Bandernes historiske udvikling i USA

Citat
Bandekultur blandt unge er i sig selv ikke noget nyt. Faktisk har
ungdomsbander været en del af storbyernes kulturelle landskab mindst siden 1830'erne, hvor Charles Dickens beskrev Fagins flok af unge drenge, der strejfede rundt i Londons gader i bogen Oliver Twist
Gary Burnett og Garry Walz i Gangs in Schools

Hvordan har hovedtendensen været i bandeudviklingen?

Der har været fire tydelige perioder i USA, hvor antallet af bander og deres aktiviteter er øget: Slutningen af 1800-tallet, 1920'erne, 1960'erne og i 1990'erne. Bandetilvæksten er med andre ord ikke konstant (2)

Fremkomsten af bander kan hænge sammen med fattigdom, diskrimination og forfald i byområder samt immigration af nye etniske befolkningsgrupper. Der er en række bud på, hvorfor bandetilvæksten er større i nogle perioder end i andre, men der er ikke fundet nogen entydige svar (2,3)

Hvornår kom de første bander i USA?

Der eksisterede ikke nogle grupper, der opfylder defintionen på bander i USA før begyndelsen af 1800-tallet, men fra starten af de europæiske bosættelser i USA var der bandelignende aktiviteter, især efter at klasseforskellene begyndte at træde mere frem. Bandemedlemmerne kom ofte fra de fattigste klasser i samfundet og havde som hovedregel samme race eller etniske baggrund. De sluttede sig sammen for at beskytte sig, for fornøjelsens skyld eller for at skaffe penge.
De tidligst identificerede amerikanske bander blev dannet efter Den Amerikanske Uafhængighedskrig, som endte i 1783. De var kendt som Smith's Fly gang, The Bowery Boys, The Broadway Boys, The Long Bridge Boys og The Fly Boys. De første tre var hvide og de sidste to afro-amerikanske. Medlemmerne var teenagere og i starten af (2)

Hvornår begyndte banderne at blive kriminelle?

Det var først i 1800-tallet at kriminelle bander blev dannet. Som et resultat af en forværret økonomi og et stigende befolkningstal som øgede konkurrencen om at få arbejde, begyndte banderne at specialisere sig i forbrydelser og blive en del af de amerikanske byer (2)

Hvem dannede de første kriminelle bander?

Irske immigranter dannede de første kriminelle bander i New York. Nogle var kriminelle, andre var ballademagere, men oftest kom de fra det samme område i New York, kaldet Five Points. De havde regler for deres påklædning og medlemmerne havde kodenavne eller øgenavne. Mange af banderitualerne i dag har deres rødder i denne periode. Den første irske bande med en anerkendt leder var The Forty Thieves, organiseret af Edward Coleman i 1826. Bander begyndte også at komme frem i Bowery. De to hold bander kæmpede mod hinanden om territorier og på grund af etniske forskelle. Nogle gange var kampene så lange og intense, at hæren blev indsat for at stoppe dem.
De fleste bander i New York havde deres velmagtsdage i årene før borgerkrigen på grund af den udbredte korruption i byens styre. Antallet af bandemedlemmer steg voldsomt. Bander brændte stemmebokse ved valg og plyndrede forretninger, firmaer og private hjem uden frygt for politiets indblandning (2)

Hvordan var bandeudviklingen efter borgerkrigen i 1865?

Efter borgerkrigen i 1865 blev der i New York registreret tilstedeværelsen af jødiske, italienske, afro-amerikanske og irske bander. Parallelt med at antallet af immigranter blev øget, steg antallet af bandemedlemmer. Kinesiske bander kom frem i Californien i midten af 1800-tallet. Philadelphia rapporterede om bandeaktiviteter så tidligt som i 1840 og fra det tidspunkt og frem til 1870 blev byen hjemsted for over 100 bander. I denne periode blev mord en test på, hvor barske banderne var, og stoffer som morfin og kokain blev en del af bandemiljøet. Volden eskalerede. The Whyos of Five Points brugte mord som optagelsesprøve til banden. I slutningen af 1800-tallet begyndte banderne at bære forskellige jakker (2)

Hvordan udviklede det amerikanske samfund sig i starten af 1900-tallet?

