Bander i USA

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1999
Main image
Bandekriminalitet i Los Angeles
Bandekriminalitet i Los Angeles
Foto: Sygma / D. Kuroda / Scanpix

Siden 1980'erne er antallet af ungdomsbander og deres medlemmer steget voldsomt i USA. Selv om den samlede kriminalitet i USA falder, stiger antallet af banderelaterede forbrydelser.
Som noget nyt er bandefænomenet ikke længere begrænset til storbyerne, men har spredt sig til mindre byer og små lokalsamfund over hele USA. Dette FaktaLink beskæftiger sig med ungdomsbanderne/gadebanderne, på engelsk "youth gang" eller "street gang". Aldersgrænsen sættes for gruppen af unge mellem 10 og 24 år. En del medlemmer kan godt gå ud over disse grænser og især være ældre.

Fængselbander, ideologiske grupper, hadegrupper, kultgrupper og rockergrupper er ikke omfattet.

Introduktion til bander i USA

Når man har valgt bandelivet, har det en masse konsekvenser. Hvis man
f.eks. går ind i et supermarked sammen med sine forældre, så er der ingen nåde, alle omkring dig er i fare, hvis en rivaliserende bande vil have fat i dig. De vil ramme dig, men også hele din familie er i fare. Og det er der ikke mange, der tænker på, når de går ind i en bande
Oscar Sierra, Los Angeles, tidligere bandemedlem

Ungdomsbander i USA

Siden 1980'erne er antallet af ungdomsbander og deres medlemmer steget voldsomt i USA. Selv om den samlede kriminalitet i USA falder, stiger antallet af banderelaterede forbrydelser.
Som noget nyt er bandefænomenet ikke længere begrænset til storbyerne, men har spredt sig til mindre byer og små lokalsamfund over hele USA (2)
Dette FaktaLink beskæftiger sig med ungdomsbanderne/gadebanderne, på engelsk "youth gang" eller "street gang". Hvor andet ikke er nævnt vil betegnelsen bander henvise til ungdomsbander/gadebander. Aldersgrænsen sættes for gruppen af unge mellem 10 og 24 år. En del medlemmer kan godt gå ud over disse grænser og især være ældre.
Fængselbander, ideologiske grupper, hadegrupper, kultgrupper og rockergrupper er ikke omfattet.

Hvad er en bande?

Betegnelsen "bande" er ikke entydig, og kan betyde forskelligt alt efter hvem der bruger ordet. For nogle er det en gruppe på 3-4 unge, der står og hænger på det samme gadehjørne. For andre kan betegnelsen bruges til at identificere graffitimalere, stofmisbrugere, nazi-skinheads, rockerbander eller grupper af unge, der sælger stoffer.
I det amerikanske samfund er der hverken blandt befolkningen, myndighederne eller forskerne enighed om hvordan man skal definere ordet bande.
Befolkningens opfattelse af bander stammer først og fremmest fra medierne, der især lægger vægt på det opsigtsvækkende. Sammenfattende opfatter befolkningen bander som stramt organiserede unge, der er dybt involveret i stofhandel og meget farlige.
Politikere og retsvæsen støtter sig først og fremmest til loven, når de skal definere hvad en bande er. Miami Police Departsment definerer en bande som

  • "En gruppe personer der er gået sammen for at udøve vold eller anden form for asocial adfærd".
  • "Grupper af unge og/eller voksne i et et geografisk område, hvis aktiviteter indbefatter ulovlig brug af magt og vold eller trusler om magtanvendelse og vold for at fremme deres formål."

Opfattelsen af hvor mange der skal til for at udgøre en bande, svinger mellem mindst tre eller mindst fire personer (2,3)

Hvordan defineres en bande?

Selv om der i det amerikanske samfund ikke er enighed om en standardiseret definition på hvad en bande er, kan der alligevel opnås enighed om tre grundliggende kriterier for at bruge betegnelsen bande om en gruppe:

  1. Samfundet skal anerkende gruppen som en gruppe.
  2. Gruppen skal opfatte sig selv som en afgrænset gruppe.
  3. Gruppen skal være så meget med i ulovlige aktiviteter, at den til stadighed får negative reaktioner fra såvel politiet som lokalområdet.

