En ny kold krig?

Hvor ligger de vigtigste nuværende konfliktpunkter mellem Rusland og Vesten?

  • Ukraine

I 2013-2014 udbrød der en opstand i Ukraine, hvor den prorussiske præsident Viktor Janukovitj blev smidt på porten og en mere EU- og NATO-venlig regering blev indsat. I februar 2014 tog Rusland magten over den ukrainske halvø Krim, hvor der ligger en vigtig russisk flådebase, og russisk-støttede separatister indledte senere på året en krig i Østukraine. USA og EU protesterede mod disse angreb og indførte økonomiske sanktioner mod Rusland.

  • Syrien

Borgerkrigen i Syrien har længe været udkæmpet som en såkaldt stedfortræderkrig, hvor mange forskellige nationer og terrororganisationer har været indblandet i borgerkrigen på forskellige sider. Rusland støtter den siddende præsident Assad og gik i 2015 kraftigt ind med luftangreb og specialstyrker på et tidspunkt, hvor det så sort ud for Assads regime. USA og de europæiske lande støtter derimod forskellige grupper, der vil af med præsident Assad.

  • Udvidelse af NATO

Ifølge russisk opfattelse blev det i forbindelse med Tysklands genforening i 1990 aftalt, at NATO ikke skulle udvides mod øst og på den måde true Ruslands interesser. Siden 1999 er NATO imidlertid blevet udvidet med en række østeuropæiske lande, herunder Ruslands nabolande Estland, Letland og Litauen. For nylig er der i lyset af Ukraine-krisen også blevet udstationeret NATO-tropper i de baltiske lande for at beskytte dem. Rusland opfatter NATO’s udvidelser og øgede engagement tæt på landets grænser som aggression. Set fra det perspektiv er Ruslands engagement i eksempelvis Ukraine ikke en aggressiv handling, men derimod selvforsvar.

  • Informationskrig

Konflikten mellem Rusland og Vesten foregår også på nettet, hvor artikler, blogs, hacker-angreb og meget andet bliver brugt som våben, der skal sprede tvivl og splittelse i befolkningerne. For eksempel er der kraftige antydninger af, at Rusland har blandet sig i den amerikanske og franske præsidentvalgkamp og spreder misinformation til borgere både ude og hjemme om forholdene i Vesten. Omvendt mener Rusland, at vestlige medier eksempelvis er meget hurtige til at fastslå, at russiske luftangreb i Syrien går ud over civile, men bruger meget lidt spalteplads på de civile ofre for amerikanske luftangreb.

  • Cyberkrig

Rusland er fra mange sider blevet beskyldt for at bruge hackere til at angribe kritisk net-infrastruktur i andre lande. Rusland skulle blandt andet angiveligt blandt andet have angrebet det tyske forsvar og parlament, stået bag et stort hackerangreb mod Ukraine og andre lande i 2017 og skaffet sig adgang til systemer, der styrer atomkraftværker og energiforsyning i USA. USA har under præsident Trump optrappet cyberkrigen med Rusland og har blandt andet angiveligt svaret igen ved at placere fjendtlig 'malware' der kan ødelægge Ruslands energisystemer.

 

  • Opsigelse af INF-traktaten

INF-traktaten fra 1987 var en central del af den gensidige nedrustning mellem USA og Sovjetunionen. Traktaten forbød opstilling og udvikling af mellemdistancemissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer. Siden 2014 har USA betvivlet Ruslands efterlevelse af aftalen, og i starten af 2019 trak USA sig fra aftalen, hvorefter Rusland også trak sig. Dermed er der åbnet for et nyt våbenkapløb på dette område. USA's modvilje mod aftalen skyldes muligvis også, at Kina, der ikke var en del af aftalen, har opstillet mange mellemdistancemissiler, hvilket USA på grund af traktaten ikke har kunnet svare igen på.

 

Putin: Russia's new nuclear missile is invincible

Hvordan er Danmarks nuværende forhold til Rusland?

