Hvilken rolle har medierne spillet i debatten?
Danskernes kendskab til de etniske minoriteter kommer i høj grad fra medierne, og medierne har derfor spillet og spiller en stor rolle for debatten og den måde, den påvirker danskernes holdninger på. Nyhedsmedierne er generelt meget problemorienterede, ikke kun når det gælder flygtninge og indvandrere, og det betyder, at det især er de negative historier, der har været fokus på, og som har dannet udgangspunkt for debat. Der er dog også en del eksempler på, at medier har fremhævet succeshistorier om integration, men dog ofte også på en måde, der har fremhævet forskellen mellem ’dem’ (indvandrerne) og ’os’ (danskerne).
Behandlingen af indvandrerstoffet i de danske medier har flere gange fået advarselslamper til at blinke hos blandt andet ECRI, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, som er nedsat af Europarådet, og af Amnesty International. Især valgkampen i 2001, hvor udlændinge- og indvandrerdebatten kom til at spille en afgørende rolle, vakte opsigt internationalt. Også den danske journalist Erik Valeur, der i flere årtier har beskæftiget sig med flygtningestof, bemærkede, at det i høj grad var medierne, der satte indvandrerdebatten i centrum for valgkampen: ”Det er en kendsgerning, at da politikerne den 31. oktober, hvor valget blev udskrevet, blev interviewet om valgets emner, så var der INGEN, der havde udlændinge som nr. 1. Alligevel fortalte tv-nyhederne dagen igennem at valgets hovedemne var udlændinge,” sagde Erik Valeur i artiklen ”Tv gik forrest” i Dagbladet Information (se kilder). Han påpegede, at tv gik forrest med at sætte en indvandrer-dagsorden, selvom politikerne oprindeligt meldte ud, at ældreomsorg og hospitaler havde en højere prioritet. Dagbladet Information har opgjort mængden af stof om de etniske minoriteter i tv's valgkamps-dækning: I Tv-avisen handlede 41 indslag om dette emne, mens 37 indslag dækkede alle andre emner tilsammen. De tilsvarende tal for TV2 Nyhederne var 45 og 24. Det fremgik af ovennævnte artikel samt artiklen ”Valg i tv: Nu med udlændinge”, begge bragt i Dagbladet Information (se kilder).
Hvordan er sammenhængen mellem indvandrerdebat og integration?
Der er ikke nogen entydig sammenhæng. Man kan for eksempel ikke sige, at de lande, hvor der en meget skrap debat om indvandring og mange hadske udtalelser om indvandrere, er de lande, hvor der er størst problemer med integration. Desuden kan der være stor forskel på de synspunkter, der dominerer i den offentlige debat og så den holdning, der er på arbejdspladser og blandt borgerne i andre sammenhænge. Det påpeger virksomheds- og integrationskonsulent Hans Lassen i artiklen ”Det tager kun 17 sekunder” i Dagbladet Information (se kilder). Her beskriver han, hvordan integration af indvandrere ofte foregår uproblematisk på danske arbejdspladser, mens politikerne debatterer tørklæder og bandekriminalitet. På arbejdspladserne er man nemlig interesseret i at finde praktiske løsninger, ikke i at diskutere ideologi og politik, siger han: ”Der er ikke tid til at holde studiekreds om ytringsfrihed hver anden dag på en arbejdsplads, så i stedet for at gå op i den slags, så finder man løsninger – i det omfang, der rent faktisk er problemer at løse.”
Af telegrammet ”Danmark er faktisk god til integration” fra Ritzau (se kilder) fremgår det desuden, at Danmark faktisk er på en fjerdeplads, når EU måler integration af indvandrere på arbejdsmarkedet i de 15 gamle EU-lande. Til det siger Anette Borchorst, professor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet: ”Hele indvandrerdebatten er relativt skinger i Danmark, men det er ikke det samme, som at indvandrerne ikke er integrerede på arbejdsmarkedet”.
Hvad betød finanskrisen for indvandrerdebatten?
