Den Kolde Krig

Hvad var delingen af Europa?

Bare to år efter afslutningen på Anden Verdenskrig og de allierede styrkers sejr over Tyskland og Japan var verden delt i to stridende parter med hver deres supermagt i spidsen. De ideologiske modsætninger mellem Øst og Vest kunne lægges under låg, mens Anden Verdenskrig stod på, men de brød ud i lys lue kort tid efter afslutningen på krigen. USA blev det kapitalistiske Vestens ubestridte ledernation, mens Sovjetunionen dominerede den kommunistiske østblok. Den nye præsident i USA, Harry Truman, frygtede kommunismen og krævede frie valg i de østeuropæiske stater, som russerne havde indtaget fra det nazistiske Tyskland. Den sovjetiske leder, Josef Stalin, ønskede derimod at udbrede kommunismen samt én gang for alle at sikre Sovjetunionen mod flere angreb fra Tyskland ved at have en buffer af kommunistiske stater i Østeuropa.

Hvad var Trumandoktrinen?

I marts 1946 sagde den nu forhenværende britiske premierminister Winston Churchill i en berømt tale, at et “jerntæppe” havde sænket sig tværs gennem Europa. USA havde afskåret al støtte til Sovjetunionen, mens Sovjetunionen på sin side ydede støtte til revolutionære, kommunistiske kræfter i Vesteuropa og Mellemøsten. USA's modsvar var Truman-doktrinen fra 1947, der fastlagde princippet om, at den amerikanske udenrigspolitik havde til formål at “inddæmme” kommunismen til de områder, som allerede var under Sovjetunionens indflydelse. USA ville føre en aktiv udenrigspolitik og gribe ind i konflikter overalt i verden, hvor de anså demokratiet for truet af kommunismen. Med Trumans ord skulle det være “(...) De Forenede Staters politik at støtte frie folk, der gør modstand mod forsøg på undertrykkelse fra bevæbnede mindretal eller gennem ydre pres”, her citeret fra Gyldendals USA-historie (se kilder).

Hvad var Marshallhjælpen?

Marshallplanen var den amerikanske plan for at hjælpe de vesteuropæiske økonomier på ret køl efter krigen med den tanke, at sunde økonomier skulle sikre politisk stabilitet. Dermed ville man undgå det politiske kaos, som verden havde oplevet i de foregående 30 år med to verdenskrige og totalitære regimer. Amerikanerne så nu kommunismen som den største trussel, og den skulle inddæmmes og begrænses. Den politiske og økonomiske elite frygtede, at kommunismen skulle vinde indpas i Vesteuropa. Tanken var, at politisk uro kunne forebygges i de kriseramte lande ved at forhindre økonomisk kaos. Samtidig havde amerikanerne også interesse i at kunne eksportere varer til et stort og købekraftigt europæisk marked.

Hvad er NATO?

De vesteuropæiske lande og amerikanerne var bekymrede for Sovjetunionens enorme militære styrke, og for at der ville opstå sovjetstøttede kommunistiske styrer i Vesteuropa. Derfor tog USA og Storbritannien initiativ til en alliance, der samtidig cementerede USA’s indflydelse i Europa. NATO (North Atlantic Treaty Organisation, der det første år hed Atlantpagten) blev stiftet i 1949 og omfattede fra starten langt de fleste vesteuropæiske lande samt Canada og USA. I løbet af 1950’erne blev også Tyrkiet, Grækenland og, mest kontroversielt, Vesttyskland medlemmer af alliancen. NATO’s første generalsekretær, den britiske Lord Ismay, sammenfattede sin opgave i én sætning: “Nato skal holde russerne ude, tyskerne nede og amerikanerne inde (i Europa, red.),” her citeret fra Politikens artikel “Haves: Aktiv 60-årig. Søges: Klare mål” (se kilder). Med Koreakrigens udbrud i 1950 som konkret anledning blev der sat skub i en omfattende oprustning af Vesteuropa med konventionelle våben som kampvogne, artilleri og soldater. I 1954 blev de første amerikanske atomvåben placeret i Europa.

Læs mere i Faktalink-artiklen om NATO.

Hvad var Warszawapagten?

Warszawapagten var en kommunistisk militæralliance, der blev oprettet i 1955 af Sovjetunionen og en række østeuropæiske lande. Den direkte begrundelse for pagten var Vesttysklands optagelse i NATO i 1955, hvilket blev anset som en fjendtlig handling af Sovjetunionens og dens allierede. Alliancen var dog lige så meget et middel til at øge Sovjetunionens militære greb om østblokken og til at give Sovjetunionen jævnbyrdig status med USA. Østblokkens lande var karakteriseret ved udemokratiske styreformer, hvor kommunistpartiet havde uindskrænket magt, og hvor de, der blev betragtet som systemets fjender, blev hårdt undertrykt.

Portrætfilm om Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov. På engelsk.

Hvad var våbenkapløbet?

