politi og bandemedlemmer
Politi og bandemedlemmer i København.
Foto: Scanpix

Bandekrigen i Danmark

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2011 og stud.mag. Katrine Malthe i marts 2013. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, august 2017.
Top image group
politi og bandemedlemmer
Politi og bandemedlemmer i København.
Foto: Scanpix

Skyderier på åben gade er normalt noget, vi forbinder med bandesammenstød i Los Angeles eller opgør mellem mexicanske narkokarteller. Men de seneste år er en række større danske byer også blevet ramme for voldsomme sammenstød mellem forskellige kriminelle grupper. Det er især en konflikt, der udspiller sig mellem gammelkendte rockergrupper som Hells Angels og deres støttegruppe AK81 og nyere bander som Black Cobra, Bloodz og Loyal to Familia (LTF). Senest har sidstnævnte bandes kamp for at blive størst ført til en række skudepisoder i Århus og København, hvor også uskyldige er blevet ramt af skud. Det har fået justitsministeriet til at bede statsadvokaten undersøge, om bander som Loyal to Familia kan forbydes ved dom.

 

 

Bander og rockergrupper i Danmark

Hvad er forskellen på bander og rockergrupper?

I medierne og den offentlige debat er der en klar tendens til at skelne mellem rockergrupper og bander. Rockergrupper bruges som en fællesbetegnelse for kriminelle grupper af etniske danskere, der er organiseret i fællesskaber omkring en passion for motorcykler, handel med narkotika, hvidvaskning af penge og en hang til våben.

Begrebet bander benyttes om grupper af unge bestående af medlemmer med hovedsageligt, men ikke udelukkende anden etnisk baggrund end dansk, der er involveret i narkotikahandel og bærer våben som knive eller pistoler. Selvom der er en række forskelle i, hvordan banderne og rockergrupperne organiserer sig og ser ud, er det dog overordnet set de samme former for kriminalitet, de tjener penge på: narkotikahandel, afpresning, prostitution mv. I medierne har der primært været fokus på sammenstødene mellem rockergruppen Hells Angels og de såkaldte ’indvandrerbander’. Men blandt de forskellige bander er der også mange opgør og rivaliseringer.

Hvor mange rocker- og bandemedlemmer er der i Danmark?

Det er ikke præcist til at sige, hvor mange rocker- og bandemedlemmer, der findes i Danmark i dag. Hverken rockergrupper eller bander har et medlemskartotek, som offentligheden kan få adgang til.
Men ifølge rapporten "Flowet i rocker/bandemiljøerne", udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor var der i 2016 registreret knap 1400 personer med tilknytning til rocker/bandemiljøerne. Det er det laveste registrerede siden 2010. Undersøgelsen er baseret på oplysninger om personer, der er eller har været registreret som rockere eller bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED) fra juni 2009 til april 2016. Samtidig viser rapporten, at der er en meget stor gennemstrømning af medlemmer. Næsten 60% af de 3.332 personer, der indgår i undersøgelsen, fordi de på et tidspunkt i de seneste syv år har været medlemmer, er ikke medlemmer i dag. Faktisk har kun 324 personer været medlemmer i alle årene. Langt de fleste, som forlader grupperne, lader til at have forladt rocker- og bandemiljøerne permanent, da de ikke senere er blevet registreret som rockere eller bandemedlemmer igen, kan man læse af rapporten. (se kilder).

Ifølge Rigspolitiets rapport "Rockere og bander 2016" (se kilder) har politiet pr. januar 2017 registreret i alt 98 rocker- og bandegrupperinger og 1.257 personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. 882 af disse personer var medlemmer af rockerklubber, mens 375 var registreret som tilknyttet bander.

Hvad er en rocker?

Oprindelig refererede ordet rocker til en tilhænger af rockmusik, men i løbet af 1970’erne begyndte man at bruge betegnelsen om det internationale fænomen Outlaw Motorcycle Gangs. På globalt plan er de ledende klubber, der kendes som rockerklubber: Hells Angels, Bandidos, Outlaws og Pagans.

