Bandekrigen i Danmark

Politi og bandemedlemmer i København.

Foto: Scanpix

Link er kopieret.

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, august 2017. Opdateret af journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, februar 2018. Opdateret af journalist Lasse Skytt, november 2021.

Emneord

kriminelle

indvandrerbander

rockere

bandekrige

bandekriminalitet

bander

Top image group

Politi og bandemedlemmer i København.

Foto: Scanpix

Indledning

Skyderier på åben gade har normalt været noget, vi forbinder med bandesammenstød i Los Angeles eller opgør mellem mexicanske narkokarteller. Men i de senere år er danske byer også blevet ramme om voldsomme sammenstød mellem forskellige kriminelle grupper. Det er især en konflikt, der har udspillet sig mellem gammelkendte rockergrupper som Hells Angels og deres støttegruppe AK81 og nyere bander som Black Cobra, Brothas og Loyal to Familia (LTF). Sidstnævnte blev af Højesteret i 2021 erklæret ulovlig, men eksperter tvivler på, at et forbud mod bander i realiteten vil bremse konflikterne i de kriminelle miljøer.

Derfor eskalerer bandekonflikten. Indslag produceret af DR, 2017.

Artikel type

faktalink

Bander og rockergrupper i Danmark

Hvad er forskellen på bander og rockergrupper?

I medierne og den offentlige debat skelnes der ofte mellem rockergrupper og bander. Rockergrupper bruges som en fællesbetegnelse for kriminelle grupperinger af etniske danskere, der mødes i klubhuse og dyrker bikerkultur med store motorcykler og læderjakker med rygmærke.

Begrebet bander benyttes om grupper af unge bestående af medlemmer med hovedsageligt, men ikke udelukkende, anden etnisk baggrund end dansk, der ofte er mere synlige i gadebilledet med hættetrøjer og kørende i mørke biler. Selv om der er forskelle på, hvordan banderne og rockergrupperne organiserer sig og ser ud, er det overordnet de samme former for kriminalitet, de tjener penge på: narkotikahandel, afpresning, prostitution mv. I medierne har der primært været fokus på sammenstød mellem rockergruppen Hells Angels og de såkaldte ‘indvandrerbander’. Men der er også mange opgør og rivaliseringer mellem de forskellige bander.

Hvor mange rocker- og bandemedlemmer er der i Danmark?

Det er vanskeligt præcist at sige, hvor mange rocker- og bandemedlemmer der findes i Danmark i dag. Grupperingerne har ikke et medlemskartotek, som offentligheden kan få adgang til.

Men ifølge Rigspolitiets seneste rapport om miljøet, Rocker- og bandesituationen i Danmark, fra oktober 2021 (se kilder) havde politiet pr. september 2021 registreret i alt 1.265 personer med tilknytning til forskellige rocker- og bandegrupperinger.

Der er meget stor udskiftning i bande- og rockergruppernes medlemmer. Rapporten Flowet i rocker/bandemiljøerne udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor i august 2017 (se kilder) viser, at 65 procent af de 3.593 personer, der har været registreret som rocker- eller bandemedlemmer mellem juni 2009 og januar 2017, ikke er medlemmer i dag. Blot 314 personer har været medlemmer i alle årene.

Hvad er en rocker?

Oprindelig refererede ordet rocker til en tilhænger af rockmusik, men i løbet af 1970’erne begyndte man at bruge betegnelsen om det internationale fænomen Outlaw Motorcycle Gangs. På globalt plan er de ledende klubber, der kendes som rockerklubber: Hells Angels, Bandidos, Outlaws og Gremium.

I Danmark er rockermiljøet især domineret af Hells Angels (HA) og Bandidos. I Rigspolitiets rapport Rockere og bander 2016 (se kilder) kunne man læse, at de to klubber har intensiveret samarbejdet for at lægge fælles distance til bandegrupperingerne. I 2021 står de to rockerklubber stadig skulder ved skulder, hvilket man rent bogstaveligt kan se på et gruppebillede, som Ekstra Bladet omtaler i artiklen “Tidligere dødsfjender: Derfor står HA og Bandidos sammen” fra september 2021 (se kilder).

Klubberne er stærkt hierarkisk opbyggede. Hvert enkelt medlem tildeles en særlig rang og status i det interne system. Til hver af de to store rockerklubber i Danmark er tilknyttet støttegrupper, også kaldet supportergrupper. Til Hells Angels er blandt andet tilknyttet støttegruppen AK81, der står for ‘Altid Klar HA’. Gruppen består af primært yngre mænd, der er kendt for blandt andet personfarlig kriminalitet. Til Bandidos er tilknyttet støttegruppen Devil’s Pack.

Læs mere om rockernes historie i FaktaLink-artiklen “Rockere”.

Hvad er motivationen for medlemskab af en rockerklub?