Da USA kastede to atombomber over Hiroshima og Nagasaki i august 1945, var det en opvisning af et dommedagsvåben, der kunne afskrække russerne og alle andre. John Lewis Gaddis skriver i Den kolde krig (se kilder), at amerikanerne regnede med at have dette teknologiske forspring i mange år. Men den sovjetiske leder, Josef Stalin, iværksatte et program, der – ved hjælp af spionage og med store økonomiske omkostninger – gav Sovjetunionen atomvåben allerede i 1949. Herfra kørte et hidsigt våbenkapløb, hvor både USA og Sovjet oprustede deres atomarsenal til et punkt, hvor de havde sprængkraft nok til at udrydde hele menneskeheden. Samtidig tjente atomtruslen som “gensidig afskrækkelse”, for hvis en af parterne angreb den anden, ville de selv blive angrebet med atomvåben med katastrofale følger. Den Kolde Krig vekslede mellem perioder med oprustning og perioder med nedrustning. Fra 1985 indgik Sovjetunionen med den nye leder Mikhail Gorbatjov og USA under ledelse af Ronald Reagan mere omfattende nedrustningsaftaler, der var en central del af afspændingen frem mod Den Kolde Krigs ophør i 1989.

Den daværende amerikanske præsident Ronald Reagan holder den 12. juni 1987 en tale ved Brandenburger Tor i Berlin og henvender sig direkte til den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov (generalsekretær for Det Kommunistiske Parti 1985-1991 og Sovjetunionens præsident 1990-1991), med ordene “Mr. Gorbatjov – Tear down this Wall”.

Hvad var Koreakrigen?

Koreakrigen 1950-53 var Den Kolde Krigs første store konflikt. Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig delte USA og Sovjetunionen Korea midt over med den 38. breddegrad som delingslinje. Oprindeligt var det meningen, at landet på sigt skulle samles igen, men parterne blev aldrig enige om, hvordan det skulle ske. Krigen begyndte, da Nordkorea sendte tanks og tropper over den 38. breddegrad til Sydkorea. På få dage udviklede angrebet sig til en international storkrig. USA støttede Sydkorea sammen med FN og med bidrag fra 16 andre lande. Nordkorea fik på sin side hjælp fra det kommunistiske Kina og Sovjetunionen. I løbet af 1950 bølgede krigen frem og tilbage, hvorefter konflikten fik karakter af stilstandskrig frem til våbenhvilen i 1953. Koreakrigen kostede op mod fire millioner mennesker livet. Våbenhvilen fra 1953 er stadig gældende, og der er dermed aldrig blevet lavet en egentlig fredsaftale mellem Nord- og Sydkorea.

Læs mere i Faktalink-artiklen om Koreakrigen.

Hvad var de folkelige opstande i Østeuropa?

Under Den Kolde Krig var der flere folkelige opstande i østblokken, som blev slået ned af det sovjetiske militær. Det skete første gang i 1953 i Østberlin (DDR) og siden bl.a. i Ungarn i 1956. Her greb sovjetiske tanks hårdt ind mod en folkelig opstand med mange tusinde døde og flere hundrede tusinde flygtninge til følge. Opstanden i Ungarn fik mange venstreorienterede i Vesteuropa til at miste tiltroen til Sovjetunionen. I 1968 under det såkaldte Forår i Prag forsøgte en ny tjekkoslovakisk regering under ledelse af Alexander Dubcek at indføre “socialisme med et menneskeligt ansigt” ved at reformere og demokratisere landet. Dette eksperiment blev dog også knust militært af Sovjetunionen og andre østbloklande.

Hvad var Cubakrisen?

Cubakrisen i oktober 1962 var Den Kolde Krigs mest nervepirrende konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Krisen opstod, da amerikanerne opdagede, at Sovjetunionen i hemmelighed havde opstillet raketaffyringsramper på Cuba – kun 140 km fra den amerikanske kyst. Efter nøje overvejelser, hvor også militære angreb blev diskuteret, besluttede den amerikanske præsident John F. Kennedy at iværksætte en flådeblokade, så der ikke kunne bringes atomraketter eller andre våbendele fra Sovjetunionen eller de øvrige østbloklande frem til Cuba. Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov svarede, at de sovjetiske skibe ville trodse blokaden. Efter seks dages nervekrig bøjede han dog af og sørgede for, at skibene vendte om.

Læs mere i Faktalink-artiklen om Cubakrisen.

Hvad var Vietnamkrigen?

Vietnamkrigen stod mellem det kommunistiske Nordvietnam med støtte fra Sovjetunionen og Kina på den ene side og Sydvietnam og USA på den anden. Den foregik i årene 1961-1975 og kostede millioner af mennesker livet. Vietnamkrigen blev et traume for USA, som gik ud som den tabende part mod et fattigt tredjeverdensland. Det var også den første mediedækkede krig, hvor reportere filmede tæt på krigshandlingerne, og billederne kom for første gang i historien helt ind i folks stuer via fjernsynets udbredelse. Folk kunne ikke lide, hvad de så, og USA’s krig blev efterhånden voldsomt upopulær.

Læs mere i Faktalink-artiklen om Vietnamkrigen.