Selvstændiggørelse af Christiania

Hvad er Fonden Fristaden Christiania?

Fonden Fristaden Christiania blev stiftet af skuespiller Anne Marie Helger på Christianias 40-års fødselsdag den 26. september 2011. Formålet med fonden er at sikre Christianias beståen ved at købe, eje eller leje Christianiaområdet. Fonden har til formål ”at opretholde Christianiaområdet som et alternativt bolig- og erhvervsområde og et kulturelt socialt virkefelt med en socialt bredt sammensat beboergruppe”, fremgår det af Christianias hjemmeside (se kilder). Samtidig med stiftelsen af fonden, begyndte Christiania at sælge såkaldte folkeaktier, som folk kunne købe og derved støtte fonden. I 2012 indgik staten og Christiania en aftale om, at bygninger og arealer på Christianiaområdet den 1. juli 2012 ville blive overdraget til Fonden Fristaden Christiania. ”Aftalen indebærer, at en fond køber en del af Christiania for 85,4 miollioner kr. og lejer en del for en årlig leje på 5,3 miollioner kr. Herudover erhverver fonden retten til at opføre nybyggeri på området til en værdi af 40 miollioner kr.”, fremgik det af pressemeddelelsen "Tillykke Christiania" på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside (se kilder). 

Hvad er Task Force Pusher Street?

Den 1. september 2012 iværksatte Københavns Politi Task Force Pusher Street for at målrette indsatsen mod hashhandlen i Pusher Street. Målet med enheden var at få et stærkere samarbejde med de lovlydige kræfter i området omkring Pusher Street for at kunne ”foretage patruljering og politimæssig betjening af borgerne på Christiania, som er på niveau med den indsats, som Københavns Politi i øvrigt udfører i byens udsatte boligområder”. Det kan man læse på Københavns Politis hjemmeside (se kilder).  

Hvornår ophævedes særloven om Christiania?

I juli 2013 ophævedes den særlov, som Christiania hidtil havde været omfattet af. Siden har der været samme love og regler for Christiania som for resten af Danmark.

”Christianitterne må leve, som de vil, men det skal ske på samme vilkår som i resten af samfundet,” sagde klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i forbindelse med lovforslaget ifølge artiklen "Nu siger staten farvel og tak til Christiania" i Information (se kilder).

Lovforslaget ophævede den tre gange ændrede Christianialov fra 1989 og var ifølge ministeren ”den foreløbige kulmination på den frihedskamp, som Christiania har ført i over 40 år”.

Københavns Kommune overtog med lovændringen ansvaret for Christiania fra Staten og Bygningsstyrelsen. Ifølge lovbemærkningerne overførtes 45 uafsluttede sager om ”ulovligt byggeri m.v.” til kommunen, der i et høringssvar allerede havde taget forbehold ved at anse sagerne som et mellemværende mellem staten som ejer og christianitterne som lejere, som burdes afsluttes ved overgangen til en ny ejerform. Det fremgår af oven for nævnte artikel i Information (se kilder). 

Hvad skete ved rydningen af Pusher Street i juni 2016?

Fredag den 17. juni 2016 rykkede flere hundrede kampklædte betjente ind i Pusher Street på Christiania for at rydde gaden og lægge alle hashboder ned. Mindst 17 personer blev anholdt. Operationen var et led i bekæmpelsen af hashhandlen i Pusher Street, som Københavns Politi havde sat i gang med etableringen af Task Force Pusher Street i 2012.

”Dette arbejde har medført, at de organiserede kriminelle nu er så pressede, at beboerne på Christiania, efter politiets vurdering, har en markant bedre mulighed for at kunne indrette det tidligere Pusher Street til et trygt område – uden åbenlys hashhandel og organiserede kriminelle”, sagde politiinspektør Poul Kjeldsen i artiklen "Politiet rydder Pusher Street – igen" på Ekstrabladet.dk (se kilder). 

Hvad fik debatten om Christiania til at blusse op igen i september 2016?

Onsdag den 31. august blev to politifolk og en tilfældig civil forbipasserende ramt af skud på Christiania under en anholdelse. De to betjente blev ramt i henholdsvis benet og hovedet, den civile i låret. Det startede en intens jagt på manden, som affyrede skuddene. Store områder omkring Christiania blev afspærret, og politiet gav besked på, at folk skulle holde sig væk fra områderne, mens jagten stod på. Flere hundrede mennesker blev den aften tilbageholdt af politiet på Christiania, hvor de skulle registreres med billede og navn, før de fik lov til at forlade området. Det kan man læse i artiklen "DR-journalist: Civile tilbageholdes på Christiania" (se kilder). Klokken 02:15 holdt politiet pressemøde foran Politigården i København, hvor de fortalte, at de vidste, hvem gerningsmanden var, og at han var tidligere kendt af politiet. Torsdag kl. 06:45 lykkedes det politiet at anholde den 25-årige gerningsmand efter at have skudt ham i benet i Tårnby. Det kom frem, at hans rolle i hashhandlen var at bringe pengene fra dagens handel fra Pusher Street på cykel, og at det var i den forbindelse, at han var blevet forsøgt anholdt af de to betjente. To andre blev anholdt, den ene var den 25-åriges lillebror, der blev sigtet for handel med mindst 48 kg hash, fremgår det af artiklen "Overblik: Det ved vi om skyderiet på Christiania" (se kilder). 

Hvordan reagerede politiet efter skuddramaet?

