Den irske konflikt - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
cand. mag. Helle Nørgaard, DBC. 1998
Main image
Sinn Fein afholder den årlige mindehøjtidelighed Påskesøndag for at ære de irske  døde.
Sinn Fein afholder den årlige mindehøjtidelighed Påskesøndag for at ære de irske døde.
Foto: Stephen Barnes/Demotix/Scanpix

Den irske konflikt er i de seneste år blevet en slags normaltilstand for den nordirske befolkning, der på begge sider må leve med risikoen for at komme i klemme mellem stridens parter.

Konflikten har flere aspekter. Et aspekt er konflikten mellem Republikken Irland, der ønsker et forenet og selvstændigt Irland, og Nordirland, hvor det protestantiske flertal ønsker, at regionen forbliver en del af Storbritannien.

Et andet aspekt er den interne konflikt i Nordirland, mellem protestaner (unionister/loyalister) og katolikker (republikanere). Det er den interne konflikt i Nordirland, der har affødt de mange voldsomme og blodige sammenstød og terrorhandlinger, der har fundet sted de sidste 30 år.

Introduktion til den irske konflikt

1,6 mio. indbyggere i seks nordirske amter i den gamle Ulster-provins med protestantisk, pro-britisk flertal. Udskilt fra Den irske republik ved fredsaftale mellem Storbritannien og den irske oprørsledelse i 1921
Artikel i Jyllands-posten d. 11. april 1998

Der henvises til FaktaLinket om IRA og den nordiske fredsaftale, der er udarbejdet 2. oktober 2001.

Den irske konflikt er i de seneste år blevet en slags normaltilstand for den nordirske befolkning, der på begge sider må leve med risikoen for at komme i klemme mellem stridens parter. En protestant, der inviterer en katolik på the, kan risikere at blive beskyldt for at konspirere med fjenden af sine egne, og omvendt. På den måde berører konflikten ikke kun de synlige paramilitære og politiske grupper, men også befolkningen, der lever med en konstant frygt for hvad der sker omkring næste gadehjørne (2).

Hvad er baggrunden for Den irske konflikt?

Den irske konflikt har sine rødder tilbage til 1100-tallet hvor den engelske konge, i samråd med paven, besluttede at invadere Irland, og omvende de kætterske irere til den romersk-katolske tro.
Efter den irske uafhængighedskrig 1919-1921, blev Irland delt, således at seks grevskaber i Ulster blev skilt ud som det vi idag kender som Nordirland, et administrativt område under Storbritannien. Det øvrige Irland forblev Republikken Irland, stiftet i 1916 (3).

Hvad er den irske konflikt?

Konflikten har flere aspekter. Et aspekt er konflikten mellem Republikken Irland, der ønsker et forenet og selvstændigt Irland, og Nordirland, hvor det protestantiske flertal ønsker, at regionen forbliver en del af Storbritannien.
Et andet aspekt er den interne konflikt i Nordirland, mellem protestaner (unionister/loyalister) og katolikker (republikanere). Det er den interne konflikt i Nordirland, der har affødt de mange voldsomme og blodige sammenstød og terrorhandlinger, der har fundet sted de sidste 30 år.

Hvad er en unionist/loyalist?

Unionister/loyalister tilhører generelt den protestantiske del af den Nordirske befolkning. De har rødder tilbage til de britiske invasioner i den tidlige middelalder, og mange protestanter er efterkommere af de britiske kolonister, som den engelske regering "plantede" i regionen omkring Dublin for at synliggøre den britiske tilstedeværelse på øen.
Unionisterne ønsker at Nordirland skal forblive en del af Storbritannien, uafhængig af Republikken Irland.
Betegnelserne unionist og loyalist bruges synonymt med betegnelsen protestant, selvom de sidste års krise har drejet sig mere om politik end om religion.

Hvad er en republikaner?

Republikanere tilhører generelt den katolske del af den Nordirske befolkning. Den katolske del af befolkning har stærkere bånd til Republikken Irland end til Storbritannien.
Republikanerne ønsker at indlemme Nordirland i Republikken Irland, for dermed at løsrive sig fra britisk indflydelse.
Betegnelsen republikaner bruges synonymt med betegnelsen katolik.

