Da Vinci Mysteriet

Artikel type
faktalink
journalist Pia Andersen og journalist Maria Faurholm Bolving, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Main image
Bestsellere som 'Da Vinci Mysteriet' sælger godt hos Arnold Busck Boghandel.
Bestsellere som 'Da Vinci Mysteriet' sælger godt hos Arnold Busck Boghandel.
Foto: Jan Jørgensen / Scanpix

Dan Browns spændingsroman “Da Vinci Mysteriet” er en af de mest kontroversielle bøger, verden længe har set. Romanen er den største skønlitterære succes nogensinde, den er læst af mere end 40 millioner mennesker, og den har skabt vild debat. “Da Vinci Mysteriet”s thrillerplot trækker på kunsthistoriske og religionshistoriske spekulationer, der afslører kristendommens grundlag som et stort, mandschauvinistisk cover-up. Romanen hævder, at Bibelens historie om Jesus’ liv er blevet forvansket af en patriarkalsk kirke, der af magtmæssige hensyn har ønsket at udgrænse det kvindelige fra kristendommen. Romanen populariserer en alternativ kristendomshistorie, hvor Maria Magdalene, der i Bibelen fremstilles som prostitueret, faktisk er Jesus’ hustru og mor til det barn, der har ført Jesus’ slægt videre til nutiden.