I kølvandet på finanskrisen blev indvandrerdebatten i slutningen af 00’erne et stadigt mindre vigtigt debatemne blandt politikerne. Undersøgelser viste, at færre vælgere end tidligere oplevede indvandring som et vigtigt politisk tema. I 2009 mente således kun otte procent af vælgerne, at indvandring var det vigtigste politiske emne, mens det tidligere var 23 procent. Det er blandt andet finanskrisen, der har flyttet fokus, så vælgerne i højere grad i disse år begynder at interessere sig for velfærd og økonomi, kan man læse i artiklen ”Udlændingedebatten raser, men vælgerne er ligeglade” i Dagbladet Information (se kilder). Blandt Dansk Folkepartis vælgere er der dog stadig over halvdelen, som mener, at udlændingepolitik er det vigtigste emne, så Dansk Folkeparti vil formodentlig fortsat sætte indvandring på dagsordenen, mener valgforskerne. I artiklen ”Og så taler vi ikke mere om det” i Dagbladet Information den 10. januar 2010 kan man læse, at samfundsforsker Jørgen Goul Andersen vurderer, at indvandrerdebatten måske vil stilne af over hele Europa som et resultat af den økonomiske krise. Debatten har ifølge forskeren været stærkest i de lande og områder, hvor økonomien har haft det bedst. ”Derfor kan jeg være tilbøjelig til at betragte indvandrerdebatten som et overskudsfænomen – et eller andet skal man jo tale om, når der ikke er andet at hidse sig op over,” siger han førnævnte artikel.
Hvordan påvirker nye højreradikale politiske partier indvandrerdebatten?
I forbindelse med Folketingsvalget i 2019 stillede partiet Stram Kurs op med stifter Rasmus Paludan i spidsen. Han er advokat af profession og gjorde sig forud for valget bemærket i en række YouTube videoer, hvor han kastede med koranen, brændte den af og udtrykte sin store utilfredshed med islam og ”islamistiske værdier”. Rasmus Paludan og Stram Kurs inviterede til en række demonstrationer, primært i boligområder, hvor der bor mange borgere med muslimsk baggrund. Paludan filmede sin optræden og delte sine budskaber på YouTube, hvor det har vakt meget debat. Mange har følt sig provokeret at Paludans facon, mens han selv har insisteret på sin ret til at ytringsfrihed. Paludans mange demonstrationer har krævet et større politiopbud, fordi mange af demonstrationerne har udviklet sig voldeligt, og Rasmus Paludan er blevet overfaldet og mål for kasteskyts i form af sten og kanonslag. Demonstrationerne tiltrak sig massiv medieomtale under valgkampen, blandt andet fordi politiet var nødt til at afsætte enorme ressourcer på politibeskyttelse af den politiske leder. Selv om partiet Stram Kurs med 63.537 stemmer på landsplan svarende til 1,79 procent af stemmerne, ikke nåede over spærregrænsen på 2 procent og således ikke blev stemt ind i folketinget, prægede demonstrationer og en ny hårdhed i retorik og handlinger indvandrerdebatten i Danmark. Det lykkedes den racismedømte partileder Rasmus Paludan at slå en helt ny hidtil uset barsk grundtone an i debatten. En tone, der risikerer at skubbe danskere ud i højreekstremisme, vurderer blandt andre ekspert i radikaliseringsprocesser og højreekstremisme Tina Wilchen Christensen i artiklen ”Ekspert: Tonen i indvandrerdebatten kan skubbe flere danskere ud på den yderste ekstremistiske højrefløj” på Berlingske.dk. Hun vurderer, at den ”dem og os”- retorik, som er kendetegnende for en række højrefløjspolitikeres retorik i debatten, er med til at tegne et stereotypt billede af både muslimer og etniske danskere, som skaber grobund for en konflikt, der i værste fald kan udløse terror (se kilder).
