Resultatet og reaktioner på afstemningen

Main image kapitel
Nigel Farage ankommer til Brexit fest i Westminster, juni 2016.
Nigel Farage ankommer til Brexit fest i Westminster, juni 2016.
Foto: Ben Cawthra/LNP / Scanpix

Hvad blev resultatet af Brexit-afstemningen?

Fredag den 24. juni 2016, dagen efter Brexit-afstemningen, stod det klart, at et flertal af Storbritanniens vælgere havde stemt for at forlade EU. Brexit-lejren vandt afstemningen med 1.269.500 stemmer – 51,9% af de britiske vælgere stemte for at forlade EU, mens 48,1% stemte for, at Storbritannien skulle blive. 72% af Storbritanniens vælgere – 33.568.184 af 46.500.001 stemmeberettigede borgere – afgav deres stemme. Det var den højeste valgdeltagelse siden parlamentsvalget i 1992 og markant højere end stemmeprocenten på 66% ved parlamentsvalget i 2015, skrev DR i artiklen ”Over 72 procent af briterne stemte” den 24. juni 2016 (se kilder). Ifølge de sidste meningsmålinger op til valget var forskellene hos de yngre og ældre generationer blevet endnu større. 72% af de unge vælgere ønskede at blive, mens kun 19% stemte for et Brexit, fremgik det af artiklen ”Young voters wanted Brexit the least – and will have to live with it the longest” i den britiske avis Mirror (se kilder).

Hvordan reagerede den britiske regering på afstemningsresultatet?

Få timer efter resultatet af Brexit-afstemningen stod klart, annoncerede den britiske premierminister David Cameron, at han ville træde af. Han meldte sin afgang som premierminister til dronning Elizabeth fredag den 24. juni 2016 og meddelte derefter i en tale til briterne, at han ikke længere kunne lede landet. ”Landet behøver et nyt lederskab, men ikke med mig som kaptajn. Jeg mente, at Storbritannien var stærkest som en del af EU. Men folkets beslutning skal respekteres, og der er ingen tvivl om, hvad folk har ment,” sagde David Cameron ifølge artiklen ”Cameron træder tilbage efter EU-nederlag” på DR.dk den 24. juni 2016 (se kilder). Han trådte af i oktober samme år i forbindelse med den konservative partikongres og annoncerede, at det ville være op til den nye premierminister at beslutte, hvornår og hvordan udtrædelsen skulle ske.

Hvordan var reaktionen i Storbritannien?

Mens David Cameron, store dele af det konservative parti og arbejderpartiet Labour begræd udfaldet, så jublede UKIP-partiets leder Nigel Farage, da afstemningens resultat blev kendt.

”Det er vores uafhængighedsdag. Det er de helt almindelige, ordentlige briter, som har underkendt eliten i landet, de store banker og de store virksomheder,” sagde Farage ifølge artiklen ”Dagens sejrherre: De helt almindelige briter har vundet i dag” på DR den 24. juni 2016 (se kilder). Han blev bakket op af lederne fra andre EU-skeptiske partier samt prominente medlemmer af Camerons konservative regeringsparti, blandt andet flere ministre.

I både Skotland og Nordirland stemte et flertal af borgene for at blive i EU, og i begge lande debatteres det, om man bør løsrive sig Storbritannien og melde sig ind i EU. Skotlands førsteminister og formanden for Det Skotske Nationalparti, Nicola Sturgeon, sagde før valget, at et britisk EU-exit kunne føre til en ny afstemning om skotsk selvstændighed, og efter afstemningens resultat sagde hun, at Skotland fortsat ”ser sin fremtid som en del af EU”, skrev DR den 24. juni 2016 i artiklen ”Cameron træder tilbage efter EU-nederlag” (se kilder). Også separatistpartiet i Nordirland intensiverede efter afstemningen kravet om, at landet skulle løsrive sig fra Storbritannien og i stedet blive en del af Irland, der er EU-medlem. I 2019 tydede det dog på, at begge lande ville følge med Storbritannien ud af unionen.

Hvad var reaktionen i Danmark?

