Hashhandlen på Christiania

Hvordan fungerede hashhandlen før rydningen af Pusher Street i 2004?

Fra starten anså mange christianitter hash som et rusmiddel, der hørte ungdomsoprøret og den alternative livsstil til. Derfor har hashrygning og hashsalg altid været accepteret i fristaden, selv om det konstant har været en torn i øjet på dens modstandere. Ved flere lejligheder har fristadens beboere begrænset den del af området, hvor der må sælges hash. Således foregik hashsalget fra midt-90’erne hovedsageligt fra 20-30 salgsboder på Pusher Street, der kan betragtes som fristadens hovedstrøg. På dette tidspunkt var Christiania Nordeuropas største åbenlyse hashmarked, hvortil der ikke blot kom kunder fra hele Danmark, men også fra Norge, Sverige og Tyskland. 

Hvad gjorde politiet ved hashhandlen frem til 2004?

Selv om politiet gennemførte ransagninger på Christiania og beslaglagde store mængder hash, voksede handlen støt efter politiets vurdering op gennem 1990’erne. Ifølge artiklen ”Politiet: Umuligt at stoppe hashen på Christiania” den 19. februar 2003 i Information (se kilder) beslaglagde politiet mere end 400 kg hash (til en anslået salgsværdi af cirka 20 millioner kroner), 89 kg skunk (særlig stærk marihuana), 256 kg joints (marihuanacigaretter), 4 kg euforiserende svampe og 100 gram ’ice’ (ekstremt stærkt hash) i 2002 under 15 store ransagninger. Dette skete uden nævneværdig indflydelse på hashhandlen. 

Hvad mente christianitterne om hashhandlen op til rydningen?

Nogle christianitter mente, at hashhandlen havde taget overhånd, og at omfanget skadede fristaden. Andre tog det mere afslappet, og endelig var der dem, der aktivt tog del i salget. Men fælles var nok en overbevisning om, at de mange, mange tusinde kunders efterspørgsel efter hash ikke skyldtes Christianias eksistens. 

Hvad betød rydningen af Pusher Street?

Uvist hvorfor nedlagde hashhandlerne i januar 2004 selv samtlige hashboder og lukkede for den åbenlyse hashhandel i Pusher Street. Måske var det pres indefra, måske var de trætte af politiets konstante beslaglæggelse, eller måske lå udsigten til en større aktion bag. Aktionen, som justitsministeren og forsvarsministeren havde varslet i maj 2003, skulle jævne boderne med jorden som udtryk for den såkaldte ”nultolerancepolitik”. I stedet fjernede hashhandlerne selv alle boderne i løbet af få timer. Det betød dog ikke, at salget forsvandt. Det foregik nu blot mere skjult end før. Det massive politiopbud førte til sammenstød mellem politi og civile. Patruljer på 12-15 betjente holdt fristaden under konstant overvågning, og bydelens cafeer og barer havde i periode besøg af et hold betjente på timebasis. I perioder i 2004 og 2005 blev der arresteret omkring 10-20 christianitter eller andre gæster i fristaden om ugen. Christianitterne følte sig chikaneret, mens betjentene flere gange offentligt ytrede utilfredshed med arbejdsforholdene på Christiania.