Bandekrigen i Danmark

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2011 og stud.mag. Katrine Malthe. Marts 2013
Main image
Hells Angelss-medlemmer var mødt op foran Københavns Byret den 23. juli 2008 for at markere deres sympati med et dansk medlem som er varetægtsfænglslet for grov vold.
Hells Angelss-medlemmer var mødt op foran Københavns Byret den 23. juli 2008 for at markere deres sympati med et dansk medlem som er varetægtsfænglslet for grov vold.
Arkivfoto: Bax Lindhardt /Scanpix

Skyderier på åben gade er normalt noget, vi forbinder med bandesammenstød i Los Angeles eller opgør mellem mexicanske narkokarteller. Men de seneste år er en række større danske byer også blevet ramme for voldsomme sammenstød mellem forskellige kriminelle grupper. Over 60 personer er blevet sårede og foreløbig har ni personer mistet livet i den konfrontation, der i medierne er blevet døbt ’bandekrigen’.

Det er især en konflikt, der udspiller sig mellem gammelkendte rockergrupper som Hells Angels og deres støttegruppe AK81 og nyere bander som Black Cobra, Bloodz og Blågårds Plads-gruppen, som også kaldes ‘indvandrerbander’. Senest har en gruppe, der går under navnet Værebrobanden, været involveret i en række skudepisoder, der fandt sted i januar 2013. Skudepisoderne var relateret til den aktuelle konflikt mellem Værebrobanden og bandegrupperinger i området Nivå-Kokkedal. Men hvad er baggrunden for de voldsomme sammenstød? Minder de om rockergruppernes opgør i 1980’erne og 90’erne? Er det udelukkende en kamp om narkotikamarkeder og kriminelle territorier? Eller spiller andre faktorer som racisme også en rolle?

Bander og rockergrupper i Danmark

Hvad er forskellen på bander og rockergrupper?

I medierne og den offentlige debat er der en klar tendens til at skelne mellem rockergrupper og bander. Rockergrupper bruges som en fællesbetegnelse for kriminelle grupper af etniske danskere, der er organiseret i fællesskaber omkring en passion for motorcykler, handel med narkotika, hvidvaskning af penge og en hang til våben.

Begrebet bander benyttes særskilt om ‘indvandrerbander’, grupper af unge bestående af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, der er involveret i narkotikahandel og bærer våben som knive eller pistoler. Selvom der er en række forskelle i, hvordan banderne og rockergrupperne organiserer sig og ser ud, er det dog overordnet set de samme former for kriminalitet, de tjener penge på: narkotikahandel, afpresning, prostitution mv. I medierne har der primært været fokus på sammenstødene mellem rockergruppen Hells Angels og de såkaldte ’indvandrerbander’. Men blandt de forskellige bander er der også mange opgør og rivaliseringer. 

Hvor mange rockergrupper og bander er der i Danmark?

Det er ikke præcist til at sige, hvor mange rockere og bandemedlemmer, der findes i Danmark i dag. Hverken rockergrupper eller bander har et medlemskartotek, som offentligheden kan få adgang til. Leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter politiinspektør Michael Ask siger i artiklen ”Politiinspektør: Det tager år at stoppe banderne” på DR Nyheder (se kilder), at der pr. marts 2013 er registreret ca. 1600 bandemedlemmer på landsplan.
Politiet opererer med en distinktion mellem niveau 1 og niveau 2-grupper. Niveau 1-grupperingerne består af Hells Angels og Bandidos og deres supportgrupper. Hertil kommer bandegrupperinger med en stærk organisering og som har begået organiseret kriminalitet. Niveau 2-grupperingerne består af grupper og bander med en vis organiseringsgrad og som begår lokalt organiseret kriminalitet. Ifølge Rigspolitiets opgørelse over rockere og bander (se kilder) var der i januar 2011 112 rockerklubber og 1.665 personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Af de 1.665 personer var 942 personer registreret som tilknyttet niveau 1-grupper. 672 af disse personer var medlemmer af rockerklubber, mens 270 var registreret som tilknyttet bander. 723 personer var registreret som tilknyttet niveau 2-grupper. Af disse vurderes 451 at have tilknytning til rockermiljøet, mens 272 personer er registreret som tilknyttet bandemiljøet. 

Hvad er en rocker?

Oprindelig refererede ordet rocker til en tilhænger af rockmusik, men i løbet af 1970’erne begyndte man at bruge betegnelsen om det internationale fænomen Outlaw Motorcycle Gangs. På globalt plan er de ledende klubber, der kendes som rockerklubber: Hells Angels, Bandidos, Outlaws og Pagans.

