sådant specifikt stof ikke var ment/brugt til at forbedre præstationen...".
Hvilke lovlige stoffer findes der?
Kosttilskud er en lovlig måde at hjælpe sig selv videre i sin træning. Der findes et væld af forskellige kosttilskud, der alle er lovlige for atleter at benytte. Et eksempel er kosttilskuddet kreatin. Det vil for nogle brugere give op til 5 procent forøgelse af muskelstyrken, men det binder samtidig vand i kroppen. Kreatin kan købes i butikkerne, og det er ikke på dopinglisten. Man skal dog være opmærksom på, at visse mærker af kreatin indeholder steroidet nandrolon, uden at det er angivet på pakningen. Nandrolon er omfattet af dopinglistens forbud. Det vil sige, at man ved at indtage et ellers lovligt kosttilskud kan risikere at få uacceptabelt store mængder af nandrolon i kroppen.