I starten af 1900-tallet skete der en forværring af USA økonomi. Befolkningstallet steg hastigt og afstanden mellem rige og fattige blev større. Over hele USA kom der bander, hvor fattige folk levede uden håb. Samtidig skete der en udbredelse af skydevåben (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1920'erne og 1930'erne?

I midten af 1920'erne var der 1.313 bander i Chicago med mere end 25.000 medlemmer. Risikoen for bandekrig var allestedsnærværende, og der var kampe mellem grupper af forskellig etnisk, kulturel og racemæssig adkomst.
I 1920'erne og 1930'erne steg antallet af Chicano - mexikansk-amerikanske bander i Los Angeles. I 1940'erne etablerede Chicano sig fast i Los Angeles. Deres swingpjattedragter - en tøjstil med spidse bukser, lange skulderbredde frakker og bredskyggede hatte - blev et almindeligt syn i gadebilledet. Deres kampe mod de hvide indbyggeres plagerier og soldater på besøg under de såkaldte swingpjatteoprør i 1943 var med til at styrke deres image 2)

Hvordan var bandeudviklingen efter 2. verdenskrig?

Efter 2. verdenskrig skete der en udvikling i banderne og miljøet omkring dem:

  1. Medlemmerne blev yngre.
  2. Bandemedlemmerne bestod hovedsagelig af ikke-hvide, dog udgjorde italienere, irere og andre hvide grupper fortsat en vis procentdel.
  3. Narkotiske stoffer blev til et offentligt anliggende.
  4. Bandeaktiviteterne blev koncentreret omkring store velorganiserede gadekampe.
  5. Skydevåben blev hyppigere brugt.
  6. Bandestrukturen blev mere fast.
  7. Samfundet begyndte langt om længe at bekymre sig om banderne som et socialt problem og begyndte at sætte projekter i gang, der rettede sig mod rehabilitering af bandemedlemmerne (2)

Hvilke ændringer skete der i befolkningens etniske sammenhæng?

Mellem 1941 og 1945 ankom over en halv million puertoricanerne til USA, hvoraf de fleste slog sig ned i New York. Gennem 1920'erne flyttede mange afro-amerikanerne fra sydstaterne til byerne i nord. Delvis på grund af tilstrømningen af puertoricanere og afro-amerikanere til de nordamerikanske byer, skete der en stor stigning i ungdomsbandernes aktiviteter i tiden efter 2. verdenskrig. De gamle italienske, jødiske og irske bander frygtede, at de nye grupper vil overtage magten (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1950'erne?

I gennem 1950'erne steg antallet af bandekrige meget i byer som New York, Philadelphia, Boston, Chicago, Detroit, Los Angeles og Cleveland. Bandemedlemmerne var oftest teenagere. Tøjstil, som sorte lædderjakker, og adfærd havde stor betydning for identifikationen. Kropssproget sagde meget om miljøet i en bande. Når en bande besluttede sig til at at gå i krig, begyndte medlemmer med det samme at gå på en anden måde. En rytmisk gangart, karakteriseret ved fremadrettede bevægelser med hovedet for hvert skridt. Slang for kamp var bopping, rumbling og jitterbugging. Bandemedlemmerne brugte skydevåben, knive og hjemmelavede våben. De stoffer, der normalt blev brugt, var alkohol, marihuana og heroin.
I New York stod bandekrigene mellem de forskellige racer, afro-amerikanere, hvide og puertoricanere. Årsagerne var normalt enten piger eller områder. Et område kunne være alt fra et par få boligblokke til et helt kvarter. Bandemedlemmerne betragtede det som meget vigtigt at beskytte deres pigers ære. I slutningen af 1950'erne begynde de første pigebander, med stærke bånd til drengebanderne, at danne sig. Der var krav om hævn efter en ubøjelig regel om bandeloyalitet. Det var fra sådanne episoder, at bandemedlemmerne fik deres følelse af at være nogen. For at bekæmpe den stigende vold, sendte organisationer som New York City Youth Board socialarbejdere ind for at arbejde i slumkvarterene og tage kontakt med banderne. Nogle gange lykkedes det, men i fleste tilfælde kom der ikke noget ud af det (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1960'erne?

