Coca-Colas betydning globalt og regionalt

Hvordan påvirker Coca-Cola lokalsamfundene?

I de lande, hvor Coca-Cola har etableret sig, benyttes lokalbefolkningen til produktion, distribuering og salg af produkterne. På den måde får virksomheden betydning for økonomien i det pågældende samfund. Ifølge artiklen "Fra sejrsbrus til syrebad" i Politiken fra 2004 (se kilder) udtaler Joe Scalzo, vice-præsident for Coca-Colas globale markedsføring og udvikling af de internationale aktiviteter: "Vi ser verdens lande som samfund, ikke som markeder. Hvis ikke de etiske værdier gennemstrømmer alt i firmaet, vil de ikke slå igennem. Og så vil vores mærkevare lide endnu mere skade." Joe Scalzo siger: "Globaliseringen har fået folk til at tage fat i de lokale værdier, beskytte deres egen nationale identitet og kultur ( ... ) Vi må forstå de lokale forbrugeres ønsker. Og det kan vi ikke fra Atlanta." Det betyder, at Coca-Cola gerne vil bort fra sit fjendebillede som "den store stygge amerikanske multikoncern", der udbytter udviklingslandene – et billede som deles af såvel mange privatpersoner som NGO'er i hele verden. Derfor har Coca-Cola, ifølge artiklen, lanceret en etikpolitik med den hensigt at være ”en værdifuld medspiller i lokalsamfundet”. Samtidig har de ændret motto fra "think global, act local" (tænk globalt, virk lokalt) til "think local, act local" (tænk lokalt, virk lokalt).

Helt konkret har det for eksempel betydet, at Coca-Cola siden 2000 har tilbudt sine 1.200 ansatte i Afrika, inklusive deres familier, oplysning om forebyggelse og behandling af HIV/AIDS. I marts 2003 gav alle tapperiledere i Afrika tilsagn om at yde HIV/AIDS sygesikringsstøtte til den samme gruppe.

På selskabets egen hjemmeside (se kilder) offentliggør Coca-Cola med jævne mellemrum sine godgørende projekter. Som eksempler kan nævnes, at Coca-Cola i Indien har indgået en aftale med organisationen Hyderabad Round Table, om at dække 80% af omkostningerne ved bygningen af flere klasseværelser til en skole i Hyderabad. Desuden har Coca-Cola taget initiativ til at installere offentlige genbrugsstationer i Sydney, Australien.

Hvordan påvirker Coca-Cola verden globalt?

Coca-Cola er med en årlig omsætning på over 20 milliarder dollars, 74.000 ansatte og 800.000 indirekte ansatte verden over, en stor virksomhed på globalt plan. Samtidig påvirkes selskabet også selv af , hvad der sker internationalt. Dette kan aflæses på det stigende salg af læskedrikke i lande med kraftig vækst, for eksempel i Indien, Kina og Sydafrika.

På det kulturelle plan eksisterer der, på tværs af landegrænser, et fælles billede af, hvilke værdier og hvilken livsstil, der forbindes med Coca-Cola. Der er ingen tvivl om, at virksomhedens kampagner er - og måske især har været - særdeles effektfulde. For eksempel er det på grund af en Coca-Cola kampagne, at man i store dele af verden har en fælles opfattelse af, hvordan julemanden ser ud. Første gang vi stiftede bekendtskab med et billede af den høje, kraftige og muntre julenisse, som vi kender i dag, var nemlig i forbindelse med en serie oliemalerier, som Coca-Cola benyttede i deres reklamer for 70 år siden. Siden hen er julemanden blevet benyttet i hundredevis af reklamekampagner, og han har i vid udstrækning formået at personificere den uformelle del af julehøjtiden.

Et af hovedkritikpunkterne af Coca-Colas indflydelse i verden er, at virksomhedens produkter er med til udviske de forskellige verdenskulturers særpræg og gøre unge mennesker ens. Især i 1990'erne blev Coca-Cola kritiseret af græsrodsorganisationer og venstrefløjsaktivister for dette, blandt andet af Naomi Klein i sin bog "No Logo" (se kilder). Ifølge bogen lavede et reklamebureau, som Coca-Cola er kunde hos, i 1996 en undersøgelse af 27.600 teenagere for at vise, at denne gruppe, som er Coca-Colas primære målgruppe, har et globalt fællesskab. Resultatet blev, at " trods af kulturelle forskelle ser det ud til, at middelklasseungdommen over hele verden lever, som om de befandt sig i et parallelt univers. De står op om morgenen, tager deres Levi's og Nikesko på, snupper kasketten, rygsækken og Sony cd-afspilleren og går i skole." Men med Internettets og mobiltelefoniens udbredelse er dette billede blevet langt mere nuanceret.

Ifølge artiklen "Sukkerkold" i Politiken fra 2004 (se kilder) preller bombardementet af Coca-Colas massemarkedsføring af på unge i dag. Unge i dag bruger mindre og mindre tid på de klassiske massemedier som fjernsyn og aviser, og det er derfor vanskeligt at nå de unges opmærksomhed. Det globale fællesskab er blevet erstattet af fællesskaber, der krydser ind over hinanden, og gruppedannelser og subkulturer, man kan skifte imellem fra dag til dag. Coca-Cola har således ikke den samme signalværdi for unge længere, og heller ikke den samme identifikationsbetydning, som for eksempel med 50'ernes dyrkelse af teenagerlivsstilen, hvor læskedrikken solgte sig selv som festens midtpunkt.