Hvad var VK-regeringens opgør med beboelsen på Christiania?
Ikke alene hashen på Christiania har været en torn i øjet på en del politikere. Fire måneder efter valget i november 2001 udstedte daværende forsvarsminister i VK-regeringen, Svend Aage Jensby (V), det første påbud nogensinde om fjernelse af en ulovlig opført bygning på Christiania. En mindre træbygning, det såkaldte Sommerhus, blev krævet flyttet nogle hundrede meter. Efter en del forhandlinger indvilgede christianitterne i at flytte huset.
I maj samme år begyndte Forsvarsministeriet en omfattende registrering af alle bygninger på området. Formålet var at fastslå omfanget af byggeri, som var opført uden tilladelse før november 2001. Ifølge Forsvars- og Justitsministeriets ”Redegørelse om Christiania” fra den 6. maj 2003 (se kilder) tydede en foreløbig opgørelse på, at det totale bebyggede område i grundplan var øget med cirka en sjettedel siden 1990, og at der siden 1990 var opført omkring 100 ulovlige til-, om- eller nybygninger, herunder også byggeri på det historiske voldanlæg.
På den baggrund lød Forsvarsministeriets vurdering i redegørelsen: “Den forudsatte udvikling hen imod, at de bevaringsværdige områder skulle udgøre et rekreativt grønt område for alle borgere, og at Christiania-området som sådan skulle åbne sig i forhold til det øvrige Christianshavn, er dermed ikke realiseret.”
Hvad er Den nye Christianialov?
Den 1. juni 2004 vedtog Folketinget lov nummer 431 om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet, som trådte i kraft den 15. juni samme år. Loven betød, at ansvaret for Christiania blev overført fra forsvarsministeren til finansministeren. Ifølge pjecen "Den nye Christianialov" (se kilder) betød loven følgende:
· At den kollektive brugsret ophørte per 1. januar 2006.
· At Christiania blev delt i tre delområder. Del I: den tæt bebyggede del af Christiania, som skulle udvikles som blandet bolig- og erhvervsområde. Del II: Ulrichs, Sophie Hedevigs og Vilhelms Bastioner og området mellem dem skal bevares og udvikles som boligområde. Og del III: Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold og områderne i Carls og Frederiks Bastioner, som skulle reetableres som rekreativt landskabeligt område.
· At brugsrettigheder skulle anmeldes til Slots- og Ejendomsstyrelsen inden den 1. januar 2005, og at alle veje og pladser skulle have officielle navne, mens bygningerne skulle have husnumre og skulle registreres i det landsdækkende Bygnings- og Boligregister (BBR). Beboerne skulle registreres i folkeregistret på deres adresser (i modsætning til tidligere, hvor alle beboere var registreret på adressen Bådsmandsstræde 43).
· At byggetilladelser, opførelser og nedrivninger skulle godkendes af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Nu skulle de overholde den almindelige lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven og plan- og byggelovgivningen. Christianitterne kunne ikke forvente at få tilladelse til nybyggeri eller væsentlige ombygninger, før der var gennemført en ny lokalplan, fremgik det af loven.
Hvad var Slots- og Ejendomsstyrelsens oplæg?
Den 18. april 2005 offentliggjorde Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) sit oplæg til Finansministeriet om en kommende normalisering af Christiania under titlen ’Rammerne for beslutningsgrundlaget om Christianiaområdets fremtidige organisations- og ejerformer’ (se kilder). Det rummede bl.a. forslag om, at en enten eksisterende eller nyoprettet almen boligorganisation skulle købe de tidligere kasernebygninger med beboelse, så boligtildelingen fremover skulle ske gennem boligorganisationen. At nybyggeri på op til 20.000 kvadratmeter blev sat til salg på markedsvilkår enten som ejerboliger, private andelsboliger, almene boligorganisationer – boliger der skulle bruges til genhusning af beboere, hvis huse skulle fjernes. Oplægget rummede også forslag om at stifte en fond, der skulle leje bygninger med fælles kulturelle og sociale aktiviteter og erhverv af staten. Og at staten igangsatte afvikling af selvbyggerhuse, i første omgang minimum 20 boliger. Ifølge oplægget skulle omdannelsen af Christiania-området økonomisk set hvile i sig selv for staten.