I Danmark er rockermiljøet især domineret af Hells Angels og Bandidos. I rapporten “Rockere og bander 2016” kan man læse, at de to klubber har intensiveret samarbejdet for at lægge fælles distance til bandegrupperingerne (se kilder).

Klubberne er stærkt hierarkisk opbyggede, og hvert enkelt medlem tildeles en særlig rang og status i det interne system.

Til hver af de to rockerklubber er tilknyttet støttegrupper, også kaldet supportergrupper. Til Hells Angels er blandt andet tilknyttet støttegruppen AK81, der står for ‘Altid klar HA’. Gruppen består af primært yngre mænd, der er kendt for blandt andet personfarlig kriminalitet. Til Bandidos er tilknyttet støttegruppen Devil’s Pack.

Af rockergrupperne er det primært Hells Angels og AK81, der er involveret i den nuværende konflikt.

Læs mere om rockerne i artiklen “Rockere”.

Hvad er ofte motivationen for medlemskab af en rockerklub?

Ifølge rockerne selv er den væsentligste motivation for folk, der søger optagelse i klubberne, at de er motorcykelentusiaster. Repræsentanter for Hells Angels anfører dog flere andre fællestræk for gruppens medlemmer. Et medlem af Hells Angels, der er kendt under tilnavnet Blondie, siger i artiklen "Interview med Hells Angels og Bandidos" (se kilder), at “mennesker i vores subkultur er generelt meget emotionelle og impulsive.”

Det er en almindelig antagelse, at det især er svage unge med dårlig skolegang og eventuelt begyndende misbrugsproblemer, der søger ind i rockermiljøerne. De nyeste erfaringer tyder dog på, at også unge uden særlige problemer eller kriminel fortid søger eller bliver lokket ind i de mange afdelinger af supportergrupperne for Hells Angels og Bandidos.

Læs mere om rockernes kendetegn i artiklen “Rockere”.

Hvilke bander findes der?

Siden 2003 har der ifølge rapporten "Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander" (se kilder) været en opblomstring i bandemiljøet, og i hvert fald har der været en øget synlighed i miljøet og i den kriminalitet, der foregår. Ifølge statusrapporten fra 2010 var der i januar 2010 201 personer med tilknytning til banderne. Rigspolitiets rapport "Rockere og bander 2016" viser, at der i januar 2017 var registreret 375 personer med tilknytning til banderne.

Ifølge Justitsministeriets rapport ’Flowet i rocker/bandemiljøerne’ er banderne modsat rockerne fordelt i et stort antal grupperinger, hvor nogle er meget små. Mange af banderne er knyttet til lokalområder, først og fremmest i Storkøbenhavn. I 2016 var de største bandegrupperinger ifølge rapporten LTF (Loyal to Familia), Black Army, Brothas Souljaz (herunder Black Jackets), Black Cobra, UTF og Bloodz. Gennemsnitsalderen for rockere er ifølge rapporten 30,1 år, mens det for bandemedlemmer er noget yngre nemlig 23,2 år.

"Statusrapport for 2008 om kriminalitet forøvet af rockere og bander" anfører, at de fleste personer med tilknytning til det bandemiljø, der eksisterer uden for rockergrupperne, er yngre mænd med anden etnisk oprindelse end dansk, og rapporten opregner desuden følgende bander som de væsentligste aktører i bandekonflikten:

· Blågårds Plads-gruppen, der holder til i området omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København, som hovedsageligt er anden- og tredjegenerationsindvandrere med arabisk baggrund, blandt andet palæstinensere, irakere og libanesere. Grupperne vurderes at være hierarkisk opbygget omkring en struktur baseret på alder og kriminel karriere. Da banderne har overtaget dele af det narkotikamarked, der traditionelt har tilhørt Hells Angels, er de to bander i konflikt med hinanden.

· Bloodz, holder til omkring Hundige med medlemmer af hovedsagelig tyrkisk baggrund. Banden har siden 2000 haft et stærkt modsætningsforhold til gruppen Black Cobra, ifølge artiklen ’Indvandrerbander i krig’ (se kilder).

