Baggrund om dna

Hvad er dna?

Dna er menneskets arvemasse. Det er dna, der styrer det meste af vores biologiske udvikling – fra fødsel til død. Dna består af en række mikroskopiske, aflange kromosomer, som svømmer rundt i vores cellekerner. Disse kromosomer er identiske i alle kroppens celler. Og de er grundlæggende bygget op af fire forskellige kemiske byggesten, såkaldte nukleotider:

· Adenin

· Guanin

· Thymin

· Cytosin

Et hvert menneskes dna er unikt. Og ved at analysere nøje udvalgte dele af dna’et, kan man identificere et menneske. Dna rummer også masser af informationer om vores udseende: Hårvækst, hårfarce, køn, race, øjenfarve, ansigtsform, højde og så videre. Man kan ligefrem måle alder ved at kigge på dna’ets beskaffenhed. 

Hvornår blev det muligt at bruge dna i politiarbejde?

Historien om politiets brug af dna startede i 1984, da den engelske genforsker Alec Jeffreys i sit laboratorium opdagede betydelige ligheder mellem en række familiemedlemmers dna. Senere fandt han ud af, at man kan identificere et menneske ved at kigge på udvalgte dele af dna’et, og i 1985 udviklede han en teknik, der kan bruges til at lave såkaldte dna-profiler. Første gang, en dna-profil blev anvendt i en retssag, var i England – i Leicester County, 1987. Siden dengang har politikorps over hele verden brugt dna i opklaringsarbejdet.