Bander i USA - historisk baggrund

bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1999
Main image
Bandekriminalitet i Los Angeles
Bandekriminalitet i Los Angeles
Foto: Sygma / D. Kuroda / Scanpix

Indledning

Siden 1980'erne er antallet af ungdomsbander og deres medlemmer steget voldsomt i USA. Selv om den samlede kriminalitet i USA falder, stiger antallet af banderelaterede forbrydelser.
Som noget nyt er bandefænomenet ikke længere begrænset til storbyerne, men har spredt sig til mindre byer og små lokalsamfund over hele USA. Dette FaktaLink beskæftiger sig med ungdomsbanderne/gadebanderne, på engelsk "youth gang" eller "street gang". Aldersgrænsen sættes for gruppen af unge mellem 10 og 24 år. En del medlemmer kan godt gå ud over disse grænser og især være ældre.

Fængselbander, ideologiske grupper, hadegrupper, kultgrupper og rockergrupper er ikke omfattet.

Artikel type
faktalink

Introduktion til bander i USA

Når man har valgt bandelivet, har det en masse konsekvenser. Hvis man
f.eks. går ind i et supermarked sammen med sine forældre, så er der ingen nåde, alle omkring dig er i fare, hvis en rivaliserende bande vil have fat i dig. De vil ramme dig, men også hele din familie er i fare. Og det er der ikke mange, der tænker på, når de går ind i en bande
Oscar Sierra, Los Angeles, tidligere bandemedlem

Ungdomsbander i USA

Siden 1980'erne er antallet af ungdomsbander og deres medlemmer steget voldsomt i USA. Selv om den samlede kriminalitet i USA falder, stiger antallet af banderelaterede forbrydelser.
Som noget nyt er bandefænomenet ikke længere begrænset til storbyerne, men har spredt sig til mindre byer og små lokalsamfund over hele USA (2)
Dette FaktaLink beskæftiger sig med ungdomsbanderne/gadebanderne, på engelsk "youth gang" eller "street gang". Hvor andet ikke er nævnt vil betegnelsen bander henvise til ungdomsbander/gadebander. Aldersgrænsen sættes for gruppen af unge mellem 10 og 24 år. En del medlemmer kan godt gå ud over disse grænser og især være ældre.
Fængselbander, ideologiske grupper, hadegrupper, kultgrupper og rockergrupper er ikke omfattet.

Hvad er en bande?

Betegnelsen "bande" er ikke entydig, og kan betyde forskelligt alt efter hvem der bruger ordet. For nogle er det en gruppe på 3-4 unge, der står og hænger på det samme gadehjørne. For andre kan betegnelsen bruges til at identificere graffitimalere, stofmisbrugere, nazi-skinheads, rockerbander eller grupper af unge, der sælger stoffer.
I det amerikanske samfund er der hverken blandt befolkningen, myndighederne eller forskerne enighed om hvordan man skal definere ordet bande.
Befolkningens opfattelse af bander stammer først og fremmest fra medierne, der især lægger vægt på det opsigtsvækkende. Sammenfattende opfatter befolkningen bander som stramt organiserede unge, der er dybt involveret i stofhandel og meget farlige.
Politikere og retsvæsen støtter sig først og fremmest til loven, når de skal definere hvad en bande er. Miami Police Departsment definerer en bande som

  • "En gruppe personer der er gået sammen for at udøve vold eller anden form for asocial adfærd".
  • "Grupper af unge og/eller voksne i et et geografisk område, hvis aktiviteter indbefatter ulovlig brug af magt og vold eller trusler om magtanvendelse og vold for at fremme deres formål."

Opfattelsen af hvor mange der skal til for at udgøre en bande, svinger mellem mindst tre eller mindst fire personer (2,3)

Hvordan defineres en bande?

Selv om der i det amerikanske samfund ikke er enighed om en standardiseret definition på hvad en bande er, kan der alligevel opnås enighed om tre grundliggende kriterier for at bruge betegnelsen bande om en gruppe:

  1. Samfundet skal anerkende gruppen som en gruppe.
  2. Gruppen skal opfatte sig selv som en afgrænset gruppe.
  3. Gruppen skal være så meget med i ulovlige aktiviteter, at den til stadighed får negative reaktioner fra såvel politiet som lokalområdet.

Selv denne definition indeholder dog problemer, fordi den indbefatter, at en bande har negative relationer til lokalsamfundet. Derved ignorerer definitionen, at bander kan have positive relationer til lokalsamfundet og nogle steder fungerer som et slags lokalpoliti ( 2,4)

Hvor mange bander er der i USA?

I 1996 var der 31.000 bander i USA med 846.000 medlemmer. Som nævnt har der været en eksplosiv udvikling og spredning i forekomsten af ungdomsbander i USA siden 1980:

Stigningen i spredningen og antallet af bander og deres
medlemmer fra 1980 til 1996
År Antal retskredse Antal bander Antal bandemedlemer
1980 286 2.000 100.000
1996 4.800 31.000 846.000

Tallene kan være større, da flere retskredse af politiske grunde eller af hensyn til deres image nægter at have bandeproblemer. Nogle undersøgelser anslår således, at der skulle være op imod 120.000 bander med halvanden million bandemedlemmer i USA (2,4)

Hvorfor går unge ind i bander?

Sociologer og bandemedlemmer har udpeget følgende årsager til at unge går med i bander:

  • Identitiet.
  • Disciplin.
  • Anerkendelse.
  • Kærlighed.
  • Tilhørsforhold.
  • Penge.

I banden kan den unge blive accepteret af sine ligemænd og opbygge sit eget ry. Den unge kan modtage noget som han eller hun ikke modtager i sit eget hjem, det kan være kærlighed, opmærksomhed, loyalitet og belønning. Banden kan også give både sikkerhed og beskyttelse, indflydelse og magt samt hurtige og mange penge (5)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Andersen, Ulla Rose: Bandeland? / Ulla Rose, Flemming Andersen. CDR Forlag, 1997. 141 sider.
Gennem beretninger fra nuværende og tidligere bandemedlemmer, skoleledere, pædagoger og politifolk, fortrinsvis fra Los Angeles og omegn gives et bud på hvilke faktorer i et samfund, der giver grobund til bandedannelse, og der trækkes paralleller til danske forhold. Med henvisninger til bøger og videoer.