Den tidligere danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fortæller i interviewet ”Claus Hjort slår alarm: Aggressive Rusland truer Danmark” (se kilder) om det trusselsbillede, han ser for Danmark: ”Jeg troede jo, at vi efter 1989, hvor muren faldt, nu levede i en ny og mere sikker verden. Der er det meget skræmmende at konstatere, at det rent faktisk ikke er tilfældet, og at trusselen er kommet tilbage på europæisk grund.”

I forlængelse heraf mener Claus Hjort at Danmark bør opruste militært – også for at imødekomme den amerikanske præsident Trump, der kræver at samtlige Nato-lande skal bruge mindst to procent af deres BNP på deres militær. I samme interview fremhæver forsvarsministeren også trusselen om russiske cyberangreb på hospitaler, infrastruktur og elforsyning.

Danmark er beliggende ved den vestlige ende af Østersøen, som Rusland betragter som et vigtigt interesseområde. Danmark kan alene af den grund blive viklet ind i større geopolitiske sager, som eksempelvis gasledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland. Ledningen var planlagt til at gå tæt forbi Bornholm, og derfor skulle projektet godkendes af de danske myndigheder. . I juni 2019 besluttede selskabet bag Nord Stream 2 dog at trække deres ansøgning og benytte sig af en anden linjeføring, da de mente, at den danske sagsbehandling var for langsommelig. Dermed slipper den danske regering for at tage stilling i en sag, hvor man både har været presset af Rusland og Tyskland på den ene side, og USA på den anden side.

Østersøen har også været centrum for store militærøvelser både fra russisk side og NATO-øvelser. Ifølge den sikkerhedspolitiske forsker Henrik Breitenbauch kan det anskues som et udtryk for, at Østersøen fremover vil være en vigtig strategisk frontlinje i konflikten mellem NATO og Rusland. Han udtaler i artiklen ”Forsvaret følger russisk militærøvelse nøje” (se kilder): ”Det betyder, at der desværre er en mere dårlig stemning, end der har været tidligere, og vi er i en ret alvorlig situation, hvor Østersøen igen er blevet til et højspændingsområde,”

Er vi på vej mod en ny kold krig?

De mange konflikter mellem Rusland og Vesten har fået nogle til at tale om en ny kold krig. Det gælder blandt andet seniorforsker Flemming Splidsboel, der i artiklen ”Militærekspert: Vi står på tærsklen til en ny kold krig” (se kilder) udtaler: ”Nutidens konflikt har de samme grundelementer som dengang; en idémæssig konflikt, en militær konfrontation, som man ser i retorikken, populærkulturen, de militære strategier, de øvelser, der gennemføres og i landenes planer for oprustning og militær udvikling. ”Andre iagttagere mener derimod, at den nuværende situation ikke kan sammenlignes med Den Kolde Krig. Rusland er ikke i nærheden af at kunne matche USA’s militære styrke og har heller ikke en konkurrerende ideologi, som de havde i kommunismens tid. Derfor er der ikke grund til at frygte for en atomar konflikt eller en 3. Verdenskrig. Professor Ole Wæver udtaler i artiklen ”Militærekspert: Vi står på tærsklen til en ny kold krig” (se kilder): ”Det var forkert, dengang folk sagde det, da Ukraine-krisen var på sit højeste. Og det er endnu mere forkert i dag. Det er tydeligt, at amerikanerne ikke har råd til at skubbe russerne helt fra sig. Ingen af parterne har lyst til en ny kold krig og til at binde en masse ressourcer på en ny europæisk front.”

I stedet for en ny kold krig kan der ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen i artiklen ”Var det ugen da en ny kold krig blev erklæret” (se kilder) nemt opstå mindre konflikter i det nuværende sikkerhedspolitiske klima: ”De regler, der blev etableret efter den kolde krigs afslutning, og som Rusland var med til at etablere, er Rusland nu systematisk i gang med at bryde. Det er i virkeligheden Putins hemmelighed, at han spiller uden for reglerne. Vi sad og troede, at vi spillede fisk, og så er han pludselig i gang med at spille poker (…) Det er det, der gør situationen så farlig. Risikoen for den store atomare konfrontation er ikke så stor som under den kolde krig, men til gengæld er risikoen for den lille konfrontation temmelig meget større”

 

Trump raises spectre of 'nuclear holocaust' amid questioning over Russia