Den hårdere tone i debatten er ikke alene vokset ud af Stram Kurs-retorikken. Også partiet Nye Borgerlige har været med til at flytte barren for, hvad man kan tillade sig at sige i debatten om indvandrere. Modsat Stram Kurs opnåede Nye Borgerlige valg til Folketinget i 2019 med partiformand Pernille Vermund i spidsen. Selv om Ny Borgerlige hverken har kastet med koraner eller holdt kæmpe demonstrationer med slagsmål og politiopbud i gaderne, har retorikken været tilsvarende hård. Det er således en erklæret del af partiets politiske program at arbejde for, at racismeparagraffen 266b i den danske straffelov afskaffes, så ingen kan dømmes for racistiske ytringer mod muslimer og andre, at muslimske trossamfund ikke anerkendes samt at forbyde muslimske tørklæder i alle skoler. Partiet markerede sig med tre ufravigelige krav til en statsministerkandidat, at 1) der indføres et totalt asylstop, 2) udlændinge skal forsørge sig selv 3) kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom. Islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund, kan man læse på partiets hjemmeside nyeborgerlige.dk (se kilder). Med de nye højreradikale partier bliver tonen generelt forrået, fordi de presser DF og resten af folketingets partier til at anlægge en generelt hårdere tone, for ikke at fremstå blødsødne, og for at bevare deres politiske projekt, argumenterer Thomas Johannes Erichsen, cand.mag i moderne kultur i debatindlægget ”Højrefløjens forråelse af indvandrerdebatten kan få det hele til at køre i grøften” i Fredericia Dagblad: ”DF synes at have sejret sig selv ihjel, efter at meget af partiets stramme udlændingepolitik er blevet overtaget af de øvrige partier. Det betyder, at Thulesen Dahl og hans tropper må genopfinde sig selv, og det sker så med de mest uhyrlige politiske ideer,” skriver han (se kilder).
Også Kasper Møller Hansen, professor på institut for statskundskab ved Københavns Universitet, vurderer, at tonen er blevet markant hårdere de sidste 20 år: ”Alle er blevet mere restriktive, og det har gjort retorikken hårdere, både blandt politikerne og befolkningen,” siger han i artiklen ”Indvandring er stadig noget, der kan afgøre valg og venskaber” i Kristeligt Dagblad (se kilder).
Hvordan påvirker social status forskellige synspunkter i indvandrerdebatten?
Uenighederne i synet på indvandrere bunder i andet og mere konkret end politisk overbevisning, vurderer Thomas P. Boje, professor i sociologi fra Roskilde Universitet Thomas P. Boje og forsker i medborgerskab, ulighed og velfærd. Nemlig hvordan en mulig påvirksning af indvandringen rammer danskerne forskelligt. De, der er mest fjendtligt indstillet overfor indvandrere, er ofte også selv direkte presset af indvandringen, fordi den måske truer deres job, fordi en del indvandrere traditionelt tager ufaglært arbejde til en relativt lav løn. Netop denne gruppe er de seneste år i forvejen blevet ramt af, at deres job bliver automatiseret eller skåret væk, så de føler særlig stærkt, at indvandrerne tager noget fra dem. ”Når man er presset, sparker man nedad. Det er en generel, menneskelig reaktion, og for denne gruppe mennesker er der kun én anden gruppe at sparke ned på, nemlig indvandrerne. Og det er klart, at det skaber en kløft,” siger Thomas P. Boje. Han deler bekymringen over, at det går den forkerte vej med indvandrerdebatten, hvor der borer sig stadigt dybere kiler ned mellem danskere og indvandrere og danskerne imellem, kan man læse i artiklen ”Indvandring er stadig noget, der kan afgøre valg og venskaber” i Kristeligt Dagblad (se kilder).
Hvordan kan kunst og teater gøre indvandrerdebatten mere demokratisk?
Der er brug for et nyt syn på udlændinge i Danmark, lød opfordringen fra en række SDU-forskere i kølvandet på deres analyse af indvandrerdebatten i forbindelse med Folketingsvalget i 2019. Forskernes konklusion var, at debatten er båret af myter og ekstremer, der fastlåser debatten.
”Vi kan ikke løse de eksisterende problemer, hvis vi fastholder fortællingen om, at det kun er dem derude, som er problemet. Der er brug for at tale om privilegier, repræsentationsproblemer og strukturel racisme i det danske samfund. Vi er nødt til at kunne se indad og begynde at få øje på, hvor vi er farveblinde og ikke ser, når nogen bliver marginaliseret,” siger Moritz Schramm, en af forskerne bag analysen. Som led i forskningsprojektet undersøger SDU-forskerne, hvordan teaterscenen kan bruges til at skabe nye perspektiver i indvandrerdebatten. Kunst og teater er et godt sted at bearbejde synet på indvandring og integration, konkluderer forskerne. ”Kunsten og særligt teatret er en mulighed for at lege med virkeligheden og skabe et både demokratisk og sanseligt rum, hvor man kan afprøve, hvordan vi gerne vil have verden til at se ud, uden at folk zapper væk.” forklarer Moritz Schramm i artiklen ”Forskere: Der er brug for et nyt syn på udlændinge i Danmark” på SDU’s hjemmeside (se kilder).