Floyd, Carmilla: Respekt: ett reportage från gängens & våldets Los Angeles. Stockholm. Bokförlaget DN, 1997. 285 sider. Svensk tekst. Med farvefotografier.
Socialreportage om ungdomsbanderne i Los Angeles, hvor det vigtigste er at vinde respekt fra andre, hvilket lettest opnås ved at være voldelig.

Gangs in America. Editor: C. Ronald Huff. Second edition, 1996. Sage Publication. 322 sider. Engelsk tekst.
En række forskere præsentere i 13 artikler forskellige aspekter af banderne, kriminalitet, adfærd, medlemmernes køn og etniske baggrund og banderne i lokalsamfundet. Med bibliografi og register.

 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Documents on Gangs and Youth. NYGC, National Youth Gang Center. Engelsk tekst.
Dokumentsamling om bander med emner som vold, stoffer, analyser, statistik og skole.

National Youth Gang Center. The Institute for Intergovernmental Research. U.S. Department of Justice, Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention (OJJDP). Engelsk tekst.
Den centrale indgang til oversigter over og resultater af forskning- og hjælpeprogrammer og undersøgelser, som de offentlige myndigheder i USA har sat i værk for at imødegå banderne. Af indholdet kan anbefales at se nærmere på National Youth Gang Survey Analysis, hvor der er en kort læsevejledning og link til hele oversigten over programmer, med beskrivelse af myndigheder og institutioner og deres aktiviteter på bandeområdet sammen med links til såvel institutionerne som resultaterne af deres arbejde.

Under Publications er der links til en række monografier, rapporter, undersøgelser og artikler i fuldtekst, blandt andet fra Juvenile justice bulletin er der links til en række monografier, rapporter, undersøgelser og artikler i fuldtekst, blandt andet fra Juvenile justice bulletin.

 

Kilder

  1. Oscar Sierra, Los Angeles, tidligere bandemedlem i kapitlet "Jeg følte, banden var min" trykt i: Andersen, Ulla Rose: Bandeland? / Ulla Rose, Flemming Andersen. CDR Forlag, 1997. 141 sider side 83-91.
  2. Howell, James C.: Youth gangs: an overview. - Juvenile Justice Bulletin. Office of Justice and Delinquency Prevention, OJJDP, U.S. Department of Jusitice. 20 sider. August 1998. Ligger som pdf-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/167249.pdf
  3. Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)
  4. Huff, C. Ronald: Comparing the criminal behavior of youth gangs and at-risk youth. National Institute of Justice, U.S. Department of Jusitice. Oktober 1998. 8 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/172852.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/172852.txt (ASCII)
  5. Nawojczyk, Steve: Street gang dynamics. The Nawojczyk Group, 1997.
    http://www.gangwar.com/dynamics.htm

Bandernes historiske udvikling i USA

Bandekultur blandt unge er i sig selv ikke noget nyt. Faktisk har
ungdomsbander været en del af storbyernes kulturelle landskab mindst siden 1830'erne, hvor Charles Dickens beskrev Fagins flok af unge drenge, der strejfede rundt i Londons gader i bogen Oliver Twist
Gary Burnett og Garry Walz i Gangs in Schools

Hvordan har hovedtendensen været i bandeudviklingen?

Der har været fire tydelige perioder i USA, hvor antallet af bander og deres aktiviteter er øget: Slutningen af 1800-tallet, 1920'erne, 1960'erne og i 1990'erne. Bandetilvæksten er med andre ord ikke konstant (2)

Fremkomsten af bander kan hænge sammen med fattigdom, diskrimination og forfald i byområder samt immigration af nye etniske befolkningsgrupper. Der er en række bud på, hvorfor bandetilvæksten er større i nogle perioder end i andre, men der er ikke fundet nogen entydige svar (2,3)

Hvornår kom de første bander i USA?

Der eksisterede ikke nogle grupper, der opfylder defintionen på bander i USA før begyndelsen af 1800-tallet, men fra starten af de europæiske bosættelser i USA var der bandelignende aktiviteter, især efter at klasseforskellene begyndte at træde mere frem. Bandemedlemmerne kom ofte fra de fattigste klasser i samfundet og havde som hovedregel samme race eller etniske baggrund. De sluttede sig sammen for at beskytte sig, for fornøjelsens skyld eller for at skaffe penge.
De tidligst identificerede amerikanske bander blev dannet efter Den Amerikanske Uafhængighedskrig, som endte i 1783. De var kendt som Smith's Fly gang, The Bowery Boys, The Broadway Boys, The Long Bridge Boys og The Fly Boys. De første tre var hvide og de sidste to afro-amerikanske. Medlemmerne var teenagere og i starten af (2)

Hvornår begyndte banderne at blive kriminelle?

Det var først i 1800-tallet at kriminelle bander blev dannet. Som et resultat af en forværret økonomi og et stigende befolkningstal som øgede konkurrencen om at få arbejde, begyndte banderne at specialisere sig i forbrydelser og blive en del af de amerikanske byer (2)

Hvem dannede de første kriminelle bander?

Irske immigranter dannede de første kriminelle bander i New York. Nogle var kriminelle, andre var ballademagere, men oftest kom de fra det samme område i New York, kaldet Five Points. De havde regler for deres påklædning og medlemmerne havde kodenavne eller øgenavne. Mange af banderitualerne i dag har deres rødder i denne periode. Den første irske bande med en anerkendt leder var The Forty Thieves, organiseret af Edward Coleman i 1826. Bander begyndte også at komme frem i Bowery. De to hold bander kæmpede mod hinanden om territorier og på grund af etniske forskelle. Nogle gange var kampene så lange og intense, at hæren blev indsat for at stoppe dem.
De fleste bander i New York havde deres velmagtsdage i årene før borgerkrigen på grund af den udbredte korruption i byens styre. Antallet af bandemedlemmer steg voldsomt. Bander brændte stemmebokse ved valg og plyndrede forretninger, firmaer og private hjem uden frygt for politiets indblandning (2)

Hvordan var bandeudviklingen efter borgerkrigen i 1865?