· Den Internationale Klub: Gruppen har afdelinger i henholdsvis Aalborg og Esbjerg med medlemmer af hovedsageligt arabisk oprindelse. Gruppen har et nært forhold til Bandidos og et modsætningsforhold til Hells Angels, der formentlig handler om, at Den Internationale Klub har overtaget dele af Hells Angels’ narkotikamarked i Jylland.

· Sjælør-gruppen, der holder til i København i området omkring Sjælør med medlemmer af hovedsageligt tyrkisk, marokkansk og pakistansk oprindelse. Det vurderes, at banden har et modsætningsforhold til Tingbjerg-gruppen.

· Black Cobra, der har afdelinger i Hundige, Roskilde, Kalundborg, Næstved og Vordingborg med medlemmer af arabisk, tyrkisk, dansk og jugoslavisk oprindelse.

Loyal to Familia, der er opstået i området omkring Blågårdsgade på Nørrebro.

Af andre fremtrædende bander kan nævnes Mjølnerpark-gruppen, Tingbjerg-gruppen, Trillegårdsbanden i Århus og gruppen Snake Eyes i Aalborg med. Ishøj-gruppen, Taastrupgaardsvej og Værebrogruppen. Desuden er en række bander blevet aktive på Fyn, nemlig gruppen Black Ghost og dens såkaldte lillebror-gruppe Team Harakat. Ifølge artiklen "Ny bande i bandekrigen" på Dr.dk (se kilder) er medlemmerne af Team Harakat mellem 12 og 18 år, og deres primære modstander er AK81.

Hvad kendetegner de øvrige banders medlemmer?

Ifølge antropolog Kirsten Hviid, der har skrevet en ph.d.-afhandling om bander og kriminalitet, er fællesskabet helt centralt for de unge, der finder sammen i banderne, og hun anfører, at solidaritet og respekt er samlende værdier i grupperne. I artiklen "Unge vil forsvare gruppen med deres liv" (se kilder) siger hun: “Mange bor i små lejligheder, hvor der ikke er plads til alle, og mange familier synes faktisk, det er meget normalt, at man går rundt derude. Og så skal man ikke glemme, at det jo ikke er kedeligt. Der sker noget, når man står sammen på gaden, og det er der, man opnår den succes eller anerkendelse, man ikke finder derhjemme eller i skolen.” I rapporten "Rockere og bander 2011" (se kilder) er der en udførlig analyse af bandemedlemmers familieforhold, forældres alder og indkomst mm.

Hvor meget kriminalitet begås i bandemiljøet?

Ifølge rapporten "Rockere og bander 2016" var der registreret 1.257 personer tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Disse personer blev i 2016 sigtet 3.485 gange for kriminalitet, heraf resulterede sigtelserne i 1.913 fældende afgørelser. I

I 2016 registrerede politiet 54 skudepisoder i det offentlige rum, der var relateret til rocker- eller bandekonflikterne. Det svarer til en stigning på cirka 218% i forhold til 2015, hvor der blev registreret 16 skudepisoder. Der blev i hele 2016 registreret 29 sager, der vurderes at have relation til rocker- eller bandekonflikter, hvor personer blev såret eller dræbt som følge af skud, knivstik m.m. Tre personer er døde, mens 36 blev såret, mens landets politikredse i 2016 indsendte 666 skydevåben il undersøgelse hos Rigspolitiet, hvoraf 48 våben vurderes at have relation til rocker- og bandemiljøet (se kilder).

Bandekrigen

Hvem deltager i bandekrigen?

