Debat om bæredygtighed

Hvordan udspillede den politiske debat om bæredygtighed sig op til Folketingsvalget i 2015?

Som beskrevet ovenfor har den politiske debat om bæredygtighed udfoldet sig på to spor: for det første en videnskabelig debat om, hvor meget vi påvirker kloden, og hvordan forskellige bæredygtighedsinitiativer virker, og på den anden side en politisk og økonomisk debat om, hvor meget samfundet bør satse på bæredygtighed rent økonomisk. Den politiske debat om bæredygtighed og i hvor høj grad, der skal satses økonomisk på den, har historisk været opdelt mellem i dansk sammenhæng den røde og den blå blok: Mens rød blok sætter den grønne omstilling højere end økonomisk vækst, så har blå blok ofte argumenteret for, at den grønne omstilling ikke må ske på bekostning af økonomisk vækst i landet.

Det Økologiske Råd, Greenpeace og Verdens Skove analyserede i forbindelse med folketingsvalget i 2015 den røde og blå bloks bæredygtige politik og fandt, at den røde bloks politik var klart grønnest (se kilder). Analysen konkluderede, at der er stor forskel på politikken, både når det kommer til klimapolitik, landbrug, vandmiljø, natur og på trafikområdet. Samtidig slog analysen fast, at den røde bloks politik ikke var ambitiøs nok, selvom den var mere grøn end den blå bloks.

Hvorfor kom forskere i midt-10’erne med advarsler om, at politikere nøler efter virksomheder?

Samtidig er både virksomheder og forskere, der forsker i klimaændringer, miljø og bæredygtighed, kommet på banen med advarsler om, at politikerne nøler efter virksomhederne, når det kommer til bæredygtighed, skriver Dagbladet Information den 20. november 2015 (se kilder). Mens de ambitiøse virksomheder føler sig usikre på lovgivningen på området, fordi den skifter meget med hver ny regering, mener eksperter og ngo’er, at regeringen bør indføre rammer, der gælder alle virksomheder. Det vil medføre, at den tunge ende – de virksomheder, der ikke af sig selv fokuserer på bæredygtighed, fordi det giver mening økonomisk, etisk og brandingmæssigt – også gør deres del, og det ikke kun er de virksomheder, der af sig selv fokuserer på bæredygtighed, der skal trække læsset. Bæredygtighed stod højt på dagsordenen op til klimatopmødet i Paris i december 2015, hvor verdens lande nåede til enighed om en global klimaaftale. I sommeren 2017 valgte USA's præsident Donald Trump dog, at USA vil trække sig fra klimaaftalen og dermed være det eneste land på jorden, der ikke er en del af aftalen. Udtrædelsen vil efter planen finde sted dagen efter præsidentvalget i USA i november 2020. Det har skabt en vis desillusion, men også øget debat om emnet.

Hvordan har FN-aftalerne og USA's udmelding af Parisaftalen påvirket bæredygtighedsdebatten?

I efteråret 2015 nåede verdens lande via forhandlinger i FN-regi frem til to aftaler, der havde stor betydning for bæredygtig udvikling og debatten om emnet; den ene er Parisaftalen, som primært omhandler klima, mens den anden er Verdensmålene for bæredygtig udvikling, som skal sikre at verdens fattigste lande kan udvikle sig økonomisk, men gøre det på en måde, der ikke gør skade på klimaet. Verdensmålene består af 17 nye mål, som afløste 2015-målene – udviklingsmålene, der også er kendt som Millennium Goals og blev vedtaget i 2000 – og de skal være rammen for verdens udviklingspolitik frem til 2030. Da Verdensmålene blev indgået, gjaldt de alle verdens lande, men da de er indordnet under Parisaftalen gælder de ikke længere USA, eftersom den amerikanske præsident Trump i 2017 annoncerede at landet vil trække sig fra Paris-aftalen.

Trump-administrationens beslutning om, at USA skal trække sig fra Parisaftalen – en proces, der efter planen vil føre til at USA træder ud af aftalen i november 2020 – fik allerede inden for få måneder betydning for bæredygtighedsdebatten. Beslutningen skabte stor debat, og mens der blandt eksperter var enighed om, at det vil være skidt for klimaet – ifølge en artikel på videnskab.dk vil ”USA's frafald fremskynde ragnarok med 50 år eller mere” (se kilder) – påpeges det også, at det kan have visse mindre positive effekter. Den store debat om emnet gjorde det klart for folk, at de selv må være med til at handle for at sikre en bæredygtig verden, og ifølge en Nordea-chef vil beslutningen være med til at give bæredygtigheds-agendaen mere opmærksomhed blandt verdens medier og borgere: “Jeg tror, det giver bevægelsen momentum, for nu står det mere klart for vælgere og vores kunder, at de er nødt til selv at gribe ind og sørge for, at emnet er på dagsordenen blandt både banker og politikere, og også medierne så godt,” sagde Nordea-chefen Niels Bomstrand til CNBC (se kilder) og understregede, at kunderne i stigende grad ønsker at investere i bæredygtige løsninger.

Hvordan reagerede store virksomheder på USA's beslutning om at trække sig fra Parisaftalen?

Mange investeringsfonde og forretningseksperter har efterfølgende sagt (blandt andet i en artikel på CNBC (se kilder)), at de vil fortsætte den grønne omstilling på grund af den store interesse fra deres kunder. Flere store virksomheder, blandt andet Apple, Google, Microsoft og Facebook, kritiserede Trump for beslutningen om at trække USA ud af klimaaftalen, blandt andet med henvisning til, at det vil skade den bæredygtige udvikling og de investeringer i vedvarende energi, mange af de store virksomheder – som grundet deres størrelse er store energislugere – har satset på, skriver Politiken (se kilder). Før Trumps beslutning sendte 30 af USA’s største virksomheder en appel til Trump om at lade USA blive i Parisaftalen, skrev Information (se kilder), hvilket ifølge Danmarks tidligere klimaminister og EU’s tidligere klimakommissær Connie Hedegaard blandt andet skyldes deres dedikation til grøn omstilling og bæredygtighed: “Virksomheder som disse ved, at det vil udvide deres markeder, skabe nye job og give økonomisk vækst at forblive i Parisaftalen og at være del af den grønne omstilling. Men de giver ikke op, fordi Trump trækker sig ud af klimaaftalen,” sagde hun til Information. Hun blev bakket op af FN’s generalsekretær António Guterres, som i en tale i New York slog fast, at verdens fremtid er bæredygtighed og grøn omstilling, uanset om USA er med eller ej: “Budskabet er enkelt: Bæredygtighedstoget har forladt stationen. Spring på eller bliv hægtet af. De, som begår den fejl ikke at satse på den grønne økonomi, vil komme til at leve i en grå fremtid.”