Fakta om DNA i straffesager

Main image kapitel
En politimand tager en DNA prøve på en kvinde som er blevet arresteret.
Foto: Jim Varney / Scanpix

Hvornår og hvordan begyndte man at bruge DNA som bevismateriale?

Historien om politiets brug af DNA startede i 1984, hvor den engelske genforsker Alec Jeffreys i sit laboratorium opdagede betydelige ligheder mellem en række familiemedlemmers dna. Senere fandt han ved et tilfælde ud af, at man kan identificere et menneske ved at kigge på udvalgte dele af DNA’et, og i 1985 udviklede han en teknik, der kan bruges til at lave såkaldte DNA-profiler. Første gang at en DNA-profil blev anvendt i en retssag, var i Leicester County i England i 1987. Siden da har politikorps over hele verden brugt dna i opklaringsarbejdet, og i Danmark blev DNA som bevismateriale for første gang anvendt i 1990.

Hvordan foregår det, når politiet vil undersøge DNA-spor?

Når politiet finder DNA-spor på et gerningssted, sender de det til Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Ifølge DR’s artikel ”8.450 danske dna-spor skal undersøges igen” (se kilde 1) er det det eneste sted i Danmark, der foretager den slags undersøgelser. Her kan retsgenetikere lave en DNA-profil ved at kigge nærmere på de byggesten – såkaldte nukleotider – der udgør vores DNA. ”Mere end 99 procent af dit DNA er fuldstændig identisk med resten af Jordens befolknings. Men i den resterende del, er der områder, som kun findes i netop din DNA,” fremgår det af DR’s artikel. Disse områder er de eneste, som retsgenetikerne kigger på, for her sidder nukleotiderne og gentager sig i særlige rækkefølger. Som Bo Thisted Simonsen, leder af Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, forklarer i artiklen: ”Antallet af gentagelser er forskellige og varierer meget fra person til person. Derfor kan man bruge det til at lave en DNA-profil og adskille personer fra hinanden”. Indtil 2012 undersøgte retsgenetikere kun ti af de områder, hvor der findes unikke gentagelser, men herefter blev det muligt at undersøge seksten områder, som er standarden i dag. Det var dog langtfra altid tilfældet, at der i praksis blev undersøgt seksten områder efter 2012, selvom det var den nye standard.

Hvor ofte bliver DNA undersøgt i forbindelse med straffesager?

I Danmark modtog Retsgenetisk Afdeling i 2022 mere end 16.000 straffesager med flere end 33.000 genstande til undersøgelse samt over 14.000 referenceprøver, det vil sige prøver fra en identificeret person. Med andre ord er DNA i dag et yderst anvendt redskab i politiets værktøj, når straffesager efterforskes. Det fremgår af artiklen ”DNA i straffesager - fra spor til dna-profil” på Københavns Universitets hjemmeside (se kilde 2).

Hvad er det centrale DNA-register?

Den 31. maj 2000 blev Det Centrale DNA-register oprettet i Danmark. Registret indeholder DNA-profiler fra identificerede personer. Det er personer, som er – eller har været – sigtet for en forbrydelse, der kan give en straf på halvandet år eller mere. Oplysningerne om personer kan blive slettet igen. Eksempelvis når der er gået ti år siden frifindelse, når en sigtelse droppes, eller når den registrerede person er fyldt 70 år. Registret indeholder også DNA-profiler fra ikke-identificerede personer. Det er eksempelvis DNA-spor fundet på et gerningssted. Ifølge DR’s artikel ”DNA: Kroppens indbyggede sladrehank” (se kilde 3) var der i 2022 150.345 danskere registreret i DNA-registret og yderligere 22.607 sporprofiler. Til sammenligning var der i 2010 kun knap 65.000 personprofiler og 37.000 sporprofiler.

Hvilke fordele giver det politiet?

Som det fremgår af DR-artiklen ”DNA: Kroppens indbyggede sladrehank” (se kilde 3), kaldes det, når DNA-profilen fra et spor er identisk med en DNA-profil for en person, for det et ’match’. Når politiet finder et match ved at søge bredt mellem en sporprofil og tusindvis af personprofiler i dna-registret, kalder man det et ’cold hit’ eller et ’registermatch’. ”Sådan et ’cold hit’ kan man godt ’varme sig på’, hvis man som betjent er gået kold i efterforskningen. Det kan være en helt afgørende ’gamechanger’,” fremgår det af DR-artiklen. Alene i 2021 skete det mindst 2.047 gange, at en medarbejder hos politiets Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, fik sådan et ’cold hit’ frem på computerskærmen. I 2020 var der 2.540 cold hits, oplyser Rigspolitiet i artiklen.

BOKS: Tal og grafer

Siden år 2000 er politiets udgifter til undersøgelser i laboratorier steget kraftigt, fordi udviklingen giver nye muligheder. Det fremgår af DR-artiklen ”DNA: Kroppens indbyggede sladrehank” (se kilde 3). I 2021 brugte dansk politi 79,8 millioner kroner på retsgenetiske undersøgelser. Til sammenligning lød regningen ”kun” på 53 millioner i 1999.

I samme artikel fremgår det, at dansk politi i 1995 anvendte DNA i under 100 sager. I 2001 var tallet steget til 1.911. Fem år senere, i 2006, blev metoden anvendt i mere end 18.000 straffesager, som er det niveau, tallet har ligget på siden da.