I Danmark er rockermiljøet især domineret af Hells Angels og Bandidos, der ifølge rapporten “Rockere og bander 2011” (se kilder) tilsammen har 753 medlemmer per juli 2010 - inklusiv supportgruppernes medlemmer. Klubberne er stærkt hierarkisk opbyggede, og hvert enkelt medlem tildeles en særlig rang og status i det interne system.

Til hver af de to rockerklubber er tilknyttet støttegrupper, også kaldet supportergrupper. Til Hells Angels er blandt andet tilknyttet støttegruppen AK81, der står for ‘Altid klar HA’. Gruppen består af primært yngre mænd, der er kendt for blandt andet personfarlig kriminalitet. Til Bandidos er tilknyttet støttegruppen Devil’s Pack.

Af rockergrupperne er det primært Hells Angels og AK81, der er involveret i den nuværende konflikt.

Læs mere om rockerne i artiklen “Rockere”.  

Hvad kendetegner Hells Angels-medlemmerne?

Hells Angels i Danmark er organiseret i syv afdelinger, der i slutningen af 2008 bestod af 120 medlemmer. Tallet er steget siden og nåede i juli 2010 op på 139. Gennemsnitsalderen for medlemmerne er omkring 40 år.

Støttegruppen AK81 bestod i juli 2010 af 127 medlemmer af hovedsageligt etnisk dansk oprindelse. Gennemsnitsalderen for medlemmerne var 26 år.

Ifølge rockerne selv er den væsentligste motivation for folk, der søger optagelse i klubberne, at de er motorcykelentusiaster. Repræsentanter for Hells Angels anfører dog flere andre fællestræk for gruppens medlemmer. Et medlem af Hells Angels, der er kendt under tilnavnet Blondie, siger i artiklen “Interview med Hells Angels og Bandidos” (se kilder), at “mennesker i vores subkultur er generelt meget emotionelle og impulsive.”

Det er en almindelig antagelse, at det især er svage unge med dårlig skolegang og eventuelt begyndende misbrugsproblemer, der søger ind i rockermiljøerne. De nyeste erfaringer tyder dog på, at også unge uden særlige problemer eller kriminel fortid søger eller bliver lokket ind i de mange afdelinger af supportergrupperne for Hells Angels og Bandidos.

Læs mere om rockernes kendetegn i artiklen “Rockere”. 

Hvilke bander findes der?

Siden 2003 har der ifølge rapporten “Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander” (se kilder) været en opblomstring i bandemiljøet, og i hvert fald har der været en øget synlighed i miljøet og i den kriminalitet, der foregår. Ifølge statusrapporten fra året efter var der i januar 2010 201 personer med tilknytning til banderne.

2008-rapporten anfører, at de fleste personer med tilknytning til det bandemiljø, der eksisterer uden for rockergrupperne, er yngre mænd med anden etnisk oprindelse end dansk, og rapporten opregner desuden følgende bander som de væsentligste aktører i den nuværende konflikt ud over rockergrupperne:

· Blågårds Plads-gruppen: Det er i virkeligheden ikke en samlet gruppe men flere kriminelle slæng, der holder til i området omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København. I slutningen af 2008 var der omkring 26 medlemmer, som hovedsageligt er anden- og tredjegenerationsindvandrere med arabisk baggrund, blandt andet palæstinensere, irakere og libanesere. Grupperne vurderes at være hierarkisk opbygget omkring en struktur baseret på alder og kriminel karriere. Da banderne har overtaget dele af det narkotikamarked, der traditionelt har tilhørt Hells Angels, er de to bander i konflikt med hinanden.

· Bloodz: Gruppen holder til omkring Hundige og havde i 2008 22 medlemmer af hovedsagelig tyrkisk baggrund. Banden har siden 2000 haft et stærkt modsætningsforhold til gruppen Black Cobra, ifølge artiklen “Indvandrerbander i krig” (se kilder).

· Den Internationale Klub: Gruppen har afdelinger i henholdsvis Aalborg og Esbjerg og har i alt 23 medlemmer, der hovedsageligt er af arabisk oprindelse. Gruppen har et nært forhold til Bandidos og et modsætningsforhold til Hells Angels, der formentlig handler om, at Den Internationale Klub har overtaget dele af Hells Angels’ narkotikamarked i Jylland.

· Sjælør-gruppen: Gruppen holder til i København i området omkring Sjælør. Den bestod i slutningen af 2008 af 44 medlemmer af hovedsageligt tyrkisk, marokkansk og pakistansk oprindelse. Det vurderes, at banden har et modsætningsforhold til Tingbjerg-gruppen.