Danmarks tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udsendte den 24. juni 2016 en skriftlig kommentar om udfaldet af afstemningen i Storbritannien. ”Jeg synes, at det er et meget trist resultat for Europa og for Danmark. Det er nu op til den britiske regering at fastlægge den videre vej for Storbritannien. Jeg håber, at Storbritannien fortsat ønsker at bevare tætte relationer til EU,” skrev han i pressemeddelelsen ifølge artiklen ”Løkke: Et meget trist resultat for Europa og Danmark” DR (se kilder). Også SFs Holger K. Nielsen begræd resultatet. ”Det er forfærdeligt tragisk for Storbritannien og for Europa. Jeg kan frygte, at det får nogle ganske store og ganske voldsomme effekter på resten af EU. Det kan give blod på tanden til den yderste højrefløj til at få Europa til at gå i opløsning,” sagde han ifølge Politiken (se kilder).

Andre partier har til gengæld argumenteret for, at det britiske afstemningsresultat bør lede til lignende folkeafstemninger i andre lande – og både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har argumenteret for, at også Danmark bør stemme om fortsat medlemskab af EU.

Hvordan reagerede andre landes stats- og regeringsledere?

Tyske regeringspolitikere var blandt de første til at kommentere udfaldet af afstemningen, og både landets vicekansler, Europa-minister og udenrigsminister skrev, at det var en sørgelig dag for Europa. Flere af EUs toppolitikere – blandt andre Europa-Parlamentets tidligere præsident Martin Schulz – begræd også resultatet. Verden over har den ekstreme højrefløj dog jublet over resultatet, og lederne af højrefløjspartier i blandt andet Holland og Frankrig – anført af Geert Wilders og Marine LePen – har kaldt udfaldet af afstemningen for en sejr og krævet lignende afstemninger i deres lande, fremgår det af en artikel den 24. juni 2016 i EU Observer, ”Shock, bewilderment: Brexit reactions pour in” (se kilder).

 

t may

Den britiske premiereminister Theresa May gjorde status den 9. maj 2017 oven på valget. Foto: Justin Tallis / Scanpix

 

Hvad betød valget i 2017 for Brexit?

Theresa May, der tog roret efter David Cameron som leder af det konservative parti og premierminister, trådte i april 2017 af som formand for partiet og udskrev valg. Normalt afholdes der i Storbritannien valg hvert femte år, men dette fandt sted bare to år efter det seneste. Hun forklarede udskrivelsen af valget med, at der var for stor politisk uenighed i parlamentet om den politiske kurs i landet, især i forbindelse med Brexit-forhandlingerne. Hun ønskede derfor at udskrive valg for at sikre sig et bredere politisk mandat til de Brexit-forhandlinger, hun måneden inden havde sat i gang ved at aktivere Artikel 50, skriver DR i artiklen ”Theresa vil udskrive valg” i april 2017 (se kilder). Valget, der fandt sted i juni 2017, gik dog ikke, som Theresa May havde håbet. Hun sagde før og under valgkampen, at fokus skulle være på Brexit, men valget kom i høj grad til at handle om andre emner. Ved valget mistede Mays konservative parti det absolutte flertal i parlamentet, mens Labour-partiet – der var modstandere af Brexit og ledet af Jeremy Corbyn – gik frem, og UKIP (det største parti blandt Brexit-tilhængerne) gik fra at få 13% af stemmerne ved det seneste valg til 2% ved dette valg og røg helt ud af parlamentet. Det fremgik af artiklen ”EU-modstanderne i UKIP ryger helt ud af parlamentet” i Politiken den 9. juni 2017 (se kilder). Vælgerne støttede især de partier, der talte for et blødt Brexit – i modsætning til et hårdt Brexit, som May og De Konservative var fortalere for – og valgresultatet kastede dermed forhandlingerne om Brexit ud i nyt kaos. “Alt er noget rod,” udtalte en EU-embedsmand i artiklen ”Resultat kaster brexit-forhandlinger ud i ny kaos” i Jyllands-Posten i juni 2017 (se kilder) med henvisning til debatten om, hvorvidt Theresa May kunne overleve som premierminister. Det kunne hun ikke; i maj 2019 annoncerede hun sin afgang, og hendes partifælle Boris Johnson, som har været fortaler for Brexit fra begyndelsen, blev ny premierminister.