Selv denne definition indeholder dog problemer, fordi den indbefatter, at en bande har negative relationer til lokalsamfundet. Derved ignorerer definitionen, at bander kan have positive relationer til lokalsamfundet og nogle steder fungerer som et slags lokalpoliti ( 2,4)

Hvor mange bander er der i USA?

I 1996 var der 31.000 bander i USA med 846.000 medlemmer. Som nævnt har der været en eksplosiv udvikling og spredning i forekomsten af ungdomsbander i USA siden 1980:

Stigningen i spredningen og antallet af bander og deres
medlemmer fra 1980 til 1996
År Antal retskredse Antal bander Antal bandemedlemer
1980 286 2.000 100.000
1996 4.800 31.000 846.000

Tallene kan være større, da flere retskredse af politiske grunde eller af hensyn til deres image nægter at have bandeproblemer. Nogle undersøgelser anslår således, at der skulle være op imod 120.000 bander med halvanden million bandemedlemmer i USA (2,4)

Hvorfor går unge ind i bander?

Sociologer og bandemedlemmer har udpeget følgende årsager til at unge går med i bander:

  • Identitiet.
  • Disciplin.
  • Anerkendelse.
  • Kærlighed.
  • Tilhørsforhold.
  • Penge.

I banden kan den unge blive accepteret af sine ligemænd og opbygge sit eget ry. Den unge kan modtage noget som han eller hun ikke modtager i sit eget hjem, det kan være kærlighed, opmærksomhed, loyalitet og belønning. Banden kan også give både sikkerhed og beskyttelse, indflydelse og magt samt hurtige og mange penge (5)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Andersen, Ulla Rose: Bandeland? / Ulla Rose, Flemming Andersen. CDR Forlag, 1997. 141 sider.
Gennem beretninger fra nuværende og tidligere bandemedlemmer, skoleledere, pædagoger og politifolk, fortrinsvis fra Los Angeles og omegn gives et bud på hvilke faktorer i et samfund, der giver grobund til bandedannelse, og der trækkes paralleller til danske forhold. Med henvisninger til bøger og videoer.

Floyd, Carmilla: Respekt: ett reportage från gängens & våldets Los Angeles. Stockholm. Bokförlaget DN, 1997. 285 sider. Svensk tekst. Med farvefotografier.
Socialreportage om ungdomsbanderne i Los Angeles, hvor det vigtigste er at vinde respekt fra andre, hvilket lettest opnås ved at være voldelig.

Gangs in America. Editor: C. Ronald Huff. Second edition, 1996. Sage Publication. 322 sider. Engelsk tekst.
En række forskere præsentere i 13 artikler forskellige aspekter af banderne, kriminalitet, adfærd, medlemmernes køn og etniske baggrund og banderne i lokalsamfundet. Med bibliografi og register.

 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Documents on Gangs and Youth. NYGC, National Youth Gang Center. Engelsk tekst.
Dokumentsamling om bander med emner som vold, stoffer, analyser, statistik og skole.

Gangs and Security Threat Group Awareness: Introduktion. The Security Threat Group Intelligence Unit (STGIU), Florida Department of Corrections. Engelsk tekst.
Basisoplysninger og spørgsmål og svar om bander, illustreret med mange fotos og tegninger.

National Youth Gang Center. The Institute for Intergovernmental Research. U.S. Department of Justice, Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention (OJJDP). Engelsk tekst.
Den centrale indgang til oversigter over og resultater af forskning- og hjælpeprogrammer og undersøgelser, som de offentlige myndigheder i USA har sat i værk for at imødegå banderne. Af indholdet kan anbefales at se nærmere på National Youth Gang Survey Analysis, hvor der er en kort læsevejledning og link til hele oversigten over programmer, med beskrivelse af myndigheder og institutioner og deres aktiviteter på bandeområdet sammen med links til såvel institutionerne som resultaterne af deres arbejde.

Under Publications er der links til en række monografier, rapporter, undersøgelser og artikler i fuldtekst, blandt andet fra Juvenile justice bulletin er der links til en række monografier, rapporter, undersøgelser og artikler i fuldtekst, blandt andet fra Juvenile justice bulletin.

Gang Links. Gangstyle. Engelsk tekst.
Linksamling til dokumenter og hjemmesider om bander med kort note om hver.