Efter borgerkrigen i 1865 blev der i New York registreret tilstedeværelsen af jødiske, italienske, afro-amerikanske og irske bander. Parallelt med at antallet af immigranter blev øget, steg antallet af bandemedlemmer. Kinesiske bander kom frem i Californien i midten af 1800-tallet. Philadelphia rapporterede om bandeaktiviteter så tidligt som i 1840 og fra det tidspunkt og frem til 1870 blev byen hjemsted for over 100 bander. I denne periode blev mord en test på, hvor barske banderne var, og stoffer som morfin og kokain blev en del af bandemiljøet. Volden eskalerede. The Whyos of Five Points brugte mord som optagelsesprøve til banden. I slutningen af 1800-tallet begyndte banderne at bære forskellige jakker (2)

Hvordan udviklede det amerikanske samfund sig i starten af 1900-tallet?

I starten af 1900-tallet skete der en forværring af USA økonomi. Befolkningstallet steg hastigt og afstanden mellem rige og fattige blev større. Over hele USA kom der bander, hvor fattige folk levede uden håb. Samtidig skete der en udbredelse af skydevåben (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1920'erne og 1930'erne?

I midten af 1920'erne var der 1.313 bander i Chicago med mere end 25.000 medlemmer. Risikoen for bandekrig var allestedsnærværende, og der var kampe mellem grupper af forskellig etnisk, kulturel og racemæssig adkomst.
I 1920'erne og 1930'erne steg antallet af Chicano - mexikansk-amerikanske bander i Los Angeles. I 1940'erne etablerede Chicano sig fast i Los Angeles. Deres swingpjattedragter - en tøjstil med spidse bukser, lange skulderbredde frakker og bredskyggede hatte - blev et almindeligt syn i gadebilledet. Deres kampe mod de hvide indbyggeres plagerier og soldater på besøg under de såkaldte swingpjatteoprør i 1943 var med til at styrke deres image 2)

Hvordan var bandeudviklingen efter 2. verdenskrig?

Efter 2. verdenskrig skete der en udvikling i banderne og miljøet omkring dem:

  1. Medlemmerne blev yngre.
  2. Bandemedlemmerne bestod hovedsagelig af ikke-hvide, dog udgjorde italienere, irere og andre hvide grupper fortsat en vis procentdel.
  3. Narkotiske stoffer blev til et offentligt anliggende.
  4. Bandeaktiviteterne blev koncentreret omkring store velorganiserede gadekampe.
  5. Skydevåben blev hyppigere brugt.
  6. Bandestrukturen blev mere fast.
  7. Samfundet begyndte langt om længe at bekymre sig om banderne som et socialt problem og begyndte at sætte projekter i gang, der rettede sig mod rehabilitering af bandemedlemmerne (2)

Hvilke ændringer skete der i befolkningens etniske sammenhæng?

Mellem 1941 og 1945 ankom over en halv million puertoricanerne til USA, hvoraf de fleste slog sig ned i New York. Gennem 1920'erne flyttede mange afro-amerikanerne fra sydstaterne til byerne i nord. Delvis på grund af tilstrømningen af puertoricanere og afro-amerikanere til de nordamerikanske byer, skete der en stor stigning i ungdomsbandernes aktiviteter i tiden efter 2. verdenskrig. De gamle italienske, jødiske og irske bander frygtede, at de nye grupper vil overtage magten (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1950'erne?

I gennem 1950'erne steg antallet af bandekrige meget i byer som New York, Philadelphia, Boston, Chicago, Detroit, Los Angeles og Cleveland. Bandemedlemmerne var oftest teenagere. Tøjstil, som sorte lædderjakker, og adfærd havde stor betydning for identifikationen. Kropssproget sagde meget om miljøet i en bande. Når en bande besluttede sig til at at gå i krig, begyndte medlemmer med det samme at gå på en anden måde. En rytmisk gangart, karakteriseret ved fremadrettede bevægelser med hovedet for hvert skridt. Slang for kamp var bopping, rumbling og jitterbugging. Bandemedlemmerne brugte skydevåben, knive og hjemmelavede våben. De stoffer, der normalt blev brugt, var alkohol, marihuana og heroin.
I New York stod bandekrigene mellem de forskellige racer, afro-amerikanere, hvide og puertoricanere. Årsagerne var normalt enten piger eller områder. Et område kunne være alt fra et par få boligblokke til et helt kvarter. Bandemedlemmerne betragtede det som meget vigtigt at beskytte deres pigers ære. I slutningen af 1950'erne begynde de første pigebander, med stærke bånd til drengebanderne, at danne sig. Der var krav om hævn efter en ubøjelig regel om bandeloyalitet. Det var fra sådanne episoder, at bandemedlemmerne fik deres følelse af at være nogen. For at bekæmpe den stigende vold, sendte organisationer som New York City Youth Board socialarbejdere ind for at arbejde i slumkvarterene og tage kontakt med banderne. Nogle gange lykkedes det, men i fleste tilfælde kom der ikke noget ud af det (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1960'erne?

I 1960'erne kom der en nedgang i bandevolden, blandt andet fordi misbrugen af stoffer steg. Jo mere stofmisbrug, jo mindre bandevold.
I USA skiftede offentlighedens interesse til borgerrettighedsbevægelsen, optøjer i by-ghettoer og protesten mod Vietnamkrigen. En ny bevidsthed om race fik effekt på de lokale bander og skabte organisationer, der var mere involveret i samfundet. Det Sorte Panterparti blev startet i Oakland i 1968, De Sorte Muslimer fik en fremtrædende position i 1960'erne og en bande af puertoricanerne, the Young Lords, blev dannet tidligt i starten af 1970'erne (2)

Hvordan var bandeudviklingen i 1970'erne?