Rigspolitiets rapport "Rockere og bander 2016" viser, at rocker- og bandemedlemmer ofte har haft opvækstvilkår præget af alvorlige problemer i hjemmet, adfærdsproblemer både i skole og hjem. Samtidig er de vokset op tæt på kriminelle miljøer. Interviews med tidligere og nuværende rockere og bandemedlemmer viser, at de ofte er blevet medlem af grupperingerne ved selv at henvende sig, og at personlige relationer og en følelse af at kunne bidrage til fællesskabet i banden spiller en rolle. De personer, der søger både rocker- og bandegrupperinger er i særlig grad draget af den tryghed og det fællesskab, de føler, at de kan få i grupperingen. De er også ofte tiltrukket af den respekt, de kan vinde i nærmiljøet. Gevinsten ved at kunne trække på et stort kriminelt netværk og generel fascination af livsstilen er også en motivationsfaktor, kan man læse i rapporten (se kilder).

Hvad startede den nuværende konflikt?

Lau Thygesen fra bandeenheden under Københavns Politi mener, at den nuværende konflikt mellem bl.a. Værebrobanden og grupperingerne omkring Kokkedal er opstået i forbindelse med en ny gruppering, som går under navnet LTF, forkortelse for Loyal to Familia. Det forklarer han til Ekstra Bladet i artiklen ”Københavns Politi: LTF har skærpet bandekonflikten” (se kilder). Han mener, LTF-gruppens markeringer er blevet anset som en direkte provokation blandt medlemmerne af Værebrobanden. Han mener, at det er vanskeligt at fastslå et præcist tidspunkt og årsag til konfliktens begyndelse, da en lang række tidligere skyderier ligger forud for konflikten. Banderne er måske ikke engang selv klar over, hvordan det begyndte, og netop derfor skal hver episode hævnes med det samme. På den måde optrappes konflikten yderligere.

I artiklen "Derfor eskalerer bandekonflikten netop nu" på Tv2.dk forklares optrapningen af bandekonflikten i sommeren 2017 med netop LTF’s forsøg på at ekspandere og i den forbindelse er i konflikt med andre grupperinger omkring Mjølnerparken, blandt andre Husum-gruppen og Nordvest Copenhagen. LTF forsøgerat sprede sig til blandt andet ydre Nørrebro, hvor andre grupperinger har siddet på hashmarkedet (se kilder).

Hvad kendetegner Loyal to Familia?

Loyal to Familia er en dansk bande med et flertal af medlemmer med anden etnisk oprindelse end dansk. Men banden har også etnisk danske medlemmer. Den udspringer af tidligere Blågårdsgade bandemedlemmer, der i 2012 stiftede LTF og består af flere grupperinger fra områderne Kokkedal, Skovlunde, Hundige, Valby/Sjælør, Helsingør, Hillerød, Fredericia, Nivå, Århus og Tingbjerg og senest også i Malmø. LTF markerer sig ved hjælp af rygmærker, og Lau Thygesen vurderer, at det er denne øgede markering, som i særlig grad har optrappet bandekonflikten. I marts 2013 blev den 26-årige leder af banden sigtet for drabsforsøg, røveri, og vold af særlig grov og farlig karakter efter et knivoverfald på Rådvadsvej i Københavns nordvest kvarter. Det førte til en dom på tre år og seks måneders fængsel. Politiet vurderede i 2013, at LTF havde omkring 75 medlemmer, fremgår det af artiklen "Halvdelen af storbanden Loyal to Familia er bag tremmer" på DR.dk (se kilder).

Banden hverver typisk nye medlemmer i fængslerne. For at forebygge dette er LTF bandemedlemmer siden 2015 blevet samlet på særlige fokusafdelinger i Nyborgs Statsfængsel, hvor de afsonede under skærpede vilkår. Alligevel er tilstrømningen fortsat. Det kan man læse i artiklen "Sådan rekrutterer Loyal to Familia nye medlemmer" på Bt.dk (se kilder).

Hvordan er LTF særligt ihærdige i rekruttering af helt unge?

LTF er blevet mere tydelige i gadebilledet, hvor de går efter helt unge og børn, som de lokker til at være med i LTF med cafébesøg og gaver som f.eks. ipads i deres jagt på at blive størst og sprede sig over hele landet. Det fortæller Dan Bjerregaard, der er journalist og tidligere politiassistent i Københavns Politis bandeenhed i artiklen "Bande opruster med børn: de vil være Danmarks største" på tv2.dk. På Hastrupskolen i Køge har man oplevet, at LTF’s medlemmer har bevæget sig omkring skolen og inviteret elever på cafébesøg. Mens SSP og politiet på Nørrebro i København har haft samtaler med mere end 60 børn og unge – helt ned til niårsalderen – som, man frygter, har været i kontakt med LTF (se kilder).