Kilder

  1. Oscar Sierra, Los Angeles, tidligere bandemedlem i kapitlet "Jeg følte, banden var min" trykt i: Andersen, Ulla Rose: Bandeland? / Ulla Rose, Flemming Andersen. CDR Forlag, 1997. 141 sider side 83-91.
  2. Howell, James C.: Youth gangs: an overview. - Juvenile Justice Bulletin. Office of Justice and Delinquency Prevention, OJJDP, U.S. Department of Jusitice. 20 sider. August 1998. Ligger som pdf-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/167249.pdf
  3. Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)
  4. Huff, C. Ronald: Comparing the criminal behavior of youth gangs and at-risk youth. National Institute of Justice, U.S. Department of Jusitice. Oktober 1998. 8 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/172852.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/172852.txt (ASCII)
  5. Nawojczyk, Steve: Street gang dynamics. The Nawojczyk Group, 1997.
    http://www.gangwar.com/dynamics.htm

Bandernes historiske udvikling i USA

Bandekultur blandt unge er i sig selv ikke noget nyt. Faktisk har
ungdomsbander været en del af storbyernes kulturelle landskab mindst siden 1830'erne, hvor Charles Dickens beskrev Fagins flok af unge drenge, der strejfede rundt i Londons gader i bogen Oliver Twist
Gary Burnett og Garry Walz i Gangs in Schools

Hvordan har hovedtendensen været i bandeudviklingen?

Der har været fire tydelige perioder i USA, hvor antallet af bander og deres aktiviteter er øget: Slutningen af 1800-tallet, 1920'erne, 1960'erne og i 1990'erne. Bandetilvæksten er med andre ord ikke konstant (2)

Fremkomsten af bander kan hænge sammen med fattigdom, diskrimination og forfald i byområder samt immigration af nye etniske befolkningsgrupper. Der er en række bud på, hvorfor bandetilvæksten er større i nogle perioder end i andre, men der er ikke fundet nogen entydige svar (2,3)

Hvornår kom de første bander i USA?

Der eksisterede ikke nogle grupper, der opfylder defintionen på bander i USA før begyndelsen af 1800-tallet, men fra starten af de europæiske bosættelser i USA var der bandelignende aktiviteter, især efter at klasseforskellene begyndte at træde mere frem. Bandemedlemmerne kom ofte fra de fattigste klasser i samfundet og havde som hovedregel samme race eller etniske baggrund. De sluttede sig sammen for at beskytte sig, for fornøjelsens skyld eller for at skaffe penge.
De tidligst identificerede amerikanske bander blev dannet efter Den Amerikanske Uafhængighedskrig, som endte i 1783. De var kendt som Smith's Fly gang, The Bowery Boys, The Broadway Boys, The Long Bridge Boys og The Fly Boys. De første tre var hvide og de sidste to afro-amerikanske. Medlemmerne var teenagere og i starten af (2)

Hvornår begyndte banderne at blive kriminelle?

Det var først i 1800-tallet at kriminelle bander blev dannet. Som et resultat af en forværret økonomi og et stigende befolkningstal som øgede konkurrencen om at få arbejde, begyndte banderne at specialisere sig i forbrydelser og blive en del af de amerikanske byer (2)

Hvem dannede de første kriminelle bander?

Irske immigranter dannede de første kriminelle bander i New York. Nogle var kriminelle, andre var ballademagere, men oftest kom de fra det samme område i New York, kaldet Five Points. De havde regler for deres påklædning og medlemmerne havde kodenavne eller øgenavne. Mange af banderitualerne i dag har deres rødder i denne periode. Den første irske bande med en anerkendt leder var The Forty Thieves, organiseret af Edward Coleman i 1826. Bander begyndte også at komme frem i Bowery. De to hold bander kæmpede mod hinanden om territorier og på grund af etniske forskelle. Nogle gange var kampene så lange og intense, at hæren blev indsat for at stoppe dem.
De fleste bander i New York havde deres velmagtsdage i årene før borgerkrigen på grund af den udbredte korruption i byens styre. Antallet af bandemedlemmer steg voldsomt. Bander brændte stemmebokse ved valg og plyndrede forretninger, firmaer og private hjem uden frygt for politiets indblandning (2)

Hvordan var bandeudviklingen efter borgerkrigen i 1865?

