Hvordan opførte Nordstaternes hær sig i de besejrede områder?
Nordstaternes hær gennemførte en besættelse af Sydstaternes område efter sejren. Denne periode kaldes Reconstruction.
”Reconstruction var på mange måder en fortsat krig,” skriver historikerne bag websitet US history (se kilder). ”Denne betydningsfulde kamp blev ført an af radikale Nordstatsfolk, som ønskede at straffe Syden og de Sydstatsfolk, som desperate forsøgte at bevare deres levemåde”.
Præsident Lincoln var blevet dræbt ved et attentat 14. april 1865, og hans efterfølger Andrew Johnson anlagde en overordnet set eftergivende linje i forhold til Syden; stærke kræfter blandt de sejrende nordstatsfolk ønskede retsforfølgelse af ledende sydstatsfolk, men det skete ikke, og Johnson lod det også i høj grad være op til de enkelte stater, hvilke rettigheder sorte skulle gives. I 1866 kom radikale republikanere til magten i Kongressen og indførte imod præsidentens linje det, der blev kendt som The Military Recontruction Act of 1867. Syden blev inddelt i fem distrikter under Nordens militære kontrol, i praksis en besættelse. Delstatsregeringerne blev underlagt høj grad af føderal styring, og sorte blev tildelt generel stemmeret samt ret til at bestride statslige ansættelser.
Hvordan reagerede folk i Syden på krigens udfald og Reconstruction?
Den racistiske organisation Ku Klux Klan blev dannet i årene efter krigen i et forsøg på at bekæmpe forbedringerne af sortes stilling i samfundet.
I Syden blev Reconstruction opfattet som en ydmygelse og en hævn, og den modsætning, der allerede var blevet grundlagt mellem Syd og Nord, blev yderligere forstærket i denne periode. Begge parter havde ment, at de havde Gud på deres side, skriver religionshistoriker Samuel Hill i artiklen Could the Civil War Have Been Prevented? (se kilder). Han mener, at mange både ”Yankeer (Nordstatsfolk, red.) og Oprørere (Sydstatsfolk, red.)” langt op i det 20. århundrede har opfattet sig som ”moralsk overlegne” i forhold til modparten.
Hvilke konsekvenser fik borgerkrigen for USA’s størrelse og globale indflydelse?
De stater, der havde løsrevet sig fra føderationen i 1860-1861, blev indlemmet i USA igen efter krigens ophør.
Ifølge Office of the Historian under US Department of State (se kilder) betød unionisternes sejr i 1865 og indlemmelsen af de løsrevne stater også en styrkelse af USA udadtil, idet udfaldet ”tydeligt viste centralregeringens styrke”. I borgerkrigens kølvand kunne USA dermed ”fortsætte med at ekspandere ind i nye territorier og nye markeder”.
Hvilke konsekvenser fik borgerkrigen for sortes forhold i USA?
Den frigivelse af slaver, som unionisterne havde indført i forfatningen under krigen i 1863, fik efter krigen i princippet virkning i alle stater. I praksis tog overgangen imidlertid lang tid, da ingen af magthaverne havde gjort sig klart, præcis hvilken stilling sorte skulle have, når de ikke længere var slaver. Spørgsmålet om sortes rettigheder er stadig i dag en kampplads i USA (se også faktalink om Borgerretsbevægelsen).
I årene efter borgerkrigens afslutning fortsatte organisationer som Ku Klux Klan med at bekæmpe – ofte med vold – sortes forsøg på at etablere sig som frie mennesker. Det førte bl.a. til masseudvandring af sorte fra Sydstaterne. Ifølge American Library of Congres viste folketællingen i 1890 nye migrationsmønstre: De største koncentrationer af sorte var stadig i Maryland, Virginia, og de sydøstlige stater, men et stigende antal sorte havde bosat sig i de nordlige urbane områder (New York City, Philadelphia, Pittsburgh, Cleveland, Toledo, og Chicago), i Ohio, Missouri og Kansas, samt i de vestlige territorier som Oklahoma, New Mexico, Arizona, Nevada og Californien (se kilder).
Hvilke konsekvenser fik borgerkrigen for oprindelige folks forhold i USA?
I den opbrudstid, som ikke blot krigen, men også dens efterspil, udgjorde, blev mange forbrydelser begået. Ifølge historikeren Adam Arenson gik dette bl.a. hårdt ud over oprindelige folk. I sit bidrag til bogen ”Civil War Wests. Testing the Limits of the United States” (se kilder) skriver han:
”Borgerkrigen udgjorde et vendepunkt for mange indianske nationer, idet nogle mistede deres selvstændighed, nogle mistede deres jord, og nogle blev udsat for brutale massakrer – sågar nye folkemord – af unionisternes soldater eller andre indianere” (se kilder).