Ifølge rockerne selv er den væsentligste motivation for folk, der søger optagelse i klubberne, at de er motorcykelentusiaster. Repræsentanter for Hells Angels anfører dog flere andre fællestræk for gruppens medlemmer. Et medlem af Hells Angels, der er kendt under tilnavnet Blondie, siger i artiklen “Interview med Hells Angels og Bandidos” (se kilder), at “mennesker i vores subkultur er generelt meget emotionelle og impulsive”.

Det er en almindelig antagelse, at det især er svage unge med dårlig skolegang og eventuelt begyndende misbrugsproblemer, der søger ind i rockermiljøerne. De nyeste erfaringer tyder dog på, at også unge uden særlige problemer eller kriminel fortid søger eller bliver lokket ind i de mange afdelinger af supportergrupperne for Hells Angels og Bandidos.

Læs mere om rockernes traditionelle kendetegn i FaktaLink-artiklen “Rockere”.

Hvilke bander og rockergrupper findes der i Danmark?

Historisk har rockergrupperne haft flere medlemmer end bandegrupperingerne, og sådan er det stadig i dag. I januar 2017 var der 882 medlemmer af rockergrupperne, mens 375 personer var registreret som bandemedlemmer, anslår rapporten Flowet i rocker/bandemiljøerne (se kilder).

Rockerne samles hovedsageligt i Hells Angels MC og Bandidos MC samt deres støttegrupper. Et stigende antal rockere er dog tilknyttet andre grupper såsom Gremium MC, No Surrender MC og Satudarah MC. Modsat rockerne er bandemedlemmerne fordelt i langt flere og mindre grupper. Disse bander er ofte tilknyttet et bestemt geografisk område i landets største byer.

Ved udgangen af 2019 var de to største bander Loyal to Familia og Black Army. Derudover eksisterer en lang række mindre bander såsom Blågårds Plads-gruppen, Black Cobras, Bloodz og Brothas. Eskaleringen af bandekonflikten i sommeren og efter 2017 skyldes særligt en stigende konflikt mellem Loyal to Familia på den ene side og banden Brothas på den anden side. I efteråret 2021 afgjorde Højesteret, at Loyal to Familia er en ulovlig forening, der derfor kræves opløst. I 2020 var Landsretten nået til samme konklusion. I ugerne efter højesteretsdommen postede medlemmer af banden dog billeder på sociale medier, der indikerede, at de ikke har tænkt sig at efterleve kravet.

Banderne har oftest meget kortere levetid end rockergrupperne. Medlemmerne af banderne er også mere tilbøjelige til at skifte til en anden gruppe, end rockerne er, fremgår det af rapporten Flowet i rocker/bandemiljøerne (se kilder).

Hvor meget kriminalitet begås i bandemiljøet?

I de første tre kvartaler af 2021 blev de 1.265 personer, der var tilknyttet rocker- og bandegrupper, sigtet 3.698 gange for kriminalitet. Rocker- og bandesituationen i Danmark fra oktober 2021 (se kilder). I coronaåret 2020 registrerede politiet det højeste antal drab relateret til rocker- og bandekonflikter i nyere dansk kriminalhistorie. Fra januar til december 2020 var der 49 skudepisoder i det offentlige rum, som involverede rockere og bandemedlemmer. 16 personer døde som resultat af skyderierne i 2020, mens yderligere 49 blev såret.

At rockergrupperne er dybt kriminelle blev i 2016 slået fast i en ph.d.-afhandling af kriminologen Christian Klement, Outlaw Biker Affiliations and Criminal Involvement (se kilder), hvor han fandt frem til, at ni ud af ti rockere er dømt for kriminalitet. I 2019, 2020 og 2021 har der årligt været indsat omkring 400 rockere og bandemedlemmer i de danske fængsler. Til gengæld har 2021 ikke budt på lige så meget vold og kriminalitet som i de foregående år. Det fremgår af Berlingskes artikel “Bandekriminelle strækker våben i 2021 – markant fald i skyderier på åben gade” fra august 2021 (se kilder). I artiklen fremgår det endvidere, at der “i øjeblikket ingen aktive bandekonflikter er i Danmark”, samt at 130 personer er i exitforløb for at forlade miljøet.

Bandekrigen

Hvem søger ind i bandemiljøet?

Rigspolitiets rapport Rockere og bander 2016 viser, at rocker- og bandemedlemmer ofte har haft opvækstvilkår præget af alvorlige problemer i hjemmet, adfærdsproblemer både i skole og hjem. Samtidig er de vokset op tæt på kriminelle miljøer. Interviews med tidligere og nuværende rockere og bandemedlemmer viser, at de ofte er blevet medlem af grupperingerne ved selv at henvende sig, og at personlige relationer og en følelse af at kunne bidrage til fællesskabet i banden spiller en rolle. De personer, der søger både rocker- og bandegrupperinger er i særlig grad draget af den tryghed og det fællesskab, de føler, at de kan få i grupperingen. De er også ofte tiltrukket af den respekt, de kan vinde i nærmiljøet. Gevinsten ved at kunne trække på et stort kriminelt netværk og generel fascination af livsstilen er også en motivationsfaktor, kan man læse i rapporten (se kilder).