· Black Cobra: Gruppen har afdelinger i Hundige, Roskilde, Kalundborg, Næstved og Vordingborg, og de havde tilsammen 70 medlemmer af arabisk, tyrkisk, dansk og jugoslavisk oprindelse i 2010. Gruppen har en relativt tæt forbindelse til Bandidos, og gruppen har konflikter med Bloodz.

Af andre fremtrædende bander i konflikten kan nævnes Mjølnerpark-gruppen med omkring 30 medlemmer, Tingbjerg-gruppen med 16 medlemmer, Trillegårdsbanden i Århus med 23 medlemmer og gruppen Snake Eyes i Aalborg med 10 medlemmer. Ishøj-gruppen havde i 2010 21 medlemmer, Taastrupgaardsvej 20 medlemmer og Værebrogruppen 22. Desuden er en række bander blevet aktive på Fyn, nemlig gruppen Black Ghost og dens såkaldte lillebror-gruppe Team Harakat. Ifølge artiklen “Ny bande i bandekrigen” (se kilder) er medlemmerne af Team Harakat mellem 12 og 18 år, og deres primære modstander er AK81.
De seneste skudepisoder, der fandt sted i Nordsjælland samt Københavns Vestegn, tyder på en optrapning af endnu en bandekrig. Blågårdsgruppen menes ikke at have relation til denne konflikt, som tegner sig til at være et lokalt bandeopgør – sandsynligvis er der tale om en konflikt mellem Værebrogruppen fra Bagsværd samt grupperinger, som holder til i Nivå-Kokkedal området, skriver Den Korte Avis i artiklen ”Bandekrig ude af kontrol: politiet strammer grebet om hele Storkøbenhavn” (se kilder). Man ved med sikkerhed, at Værebrobanden var involveret i en af de tre skudepisoder, der fandt sted henover en weekend i begyndelsen af januar 2013. Skudepisoderne udspillede sig i henholdsvis Høje Gladsaxe og Kokkedal. Værebrobanden udgøres af både indvandrere og etniske dansker og sympatiserer i modsætning til Blågårdsgruppen med Hells Angels. De lå også sidste forår i krig med banderne i det nordsjællandske område omkring Kokkedal. 

Hvad kendetegner de øvrige banders medlemmer?

Af de 546 personer, som ifølge Rigspolitiet var medlemmer af eller tilknyttet de øvrige bander i 2009, er flertallet sidst i tyverne, med en gennemsnitsalder omkring 28 år. Ifølge antropolog Kirsten Hviid, der har skrevet en ph.d.-afhandling om bander og kriminalitet, er fællesskabet helt centralt for de unge, der finder sammen i banderne, og hun anfører, at solidaritet og respekt er samlende værdier i grupperne. I artiklen “Unge vil forsvare gruppen med deres liv” (se kilder) siger hun: “Mange bor i små lejligheder, hvor der ikke er plads til alle, og mange familier synes faktisk, det er meget normalt, at man går rundt derude. Og så skal man ikke glemme, at det jo ikke er kedeligt. Der sker noget, når man står sammen på gaden, og det er der, man opnår den succes eller anerkendelse, man ikke finder derhjemme eller i skolen.” I rapporten “Rockere og bander 2011” (se kilder) er der en udførlig analyse af bandemedlemmers familieforhold, forældres alder og indkomst mm.  

Hvor meget kriminalitet begås i bandemiljøet?

I starten af januar 2011 var der ifølge rapporten “Rockere og bander 2010” (se kilder) 942 personer med tilknytning til landsdækkende, stærkt organiserede bandegrupperinger. Disse personer blev i 2010 sigtet 2.728 gange for kriminalitet, heraf resulterede sigtelserne i 2000 domme. I alt har disse mennesker modtaget 17.546 fældende domme.

Blandt de personer, der ikke har tilknytning til de landsdækkende banders inderkreds, var der i starten af januar 2011 723 personer, og de blev i 2010 sigtet for 1.531 tilfælde af kriminalitet. Heraf modtog personkredsen 1.092 domme. I alt har disse mennesker modtaget 8.304 domme. Justitsminister Morten Bødskov udtaler til Dansk Politi, at den organiserede kriminalitet blandt bandegrupperinger bliver blandt politiets største problemer i 2013 i artiklen ”2013: Fokus på rocker- og bandekriminalitet, fodbold og globalisering” (se kilder). 

Bandekrigen

Hvem deltager i bandekrigen?

Ifølge rapporten “Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander” (se kilder) er det Rigspolitiets vurdering, at en betydelig del af konfrontationerne og skudepisoderne i slutningen af 2008 har baggrund i uoverensstemmelser mellem Hells Angels og AK81 på den ene side og personer fra andre bander på den anden. Rockerklubben Bandidos spiller ifølge rapporten ikke nogen stor rolle i konflikten. Rapporten fremhæver dog, at der også er modsætningsforhold på tværs af de øvrige bandegrupperinger.