Efter borgerkrigen i 1865 blev der i New York registreret tilstedeværelsen af jødiske, italienske, afro-amerikanske og irske bander. Parallelt med at antallet af immigranter blev øget, steg antallet af bandemedlemmer. Kinesiske bander kom frem i Californien i midten af 1800-tallet. Philadelphia rapporterede om bandeaktiviteter så tidligt som i 1840 og fra det tidspunkt og frem til 1870 blev byen hjemsted for over 100 bander. I denne periode blev mord en test på, hvor barske banderne var, og stoffer som morfin og kokain blev en del af bandemiljøet. Volden eskalerede. The Whyos of Five Points brugte mord som optagelsesprøve til banden. I slutningen af 1800-tallet begyndte banderne at bære forskellige jakker (2)

Hvordan udviklede det amerikanske samfund sig i starten af 1900-tallet?

I starten af 1900-tallet skete der en forværring af USA økonomi. Befolkningstallet steg hastigt og afstanden mellem rige og fattige blev større. Over hele USA kom der bander, hvor fattige folk levede uden håb. Samtidig skete der en udbredelse af skydevåben (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1920'erne og 1930'erne?

I midten af 1920'erne var der 1.313 bander i Chicago med mere end 25.000 medlemmer. Risikoen for bandekrig var allestedsnærværende, og der var kampe mellem grupper af forskellig etnisk, kulturel og racemæssig adkomst.
I 1920'erne og 1930'erne steg antallet af Chicano - mexikansk-amerikanske bander i Los Angeles. I 1940'erne etablerede Chicano sig fast i Los Angeles. Deres swingpjattedragter - en tøjstil med spidse bukser, lange skulderbredde frakker og bredskyggede hatte - blev et almindeligt syn i gadebilledet. Deres kampe mod de hvide indbyggeres plagerier og soldater på besøg under de såkaldte swingpjatteoprør i 1943 var med til at styrke deres image 2)

Hvordan var bandeudviklingen efter 2. verdenskrig?

Efter 2. verdenskrig skete der en udvikling i banderne og miljøet omkring dem:

  1. Medlemmerne blev yngre.
  2. Bandemedlemmerne bestod hovedsagelig af ikke-hvide, dog udgjorde italienere, irere og andre hvide grupper fortsat en vis procentdel.
  3. Narkotiske stoffer blev til et offentligt anliggende.
  4. Bandeaktiviteterne blev koncentreret omkring store velorganiserede gadekampe.
  5. Skydevåben blev hyppigere brugt.
  6. Bandestrukturen blev mere fast.
  7. Samfundet begyndte langt om længe at bekymre sig om banderne som et socialt problem og begyndte at sætte projekter i gang, der rettede sig mod rehabilitering af bandemedlemmerne (2)

Hvilke ændringer skete der i befolkningens etniske sammenhæng?

Mellem 1941 og 1945 ankom over en halv million puertoricanerne til USA, hvoraf de fleste slog sig ned i New York. Gennem 1920'erne flyttede mange afro-amerikanerne fra sydstaterne til byerne i nord. Delvis på grund af tilstrømningen af puertoricanere og afro-amerikanere til de nordamerikanske byer, skete der en stor stigning i ungdomsbandernes aktiviteter i tiden efter 2. verdenskrig. De gamle italienske, jødiske og irske bander frygtede, at de nye grupper vil overtage magten (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1950'erne?

I gennem 1950'erne steg antallet af bandekrige meget i byer som New York, Philadelphia, Boston, Chicago, Detroit, Los Angeles og Cleveland. Bandemedlemmerne var oftest teenagere. Tøjstil, som sorte lædderjakker, og adfærd havde stor betydning for identifikationen. Kropssproget sagde meget om miljøet i en bande. Når en bande besluttede sig til at at gå i krig, begyndte medlemmer med det samme at gå på en anden måde. En rytmisk gangart, karakteriseret ved fremadrettede bevægelser med hovedet for hvert skridt. Slang for kamp var bopping, rumbling og jitterbugging. Bandemedlemmerne brugte skydevåben, knive og hjemmelavede våben. De stoffer, der normalt blev brugt, var alkohol, marihuana og heroin.
I New York stod bandekrigene mellem de forskellige racer, afro-amerikanere, hvide og puertoricanere. Årsagerne var normalt enten piger eller områder. Et område kunne være alt fra et par få boligblokke til et helt kvarter. Bandemedlemmerne betragtede det som meget vigtigt at beskytte deres pigers ære. I slutningen af 1950'erne begynde de første pigebander, med stærke bånd til drengebanderne, at danne sig. Der var krav om hævn efter en ubøjelig regel om bandeloyalitet. Det var fra sådanne episoder, at bandemedlemmerne fik deres følelse af at være nogen. For at bekæmpe den stigende vold, sendte organisationer som New York City Youth Board socialarbejdere ind for at arbejde i slumkvarterene og tage kontakt med banderne. Nogle gange lykkedes det, men i fleste tilfælde kom der ikke noget ud af det (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1960'erne?