Politik og terror

Allerede fra midten af 1700-tallet greb katolikkerne til våben for at beskytte sig mod protestanternes overgreb, og protestanterne besvarede angrebene. Den tradition er fortsat ind i det 20. århundrede, blot med bedre organisation og større ildkraft. Både katolske og protestantiske politiske partier har paramilitære grupper tilknyttet.

Hvad er Storbritanniens rolle i Den irske konflikt?

Storbritannien er en imperialistisk nation, for hvilken det er faldet næsten naturligt at forsøge at erobre nye lande. Koloniseringen af Irland adskiller sig fra starten ikke stort fra koloniseringen af andre lande, en overlegen kolonimagt har fundet det værdifuldt at erobre.
Men erobringen af Irland var fra begyndelsen kun en halv sejr. Modstanden mod briterne var stor, og da den engelske kong Henrik d. IV konverterede fra katolicisme til protestantisme, blev afstanden mellem erobreren og den erobrede yderligere øget. Men den britiske tilstedeværelse i Irland havde alligevel så mange penge og våben i ryggen, så selvom briterne ikke på noget tidspunkt har været overvældende repræsenteret på øen i forhold til den oprindelige befolkning, har de alligevel været i stand til at undertrykke og diskriminere den irske befolkning i mere end 700 år.
Delingen af Irland, der fandt sted i 1922, var kun til fordel for briterne. Storbritannien overlod den fattige og underudviklede del af øen til Republikken Irland, og bevarede selv kontrollen over det industrialiserede og velhavende Ulster.
De problemer, der de sidste 30 år har ført til bombeattentater og andre terrorhandlinger, bunder i de grænser der blev trukket mellem grevskaberne i Irland, og som indlemmede en betydelig katolsk befolkningsdel i et Nordirland, der var ledet af og for britere og protestanter (4).

Kilder

  1. Christiansen, Niels-Victor: Påskefred i Nordirland. - Jyllandsposten. - 1998-04-11.
  2. Hugo, Linus: Efter våbenhvilen. - Press. - Nr. 116/117 (1995), side 80-84.
  3. Jackson, Kenrick: Vigtige hendelser i irsk historie.
    http://home.sol.no/~kenrick/kronologi.html
  4. Woods, Mike: Fredens pris. Socialistisk information. - Årg. 16, nr. 111 (1997), side 16-17.

Fakta om Republikken Irland

Hvilket landområde omfatter Republikken Irland?

Irland er en ø i Nordatlanten, vest for Storbritannien.
Af denne ø udgør cirka 5/6 Republikken Irland. Hovedstaden hedder Dublin.

Hvor stor er befolkningen?

Der bor cirka 3.600.000 mennesker i Republikken Irland.

Hvilke trosretninger er repræsenteret i Republikken Irland?

Den vigtigste religion i republikken Irland er katolicismen. Af den samlede befolkning er cirka 93% romersk-katolske, og 3% tilhører den engelske protestantiske statskirke.

Hvilket sprog taler man i Republikken Irland

Engelsk er hovedsproget i Republikken Irland. Dog tales der stadig keltisk, der er det oprindelige irske sprog, i flere områder vestpå.

Økonomi

Tidligere var landbruget den vigtigste indtægtskilde for Republikken Irland, men landbruget er blevet overhalet indenom af industrien. Industrien beskæftiger 26% af den samlede arbejdsstyrke, og er ansvarlig for 38% af bruttonationalproduktet og 80% af eksporten.

Fordelingen ser således ud:

  • Landbrug: 8,9%.
  • Industri: 38,6%.
  • Servicebranchen: 52,5%.
  • Arbejdsløsheden var i 1996 på 11,9%.

    Politik

    Styreform: republik.
    Premierminister: Bertie Ahern. Den irske titel på embedet er "taoiseach" Premierminister: Bertie Ahern. Den irske titel på embedet er "taoiseach" (1) 

    Videre links

    Department of the Taoiseach / The Department of the Taoiseach. Fuldtekst, engelsk tekst.
    Det irske premierministeriums hjemmeside med blandt andet pressemeddelelser, nyhedsinformation og beskrivelse af den irske regering.

    Information on the Irish State / The Irish State. Fuldtekst, engelsk tekst.
    Siden er den officielle indgang til Republikken Irland. Her findes informationer om premierministeren, ministerier, parlamentet, regeringen, de militære styrker og politiet.

    Kilder

    1. 1997 World Factbook: Ireland / CIA, Washington.
      http://www.odci.gov/cia/publications/factbook/ei.html