I starten af 1972 begyndte banderne igen at lave overskrifter. Stofmisbruget så ud til at falde og volden var stigende. Bandernes medlemstal voksede og ligeledes risikoen for vold, da banderne havde fået adgang til nye våbentyper, som ingen bander havde haft før. Bandernes holdt ikke længere til på offentlige steder, men oprettede deres hovedkvarterer på private steder. Banderne fik også en mere raffineret politisk og juridisk adfærd. Når det var uundgåeligt, at nogen måtte gå i fængsel for en forbrydelse, valgte banderne ofte et medlem fra en minoritetsgruppe, fordi hans straf vil blive kortere. Vedkommendes rygte vil endvidere blive styrket ved at aftjene en sådan straf i fængslet (2)

Bandeudviklingen i 1980'erne og 1990'erne

Siden starten af 1980'erne, hvor ghettoerne er blevet mere og mere overfyldte, er bandernes territorier ofte ikke større end et enkelt gadehjørne eller en boligblok. Skydevåben afgør hurtigt diskussioner og bandekrig kan oi dag minde om guerillakrig, hvor ansigt til ansigt konfrontationer er afløst af snigskytter på hustagene og hurtige skud fra biler i høj hastighed.
Der er rapporteret om bander i alle USAs 50 stater med vidt forskellig baggrund. Nogle bander bliver fortsat dannet i immigrantsamfund, for eksempel blandt nytilkomne fra Vietnam, El Salvador og Haiti. Andre bander opstår i samfund, hvor familierne har levet i USA gennem flere generationer. Bandemedlemmerne er fortsat overvejende mandlige, i alderen 13 til 24 år (2,3)

Den geografiske spredning af banderne

Skønt bander er mere almindelige i storbyområder som Los Angeles, Chicago og New York, optræder der også bander i mellemstore byer som Fort Wayne i Indiana, Albuquerque i New Mexico og Louisville i Kentucky. I 1984 blev det vurderet, at der var 450 bander med 40.000 medlemmer i Los Angeles. I dag er der dobbelt så mange bander med mere end 100.000 medlemmer. I 1987 blev der rapporteret om 1.000 bandemedlemmer i Louisville, 1.757 bandemedlemmer i Albuquerque og 50 medlemmer i Fort Wayne (2)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

 

Kilder

  1. Burnett: Gary: Gangs in School. Af Gary Burnett og Garry Walz. Clearinghouse on urban Education. Digest. - 1994, nr. 99. Engelsk tekst.
    http://eric-web.tc.columbia.edu/digests/dig99.html
  2. Overview of gangs. West Side Story Home Page. Oversigten har anvendt Karen Osman "Gangs" og James Haskins "Street Gangs Yesterday and Today" som kilder.
    http://alphabase.com/westside/gangs.html
  3. Howell, James C.: Youth gangs: an overview. OJJDP, Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention, U.S. Department of Justice. Juvenile Justice Bulletin. - August, 1998.
    Ligger som Adobe Acrobat File, vælg " Youth Gangs: An Overview" i oversigten.
    http://www.ncjrs.org/jjgangs.htm

Bandesymboler

Forældre bør være opmærksomme på ændringer i deres børns adfærd og
livsstil
Gang Suppression Unit, Austin Police Department.

Hvad er bandesymboler?

Bandesymboler er forskellige signaler, som banderne bruger til at identificere sig med og kommunikere med. Med specielle bandesymboler kan bandemedlemmerne signalere til andre bander og det øvrige samfund, hvilken bande de tilhører. Bandesymbolerne bruges af medlemmerne til at kommunikere indbyrdes med og til omverdenen. Samtidig kan symbolerne være med til at skabe en fælles identitetsfølelse (2)

Hvilke bandesymboler findes der?

Bandemedlemmerne kan udtrykke deres tilhørsforhold til en bande gennem graffiti, tatoveringer, kropssprog, håndsignaler, sportsudstyr, tøj, smykker, andet tilbehør, farver med mere (2)

Hvordan aflæser man bandesymbolerne?

Det er ikke umiddelbart let at genkende de signaler, som gør, at man kan fastslå, at en person tilhører en bande. Man kan ikke bare sige, at en person må tilhøre en bande, fordi han bærer noget mærketøj, eller på grund af de farver hans tøj har. Identifikation af bandemedlemmer på grundlag af deres symboler er en kompleks affære. Symbolerne skifter og skal afkodes i den sammenhæng de indgår i. De bedste til at aflæse symbolerne er bandemedlemmerne selv og de folk i politiet, der har banderne som arbejdsområde (2)

Hvorfor er det vigtigt at kunne aflæse bandesymbolerne?

Det kan styrke ens sikkerhed, hvis man at man er i stand til at forstå de signaler som bandemedlemmerne sender og ændre sin adfærd derefter. Myndighederne bruger bandesymbolerne til at analysere, hvor udbredt bandefænomenet er i bestemte områder, og hvem der deltager i banderne (2)

Hvordan bliver tatoveringer brugt som bandesymboler?

Tatoveringer kan være klare beviser på bandetilknytning, især hvis tatoveringen indeholder et bandenavn, initialer, et gadenavn eller et symbol, der repræsenterer en bestemt bande. Nogle af tatoveringerne kan være lavet af professionelle tatovører, mens andre er hjemmelavede. Det komplicerer imidlertid sagen, at det er på mode at få tatoveringer. Mange unge bliver tatoveret på forskellige dele af deres kroppe. Hovedparten af disse tatoveringer bliver alene båret som kropskunst og har ikke noget med bander at gøre. Men hvis der er klare bandesymboler i tatoveringerne, vil de ofte være mere troværdige beviser på bandetilknytning end for eksempel tøj og andet tilbehør.
I adskillelige lokalsamfund har myndighederne programmer, der hjælper folk til at slippe af med bandetatoveringer, hvis de ønsker at forlade bandelivet.
Scarfication og piercing er andre former for kropskunst, som banderne kan bruge. Ved scarfication bliver der skåret eller brændt et tegn ind i huden, der resulter i et blivende ar. Ud over tegnets symbol i sig selv, signalerer arret også hårdhed, da det er en smertefuld proces at erhverve det. Piercing er ikke i sig selv nok til at bestemme, at en person tilhører en bande.
Endelig kan nævnes ar fra knive og skydevåben. Selv om de ikke er bandesymboler, har bandemedlemmer ofte den slags ar (2)

Hvordan bliver kropsholdninger brugt som bandesymboler?

