politi og bandemedlemmer
Politi og bandemedlemmer i København.
Foto: Scanpix

Bandekrigen i Danmark

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2009. Senest opdateret af journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, februar 2018.
Top image group
politi og bandemedlemmer
Politi og bandemedlemmer i København.
Foto: Scanpix

Indledning

Skyderier på åben gade er normalt noget, vi forbinder med bandesammenstød i Los Angeles eller opgør mellem mexicanske narkokarteller. Men de seneste år er danske byer også blevet ramme for voldsomme sammenstød mellem forskellige kriminelle grupper. Det er især en konflikt, der udspiller sig mellem gammelkendte rockergrupper som Hells Angels og deres støttegruppe AK81 og nyere bander som Black Cobra, Brothas og Loyal to Familia (LTF). Senest har LTFs kamp for at blive størst ført til en række skudepisoder i Århus og København, hvor også uskyldige er blevet ramt af skud. Det har fået justitsministeriet til at forsøge at forbyde bander ved dom.

 

Artikel type
faktalink

Bander og rockergrupper i Danmark

Hvad er forskellen på bander og rockergrupper?

I medierne og den offentlige debat er der tendens til at skelne mellem rockergrupper og bander. Rockergrupper bruges som en fællesbetegnelse for kriminelle grupperinger af etniske danskere, der mødes i klubhuse og dyrker bikerkultur med store motorcykler og læderjakker med rygmærke.

Begrebet bander benyttes om grupper af unge bestående af medlemmer med hovedsageligt, men ikke udelukkende anden etnisk baggrund end dansk, der ofte er mere synlige i gadebilledet med hættetrøjer og kørende i mørke biler. Selvom der er forskelle i, hvordan banderne og rockergrupperne organiserer sig og ser ud, er det dog overordnet de samme former for kriminalitet, de tjener penge på: narkotikahandel, afpresning, prostitution mv. I medierne har der primært været fokus på sammenstødene mellem rockergruppen Hells Angels og de såkaldte ’indvandrerbander’. Men blandt de forskellige bander er der også mange opgør og rivaliseringer.

Hvor mange rocker- og bandemedlemmer er der i Danmark?

Det er vanskeligt præcist at sige, hvor mange rocker- og bandemedlemmer, der findes i Danmark i dag. Grupperingerne har ikke et medlemskartotek, som offentligheden kan få adgang til.

Men ifølge Rigspolitiets seneste rapport om miljøet ”Rockere og bander 2016” (se kilder) havde politiet pr. januar 2017 registreret i alt 1.257 personer med tilknytning til i alt 98 forskellige rocker- og bandegrupperinger.

Det er det laveste antal registrerede bande- og rockermedlemmer siden 2009. Men antallet af medlemmer er begyndt at stige i løbet af 2017, vurderer Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (se kilder). Det skyldes, at en konflikt, der hovedsagligt udspiller sig i København mellem Loyal to Familia og flere andre grupperinger, har fået flere personer til at tilslutte sig banderne, og har fået politiet til at registrere flere bandemedlemmer.

Der er meget stor udskiftning i bande- og rockergruppernes medlemmer. Rapporten "Flowet i rocker/bandemiljøerne" udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor i august 2017 viser, at 65% af de 3.593 personer, der har været registreret som rocker- eller bandemedlemmer mellem juni 2009 og januar 2017 ikke er medlemmer i dag. Blot 314 personer har været medlemmer i alle årene. (se kilder).

Hvad er en rocker?

Oprindelig refererede ordet rocker til en tilhænger af rockmusik, men i løbet af 1970’erne begyndte man at bruge betegnelsen om det internationale fænomen Outlaw Motorcycle Gangs. På globalt plan er de ledende klubber, der kendes som rockerklubber: Hells Angels, Bandidos, Outlaws og Gremium.

I Danmark er rockermiljøet især domineret af Hells Angels og Bandidos. I rapporten “Rockere og bander 2016” kan man læse, at de to klubber har intensiveret samarbejdet for at lægge fælles distance til bandegrupperingerne (se kilder).

Klubberne er stærkt hierarkisk opbyggede. Hvert enkelt medlem tildeles en særlig rang og status i det interne system.

Til hver af de to store rockerklubber i Danmark er tilknyttet støttegrupper, også kaldet supportergrupper. Til Hells Angels er blandt andet tilknyttet støttegruppen AK81, der står for ‘Altid klar HA’. Gruppen består af primært yngre mænd, der er kendt for blandt andet personfarlig kriminalitet. Til Bandidos er tilknyttet støttegruppen Devil’s Pack.

Læs mere om rockernes historie i artiklen “Rockere”.

Hvad er ofte motivationen for medlemskab af en rockerklub?

