røde faner ved Grundtvigskirken
Tidligere statsminster Anker Jørgensens bisættelse i Grundtvigskirken.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Arbejderbevægelsen - historisk baggrund

bibliotekar Richard Juhre. 2001.
Top image group
røde faner ved Grundtvigskirken
Tidligere statsminster Anker Jørgensens bisættelse i Grundtvigskirken.
Foto: Mads Jensen / Scanpix
Main image
Arbejderbevægelsen er mødt op foran Højesteret den 5. marts 2009 hvor T-shirts-folkene Fighters and Lovers skal forsvare sig mod terror-anklager.
Arbejderbevægelsen er mødt op foran Højesteret den 5. marts 2009 hvor T-shirts-folkene Fighters and Lovers skal forsvare sig mod terror-anklager.
Foto: Jens Nørgaard Larsen /Scanpix

Indledning

Den danske arbejderbevægelse består af en bred vifte af partier, organisationer, virksomheder og foreninger, der har deres rod i socialismen.
Kernen i den organiserede arbejderbevægelse har gennem tiden været opbygget således, at den har været opdelt i tre grene: socialistiske partier, fagbevægelsen og arbejderkooperationer.
Det bærende parti har gennem alle årene været Socialdemokratiet, der som det eneste arbejderparti har opnået at have regeringsansvar. Hertil kommer et utal af fraktioner og alternative bevægelser, der med større eller mindre held gennem tiden har påkaldt sig interesse. Af partidannelser kan først og fremmest nævnes Danmarks Kommunistiske Parti, Venstresocialisterne og Fælles Kurs. I Folketinget finder man i dag kun tre arbejderpartier: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Artikel type
faktalink

Introduktion til arbejderbevægelsen

"Kritikken har været hård. den har været ubehagelig - men jeg har lært af den. Først og fremmest har jeg lært, at selv den bedste reform ikke er god nok, hvis den er dårligt forklaret. Og at den bedste forklaring ikke er god nok, hvis man selv har kunnet give anledning til skuffede forventninger."
Poul Nyrup Rasmussen, statsminister, i sin nytårstale den 1.1.1999 på baggrund af efterlønssagen.(1)

Hvad forstår man ved arbejderbevægelsen?

Den danske arbejderbevægelse består af en bred vifte af partier, organisationer, virksomheder og foreninger, der har deres rod i socialismen.
Kernen i den organiserede arbejderbevægelse har gennem tiden været opbygget således, at den har været opdelt i tre grene: socialistiske partier, fagbevægelsen og arbejderkooperationer.
Det bærende parti har gennem alle årene været Socialdemokratiet, der som det eneste arbejderparti har opnået at have regeringsansvar. Hertil kommer et utal af fraktioner og alternative bevægelser, der med større eller mindre held gennem tiden har påkaldt sig interesse. Af partidannelser kan først og fremmest nævnes Danmarks Kommunistiske Parti, Venstresocialisterne og Fælles Kurs. I Folketinget finder man i dag kun tre arbejderpartier: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Fagbevægelsen udgøres af Landsorganisationen i Danmark, LO, der er hovedorganisation for fagbevægelsens karteller og fagforeninger. De såkaldte gule fagforeninger, der stå uden for LO medregnes ikke til fagbevægelsen, og det samme gælder fx Kristelige Fagforening.
Arbejderkooperationerne er samlet i Det Kooperative Fællesforbund, der er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for de omkring 890 kooperative virksomheder i Danmark (2,3,4)

Hvor står Socialdemokratiet i dag?

Efter af have været i opposition i perioden 1982-1993 har Socialdemokratiet nu haft regeringsansvaret i otte år. Økonomisk er det gået godt. Det er lykkedes at få knækket de økonomiske kurver opad, men vælgerne er utilfredse. I dag står partiet i den måske værste krise i nyere tid. Alt tyder på, at den nuværende regering ikke overlever det valg, der senest skal afholdes den 12.3.2002. Otte år i regering slider. Efter så lang tid vil partiet - med rette eller urette - blive gjort ansvarlig for, at vælgernes forventninger ikke bliver opfyldt, og at de føler sig svigtede.
Afstanden mellem de ideelle forestillinger om Danmark som et velfærdsforegangsland og den virkelighed, som vælgerne møder i hverdagen eller læser om i avisen, skaber skuffelse og frustrationer
Skal det kommende valg vindes, er det efter manges mening kun muligt, hvis partiet står fast på klassiske socialdemokratiske dyder og stopper ethvert flirteri med udlicitering, privatisering og brugerbetaling for offentlige ydelser (5)

Hvad mener vælgerne?

Socialdemokratiets krise afspejler sig tydeligt i de meningsmålinger, som jævnligt bringes i dagbladene. Den seneste undersøgelse blev foretaget af markedsanalysevirksomheden Vilstrup Research for Politiken i perioden 2.-7. januar 2001. Den taler sit tydelige sprog om partiets øjeblikkelige popularitet.
Situationen for de tre arbejderpartier ser således ud:

Tilslutningen til de tre arbejderpartier
Parti Valget 1998 - % Måling 2001 - % Mandater 1998 Mandatskøn 2001
Socialdemokratiet 35,9 25,4 63 46
Socialistisk Folkeparti 7,6 9,1 13 16
Enhedslisten 2,7 3,7 5 6

I tabellen er der ikke medtaget færøske og grønlandske mandater (6)

Hvorfor er Socialdemokratiet i krise?