Den attitude og kropsholdning en person stiller sig an med kan indikere bandemedlemsskab. Politiet og bandemedlemmer oplyser ofte, at deres første bevis på, om der er tale om et bandemedlem eller ej, er personens positur og ansigtsudtryk.
Et bandemedlem, der ønsker at udstråle hårdhed, kan for eksempel stå med front imod beskueren, med bred benstilling, brystet skubbet op og armene hængende løst ned langs siden. En anden variation kan være at stå halvvejs med siden til, med vægten på bagerste fod, mens forreste fod peger fremad i en vinkel ud fra bagerste fod. Hændernes position kan antyde parathed til at slås, eller, hvis de er i lommen, koldt overblik (2)

Hvordan bliver håndsignaler brugt som bandesymboler?

Et af de mest præcise visuelle symboler på bandetilknytning er håndsignaler. Håndsignalerne bliver brugt af bandemedlemmerne til at kommunikere indbyrdes, men kan også bruges til at håne og vise mangel på respekt over for medlemmer fra andre bander. Tegnene laves ved at forme bogstaver, tal og symboler med fingerene. Nogle af håndsignalerne er formet på samme måde, som anvendes i døvealfabetet. Historier om tilfælde, hvor døve, der lavede tegn, er blevet såret eller dræbt, fordi de blev taget for at være bandemedlemmer, synes at være tvivlsomme. Historierne optræder blandt andet i The AFU and Urban Legend Archive, et arkiv over vandrehistorier (2,3)

Hvordan bliver sportstøj brugt som bande symboler?

Sportstrøjer, baseballhatte og sportssko er tæt forbundet med bandeidentitet. Der er der to årsager til. For det første bliver sportshold præsenteret gennem bestemte farver, og det samme gør bander. Derfor er det nemt at overtage farverne på sportstøjet, og bære tøjet for at vise sin tilknytning til en bande. For det andet kan bogstaverne på tøjet fremhæves for at vise en bandetilknytning. For eksempel kan bogstaverne IL i FILA blive farvet for at tilkendegive, at personen har tilknytning til banden Insane Lords. Bogstaverne BK på sko fra British Knight symboliserer Blood Killers på samme måde som CK-logoet på Calvin Kleins produkter bruges for at vise tilknytning til Crip Killers.
Da sportstøj samtidig er meget populært både blandt fans af de forskellige sportshold og blandt befolkningen i almindelig, er man nødt til at have flere indikationer en blot noget sportstøj, til at fastslå bandetilknytning. Man må se på den sammenhæng sportstøjet indgår i sammen med andre bandesymboler, for at kunne sige noget med sikkerhed (2)

Hvordan bliver tøj og andet tilbehør brugt som bandesymboler?

Tegn og symboler, der kan signalere bandetilknytning, kan ofte ses på tøj, sko, smykker tasker og andre mere løse genstande. Disse genstande er også modeemner, for eksempel lange bælter, og kan derfor hurtigt blive almindelig brugte, så de mister deres betydning i bandesammenhæng. Den klareste indentifikation ligger i at et bestemt bandenavn er påhæftet genstanden.
En meget almindelig måde at vise bandetilknytning på, er at skrive graffiti på tøjet, notesbøger, rygsække, tasker og andre genstande (2)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Folk Nations Six Point Star.
Eksempel på hvordan Folk Nations sekstakkede stjerne formes med hænder og fingre.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Moulding, Helge: Sometimes they don't hear the bullet!. The AFU and Urban Legend Archive. Engelsk tekst.
Undersøgelse af at døve skulle være skudt, fordi deres håndsignaler blev tolket som bandesignaler.

 

Kilder

  1. Signs of gang membereship. Gang Suppression Unit, Austin Police Department.
    http://www.austingangbusters.org/members.htm
  2. Hethorn, Janet: A street guide to gang identity. Department of Environmental Design at the University of California Davis. http://wdsroot.ucdavis.edu/dept/gangID/default.html
  3. Moulding, Helge: Sometimes they don't hear the bullet!. Death: Newsgroups: alt.folklore.urban. The AFU and Urban Legend Archive. Engelsk tekst.
    http://urbanlegends.com/death/gangs_kill_sign_language_users.html

Bandernes struktur og organisation

"Beskeden til the Bloods, the Crips, til enhver kriminel bande ... er klar. Vi vil tage jer ud af cirkulation og knække ryggen på jeres organisationer for at stoppe jer i at terrorisere vores boligområder og vores børn, og putte jer væk i meget lang tid"
Præsident Clinton i maj 1996 som reaktion på FBI rapport, der viste en stejl stigning i antallet af mord blandt teenagere siden 1990 (1)

Hvad er definitionen på et bandemedlem?

Ligesom der i de forskellige stater i USA er forskellige definitioner på hvad en bande er, er der også forskellige bud på hvad et bandemedlem er. En ting er der dog enighed om, det er ikke ulovligt at være medlem af en bande. Denne status er beskyttet af garantien om foreningsfrihed i USA's forfatning (2)
Politiet i Madison, hovedstaden i staten Wisconsin, betragter en person som et bandemedlem, hvis et af de følgende fire kriterier er opfyldt:

  • Personen indrømmer medlemsskab af en bande.
  • Politiet eller en troværdig kilde udpeger personen som et bandemedlem.
  • Personen bliver udpeget som bandemedlem af en kilde, hvis troværdighed ikke tidligere har været testet, og oplysningen bliver bekræftiget af uafhængig information.
  • Personen bor i eller færdes ofte i bandeområder og har efterlignet deres tøjstil, håndsignaler, symboler eller tatoveringer og/eller har faste relationer til kendte bandemedlemmer eller er blevet arresteret adskillige gange sammen med identificerede bandemedlemmer for lovovertrædelser, der bliver forbundet med bandeaktiviteter og hvor politiet har begrundet mistanke om at personen er involveret i banderelateret kriminalitet (3) 

Hvilke typer af bandemedlemmer findes der?