Morgenen efter skuddramaet gav politidirektør ved Københavns Politi, Thorkild Fogde på et pressemøde en direkte opfordring til Christianitterne:

”Jeg håber, det bliver et wake up call til Christiania, og man indser, at det nu er tid til at tage skeen i den anden hånd. Vi er opmærksomme på, at der er gode kræfter og fredelige kræfter på Christiania, men nu synes vi, at de kriminelle for alvor har overskredet grænsen, og derfor må det være tid til at lægge afstand til den organiserede kriminalitet i Pusher Street og få dem presset ud.” Det kan man læse i artiklen "Politidirektør om skyderi: Jeg håber, at det bliver et wakeupcall for Christiania" på Dr.dk (se kilder). 

Hvilke politiske reaktioner fremkaldte skuddramaet?

Om morgenen efter nattens skuddrama kommenterede flere politikere på sociale medier ved at udtrykke medfølelse med ofrene.

Op ad formiddagen efterlyste justitsminister Søren Pind (V) en reaktion fra de almindelige christianitter: ”Udspillet må på mange måder komme fra den såkaldt fredelige del af Christiania. Vi har prøvet den fredelige vej i rigtig lang tid. Den har nu resulteret i, at en betjent er blevet skudt ned på den kriminelle del af Christiania og ligger i livsfare”, siger Søren Pind i artiklen "Pind efter politiskyderi: Det fredelige Christiania er mislykkedes" på Dr.dk (se kilder). Justitsministeren lovede samtidig, at skudepisoden ville sætte gang i en politisk debat om Christianias udvikling (se kilder).  

Alle Folketingets ni partier tog skarpt afstand fra skudepisoden, men var delte i spørgsmålet om eventuel legalisering af hash og rydning af Pusher Street. Dansk Folkeparti og De Konservative talte for en rydning af gaden, og repræsentanter for SF, Socialdemokraterne og De Konservative samt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bakkede op om justitsministerens efterlysning af, at christianitterne kom på banen med løsningsforslag. Enhedslisten opfordrede ministeren til at indlede en dialog med christianitterne, så det blev et fælles ansvar at komme kriminaliteten til livs. Alternativet mente, at løsningen på den lange bane ligger i at legalisere hash, og denne holdning deler partier med Enhedslisten og Liberal Alliance. Det kan man læse i artiklen "Legalisering af hash eller rydning af Pusher Street: Folketinget er delt" på Dr.dk (se kilder). 

Hvordan reagerede christianitterne på skuddramaet?

Aftenen efter skuddramaet mødtes omkring 300 christianitter til fællesmøde for at drøfte situationen. Efter mødet opfordrede Christianias talsmand Risenga Manghezi alle danskere til at lade være med at købe hash på Christiania: ”Vi tager på det kraftigste afstand fra den voldelige kriminalitet, som hashmarkedet medfører. Christiania kan ikke tage ansvar for at huse hele Danmarks hashhandel. Vi kan fjerne boderne men ikke sørge for, at de bliver væk og ikke kommer tilbage. Det har vi brug for hele Danmarks hjælp til. Hvis I støtter Christiania, så lad være med at købe jeres hash her,” sagde han ifølge artiklen "Christianitter til danskerne: Stop med at købe hash i Pusher Street" på Dr.dk (se kilder). Dagen efter gik christianitter i en storstilet fredelig aktion i gang med at rydde hashboderne i Pusher Street.

”Jeg er vred over det, som skete i går, og vi ønsker et andet Christiania. Vi ønsker et Christiania, hvor man passer godt på hinanden, hvor de gamle værdier om fællesskab er det, der betyder mest. Det betyder meget for os, det her,” sagde en beboer til DR Nyheder i forbindelse med rydningen (se kilder). Politikerne på tværs af partier roste christianitterne for rydningen af Pusher Street, og to kvindelige christianitter transporterede en af hashboderne ind til Christiansborg og stillede den op der med ordene ”Så kan Danmark fandme få det lort tilbage”. Det overværede blandt andre Liberal Alliances retsordfører Christina Egelund, hvis kommentar lød: ”Det er på mange måder et stærkt symbol på, at hashhandlen nu risikerer at rykke fra Christiania og ud i resten af København. Men det er også et stærkt symbol på, at christianitterne vil have hashhandlen ud af Christiania, og det skal vi bakke dem op i”. Citatet fremgår af artiklen "Christianitter rykker hashbod til Christiansborg: Så kan Danmark fandme få det lort tilbage!" På Dr.dk (se kilder).

De Radikales leder, Morten Østergaard, delte et billede af hashboden på sin Twitter-profil med teksten: ”Christianitter har stillet en af hashboderne op foran Borgen. Hashhandel ikke kun deres ansvar. Jeg er enig!”. Det fremgår af artiklen "Hashbod er placeret foran Christiansborg" på Politiken.dk (se kilder). 

Hvilke konsekvenser kan rydningen ifølge politiet få for hashmarkedet?

Efter christianitternes rydning af Pusher Street vurderede Københavns Politi, at hashhandlen vil sprede sig til andre dele af byen. Det kan der være en fordel i, fordi en stor del af problemet med bekæmpelse af hashhandlen i Pusher Street har været det lukkede miljø, der har gjort det vanskeligt for politiet at operere i området og samtidig har ”givet hårdkogte elementer mulighed for at bide sig fast”. Det forklarede politiinspektør Thorkild Fogde i artiklen "Politiet er klar: Hashsalget må ikke sprede sig fra det ryddede Pusher Street" på Politiken.dk (se kilder), hvor han også citeres for denne vurdering: ”Kan vi få spredt handlen, behøver vi ikke bruge så store ressourcer”.