Ifølge rockerne selv er den væsentligste motivation for folk, der søger optagelse i klubberne, at de er motorcykelentusiaster. Repræsentanter for Hells Angels anfører dog flere andre fællestræk for gruppens medlemmer. Et medlem af Hells Angels, der er kendt under tilnavnet Blondie, siger i artiklen "Interview med Hells Angels og Bandidos" (se kilder), at “mennesker i vores subkultur er generelt meget emotionelle og impulsive.”

Det er en almindelig antagelse, at det især er svage unge med dårlig skolegang og eventuelt begyndende misbrugsproblemer, der søger ind i rockermiljøerne. De nyeste erfaringer tyder dog på, at også unge uden særlige problemer eller kriminel fortid søger eller bliver lokket ind i de mange afdelinger af supportergrupperne for Hells Angels og Bandidos.

Læs mere om rockernes traditionelle kendetegn i artiklen “Rockere”.

Hvilke bander og rockergrupper findes der?

Historisk har rockergrupperne haft flere medlemmer end bandegrupperingerne, og sådan er det stadig i dag. I januar 2017 var der 882 medlemmer af rockergrupperne, mens 375 personer var registreret som bandemedlemmer, anslår rapportenFlowet i rocker/bandemiljøerne.” (se kilder).

Rockerne samles hovedsagligt i Hells Angels MC og Bandidos MC samt deres støttegrupper. Et stigende antal rockere er dog tilknyttet andre grupper såsom Gremium MC, No Surrender MC og Satudarah MC.

Modsat rockerne er bandemedlemmerne fordelt i langt flere og mindre grupper. Disse bander er ofte tilknyttet et bestemt geografik områder i landets største byer.

Ved udgangen af 2016 var de to største bander Loyal to Familia og Black Army. Derudover eksisterer en lang række mindre bander såsom Blågårds Plads-gruppen, Black Cobras, Bloodz og Brothas. Eskaleringen af bandekonflikten i sommeren og efter 2017 skyldes særligt en stigende konflikt mellem Loyal To Familia på den ene side og banden Brothas på den anden side.

Banderne har oftest meget kortere levetid end rockergrupperne. Medlemmerne af banderne er også mere tilbøjelige til at skifte til en anden gruppe end rockerne er, fremgår det af rapportenFlowet i rocker/bandemiljøerne.”

Hvor meget kriminalitet begås i bandemiljøet?

I 2016 blev de 1.257 personer, der var tilknyttet rocker- og bandegrupper, sigtet 3.485 gange for kriminalitet. Heraf resulterede 1.913 af sigtelserne i domme ifølge rapporten "Rockere og bander 2016.”

I 2017 registrerede politiet det højeste antal skudepisoder relateret til rocker- og bandekonflikter i de otte år, tallene er blevet opgjort. Fra januar til november 2017 skød bande- og rockermedlemmer 90 gange i det offentlige rum ifølge DR-artiklen ”Rockere og bander i konflikt: Rekordhøjt antal skyderier i år” (se kilder). Tre personer er døde som resultat af skyderierne i 2017, mens flere uskyldige også er blevet ramt.

At rockergrupperne er dybt kriminelle blev i 2016 slået fast i en ph.d.-afhandling af kriminologen Christian Klement, som fandt frem til, at ni ud af ti rockere er døbt for kriminalitet (se kilder). I 2012 og 2013 stod rockerne bag 1,6 pct. af den kriminalitet i Danmark, der endte med en dom, viser hans forskning.

Bandekrigen

Hvem søger ind i bandemiljøet?

Rigspolitiets rapport "Rockere og bander 2016" viser, at rocker- og bandemedlemmer ofte har haft opvækstvilkår præget af alvorlige problemer i hjemmet, adfærdsproblemer både i skole og hjem. Samtidig er de vokset op tæt på kriminelle miljøer. Interviews med tidligere og nuværende rockere og bandemedlemmer viser, at de ofte er blevet medlem af grupperingerne ved selv at henvende sig, og at personlige relationer og en følelse af at kunne bidrage til fællesskabet i banden spiller en rolle. De personer, der søger både rocker- og bandegrupperinger er i særlig grad draget af den tryghed og det fællesskab, de føler, at de kan få i grupperingen. De er også ofte tiltrukket af den respekt, de kan vinde i nærmiljøet. Gevinsten ved at kunne trække på et stort kriminelt netværk og generel fascination af livsstilen er også en motivationsfaktor, kan man læse i rapporten (se kilder).

Hvad startede den nuværende konflikt?

Bandekonflikten i Danmark blev på ny optrappet i 2017 med en lang række skyderier i København.