I 1960'erne kom der en nedgang i bandevolden, blandt andet fordi misbrugen af stoffer steg. Jo mere stofmisbrug, jo mindre bandevold.
I USA skiftede offentlighedens interesse til borgerrettighedsbevægelsen, optøjer i by-ghettoer og protesten mod Vietnamkrigen. En ny bevidsthed om race fik effekt på de lokale bander og skabte organisationer, der var mere involveret i samfundet. Det Sorte Panterparti blev startet i Oakland i 1968, De Sorte Muslimer fik en fremtrædende position i 1960'erne og en bande af puertoricanerne, the Young Lords, blev dannet tidligt i starten af 1970'erne (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1970'erne?

I starten af 1972 begyndte banderne igen at lave overskrifter. Stofmisbruget så ud til at falde og volden var stigende. Bandernes medlemstal voksede og ligeledes risikoen for vold, da banderne havde fået adgang til nye våbentyper, som ingen bander havde haft før. Bandernes holdt ikke længere til på offentlige steder, men oprettede deres hovedkvarterer på private steder. Banderne fik også en mere raffineret politisk og juridisk adfærd. Når det var uundgåeligt, at nogen måtte gå i fængsel for en forbrydelse, valgte banderne ofte et medlem fra en minoritetsgruppe, fordi hans straf vil blive kortere. Vedkommendes rygte vil endvidere blive styrket ved at aftjene en sådan straf i fængslet (2)

Bandeudviklingen i 1980'erne og 1990'erne

Siden starten af 1980'erne, hvor ghettoerne er blevet mere og mere overfyldte, er bandernes territorier ofte ikke større end et enkelt gadehjørne eller en boligblok. Skydevåben afgør hurtigt diskussioner og bandekrig kan oi dag minde om guerillakrig, hvor ansigt til ansigt konfrontationer er afløst af snigskytter på hustagene og hurtige skud fra biler i høj hastighed.
Der er rapporteret om bander i alle USAs 50 stater med vidt forskellig baggrund. Nogle bander bliver fortsat dannet i immigrantsamfund, for eksempel blandt nytilkomne fra Vietnam, El Salvador og Haiti. Andre bander opstår i samfund, hvor familierne har levet i USA gennem flere generationer. Bandemedlemmerne er fortsat overvejende mandlige, i alderen 13 til 24 år (2,3)

Den geografiske spredning af banderne

Skønt bander er mere almindelige i storbyområder som Los Angeles, Chicago og New York, optræder der også bander i mellemstore byer som Fort Wayne i Indiana, Albuquerque i New Mexico og Louisville i Kentucky. I 1984 blev det vurderet, at der var 450 bander med 40.000 medlemmer i Los Angeles. I dag er der dobbelt så mange bander med mere end 100.000 medlemmer. I 1987 blev der rapporteret om 1.000 bandemedlemmer i Louisville, 1.757 bandemedlemmer i Albuquerque og 50 medlemmer i Fort Wayne (2)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Alonso, Alejandro A: Los Angeles Gangs: Brief History (African-American Gangs). Engelsk tekst.
De sorte banders historie i Los Angeles i det 20. århundrede.

Kilder

  1. Burnett: Gary: Gangs in School. Af Gary Burnett og Garry Walz. Clearinghouse on urban Education. Digest. - 1994, nr. 99. Engelsk tekst.
    http://eric-web.tc.columbia.edu/digests/dig99.html
  2. Overview of gangs. West Side Story Home Page. Oversigten har anvendt Karen Osman "Gangs" og James Haskins "Street Gangs Yesterday and Today" som kilder.
    http://alphabase.com/westside/gangs.html
  3. Howell, James C.: Youth gangs: an overview. OJJDP, Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention, U.S. Department of Justice. Juvenile Justice Bulletin. - August, 1998.
    Ligger som Adobe Acrobat File, vælg " Youth Gangs: An Overview" i oversigten.
    http://www.ncjrs.org/jjgangs.htm