Hvilke planer har Danmark haft for brug af atomkraft?
Den 21. december 1955 vedtog Folketinget "Lov om atomenergikommission". Atomenergikommissionen havde til opgave at undersøge mulighederne for fredelig anvendelse af atomenergi. Niels Bohr blev formand for kommissionen, der primært bestod af forskere og repræsentanter for elværkerne og industrien. Regering og Folketing deltog ikke.
I Danmark satsede man ikke som i England, Frankrig og Sverige på militær brug af atomkraft, og den danske stat formulerede ingen klar målsætning eller strategi for udviklingen, men overlod styringen til Atomenergikommissionen.
Forskellige interessemodsætninger i kommissionen udløste interne stridigheder. Blandt andet var de danske elværker i 1960'erne ikke motiverede for overgang til atomkraft. De fandt omkostningerne for store, og den danske elforsyningsstruktur passede ikke til stordrift (1)
Hvad betød oliekrisen i 1973 for de danske atomkraftplaner?
Indtil 1973 havde Danmark satset på olie som hovedsageligt eneste energikilde. Med oliekrisen blussede interessen for atomkraft op hos elværkerne, som efterhånden var blevet slået sammen til større enheder. Den jysk-fynske elværksorganisation Elsam meddelte i 1973-74, at det ville opføre et atomkraftværk. Værket skulle placeres på Gyllingnæs.
I 1974 begyndte folk at diskutere atomkraft. OOA - Organisationen til Oplysning om Atomkraft - blev dannet. Protester mod atomkraftværkernes placering indløb. Atomanlægsloven fra 1962 blev taget op i Folketinget (1)
Hvornår fik Danmark en energipolitik?
Oliekrisen medførte, at man fra at have været afhængig af importeret olie i energiforsyningen begyndte at planlægge et flerstrenget energiforsyningssystem, hvor der blev satset på flere energikilder.
Et voksende politisk krav om en egentlig energipolitik og en dertil knyttet forskning medførte, at "Lov om energipolitiske foranstaltninger" blev vedtaget i 1976. Med loven blev Atomenergikommissionen nedlagt og delvis erstattet af Energistyrelsen under Handelsministeriet. Samme år forelå den første energiplan for Danmark. Energiforsyning var nu et område staten ville have styr på (1,2)
Hvor i Danmark skulle atomaffaldet opbevares?
I 1976 udskød regeringen beslutningen om indførelse af atomkraft. Man ville afvente sikre løsninger på opbevaringen af atomaffald. Risø mente ikke, at lav- og middelradioaktivt affald kunne give problemer, mens højradioaktivt affald kunne deponeres i udlandet eller i jyske salthorste.
Elværkerne undersøgte mulighederne for deponering af højradiaktivt affald, men deres undersøgelser overbeviste ikke politikerne om, at deponeringsproblemet var løst forsvarligt (1)
Hvorfor afviste Danmark atomkraft?
Den 29. marts 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft skulle udgå af energiplanlægningen. Dels fandt man ikke, at deponeringsproblemet var løst, dels var modstanden mod atomkraft vokset blandt andet på baggrund af ulykken på Three Mile Island i 1979, og endelig rådede man nu over flere energikilder (1,2)
Hvad er Risøs opgave?
Atomenergikommissionen stod for opførelsen af atomforsøgsanlægget Risø, der blev indviet i 1958. Hér kom man til at råde over tre reaktorer. Formålet var ved forskning at fremme fredelig udnyttelse af atomenergi i Danmark.
I 1976 besluttede Folketinget med "Lov om energipolitiske foranstaltninger" at nedlægge Atomenergikommissionen, og at Risø nu også skulle forske i andre energikilder.
I 1986, efter at atomkraft var sløjfet i den danske energiplan, blev Risøs formål ændret til at forske bredt i energi. Navnet var ikke længere Forsøgsanlæg Risø, men Forskningscenter Risø.
Fra 1993 hører Risø under Forskningsministeriet. I dag forsker Risø i energi, miljø og materialer, men har stadig et særligt ansvar for at sikre viden med henblik på at rådgive myndighederne om nukleare forhold (1,2)
Hvad mener de politiske partier om atomkraft?
Partier mod atomkraft: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti.
Partier for atomkraft: Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Venstre, Fremskridtspartiet.
Dansk Folkeparti: Spørgsmålet er ikke aktuelt for Danmark, og partiet vil derfor ikke tage stilling (3,4)
Hvordan forholder Danmark sig til Barsebäck?
Danmark gjorde ikke indsigelser over for Sverige, da Barsebäck blev bygget. Allerede i 1968 blev den danske sundhedsstyrelse orienteret om placering af et atomkraftværk ved Barsebäck, men de danske embedsmænd og myndigheder var ikke urolige. Først senere begyndte bekymringerne at melde sig. Preben Wilhjelm fra Venstresocialisterne spurgte i 1977 i Folketinget, hvad regeringen agtede at gøre over for den svenske regering for at sikre Danmark mod risikoen fra svenske atomkraftværker. Skønt miljøminister Ivar Nørgaard i 1978 udtalte, at værket var fejlplaceret, var flertallet i Folketinget ikke parate til at bede svenskerne lukke værket (5,6)
Den 2. juni 1986 anmodede den danske regering efter opfordring fra Folketinget Sverige om at lukke Barsebäck så hurtigt som muligt. Dette ønske er fremført gentagne gange senest i sommeren 1998. Ligeledes har Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i maj 1996 besøgt det svenske Riksdagens Näringsutskott og Jordbrugsutskott, der har atomkraft som område, for at lægge pres på de svenske politikere (3,7,8)
I 1994 opfordrede Folketinget regeringen til snarest at indgå en dansk-svensk aftale om fuld erstatning i tilfælde af en ulykke på et svensk atomkraftværk. Trods flere henvendelser fra den danske regering, er en aftale om fuld erstatning til skadelidte i Danmark ved uheld på svenske atomkrafværker ikke kommet i stand (9,10)
Hvordan stemte de politiske partier den 23. maj 1986 til Folketingets beslutning om at anmode Sverige om at lukke Barsebäck?