Hvad startede den nuværende konflikt?

Bandekonflikten i Danmark blev på ny optrappet i 2017 med en lang række skyderier i København.

Årsagen til optrapningen har været svær at gennemskue for Københavns Politi, men var formentlig, at banden Loyal to Familia (LTF) i løbet af 2017 forsøgte at udvide sit territorium i København, forklarede Torben Svarrer, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, til DR i artiklen “Politiet gætter på årsag til bandeopgør: Hash, uvenskab og jalousi” (se kilder). Sandsynligvis ønskede banden at sælge hash i områder, hvor andre bander sidder på markedet.

I den forbindelse kom LTF i konflikt med særligt gruppen Brothas, som stod til at miste millioner af kroner i omsætning på narkotikamarkedet, hvis LTF satte sig på det. Det forklarer en række Berlingske-journalister i videoen Forstå bandekrigen i København på 210 sekunder (se kilder).

Konflikten var vanskelig at stoppe, da “vi har at gøre med meget voldsparate personer, som befinder sig i en hævn- og voldsspiral, og de bestemmer tid og sted for, hvornår der skal skydes”, forklarede politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi til Berlingske i artiklen “Q&A: Hvorfor slås banderne – og hvad slås de om?” (se kilder). Som nævnt ovenfor er der dog ikke nogen aktive konflikter i bandemiljøet per oktober 2021.

Hvad kendetegner Loyal to Familia?

Loyal to Familia, som Højesteret i september 2021 erklærede for ulovlig, er en dansk bande med et flertal af medlemmer med anden etnisk oprindelse end dansk. Men banden har også etnisk danske medlemmer. Den udspringer af tidligere Blågårdsgade-bandemedlemmer, der i 2012 stiftede LTF og består af flere grupperinger fra områderne Kokkedal, Skovlunde, Hundige, Valby/Sjælør, Helsingør, Hillerød, Fredericia, Nivå, Århus og Tingbjerg, og senest også Malmø. LTF markerer sig ved hjælp af rygmærker, og Lau Thygesen vurderer, at det er denne øgede synlighed, som i særlig grad har optrappet bandekonflikten. Det forklarer han til Ekstra Bladet i artiklen “Københavns Politi: LTF har skærpet bandekonflikten” (se kilder).

Ifølge Rigspolitiet havde LTF i sommeren 2017 omkring 225 medlemmer. 80 af dem sad på det tidspunkt i fængsel (se kilder). Den 30-årige leder af LTF, Shuaib Khan, blev i marts 2017 løsladt efter en dom for drabsforsøg, røveri og vold af særlig grov og farlig karakter efter et knivoverfald på Rådvadsvej i Københavns Nordvestkvarter. Hans løsladelse fik politiet til at frygte, at det ville føre til en optrapning af bandekonflikten, skrev MetroXpress (se kilder).

Hvordan er LTF særligt ihærdige i rekruttering af helt unge?

LTF er blevet mere tydelige i gadebilledet, hvor de går efter helt unge og børn, som de lokker til at være med i LTF med cafébesøg og gaver som f.eks. iPads i deres jagt på at blive størst og sprede sig over hele landet. Det fortæller Dan Bjerregaard, der er journalist og tidligere politiassistent i Københavns Politis bandeenhed i artiklen “Bande opruster med børn: – De vil være Danmarks største” på TV2.dk. På Hastrupskolen i Køge har man oplevet, at LTF’s medlemmer har bevæget sig omkring skolen og inviteret elever på cafébesøg. Mens SSP og politiet på Nørrebro i København har haft samtaler med mere end 60 børn og unge – helt ned til niårsalderen – som man frygter har været i kontakt med LTF (se kilder).

Hvad var de øvrige årsager til optrapningen af konflikten?

Ifølge Rigspolitiet var en væsentlig årsag til optrapningen af konflikten, at bandernes kriminalitet har et stærkt økonomisk motiv. Rockergrupperne og banderne konkurrerer således om markedsandele på narkotikamarkedet. Men konflikten handler også om de forskellige gruppers æresbegreber, selvforståelse og identitet, der indebærer krav om hævn over modparten og derfor får opgøret til at blusse op og ende i en form for selvforstærkende spiral. Chefen for Rigspolitiet vurderer i artiklen “Brian M: Bandekrig har intet med religion at gøre” (se kilder), at “hovedårsagen til de igangværende konflikter er kampene om de kriminelle markeder. Men andre aspekter kan spille ind undervejs”.

Også daværende chefpolitiinspektør i København Per Larsen vurderede, at der var tale om andet og mere end en profitorienteret kamp om kriminelle markeder. I artiklen “Politi: Bandekrig er et spørgsmål om ære” (se kilder) siger han: “Min opfattelse er så sandelig også, at det her handler ikke udelukkende om hashmarkedet. Jeg tror, at det har udviklet sig til at blive meget mere. Der er også nogle personlige ting – hævn, æresbegreber og hvad søren ved jeg – som er svært at styre.”