Ifølge artiklen “Bandekrig ikke for børn” (se kilder) er flertallet af skudepisoderne i konflikten begået af voksne over 18 år, og kun to ud af 55 personer, som Københavns Politi siden sommeren 2008 har sigtet for at bære skydevåben, har været under 18 år.  

Hvor startede den nuværende konflikt?

Der kan være en række årsager til konflikten, som ikke er kendt af offentligheden, men følgende forskellige forklaringer bliver ofte fremhævet:

· Ifølge artiklen “Indvandrerbander i voldsomt opgør” (se kilder) startede opgøret mellem Black Cobra og Bloodz helt tilbage i 2000, hvor et bandemedlem forsøgte at dræbe en anden med en kniv.

· Ifølge rapporten “Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander” (se kilder) blev den nuværende konflikt for alvor blæst i gang den 14. august 2008, da et ukendt antal gerningsmænd skød mod 16 unge med anden etnisk baggrund end dansk foran et pizzeria i Tingbjerg i København. I alt blev der affyret 29 skarpe skud, og en 19-årig mand blev dræbt. Politiet mistænker personer fra AK81 for at stå bag skudepisoden og drabet. Ifølge artiklen “Overblik: Rockere og indvandrere i krig” (se kilder) har politiet en teori om, at skudepisoden var hævn for, at en AK81-rocker tidligere havde fået tæv af indvandrere på et pizzeria.

· I artiklen “Slagmark fra de andres krige” (se kilder) nævner kriminalassistent på Nørrebro Harun Yusufi Rubin også skudepisoden i Tingbjerg som en indledning til konflikten, men han anfører en anden mulig grund til episoden. Han udtaler, at årsagen til drabet formodentlig var hævn for, at en kvinde havde forladt sin AK81-kæreste til fordel for en indvandrer. Derfor skulle indvandreren dræbes, men i stedet døde en anden, der stod i skudlinjen. Efter drabet på den 19-årige har flere bander forsøgt at hævne sig på medlemmer af AK81.

· En fjerde hændelse, der fremhæves som den udløsende faktor i bogen “Bandekrig, blodbrødre og håndlangere” (se kilder), fandt sted i 2004. Her fik en ung AK81’er, der kaldes MF, stjålet sin BMW af en person fra Mjølnerparken. MF gik til tyvens familie for at beklage sig, men det fik tyven til, sammen med et par kammerater, at bortføre MF til en boldbane, hvor han blev tævet og truet med en revolver. MF gik til politiet, og på baggrund af hans vidneforklaringer blev to unge med indvandrerbaggrund i 2005 sendt flere år i fængsel. Ifølge bogen var det selv samme MF, der i 2008 skød Osma Nuri Dogan i Tingbjerg, men politiet har ifølge bogens forfattere ikke nok beviser imod MF til at kunne tiltale ham.

Det er således ikke muligt at tegne et entydigt billede af årsagen til bandekrigen, og måske der heller ikke er en årsag, men det derimod er en række af årsager og episoder, der tilsammen har været med til at indlede konflikter på kryds og tværs af banderne.

Lau Thygesen fra bandeenheden under Københavns Politi mener, at den nuværende konflikt mellem bl.a. Værebrobanden og grupperingerne omkring Kokkedal er opstået i forbindelse med en ny gruppering, som går under navnet LTF. Det udtaler han til Ekstra Bladet i artiklen ”Københavns Politi: LTF har skærpet bandekonflikten” (se kilder). Forkortelsen LTF står for Loyal to Familia, og gruppen er en samling af flere grupperinger fra områderne Kokkedal, Skovlunde, Blågårdsplads og Tingbjerg. LTF markerer sig ved hjælp af rygmærker, og Lau Thygesen vurderer, at det er denne øgede markering, som i særlig grad har optrappet bandekonflikten. Han mener, LTF-gruppens markeringer er blevet anset som en direkte provokation blandt medlemmerne af Værebrobanden. Han udtaler, at det er vanskeligt at fastslå et præcist tidspunkt og årsag til konfliktens begyndelse, da en lang række tidligere skyderier ligger forud for konflikten. Banderne er måske ikke engang selv klar over, hvordan det begyndte, og netop derfor skal hver episode hævnes med det samme. På den måde optrappes konflikten yderligere. Visitationszoner og forbudszoner, der angår udvalgte personer, er blandt politiets indsatser i bekæmpelsen af den verserende bandekonflikt. 

Hvilke skudepisoder har der været i Københavnsområdet?