Hvilke retssager har der været mellem Christiania, Staten og SES?
Siden Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) fremlagde sin model for et fremtidigt Christiania, har SES ligget i forhandlinger med Christiania. SES’ model har ført til mange fællesmøder på Christiania, hvor man har diskuteret, om man fra fristadens side ville indgå en aftale med SES. I første omgang så det ud til at blive et ja til SES’ forslag, men da Christiania den 1. februar 2007 blev bedt om at nedrive de første 50 huse på voldanlægget som et led i normaliseringsprojektet, skiftede stemningen. Christiania truede med at lægge sag an mod staten, og beslutningen om en endelig aftale blev udskudt.
Siden har der verseret flere sager mellem Christiania og SES samt Christiania og staten. Blandt andet har SES anlagt sag mod tre christianitter, som styrelsen ikke mente, havde brugsret til deres huse i fristaden. Men den 22. maj 2007 gav Fogedretten de tre christianitter medhold i, at de ikke kan smides ud af deres huse. En anden sag skal senere føres i Landsretten. Her har 700 christianitter og Fristaden Christiania anlagt 700 retssager mod staten om retten til Christianias bygninger og arealer. Christianitterne håber på den måde at forhindre, at der bliver revet bygninger ned, før uenigheden om ejerforholdene er afgjort i retten, hvilket ifølge formanden for Danske Boligadvokater Henrik Høpner kan tage årevis. Det kan man læse i artiklen "Normaliseringsplan udfordres" (se kilder).
Hvad er aftalen mellem Christiania og staten?
I juni 2007 blev der på Christianias fællesmøder indgået et kompromis om at fortsætte processen frem mod en politisk løsning, og i august 2007 underskrev christianitterne en aftale med SES, som blev offentliggjort i oktober 2007 med titlen "Aftale mellem Christiania og Staten" (se kilder). Hovedpunkterne i aftalen var:
· Der skal bygges 17.000-24.000 kvadratmeter nye boliger på Christiania. Fonden Realdania skal kunne bygge op til 12.000 kvadratmeter nye boliger til Christiania.
· Realdania skal betale 60 millioner kroner for retten til at bygge nyt og 5 millioner kroner for at leje grund til genhusningsbyggeri.
· Fonden Realdania skal kunne opføre 2.000 kvadratmeter eksperimenterende boliger til genhusning af de christianitter, der mister deres huse på det fredede voldanlæg.
· Den nye sociale boligorganisation, som skal administrere Christianias boliger, skal betale 80 millioner kroner for at overtage de gamle kasernebygninger.
· Christianitterne skal betale husleje. Staten vil dog støtte med 55 millioner kroner, så huslejen for de nuværende beboere holdes nede de første år.
· Der skal være nye og gennemskuelige ventelister.
· De retssager, som 752 individuelle christianitter og Christiania som samfund fører mod staten, sættes i bero, indtil christianitterne kan se, hvordan planen udmønter sig. 1. juli 2008 skal christianitterne hæve retssagerne, hvis betingelserne i normaliseringsaftalen er opfyldt.
Hvornår vandt staten brugsretten over Christiania?
Den 26. maj 2009 vandt staten brugsretten over Christianiaområdet. Det fastslog Østre Landsret i sin dom. Det skete, efter at christianitterne havde rejst krav om, at staten skulle anerkende, at beboerne på Christiania havde vundet hævd over og en uopsigelig ret til at benytte området. Staten havde nemlig i forbindelse med ændringen af Christianialoven i 2004 opsagt christianitternes ret til at bo på området med et varsel på halvandet år. Landsretten afgjorde, at også dette varsel var i orden. Det kan man læse i artiklen "Christiania taber til staten" i Politiken (se kilder). Samme aften blev christianitterne på et stormøde enige om at anke landsrettens dom, fremgår det af artiklen "Christiania vil gå til Højesteret" (se kilder), og den 18. februar 2011 stadfæstede Højesteret landsrettens dom.