Bandemedlemmer kan komme fra alle samfundslag, fra lavindkomst til højindkomst. Bandemedlemmerne kan placeres i følgende kategorier:

  • Lederne
    Lederne er sædvanligvis de ældste medlemmer med en lang kriminel karriere. De styrer bandens aktiviteter og rekrutterer nye medlemmer. Hver bande har sin egen kommandostruktur. Bander med officerer er mest normale i storbyer som Chicago og Los Angeles.
  • Den hårde kerne (hard-core members)
    Hard-core medlemmerne, og herunder O.G'erne - original gangsters - udgør mellem 5-10% af banderne. De er ofte de mest voldelige i banderne og har en kriminel baggrund. De står bag ved bandernes mere alvorlige kriminalitet og organiserer narkotikahandlen, hvis banden er involveret heri. Hard-core medlemmerne styrer de yngre medlemmer, og viser dem hvad bandeloyalitet betyder. Hard-core medlemmerne er de mest indflydelsesrige bandemedlemmer på lokalt plan og vil ofte være forbindelsesledet til de nationale bandeforbund.
  • Ydergruppe-medlemmerne
    Frynse- og/eller marginalmedlemmerne er normalt de yngste og de nyeste medlemmer af banden med ingen eller kun lille kriminel baggrund. De har sluttet sig til banden eller tænker på at gøre det. De kan fra tid til anden eller i begrænset omfang blive inddraget i bandens aktiviteter, og kan med tiden komme til at høre til den hårde inderkreds. Disse medlemmer udgør ofte hovedparten af bandemedlemmerne.
  • Ønsker at blive-medlemmer (Wanna-be's)
    Denne gruppe består især af 11-13-årige. Deres opgaver består i lave graffiti og stjæle. De er ikke optaget i banderne, men vil ofte hænge omkring banderne, og gøre hvad de rigtige bandelemmer siger til dem, for at bevise at de er værdige til at blive optaget.
  • Kan blive-medlemmer (Could-be's)
    Gruppen består af børn under 10 år, der lever i bandeområder, og ser de større bandemedlemmer som forbilleder (2,3) 

Hvilke bandetyper findes der?

Der kan anvendes flere modeller til at inddele banderne efter. En af modellerne grupperer banderne i tre kategorier, hvorefter banderne kan være korporative, territoriale eller opsamlende.

  • Korporative bander
    Korporation betyder sammenslutning med bestemt formål. De korporative banders formål er at skaffe penge. Der er en klar arbejdsdeling i banderne og de kriminelle aktiviteter, som bandemedlemmerne deltager i, er udelukkende for at skabe profit.
  • Territoriale bander
    De territoriale bander er optaget af at besidde og have kontrol over områder, som for eksempel bestemte gader og kvarterer. Bandemedlemmerne er hurtige til at bruge vold for at sikre og beskytte det, der tilhører banden. Selv om der er et vist niveau af organisation i disse bander - som en klart defineret leder og visse fastlagte mål for bandens aktiviteter - så er organisationen mere løs end i de korporative bander.
  • Opsamlende bander
    De opsamlende bander har næsten ingen organisationsstruktur, og medlemmerne, der generelt kan karakteriseres som ballademagere, deltager først og fremmest for at tilhøre en gruppe. De kriminelle aktiviteter, som medlemmerne begår, er sædvanligvis efter pludselig indskydelse og virker ofte tankeløse. Der er ingen mål eller formål med banden, og bandemedlemmerne er ofte tilbøjelige til en voldelig og uberegnelig adfærd (4)

Hvordan er bandestrukturen?

Bandestrukturen varierer meget. De største bander, der kan have op til 2.000 medlemmer, er opdelt i mindre grupper, der bliver kaldt klubber (clubs) og kliker (cliques).
Klubberne tilfører typisk en bande et større territorie. Klubberne er underafdelinger, der bevæger sig ind på nye naboområder, for at udvide aktivitetsområdet med eksempel narkotikahandel.
Klikerne optager nye bandemedlemmer og organiserer dem i fælles aktiviteter som gadekampe og tyveri (5)

Hvordan ledes banderne?

Nogle bander opererer uformelt, hvor lederskabet tilfalder den, der overtager kontrollen. Andre bander har særskilte ledere og de højt organiserede bander, som især findes i storbyområderne, har officerer og kan minde om en virksomhed. Præsidenten styrer bandens forretninger og vicepræsidenten holder kontrol med medlemmerne og overvåger bandens kommunikation. Bandemedlemmer bruger biltelefoner, mobiltelfoner, walkie-talkies, personsøgere og stik-i-rend-drenge til at koordinere deres aktiviteter som for eksempel narkotikahandel, og til at beskytte sig mod politiet og eventuelle konkurrerende bander. Krigsherren indkalder til bandemøder, planlægger kampe mod andre bander og kontrollerer bandens våbenarsenal (5)

Hvordan er banderne organiseret på landsplan?

Banderne er som hovedregel opstået i lokalsamfundet og er lokalt orienterede. Gennem de senere år er de fleste bander i USA imidlertid begyndt med at identificere sig med én af de fire storbybander eller -alliancer, Crips, Bloods, Folk Nation og People Nation, der i dag kan betegnes som en slags nationale forbund på bandeområdet. Nogle oversigter opererer kun med 2 forbund, Folk Nation og People Nation, og placerer Crips og Bloods under disse to. I USA bruges betegnelsen "Gang Nation" om disse forbund, mens "Gang set" bliver brugt til at betegne de lokale versioner.
De lokale bander tager oftest navn efter gadenavne, bygninger, geografiske navne og andre navne, der stammer fra lokalområdet. Derudover supplerer de fleste bander med et efternavn, der fortæller hvilket nationalt bandeforbund, banden tilhører, for eksempel "Southeast Village Bloods" i Austin, Texas.
Selv om banderne tilhører det samme nationale bandeforbund, kan der godt være indbyrdes rivalisering og kampe imellem dem (3,6,7,8)

Hvem er Crips og Bloods?

