Hvilke muligheder for selvpromovering giver de digitale fodspor?
Det er oftest de mange risici forbundet med vores digitale fodspor, der giver anledning til debat. Men der er også mange fordele ved at kunne træde en sti online, som er stærkt synlig for offentligheden, og som promoverer os, som vi ønsker at blive set, med fokus på det, vi kan og står for. Der findes adskillige eksempler på succesfulde karrierer, der er fostret på sociale medier, hvor ejeren af fodsporene i form af opdateringer har skabt massiv opmærksomhed. Blandt dem kan nævnes popidolet Justin Bieber, der har opbygget fortællingen om sig selv online.
Hvordan kan digital dannelse hjælpe til at opbygge online identitet?
Et eksempel er de unge piger Laura Arnesen og Marie Wivel fra Gentofte på henholdsvis 14 og 15 år, som via Instagramprofilen HairAndNailInspiration delte deres ideer og færdigheder inden for hårfletning med over 75.000 følgere over hele verden. Deres succes på Instagram førte til udgivelsen af bogen ”Fletninger – en step by step guide”, hvori man kan lære 20 forskellige slags fletninger og få tips og inspiration til sit hår. Det var netop deres digitale fodspor på det sociale medie Instagram, der førte til bogideen og promoveringen af deres fletteprojekt, og som placerede dem som nummer 1 på de danske bestsellerlister over fagbøger. Det fremgår af artiklen ”Flettepigerne erobrer bestsellerlisterne” på Lokalavisen.dk (se kilder).
Hvordan kan digital dannelse berige børn og unges sociale liv?
Børn og unges sociale liv udspiller sig i stadigt højere grad online. Her flyder kommunikationen mellem dem. Det, der tidligere blev sagt og gjort på et værelse, i omklædningsrummet eller skolegården, er nu med et enkelt klik online til skue for offentligheden. En analyse lavet af Børnerådets Børne- og Ungepanel viser, at mellem fire og otte procent af de unge er blevet udsat for digital mobning flere gange på en uge eller et par gange om måneden. Digital dannelse skal blandt andet klæde børn og unge på for at undgå, at de ender med at føle sig som ”jaget vildt”, som chef for Børnetelefonen, Bente Boserup, formulerer det. Hun oplever børn, der SMS’er til Børnetelefonen fra skoletoiletter, hvor de har søgt tilflugt, og som føler sig jaget 24 timer i døgnet. De unge efterspørger mere digital dannelse, så de i højere grad bliver i stand til at forstå og gennemskue, hvordan de beskytter sig mod misbrug af deres persondata og tilsvining i den digitale gabestok, viser Børnerådets undersøgelse (se kilder).
Hvorfor er digital dannelse særligt vigtig i ansigtsløse relationer?
Når vi kommunikerer online, er vi frataget muligheden for at bruge vores kropssprog, fordi vi har mediet som filter til forskel fra ansigt til ansigt-kommunikation i samme fysiske rum. Dermed bliver det vanskeligere at afkode mellemmenneskelige signaler som varme, opmærksomhed og tillid. Det sætter den gensidige tillid, som i det fysiske rum kan opstå ved kaffemaskinen, over frokosten eller i skolegården, på prøve, argumenterer internetsociolog og forfatter til artiklen ”Medieeffekt – har det nogen betydning?”, Anders Skov, på Center for Digital Dannelses hjemmeside (se kilder).
Hvordan kan digital dannelse gøre os til mere kritiske forbrugere?
Selv om it i høj grad er blevet en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, er danske børn og unge endnu langt fra at være ’digitalt indfødte’, når det kommer til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet. Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, er medforfatter til bogen ”Digitale Kompetencer”, som bygger på resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre 1.800 danske 8. klasseelevers it-kompetencer. ”Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet,” forklarer Jeppe Bundsgaard i en artikel i Information (se kilde). Det er netop denne kritiske stillingtagen og viden om de cookies, vores digitale fodspor efterlader, som kan gøre danske børn og unge til mere kritiske forbrugere.