I 1960'erne kom der en nedgang i bandevolden, blandt andet fordi misbrugen af stoffer steg. Jo mere stofmisbrug, jo mindre bandevold.
I USA skiftede offentlighedens interesse til borgerrettighedsbevægelsen, optøjer i by-ghettoer og protesten mod Vietnamkrigen. En ny bevidsthed om race fik effekt på de lokale bander og skabte organisationer, der var mere involveret i samfundet. Det Sorte Panterparti blev startet i Oakland i 1968, De Sorte Muslimer fik en fremtrædende position i 1960'erne og en bande af puertoricanerne, the Young Lords, blev dannet tidligt i starten af 1970'erne (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1970'erne?

I starten af 1972 begyndte banderne igen at lave overskrifter. Stofmisbruget så ud til at falde og volden var stigende. Bandernes medlemstal voksede og ligeledes risikoen for vold, da banderne havde fået adgang til nye våbentyper, som ingen bander havde haft før. Bandernes holdt ikke længere til på offentlige steder, men oprettede deres hovedkvarterer på private steder. Banderne fik også en mere raffineret politisk og juridisk adfærd. Når det var uundgåeligt, at nogen måtte gå i fængsel for en forbrydelse, valgte banderne ofte et medlem fra en minoritetsgruppe, fordi hans straf vil blive kortere. Vedkommendes rygte vil endvidere blive styrket ved at aftjene en sådan straf i fængslet (2)

Bandeudviklingen i 1980'erne og 1990'erne

Siden starten af 1980'erne, hvor ghettoerne er blevet mere og mere overfyldte, er bandernes territorier ofte ikke større end et enkelt gadehjørne eller en boligblok. Skydevåben afgør hurtigt diskussioner og bandekrig kan oi dag minde om guerillakrig, hvor ansigt til ansigt konfrontationer er afløst af snigskytter på hustagene og hurtige skud fra biler i høj hastighed.
Der er rapporteret om bander i alle USAs 50 stater med vidt forskellig baggrund. Nogle bander bliver fortsat dannet i immigrantsamfund, for eksempel blandt nytilkomne fra Vietnam, El Salvador og Haiti. Andre bander opstår i samfund, hvor familierne har levet i USA gennem flere generationer. Bandemedlemmerne er fortsat overvejende mandlige, i alderen 13 til 24 år (2,3)

Den geografiske spredning af banderne

Skønt bander er mere almindelige i storbyområder som Los Angeles, Chicago og New York, optræder der også bander i mellemstore byer som Fort Wayne i Indiana, Albuquerque i New Mexico og Louisville i Kentucky. I 1984 blev det vurderet, at der var 450 bander med 40.000 medlemmer i Los Angeles. I dag er der dobbelt så mange bander med mere end 100.000 medlemmer. I 1987 blev der rapporteret om 1.000 bandemedlemmer i Louisville, 1.757 bandemedlemmer i Albuquerque og 50 medlemmer i Fort Wayne (2)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

 

Kilder

  1. Burnett: Gary: Gangs in School. Af Gary Burnett og Garry Walz. Clearinghouse on urban Education. Digest. - 1994, nr. 99. Engelsk tekst.
    http://eric-web.tc.columbia.edu/digests/dig99.html
  2. Overview of gangs. West Side Story Home Page. Oversigten har anvendt Karen Osman "Gangs" og James Haskins "Street Gangs Yesterday and Today" som kilder.
    http://alphabase.com/westside/gangs.html
  3. Howell, James C.: Youth gangs: an overview. OJJDP, Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention, U.S. Department of Justice. Juvenile Justice Bulletin. - August, 1998.
    Ligger som Adobe Acrobat File, vælg " Youth Gangs: An Overview" i oversigten.
    http://www.ncjrs.org/jjgangs.htm