Crips og Bloods er to nationale bandeforbund. De har deres baser i Los Angeles i Californien, og er sandsynligvis nogle af de mest genkendelige bander i USA, blandt andet på grund af en kraftig mediedækning i 1980'erne. Der er underafdelinger af og individuelle bandegrupper til navnene Crips og Bloods over hele USA og blandt fængselsindsatte, de såkaldte fængselsbander. Banderne blev oprindeligt startet af sorte amerikanere i slutningen af 1960'erne, men er ikke længere racemæssig afgrænset. I 1980'erne anslog politiet, at der alene i Los Angeles-området var over 15.000 bandemedlemmer i Crips og Blood. Banderne var i slutningen af 1980'erne i et rasende indbyrdes opgør, der blev præget af mange mord, hvor bandemedlemmerne kørte rundt i biler og skød på hinanden (drive-by shooting). Nationalt er Crips normalt allieret med Folk Nation, mens Bloods er allieret med People nation (7)

Hvad er Crips bandesymboler?

Crips bandesymboler og kendetegn er blandt andet:

  • Farven blå.
  • Blå tørklæder og halsklude.
  • Brug af bogstavet "c" i stedet for "b", for at vise tegn på manglende respekt over for Bloods.
  • Medlemmerne kalder hinanden for "Cuzz".
  • Medlemmerne kalder sig selv for "Blood Killas" (BK) (Blood dræbere).
  • De bærer tennissko fra British Knight (BK) (7)

Hvad er Bloods bandesymboler?

Bloods bandesymboler og kendetegn er blandt andet:

  • Farven rød.
  • Røde tørklæder og halsklude.
  • Udstregning af bogstavet "c" i ord, for at vise tegn på manglende respekt over for Crips.
  • Ordet "Piru", den originale Blood bande.
  • Medlemmerne kalder sig selv for "Crip Killas" (CK) (Crip dræbere).
  • De bærer mærketøj fra Calvin Klein (CK) (7,9)

Hvem er People Nation og Folk Nation?

People Nation og Folk Nation, eller bare "People" og "Folks", er to bandealliancer, der blev dannet i Chicago i 1980'erne, og som siden har udviklet sig til nationale bandeforbund. Alliancerne er en videreførelse af to organisationer, Black P-Stone Nation og Black Gangster Disciple Nation, der har deres rødder tilbage til 1960'ernes Chicago. Alliancerne er ikke racemæssigt afgrænsede, og begge indeholder de sorte og hvide bander samt bander med spansktalende medlemmer. Banderne under alliancerne er i de fleste tilfælde bitre rivaler. Tilknyttet People er bander som Bloods, Kings, Counts, Vice Lords, TMV's og TMC's. Til Folks er bander som Crips, Cobras, Folks Incorporated, Black Gangsters Disciples og Young Guns tilknyttet (3,10,11,12)

Hvad er People Nations bandesymboler?

Med små undtagelser deler bander under People Nation blandt andet følgende bandesymboler og kendetegn:

  • Dominerende farver: rød, sort og hvid.
  • Symboler er femtakket kongekrone, stok, halvmåne, terning, tallet 5, spansk kors, ansigt med skæg og hat, pyramide, handske, femtakket stjerne, champagneglas og kaninhoved.
  • De bærer alle deres symboler på deres venstre side, for eksempel en ørering i det venstre øre, venstre bukseben rullet op, en hat hvor skyggen peger til venstre - endvidere vises håndsignaler med venstre hånd.
  • Alliancens ordsprog "High five, six must die" refererer til alliancens femtakkede stjerne og Folk Nations sekstakkede stjerne (3,10,11,12)

Hvad er Folk Nations bandesymboler?

Med små undtagelser deler bander under Folk Nation blandt andet følgende bandesymboler og kendetegn:

  • Dominerende farver: blå, grøn og sort.
  • Symboler er hjerte med vinger, djævlehorn, terning, tallet 6, spejlvendt hagekors, kaninhoved med bøjet øre, sværd, djævelhale, sekstakket stjerne og trefork.
  • De bærer alle deres symboler på deres højre side, for eksempel en ørering i det højre øre, højre bukseben rullet op, en hat hvor skyggen peger til højre - endvidere vises håndsignaler med højre hånd. (3,10,11,12)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

 
Gangs: Public Enemy No. 1. The Chicago Crime Commission. 1995. Engelsk tekst.
Generelt om bander og specielt om banderne i Chicago, herunder oversigt over alle banderne og beskrivelser af de 5 største bander: Black Gangster Disciples, Vice Lords, Latin Kings, Maniac Latin Disciples og Black Peace Stone Nation.
Fokus på nogle af de individuelle bander under People Nation og Folk Nation med mange gengivelser af bandernes symboler, hvor man blandt andet kan se, hvordan symboler fra de nationale forbund går igen hos de lokale bander.
Shakur, Sanyika: Monster. CDR-Forlag, 1995. 270 sider. Dansk tekst.
Selvbiografi af et Crips-bandemedlem om bandelivet og de blodige bandekrige op gennem 1980'erne i South Central i Los Angeles.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Alonso, Alejandro A: L. A. Gangs. Engelsk tekst.
Oversigt over de sorte banders historie i Los Angeles i det 20. århundrede, fortegnelser over Blods og Crips bander i L. A., bibliografi med videre indsamlet og skrevet af tidligere bandemedlem.

Kilder

  1. Clointon unveils anti-gang plan. CNN U.S. News. - 13. maj, 1996.
  2. What is a Street Gang?. - Gateway Gazette. - vol. 1, april, 1999.
    http://www.flash.net/~bobomega/040199A5.html
  3. Gangs - frequently asked questions. Dane County Narcotic & Gang Task Force, Madison Police Department. http://www.ci.madison.wi.us/police/gangfaqs.html
  4. Gangs. Parents in crisis.
    http://www.geocities.com/Athens/4111/nogangs.html
  5. Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)
  6. Overview of gangs. West Side Story Home Page. Oversigten har anvendt Karen Osman "Gangs" og James Haskins "Street Gangs Yesterday and Today" som kilder.
    http://alphabase.com/westside/gangs.html
  7. Nawojczyk, Steve: Street gang dynamics. The Nawojczyk Group, 1997.
    http://www.gangwar.com/dynamics.htm
  8. Los Angeles-based Gangs - Bloods and Crips. The Security Threat Group Intelligence Unit (STGIU), Florida Department of Corrections.
    http://www.dc.state.fl.us/security/reports/gangs/la.html
  9. Gang Nation versus Gang Set. Gang Suppression Unit, Austin Police Department.
    http://www.austingangbusters.org/facts.htm#nation
  10. Hethorn, Janet: A street guide to gang identity. Department of Environmental Design at the University of California Davis. http://wdsroot.ucdavis.edu/dept/gangID/default.html
  11. Street gangs - Chicago based or influenced: People Nation and Folk Nation. The Security Threat Group Intelligence Unit (STGIU), Florida Department of Corrections.
    http://www.dc.state.fl.us/security/reports/gangs/Chicago.html
  12. Street gangs - Chicago based or influenced: People Nation and Folk Nation "Sets". The Security Threat Group Intelligence Unit (STGIU), Florida Department of Corrections.
    http://www.dc.state.fl.us/security/reports/gangs/sets.html
  13. "People and the Folks". Dane County Narcotic & Gang Task Force, Madison Police Department.
    http://www.ci.madison.wi.us/police/pf.html