Hvad er årsagen til de seneste års optrapning af konflikten?

Ifølge Rigspolitiet er en væsentlig årsag til optrapningen af konflikten, at bandernes kriminalitet har et stærkt økonomisk motiv. Rockergrupperne og banderne konkurrerer således om markedsandele på narkotikamarkedet. Men konflikten handler også om de forskellige gruppers æresbegreber, selvforståelse og identitet, der indebærer krav om hævn over modparten og derfor får opgøret til at blusse op og ende i en form for selvforstærkende spiral. Chefen for Rigspolitiet vurderer i artiklen "Brian M: Bandekrig har intet med religion at gøre" (se kilder) at ”hovedårsagen til de igangværende konflikter er kampene om de kriminelle markeder. Men andre aspekter kan spille ind undervejs.”

Også daværende chefpolitiinspektør i København, Per Larsen, vurderer, at der er tale om andet og mere end en profitorienteret kamp om kriminelle markeder. I artiklen "Politi: Bandekrig er et spørgsmål om ære" (se kilder) siger han: “Min opfattelse er så sandelig også, at det her handler ikke udelukkende om hashmarkedet. Jeg tror, at det har udviklet sig til at blive meget mere. Der er også nogle personlige ting – hævn, æresbegreber og hvad søren ved jeg – som er svært at styre.”

Hvad er ’Sjakal Manifestet’?

I juni 2009 ændrede Hells Angels taktik. Fra at have holdt sig stort set ude af konflikten i offentligheden og ladet støttegruppen AK81 tage skraldet, spillede de nu ind i medierne med det såkaldte ’Sjakal Manifest’, som kan findes på HA’s hjemmeside (se kilder). I teksten, der er skrevet af HA-talsmanden Jørn ’Jønke’ Nielsen, hedder det blandt andet: “Vi bruger ordet “sjakal” om de som vi med grund foragter”. Og længere nede står der: “Sjakalerne findes hovedsageligt blandt folk af arabisk herkomst, alt andet ville være forkert at påstå (...) Langt de fleste sjakaler er muslimer”. Teksten slutter: “Når mange danskere ikke føler at de har behov eller lyst til at række hånden frem mod islam, så er det næppe terroren ude i verden eller enkelte individers mere eller mindre skjulte kriminalitet, der er årsagen. Det er snarere deres møde med dagligdagens sjakaler. Aldrig i livet om man bør bøje hovedet for sådan noget menneskeligt affald!” På den måde prøvede HA at få deres deltagelse i opgøret om bl.a. narkotikahandlen til at fremstå som led i en større forsvarskrig om danske værdier mod bestemte grupper af indvandrere. Manifestet fik stor omtale i medierne, og flere politikere gik ind i debatten. Blandt andet skrev Venstre-politikeren Søren Pind i blogindlægget “Hvad nu hvis Jønke har ret?” (se kilder): “For det første er det djævelsk velskrevet. Der er en dyb appel i skrivelsen. Det er ikke underbegavede, simple mennesker, der har skrevet dette kampskrift (...) Og alt i alt må jeg – desværre – sige, at beskrivelsen ikke er meget i vejen. Så meget desto værre.”

Ifølge artiklen “Forsker: HA’s manifest skal hverve medlemmer” (se kilder) mener sociolog Michael Hviid Jacobsen, der har fulgt bandekonflikter nationalt og internationalt gennem flere år, at manifestet ikke kan læses som andet end en klar markering over for en bestemt gruppe mennesker: “Set udefra kunne det derfor ligne både en rekrutterings- og retfærdiggørelseskampagne. Det ligner et forsøg på at fortælle og forklare, hvorfor tingene er kommet så vidt. Problemet er, at det står meget uimodsagt”.