Årsagen til optrapningen har været svær at gennemskue for Københavns Politi, men skyldes formentlig, at banden Loyal To Familia i løbet af 2017 har forsøgt at udvide sit territorium i København, siger Torben Svarrer, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi til DR i artiklen ”Politiet gætter på årsag til bandeopgør: Hash, uvenskab og jalousi” (se kilder). Sandsynligvis ønsker banden af sælge hash i områder, hvor andre bander sidder på markedet.

I den forbindelse er LTF kommet i konflikt med særligt gruppen Brothas, som står til at miste millioner af kroner i omsætning på narkotikamarkedet, hvis LTF sætter sig på det. Det forklarer en række Berlingske-journalister i videoen ”Forstå bandekrigen i København på 210 sekunder” (se kilder).

Konflikten er vanskelig at stoppe, da ”vi har at gøre med meget voldsparate personer, som befinder sig i en hævn- og voldsspiral, og de bestemmer tid og sted for, hvornår der skal skydes,” forklarer politidirektør Anne Tønnes ved Københavns Politi til Berlingske i artiklen ”Q&A: Hvorfor slås banderne – og hvad slås de om? (se kilder).

Hvad kendetegner Loyal to Familia?

Loyal to Familia er en dansk bande med et flertal af medlemmer med anden etnisk oprindelse end dansk. Men banden har også etnisk danske medlemmer. Den udspringer af tidligere Blågårdsgade bandemedlemmer, der i 2012 stiftede LTF og består af flere grupperinger fra områderne Kokkedal, Skovlunde, Hundige, Valby/Sjælør, Helsingør, Hillerød, Fredericia, Nivå, Århus og Tingbjerg og senest også i Malmø. LTF markerer sig ved hjælp af rygmærker, og Lau Thygesen vurderer, at det er denne øgede synlighed, som i særlig grad har optrappet bandekonflikten. Det forklarer han til Ekstra Bladet i artiklen ”Københavns Politi: LTF har skærpet bandekonflikten” (se kilder).

Ifølge Rigspolitiet havde LTF i sommeren 2017 omkring 225 medlemmer. 80 af dem sad på det tidspunkt i fængsel. (se kilder)

Den 30-årige leder af LTF, Shuaib Khan, blev i marts 2017 løsladt efter en dom for drabsforsøg, røveri, og vold af særlig grov og farlig karakter efter et knivoverfald på Rådvadsvej i Københavns Nordvest-kvarter. Hans løsladelse fik politiet til at frygte, at det ville føre til en optrapning af bandekonflikten, skrev Metroxpress (se kilder).

Hvordan er LTF særligt ihærdige i rekruttering af helt unge?

LTF er blevet mere tydelige i gadebilledet, hvor de går efter helt unge og børn, som de lokker til at være med i LTF med cafébesøg og gaver som f.eks. iPads i deres jagt på at blive størst og sprede sig over hele landet. Det fortæller Dan Bjerregaard, der er journalist og tidligere politiassistent i Københavns Politis bandeenhed i artiklen "Bande opruster med børn: de vil være Danmarks største" på tv2.dk. På Hastrupskolen i Køge har man oplevet, at LTF’s medlemmer har bevæget sig omkring skolen og inviteret elever på cafébesøg. Mens SSP og politiet på Nørrebro i København har haft samtaler med mere end 60 børn og unge – helt ned til niårsalderen – som, man frygter, har været i kontakt med LTF (se kilder).

Hvad er de andre årsager til de seneste års optrapning af konflikten?

Ifølge Rigspolitiet er en væsentlig årsag til optrapningen af konflikten, at bandernes kriminalitet har et stærkt økonomisk motiv. Rockergrupperne og banderne konkurrerer således om markedsandele på narkotikamarkedet. Men konflikten handler også om de forskellige gruppers æresbegreber, selvforståelse og identitet, der indebærer krav om hævn over modparten og derfor får opgøret til at blusse op og ende i en form for selvforstærkende spiral. Chefen for Rigspolitiet vurderer i artiklen "Brian M: Bandekrig har intet med religion at gøre" (se kilder) at ”hovedårsagen til de igangværende konflikter er kampene om de kriminelle markeder. Men andre aspekter kan spille ind undervejs.”

Også daværende chefpolitiinspektør i København, Per Larsen, vurderer, at der er tale om andet og mere end en profitorienteret kamp om kriminelle markeder. I artiklen "Politi: Bandekrig er et spørgsmål om ære" (se kilder) siger han: “Min opfattelse er så sandelig også, at det her handler ikke udelukkende om hashmarkedet. Jeg tror, at det har udviklet sig til at blive meget mere. Der er også nogle personlige ting – hævn, æresbegreber og hvad søren ved jeg – som er svært at styre.”