Hvilken debat har der været herhjemme om brug af børnearbejde internationalt?
I de seneste år har flere af de sager, der er nævnt i del 2 af denne artikel, været årsag til debat i offentligheden.
Siden har der bl.a. været afsløring af, at de billige kæmperejer, som Danmark importerer fra Asien, bliver pillet af børn og tvangsarbejdere, der udløste debat om, hvad der skal gøres for at afhjælpe problemet. Politikens artikel ”Børnearbejde bag billige rejer” (se kilder) rejste spørgsmål om, hvorvidt man – som i Sverige – skal boykotte rejerne. Men det er ikke nogen god løsning, mener lederen af WWF Danmarks ulandsprogram, Jacob Fjalland.
”Vi skal også huske, at der er tale om en enorm industri med stor økonomisk betydning for nogle fattige lande og lokale befolkninger. I Vietnam, hvor vi arbejder, er der mange små lokale ejere af rejefarme, som oplever en kraftig forøgelse af deres levestandard, og som kan ansætte folk ud over deres egen familie. Hvis deres marked pludselig kollapser, vil man stå med et stort socialt problem,” sagde han til Politiken.
I marts 2014 satte Red Barnet gang i en større debat om børnearbejde, da organisationen i en artikel i Information) (se kilder erklærede, at det kan være nødvendigt at acceptere børnearbejde. Udmeldingen kom lige efter, at DanWatch i sin rapport ”Hvem lider for skønheden?” (se kilder) havde dokumenteret, at kasteløse indiske børn ned til fem år arbejder i faldefærdige miner med at udvinde mineraler, der bruges i makeup-industrien. Red Barnets kommunikationschef, Claes Amundsen, sagde til Information, at en boykot af de mineraler, som er udvundet ved brug af børnearbejde, ikke er en god løsning.
”USA forbød på et tidspunkt deres virksomheder at samarbejde med leverandører, der bruger børnearbejde. Det betød, at 70.000 børnearbejdere mistede deres levebrød fra den ene dag til den anden. Det gavner ikke, for alternativet er måske, at børnene bliver tiggere, kriminelle, prostituerede eller slaver,” sagde han til Information.
Artiklen fik efterfølgende Helle Christensen, der er formand for DUI-LEG og VIRKEs Børn-Hjælper-Børn Fond, til at kritisere Red Barnet for at skelne mellem acceptabelt og uacceptabelt børnearbejde.
”Der findes ikke acceptabelt børnearbejde. Børn har ret til fritid og leg, de har ret til en uddannelse. Men de har ikke ret til at blive udnyttet økonomisk og arbejde på en måde, der skader deres fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. I DUI er vi ikke naive. Ligesom Red Barnet er vi godt klar over, at vi ikke får stoppet børnearbejde i morgen. Der er mere end 150 millioner børnearbejdere i verden, og selv med en målrettet og koncentreret indsats for at komme børnearbejdet til livs vil det tage lang tid. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal acceptere det,” skrev hun efterfølgende i Information (se kilder).
Hvad mener de politiske partier i Danmark?
I kølvandet på afsløringen stillede SF i marts 2014 krav om, at Danmark på europæisk niveau undersøger muligheden for at kræve åbne leverandørlister og leverandøransvar, så forbrugerne har en chance for at gennemskue, om der er brugt børnearbejde til at fremstille en vare. SF's daværende udviklingsordfører, Trine Pertou Mach, sagde i artiklen ”SF kræver åbne leverandørlister om børnearbejde” at, ”åbne lister vil presse virksomhederne til at tage større ansvar for deres leverandører, ligesom kædeansvar giver mulighed for at straffe de virksomheder, som alligevel benytter sig af underleverandører med børnearbejdere.”
Efterfølgende lovede udviklingsminister Mogens Jensen (S), at han vil undersøge mulighederne for et særligt initiativ til at forstærke indsatsen til bekæmpelse af børnearbejde, skriver U-landsnyt.dk i artiklen ”Politikere og kosmetikfirmaer lover handling mod børnearbejde” (se kilder).
“Jeg finder det naturligt, at de berørte industrier indgår en dialog med fagbevægelsen, civilsamfundsorganisationer og andre relevante aktører omkring åbne leverandørlister og ansvarlig leverandørstyring,” siger Mogens Jensen. Han lovede desuden, at han løbende ville drøfte børnearbejde med fagbevægelsen, NGO’er og erhvervslivet for at fastholde dem i deres ansvar.
En anden sag, der udløste politisk handling, var afsløringen af børnearbejderes og børneslavers forhold i Elfenbenskystens kakaoplantager i Miki Mistratis dokumentarfilm ”Chokoladens mørke bagside”. Den daværende erhvervs- og økonomiminister, Brian Mikkelsen (K), udarbejdede i juni 2010 et nyt kodeks for handel med internationale varer. Reglerne har til formål at være med til at stoppe børneslaveri. Kodekset består af syv retningslinjer, der blandt andet nævner, at ”virksomhederne udarbejder en strategi for ansvarlig leverandør styring”, og at ”virksomhederne skal tilrettelægge deres leverandørstyring på baggrund af en vurdering af risikoen for krænkelser af grundlæggende rettigheder”, skriver Ekstra Bladet i juni 2010 (se kilder).
Samtidig sagde en anden minister, den daværende udviklingsminister Søren Pind (V), at det er umuligt at undgå børnearbejde.
”Vi må som forbrugere acceptere, at der i vores produkter kan være indgået arbejdende børn i produktionen,” sagde Søren Pind til Ekstra Bladet i april 2010 efter et samråd i Folketingets Fødevareudvalg (se kilder).