Partier for:
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstresocialisterne, Fremskridtspartiet.
Partier mod:
Det konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti (11)
Hvordan vil Danmark beskytte sig mod en atomulykke i Sverige?
Arbejdet med den første danske beredskabsplan om Barsebäck-værket begyndte i 1974. I 1992 udsendte Civilforsvarsstyrelsen den seneste beredskabsplan for atomulykker herunder ulykker på Barsebäck-værket. For tiden arbejder Beredskabsstyrelsen på en ny beredskabsplan. Den mest effektive beskyttelse består i at gå inden døre.
Siden atomkraftværket blev sat i drift i 1975 har de danske og svenske myndigheder arbejdet sammen om et beredskab ved tilfælde af uheld på værket. I Danmark står Beredskabsstyrelsen for samarbejdet med den svenske tilsynsmyndighed Statens Kärnkraftinspektion og modtager løbende rapporter og information om Barsebäck-værket fra værket selv og Statens Kärnkraftinspektion, ligesom der holdes møder to gange årligt (10)
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Nathan, Ove: Et nærliggende eksempel - nogle træk af Barsebäck-sagens historie. - Politica. - Årg. 12, nr.1 (1980). - Side 47-57. Også trykt i: Tænk og vælg: en debat om naturvidenskab, teknologi og samfund / samlet af Ove Nathan. - Gyldendal, 1980. 229 sider.
Hvordan er den demokratiske kontrol af vanskelige teknologiske spørgsmål? Ove Nathan, der i 1970'erne sad fem år i Atomenergikommissionens forretningsudvalg, skriver om sine erfaringer omkring Barsebäcks sikkerhed. Han beskriver beslutningsforløbet ved den danske accept af Barsebäck-værkets placering.
Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft: forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
Med baggrund i atomkraftens opdagelse og Manhatten-projektet beskrives efterkrigstidens holdning til fredelig udnyttelse af atomkraft i Danmark og i udlandet. Atomenergikommissionens og Risøs rolle og de politiske beslutninger gennemgås.
Plan for det landsdækkende atomberedskab. - Civilforsvarsstyrelsen, 1992. 77 sider.
Den seneste danske beredskabsplan for ulykker fra atomkraftværker som Barsebäck-værket. Hér er der blandt andet oplysninger om mulige kilder til atomulykker, radioaktivitet, stråling, sundhedsskader og beskyttelsesmuligheder.
Til samfundets tarv: Forskningscenter Risøs historie. - Risø, 1998. 560 sider.
I dette 40-års jubliæumsskrift skriver fire udenforstående videnskabs- og teknologihistorikere om Risøs baggrund og forskning og om de politiske beslutninger, der udstak retninglinierne.
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
Risø / Forskningscenter Risø. DTU. Dansk og engelsk tekst.
På hjemmesiden er der oplysninger om Risøs opgaver og organisation. Under siden "Forskning" / "Research" er der indgang til nuclear sikkerhedsforskning og nucleare anlæg. Der er mange links til sider om atomkraft.
Atomkraftorganisationer i Danmark
REO - Landsforeningen Reel Energi Oplysning.
REO er tilhænger af atomkraft og har arbejdet siden 1976 med at formidle oplysning især om denne energikilde.
Adresse:
Landsforeningen Reel Energi Oplysning (REO)
Mølledamsvej 10
3460 Birkerød
Tlf: 42 81 10 04
Kilder
- Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft: forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
- Til samfundets tarv: Forskningscenter Risøs historie. - Risø, 1998. 560 sider.
- Håndbog i dansk politik 1998 / Ib Garodkin. - Munksgaard/Rosinante, 1998. 738 sider.
- Telefonopringning til Kristeligt Folkepartis og Dansk Folkepartis kontorer på Christiansborg.
- Nathan, Ove: Et nærliggende eksempel - nogle træk af Barsebäck-sagens historie. - Politica. - Årg. 12, nr.1 (1980). - Side 47-57. Også trykt i: Tænk og vælg: en debat om naturvidenskab, teknologi og samfund / samlet af Ove Nathan. - Gyldendal, 1980. 229 sider.
- Rapport fra den dansk-svenske komité 1983-84 om Barsebäckværket. XVI + 301 sider.
- Pressemeddelelse / Indenrigsministeriet. - Den 20. juli 1998.
http://www.inm.dk/pressemeddelelser/barsebaek2.htm - Andreassen, Janni: Miljøudvalg vil på svensk visit. - Berlingske tidende. - 1996-05-20.
- Folketingstidende: årbog og registre 1993-94 / udgivet af Folketingets Præsidium. - Folketinget, Informations- og Dokumentationsafdelingen, 1994. 575 sider.
- Talepapirer til brug for indenrigsministeren i Miljø- og planlægningsudvalget den 24. og 26. august 1998. - Miljø- og Planlægningsudvalget. - 1997-98, 2. samling. - Alm. del - bilag 656.
http://www.folketinget.dk/samling/19972/udvbilag/mpu/almdel_bilag656.htm - Folketingsårbog 1985-86 / udgivet af Folketingets Præsidium. - Schultz, 1987. 715 sider.