· 14. august 2008: Et ukendt antal mænd skyder fra en bil i Tingbjerg, København, imod 16 unge med anden etnisk baggrund end dansk. En 19-årig mand dør.

· 3. september 2008: Der affyres 11 skud i gaderne omkring Amager Centeret. I den forbindelse anholdes tre unge med anden etnisk baggrund end dansk og 11 rockere med etnisk dansk baggrund.

· 4. september 2008: Mellem 100 og 150 Hells Angels-rockere marcherer gennem Århus under byens festuge. Svaret kommer natten mellem den 4. og 5. september 2008, hvor to skud affyres mod Hells Angels klubhus på Svanevej i København.

· 5. september 2008: Over 100 unge hovedsageligt med anden etnisk baggrund end dansk marcherer gennem gaderne i Århus som modreaktion mod Hells Angels’ march dagen før. I Mimersgade i København affyrer ukendte gerningsmænd mindst fire skud. Ingen bliver ramt.

· 7. september 2008: Omkring 100 unge, de fleste med anden etnisk baggrund end dansk, samles i Jægersborggade i København, og i løbet af få minutter smadrer de 23 biler og adskillige butiksruder. Jægersborggade er kendt som et rocker-kvarter.

· 8. september 2008: Politiet anholder syv personer efter skyderier på Glentevej i Københavns nordvest-kvarter, og i Brønshøj skydes en mand i benet.

· 14. september 2008: Fire unge mænd skyder mod en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk foran en internetcafé på Rantzausgade i København.

· 15. september 2008: Tre-fire unge med anden etnisk baggrund end dansk skyder mod den HA-dominerede Jægersborggade på Nørrebro i København. En mand bliver ramt i halsen, da to med anden etnisk baggrund end dansk skyder tre gange gennem ruden til tatovørforretningen Route 81på Nørrebrogade, som støtter HA. Unge med anden etnisk baggrund end dansk skyder mod to mænd i en bil i Tingbjerg. I Nørrebroparken i København affyres 20 skud, som formentlig er træningsskud, altså skud affyret for at blive bedre skytter. Ved HA’s klubhus på Amager i København sættes en bil i brand.

· 20. september 2008: Der bliver affyret skud mod rockerborgen på Petersmindevej i Odense.

· 21. september 2008: Affyrer en ukendt gerningsmand 14 skud med en maskinpistol mod en kiosk på Åboulevarden i København. Ingen bliver ramt.

· 9. oktober 2009: Der affyres omkring 30 skud på Nørrebro. Ifølge politiet er der tale om et internt opgør mellem to indvandrergrupper.

· 11. oktober 2009: Tre danske mænd jagter en ung andengenerationsindvandrer i deres biler. Den forfulgte affyrer mindst 12 skud op i luften, hvorved en lejlighed bliver ramt, men ingen kommer til skade.

· 13. oktober 2008: Omkring tre skud bliver affyret mod Hells Angels klubhus på Svanevej. Ingen kommer til skade.

· 19. oktober 2009: Der bliver affyret skud fra en bil rettet mod en anden i Københavns nordvest-kvarter. Ingen bliver ramt.

· 22. oktober 2008: En 23-årig mand med tilknytning til AK81 bliver overfaldet af fire mænd i Odense.

· 3. november 2008: 24 skud bliver affyret på Nørrebro omkring kl. 22. Ingen sårede.

· 10. november 2008: Blev en 20-årig mand slået og sparket og skudt i maven på Gl. Køge Landevej i Valby. Ifølge politiet er den overfaldene mand medlem af Black Cobra.

· 11. november 2008: En ung mand, der sidder i sin bil på Gladsaxe Trafikplads, bliver beskudt, og han flygter ind i en kiosk. Ingen kommer til skade.

· 16. november: Ved banelegemet ved Bispebjerg Station bliver fire unge beskudt, mens de sidder i en bil. En bliver ramt i armen, mens en anden, som rammes i ryggen, bliver hårdt såret.

· 26. januar 2009: En 47-årig mand med anden etnisk baggrund end dansk bliver beskudt af to maskerede mænd på en thairestaurant på Vesterbro i København. Han menes at være et af de øverste rangerende medlemmer af Blågårds Plads-gruppen.

· 29. januar 2009: Affyrer to gerningsmænd to skud mod en juicebar i indre København, hvor HA’eren Brian Sandberg sidder sammen med et medlem af AK81. Ingen kommer alvorligt til skade.

· 17. februar 2009: En 19-årig mand bliver beskudt på Korsgade i København. Skuddene bliver affyret fra en bil af tre til fire rockerlignende personer. Ilden besvares af en person på gaden, og der affyres i alt ni skud af 9mm kaliber.