Bandegraffiti

Problemerne bliver meget alvorlige, når bander overtager offentlige
steder og krænker og truer folk, der færdes i områderne. Graffiti er en del af krænkelsen og truslen
Hugh Nugent, Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice

Hvad er graffiti?

Graffiti er skrivning, tegning og maling på offentlige overflader som bygninger, broer og tog. En person, der laver graffiti, kaldes en graffitist, men i USA er det blevet normalt at kalde en person, der laver graffiti, for en "tagger". Tag betyder etikette eller mærkeseddel og er også gledet ind i det danske sprog, hvor graffitister konkurrerer om at få afsat deres tags, det vil sige deres personlige aftryk eller tilnavn, flest mulige steder i byen.
At kalde overfladen hvorpå graffitien er placeret for offentlig, betyder ikke nødvendigvis at overfladen er ejet af det offentlige. Betydningen er, at overfladen er synlig for folk og ikke tilhører taggeren.
Graffitien kan være både udendørs og indenfor. Udendørs kan graffitien placeres på mure, vinduer, sten, reklamer, trafiksignaler, telefonbokse, parkbænke og andre steder. Indendørs kan graffitien for eksempel være i opgange, i vaskerum, inde i busser og i offentlige bygninger.
I USA skelnes der mellem to hovedkategorier af graffiti, taggergraffiti og bandegraffiti (1).

Hvad er taggergraffiti?

Taggergraffiti, som nogle kalder hærværk og andre betegner som gadekunst, er taggerens personlige udtryk, der står for sig selv og ikke er en trussel eller noget andet. Taggerens mål er ikke at gøre krav på et bestemt territorium, men i egen selvforståelse at udtrykke sig kunstnerisk og blive set af så mange som muligt.
Den klare adskillelse, der tidligere har været mellem taggere og bander, eksisterer imidlertid ikke mere. I takt med at myndighederne har optrappet kampen mod graffiti, har taggerne slået sig sammen i grupper, og er begyndt at lave tags, der repræsenter gruppen. I flok kan taggerne hjælpe hinanden med at lave tags, dels på steder, hvor risikoen for at blive taget er stor, dels på steder, hvor opgaven kræver at de er flere, for eksempel på ellers ikke-tilgængelige steder, hvor de firer hinanden ned med reb.
Jo større en taggergruppe bliver, jo mere begynder den at minde om og opføre sig som en gadebande. Mens gadebander normalt ser ned på de individuelle taggere, er de mere tilbøjelige til at opfatte større grupper af taggere som en trussel, de må tage sig i agt for. Det kan udvikle sig til, at grupperne begynder at agere som to rivaliserende gadebander, selv om taggergruppen oprindelig var startet med et langt mindre farlige formål (1)

Hvad er bandegraffiti?

Bandegraffiti har til hensigt at repræsentere en bande og signalerer en trussel om bandevold i nabolaget. Selv om bandegraffitien er produceret af lokalsamfundets unge, er den udtryk for et krav på et område, et signal og måske også en udfordring til andre bander. Andre bander uden for området kan se graffitien som en invitation til at angribe (1)

Hvordan bruger banderne graffiti?

Bandegraffiti er som regel let at forstå. Der er ikke nogen grund til at true rivaliserende bander, hvis de ikke er i stand til at forstå truslen. For dem, der er ved hvordan bandegraffitien skal læses, er budskabet normalt usædvanlig klart. At læse bandegraffiti kan sammenlignes med at tyde en dårlig håndskrift.
Bandegraffitien giver myndighederne værdifuld information. Den fortæller politiet, hvem der er i hvilke bander, hvilke bander der gør krav på hvilke territorier, hvem der udfordrer hvem, og hvem der er ved at udvide eller flytte.
Banderne skriver ofte medlemmernes kaldenavne i deres graffiti. Ændringer i hvordan kaldenavnene er opført kan fortælle politiet hvor i bandehierakiet medlemmerne befinder sig. RIP (Rest In Peace) tilføjet et navn viser, at et bandemedlem er blevet dræbt.
Ved at strege andre banders graffiti ud, kan man vise, at man ikke respekterer dem. Trusler bliver også rettet mod individuelle bandemedlemmer. Deres navne kan blive streget ud eller blive tilføjet "187" eller et dødningehoved med korslagte ben under. Begge metoder er trusler om at myrde en rival, hvor "187" henviser til den paragraf i Californiens straffelov, der definer mord. Bandegraffiti kan blive en dialog mellem bander og eventuel en oversigt over forløbet i en bandekrig, fra krav på territorier over udfordringer af enkelte bandemedlemmer og hele bander til meldinger om dræbte (1) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

American Gang Graffiti.

Eksempel på bandegraffiti.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Nugent, Hugh: Gang graffiti. Kapitel 4, side 29-64 i: Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Engelsk tekst. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
Bandernes brug af graffiti, læsning af bandegraffiti og modforanstaltninger. Med illustrationer.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

American Gang Graffiti. Gaylord Murals and taggings.
Side med mange fotografier af bandegraffiti.

 

Kilder

  1. Nugent, Hugh: Gang graffiti. Kapitel 4, side 29-64 i: Adressing community gang problems: a practical guide. Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
    http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe) http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)

Søgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Bander i USA'  bibliotek.dk