Bandegraffiti

Citat
Problemerne bliver meget alvorlige, når bander overtager offentlige
steder og krænker og truer folk, der færdes i områderne. Graffiti er en del af krænkelsen og truslen
Hugh Nugent, Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice

Hvad er graffiti?

Graffiti er skrivning, tegning og maling på offentlige overflader som bygninger, broer og tog. En person, der laver graffiti, kaldes en graffitist, men i USA er det blevet normalt at kalde en person, der laver graffiti, for en "tagger". Tag betyder etikette eller mærkeseddel og er også gledet ind i det danske sprog, hvor graffitister konkurrerer om at få afsat deres tags, det vil sige deres personlige aftryk eller tilnavn, flest mulige steder i byen.
At kalde overfladen hvorpå graffitien er placeret for offentlig, betyder ikke nødvendigvis at overfladen er ejet af det offentlige. Betydningen er, at overfladen er synlig for folk og ikke tilhører taggeren.
Graffitien kan være både udendørs og indenfor. Udendørs kan graffitien placeres på mure, vinduer, sten, reklamer, trafiksignaler, telefonbokse, parkbænke og andre steder. Indendørs kan graffitien for eksempel være i opgange, i vaskerum, inde i busser og i offentlige bygninger.
I USA skelnes der mellem to hovedkategorier af graffiti, taggergraffiti og bandegraffiti (1).

Hvad er taggergraffiti?

Taggergraffiti, som nogle kalder hærværk og andre betegner som gadekunst, er taggerens personlige udtryk, der står for sig selv og ikke er en trussel eller noget andet. Taggerens mål er ikke at gøre krav på et bestemt territorium, men i egen selvforståelse at udtrykke sig kunstnerisk og blive set af så mange som muligt.
Den klare adskillelse, der tidligere har været mellem taggere og bander, eksisterer imidlertid ikke mere. I takt med at myndighederne har optrappet kampen mod graffiti, har taggerne slået sig sammen i grupper, og er begyndt at lave tags, der repræsenter gruppen. I flok kan taggerne hjælpe hinanden med at lave tags, dels på steder, hvor risikoen for at blive taget er stor, dels på steder, hvor opgaven kræver at de er flere, for eksempel på ellers ikke-tilgængelige steder, hvor de firer hinanden ned med reb.
Jo større en taggergruppe bliver, jo mere begynder den at minde om og opføre sig som en gadebande. Mens gadebander normalt ser ned på de individuelle taggere, er de mere tilbøjelige til at opfatte større grupper af taggere som en trussel, de må tage sig i agt for. Det kan udvikle sig til, at grupperne begynder at agere som to rivaliserende gadebander, selv om taggergruppen oprindelig var startet med et langt mindre farlige formål (1)

Hvad er bandegraffiti?

Bandegraffiti har til hensigt at repræsentere en bande og signalerer en trussel om bandevold i nabolaget. Selv om bandegraffitien er produceret af lokalsamfundets unge, er den udtryk for et krav på et område, et signal og måske også en udfordring til andre bander. Andre bander uden for området kan se graffitien som en invitation til at angribe (1)

Hvordan bruger banderne graffiti?

Bandegraffiti er som regel let at forstå. Der er ikke nogen grund til at true rivaliserende bander, hvis de ikke er i stand til at forstå truslen. For dem, der er ved hvordan bandegraffitien skal læses, er budskabet normalt usædvanlig klart. At læse bandegraffiti kan sammenlignes med at tyde en dårlig håndskrift.
Bandegraffitien giver myndighederne værdifuld information. Den fortæller politiet, hvem der er i hvilke bander, hvilke bander der gør krav på hvilke territorier, hvem der udfordrer hvem, og hvem der er ved at udvide eller flytte.
Banderne skriver ofte medlemmernes kaldenavne i deres graffiti. Ændringer i hvordan kaldenavnene er opført kan fortælle politiet hvor i bandehierakiet medlemmerne befinder sig. RIP (Rest In Peace) tilføjet et navn viser, at et bandemedlem er blevet dræbt.
Ved at strege andre banders graffiti ud, kan man vise, at man ikke respekterer dem. Trusler bliver også rettet mod individuelle bandemedlemmer. Deres navne kan blive streget ud eller blive tilføjet "187" eller et dødningehoved med korslagte ben under. Begge metoder er trusler om at myrde en rival, hvor "187" henviser til den paragraf i Californiens straffelov, der definer mord. Bandegraffiti kan blive en dialog mellem bander og eventuel en oversigt over forløbet i en bandekrig, fra krav på territorier over udfordringer af enkelte bandemedlemmer og hele bander til meldinger om dræbte (1) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

American Gang Graffiti.

Eksempel på bandegraffiti.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Nugent, Hugh: Gang graffiti. Kapitel 4, side 29-64 i: Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Engelsk tekst. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
Bandernes brug af graffiti, læsning af bandegraffiti og modforanstaltninger. Med illustrationer.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

American Gang Graffiti. Gaylord Murals and taggings.
Side med mange fotografier af bandegraffiti.

 

Kilder

  1. Nugent, Hugh: Gang graffiti. Kapitel 4, side 29-64 i: Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)

Søgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Bander i USA'  bibliotek.dk