· 22. februar 2009: Der bliver skudt mod Hells Angels’ rockerborg på Svanevej i København.

· 27. februar 2009: En 25-årig irakisk mand bliver skudt og dræbt i Mjølnerparken i København.

· 28. februar 2009: En færing bliver skudt på vej til koncert på Nørrebro i København, tilsyneladende fordi han lignede en rocker.

· 2. marts 2009: Omkring klokken 1 om natten bliver der affyret skud i Café Våren på Amager i København. Stedet er kendt som tilholdssted for medlemmer af AK81. Under skyderiet bliver en 30-årig dræbt, og tre andre såres.

· 22. april 2009: En mand med indvandrerbaggrund bliver beskudt og rammes i begge ben og den ene ankel. Skudepisoden foregår på hjørnet af Baggesensgade og Blågårdsgade på Nørrebro.

· 24. april 2009: To unge med anden etnisk baggrund end dansk bliver tævet med køller på Strandvejen i Gentofte af to gerningsmænd knyttet til AK81.

· 25. april 2009: En 20-årig mand med anden etnisk baggrund end dansk bliver ramt af et pistolskud i den ene balle på Gartnergade på Nørrebro.

· 26. april 2009: En 26-årig AK81’er bliver kørt ned på Jagtvej i København af unge med indvandrerbaggrund.

· 15. maj bliver en 28-årig mand med indvandrerbaggrund ramt af skud, da han stiger ud af sin bil i Moldaugade på Amager. Han dør af sine kvæstelser.

· 1. juli 2009: En 26-årig mand bliver skudt og dræbt på Christiania.

· 4. juli 2009: I forbindelse med en sørgeceremoni for den 26-årige dræbte på Christiania, bliver en 33-årig mand skudt og dræbt ved Theklavej i det københavnske nordvest-kvarter.

· 20. august 2009: Ukendte gerningsmænd affyrer en serie af skud mod en gruppe mennesker i Jægersborggade. To personer samt en civilklædt betjent bliver ramt.

· 11. september 2009: Ved et skyderi i Skelbækgade på Vesterbro bliver en 19-årig ramt af tre skud i maven.

· 12. oktober 2009: En mand bliver skudt i Rantzausgade på Nørrebro.

· 13. oktober 2009: Skud affyres fra bil i Bremensgade på Amager. Senere blev bilen fundet udbrændt på Thorvaldsensvej tæt på Nørrebro.

· 19. oktober 2009: Den højtstående HA-rocker og angivelige leder af AK81, Brian Sandberg, bliver beskudt, mens han sidder på restauranten Sticks’n’sushi på Strandvejen i Hellerup.

· 23. juni 2010: I bydelen Tingbjerg skyder en mand mod en gruppe mennesker foran en kiosk. De skyder tilbage mod manden. En ung mand rammes i lysken og ballen.

· 23. juni 2010: Foran Forum i København bliver en gruppe mænd beskudt, da de angiveligt bliver forvekslet med AK81’ere. Ingen bliver ramt.

· 12. januar 2011: En 26-årig mand overfaldes og skydes i benet i Værebroparken i Bagsværd.

· 16. januar 2011: To mænd rammes af skud i Værebroparken.

· 19. januar 2011: Skud affyres mod en køreskole på Frederikssundsvej i København.

· 20. januar 2011: En netcafé på Rantzausgade på Nørrebro rammes af to skarpe skud.

· 16. februar 2011: En 35-årig mand rammes af skud i sin bil.

· 11. marts 2011: Skud affyres fra en bil på åben gade i Husum i København. To bliver såret og en dør på stedet.

· 13. marts 2011: En 19-årig mand skydes på Blågårdsgade på Nørrebro i København og dør senere af sine skudsår.

· 4. august 2011: Fem skud affyres fra en bil på Tagensvej på ydre Nørrebro. En 28-årig mand bliver ramt flere steder og en anden rammes i hånden. Efterfølgende møder 17 bandemedlemmer op med ham, der er ramt i hånden, på Bispebjerg Hospital. Her opstår der tumult og medlemmerne anholdes.

· 3. september 2011. To unge mænd rammes af skud i Køge. Begge er medlemmer af indvandrerbanden Black Cobras.
· 15. maj 2012. Fra en bil affyres 10-12 skud i en gade på Frederiksberg. Ingen mennesker rammes. Man mener, der er tale om et opgør mellem de rivaliserende bander La Raza og Brothas.

· 17. september 2012. 20 skud affyres i Tingbjerg, København, som resultat af sammenstød mellem to grupperinger.
· 21. september 2012. Skud mod to mænd på Amager viser sig at være et internt opgør mellem medlemmer af Hells Angels. Skudepisoden resulterer i en anholdelse af 30 HA-medlemmer.
· 9. januar 2013. En 31-årig mand rammes af skud i Bagsværd, affyret fra en mørk bil.
· 11. januar 2013. En 19-årig mand dræbes af skud i Høje Gladsaxe. En 21-årig mand bliver ligeledes såret af skud. Politiet fastslår, at skuddene er relateret til bandekonflikten.

· 12. januar 2013. En bil affyrer skud efter en 20-årig mand. Manden rammes i foden, og alt tyder på, at der er tale om opgør mellem to bandegrupperinger.
· 13. januar 2013. I Hareskovby nord for København rammes en 20-årig mand af skud i ryggen søndag eftermiddag. Politiet opretter herefter visitationszoner.

· 18. februar 2013. 20 skud affyres mod en 19-årig mand i Skovlunde, Københavns Vestegn. Manden rammes i benet.

· 20. februar 2013. En 27-årig mand dræbes af skud på Frederiksberg.

· 5. marts 2013. Der skydes mod et Bandidos hus i Hvidovre.

· 8. marts 2013. Tre skudepisoder finder sted, det første i Bagsværd, hvor en 17-årig dreng bliver skudt, senere på aftenen affyres skud mod en række parkerede biler i Hvidovre udenfor Bandidos’ tilholdssted. Sidste skudepisode finder sted i Husum, hvor en 23-årig mand bliver ramt og senere indlægges på Rigshospitalet.

Februars skudepisoder resulterer i en koordineret politiaktion mod bandekriminalitet d. 28. februar 2013. 23 adresser på Sjælland ransages. Man finder bl.a. 90 gram hash, 2,4 gram kokain samt to pistoler og andre våbengenstande. 

Hvilke skudepisoder har der været i Aarhusområdet?

· 4. august 2008: To mænd med tilknytning til Trillegårdsbanden bliver beskudt med en pistol. Gerningsmanden menes at være rockersupporter. Ingen tilskadekomne.

· 8. september 2008: Der bliver kastet to håndgranater mod Hells Angels’ klubhus på Bryggervej i Risskov i Aarhus. Samtidig affyres mellem 20 og 25 skud mod HA-støttegruppen MC Tornados’ klubhus i Aarhus.

· 9. september 2008: HA-støttegruppen Tornados klubhus i Viby bliver beskudt. Ingen kommer til skade.

· 1. december 2008: En mand med anden etnisk baggrund end dansk bliver ramt af skud i skulderen på McDonalds på Randersvej i Aarhus. 

Hvilke skudepisoder har der været i Odenseområdet?

· 20.-21. september 2008: Kl. tre om natten blev der affyret flere skud mod Hells Angels rockerborg på Petersmindevej i Odense.

· 7. oktober 2008: Søn af HA’er stikker en ung mand med anden etnisk baggrund end dansk ned i Ny Vestergade i Odense.

· 8. oktober 2008: En mand med tilknytning til AK81 bliver slået af to med anden etnisk baggrund end dansk i en pornoforretning på Vesterbro. Politiet formoder, at der er tale om gengæld for knivstikkeriet dagen før.

· 22. oktober 2008: Et klubhus, der især benyttes af folk med anden etnisk baggrund end dansk, bliver beskudt 12-15 gange. AK81 menes at stå bag.

· 21. august 2012. I Vollsmose blev der skudt efter to yngre mænd, den ene blev ramt. Efterforskningen viser, at det var et opgør mellem to indvandrergrupper, selvom politiet ikke har fastlagt motivet. Der opstod voldsom uro, og patruljevogne blev angrebet som følge af skudepisoden.   

Hvilke domme er blevet afsagt i den nuværende konflikt?

I det, der er blevet kaldt Danmarks største rockersag, faldt der ved Københavns Byret i september 2011 dom over 15 rockere, hvoraf de 14 er tiltalt for drabsforsøg og en for ulovlig våbenbesiddelse. Rockeren Brian Sandberg blev idømt 11 år og 10 måneder bag tremmer ifølge artiklen “Sandberg skal 11 år og 10 måneder bag tremmer” (se kilder). Af de øvrige har fem bandemedlemmer fået længere straffe end 10 år, mens resten har fået under ti års fængsel. De længste straffe, der blev givet, var 15 år. De dømte har alle tilknytning til Hells Angels og AK81, og de seks drabsforsøg fra 2009, der ligger til grund for dommene, er del i den aktuelle bandekonflikt.

I november 2012 faldt dommen over 14 Hells Angels rockere, i hvad der blev kaldt for Danmarks største rockersag. Det blev til 111 år og 11 måneders fængsel for de 14 rockere tilsammen. Det var blandt andet seks drabsforsøg, der lå til grund for den hårde dom, som blev afsagt d. 20. november i Østre Landsret ifølge artiklen ”Forsvarer: Landsretten har strammet skruen i rockersag” (se kilder).  

Hvad er årsagen til den nuværende konflikt?

Tidligere justitsminister Brian Mikkelsen (Konservative Folkeparti) udtalte i artiklen “Brian M: Bandekrig har intet med religion at gøre” (se kilder): “Der er intet racistisk eller religiøst i de kampe, som foregår lige nu. Det er jo klart, at banderne og rockerne vil have os til at tro, at det handler om ære, pligter og etnicitet. Men den barske virkelighed er, at det er en kamp om de kriminelle markeder.”

Ifølge rigspolitiets rapport “Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander” (se kilder) er en væsentlig årsag til optrapningen af konflikten, at bandernes kriminalitet har et stærkt økonomisk motiv. Rockergrupperne og banderne konkurrerer således om markedsandele på narkotikamarkedet. Men det er ikke det eneste, de konkurrerer om. Ifølge ovennævnte rapport handler konflikten ligeledes om de forskellige gruppers æresbegreber, selvforståelse og identitet, der indebærer krav om hævn over modparten og derfor får opgøret til at blusse op og ende i en form for selvforstærkende spiral. Chefen for Rigspolitiet udtalte i artiklen “Brian M: Bandekrig har intet med religion at gøre” (se kilder): “Jeg giver justitsministeren ret i, at hovedårsagen til de igangværende konflikter er kampene om de kriminelle markeder. Men andre aspekter kan spille ind undervejs.”

Også daværende chefpolitiinspektør i København, Per Larsen, vurderer, at der er tale om andet og mere end en profitorienteret kamp om kriminelle markeder. I artiklen “Politi: Bandekrig er et spørgsmål om ære” (se kilder) siger han: “Min opfattelse er så sandelig også, at det her handler ikke udelukkende om hashmarkedet. Jeg tror, at det har udviklet sig til at blive meget mere. Der er også nogle personlige ting - hævn, æresbegreber og hvad søren ved jeg - som er svært at styre.” 

Hvad er “Sjakal Manifestet”?

I juni 2009 ændrede Hells Angels taktik. Fra at have holdt sig stort set ude af konflikten i offentligheden og ladet støttegruppen AK81 tage skraldet, så spillede de nu ind i medierne med det såkaldte “Sjakal Manifest”, som kan findes på HA’s hjemmeside (se kilder). I teksten, der er skrevet af HA-talsmanden Jørn “Jønke” Nielsen, hedder det blandt andet: “Vi bruger ordet “sjakal” om de som vi med grund foragter”. Og længere nede står der: “Sjakalerne findes hovedsageligt blandt folk af arabisk herkomst, alt andet ville være forkert at påstå (...) Langt de fleste sjakaler er muslimer”. Teksten slutter: “Når mange danskere ikke føler at de har behov eller lyst til at række hånden frem mod islam, så er det næppe terroren ude i verden eller enkelte individers mere eller mindre skjulte kriminalitet, der er årsagen. Det er snarere deres møde med dagligdagens sjakaler. Aldrig i livet om man bør bøje hovedet for sådan noget menneskeligt affald!” På den måde prøvede HA at få deres deltagelse i opgøret om bl.a. narkotikahandlen til at fremstå som led i en større forsvarskrig om danske værdier mod bestemte grupper af indvandrere. Manifestet fik stor omtale i medierne, og flere politikere gik ind i debatten. Blandt andet skrev Venstre-politikeren Søren Pind i blogindlægget “Hvad nu hvis Jønke har ret?” (se kilder): “For det første er det djævelsk velskrevet. Der er en dyb appel i skrivelsen. Det er ikke underbegavede, simple mennesker, der har skrevet dette kampskrift (...) Og alt i alt må jeg - desværre - sige, at beskrivelsen ikke er meget i vejen. Så meget desto værre.”

Ifølge artiklen “Forsker: HA’s manifest skal hverve medlemmer” (se kilder) mener sociolog Michael Hviid Jacobsen, der har fulgt bandekonflikter nationalt og internationalt gennem flere år, at manifestet ikke kan læses som andet end en klar markering over for en bestemt gruppe mennesker: “Set udefra kunne det derfor ligne både en rekrutterings- og retfærdiggørelseskampagne. Det ligner et forsøg på at fortælle og forklare, hvorfor tingene er kommet så vidt. Problemet er, at det står meget uimodsagt”.