Grunden til Socialdemokratiets krise skal findes i de mange 'sager', der de seneste år har været oprullet i pressen. Sidste år var det socialdemokraterne
i Københavns Kommune, der stod for de store overskrifter. Først var der svindelen i Arbejdernes Ligkistemagasin, så kom sagen om Københavns Idrætsanlæg, der handlede om misligholdte bygninger, gratis landskampbilletter og druk på arbejdspladsen. Endelig var der sagen om skjulte, ulovlige tilskud til socialdemokratiske boligselskaber.
Hertil kommer den generelle frustration over lange ventelisterne på hospitalerne, den dårlige eller manglende hjemmehjælp, manglen på ældreboliger for ikke at tale om de utilfredsstillende forhold på nogle plejehjem. Endelig er der problemerne med privatiseringer, der i bund og grund er borgerlig politik.
For vælgerne handler det først og fremmest om troværdighed. Indgrebet i efterlønnen og ikke mindst den måde, som indgrebet fandt sted på, gav statsministeren og partiet et alvorligt banesår. Og når statsministeren ved regeringsomdannelsen lige før jul overtrådte partiets egne regler ved at udnævne en minister, der kun havde været medlem et par dage og ikke de krævede to år, er det ikke en handling, der påkalder sig tillid (7,8)

Hvad var efterlønssagen?

Den sag, der efter manges mening har skadet Socialdemokratiet mest og som for alvor har svækket befolkningens tillid til Poul Nyrup Rasmussen, var den såkaldte efterlønssag.
Efterlønsordningen blev indført i 1979 og blev med årene en så stor succes, at den blev en langt større offentlig udgiftspost, end det var forudset. Man havde regnet med, at den ville komme til at omfatte ca. 27.000 personer, men i 1999 omfattede den rent faktisk næsten 70 % af de 60-67 årige, svarende til ca. 140.000. Hvad der i 1979 var forudset at skulle koste 600 mio. kr. kostede i 1999 17 mia. kr.
Mange var derfor nervøse for, at ordningen ikke kunne opretholdes i længden, og specielt Venste og de konservative havde altid være skeptiske over for ordningen.
Efterlønsordningen blev et tema i valgkampen op til valget i 1998. Af frygt for at støde midaldrende vælgere fra sig, udstedte statsministeren få dage før valgdagen en efterlønsgaranti. Ved det fyldte 60. år ville alle få en skriftlig garanti fra staten på, at efterlønnen ville blive beregnet på det indtægtsgrundlag, der denne dag var gældende.
Det viste sig hurtigt, at garantien ikke holdt. En justering var med i regeringsgrundlaget for S-R-regeringen, og en helt ny ordning med brugerbetaling indgik i finanslovsaftalen for 1999 mellem regeringen, Venstre, de konservative, CD og Kristeligt Folkeparti (9)

Hvad er S-vælgerne tilfredse med?

I et forsøg på at indkredse, hvad de socialdemokratiske vælgere rent faktisk er utilfredse med, foretog Vilstrup Research for Politiken i december 2000 er række telefoninterviews med en række mennesker, der ved sidste valgt stemte på Socialdemokratiet.
Resultatet af undersøgelsen var, at den store utilfredshed ikke manifesterede sig på enkelte politiske områder. Kritikken var bredere. Eksempelvis mente kun 8 %, at skatterne er for høje, og partiets indsats på ældre- og udlændingeområdet, blev kun kritiseret af henholdsvis 6 og 5 %.
Den bredtfavnende utilfredshed var mere alvorlig. Hele 20 % mente, at partiet fører borgerlig politik og for 14 % drejede det sig om manglende troværdighed.
For Nyrup personligt var undersøgelsen ikke rar. 12 % var utilfredse med statsministerens ledelsesstil, og lige så mange udtrykte behov for en ny ledelse og nye visioner (10)

Hvad sagde statsministeren?

På denne baggrund var statsministerens nytårstale af mange imødeset med spænding og forventning. Få dage tidligere havde han foretaget en regeringsomdannelse, der skulle give partiet en bedre profilering op til næste valg.
Statsministerens nytårstale rummede ikke de store visioner. Bortset fra, at Nyrup ønskede et Danmark, der er verdens bedste IT-nation lå hovedvægten på de nære problemer i danskernes hverdag. Mottoet fra partiets seneste kongres 'Mennesker før penge' blev gentaget, elendighederne under den borgerlige regering blev betoner, og i det hele taget kunne talen let opfattes som en partileders oplæg til en lang valgkamp. Det hele var luftigt og så lidt konkret, at ingen kunne være uenig.
Nyrup havde tydelig vis indset, at en af de få muligheder han har for politisk at overleve næste valg, er at minde befolkningen om, at det går godt i Danmark (11,12)

Hvad siger meningsmålingerne?

Den seneste meningsmåling, der blev foretaget af Sonar for Jyllands-Posten den 15.1.2001, illustreret, at Socialdemokratiet i løbet af tre år risikerer at have sat 23 mandater over styr, og disse mandater er ikke gået til Folketingets to andre arbejderpartier:

Seneste meningsmåling
Parti Valget 11.3.1998 Prøvevalget 15.1.2001
  Mandater / % Mandater / %
Socialdemokratiet 63 / 35,9 40 / 22,6
 
Socialistisk Folkeparti 13 / 7,6 17 / 9,7
Enhedslisten 5 / 2,7 5 / 2,8


(13)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Svensgaard, Morten En ny politik. Af Morten Svensgaard og Rasmus Prehn. - Politiken. - 20001-12-29.

Formanden for LO-Ungdom i Aalborg og formanden for Frit Forum argumenterer for, at Socialdemokratiet først og fremmest skal melde offensivt ud og sætte dagsordenen på de områder, hvor partiet står stærkt. Der drejer sig fx om nye tiltag på folkeskoleområdet, på miljøområdet, på ældreområdet og på sundhedsområdet. Endvidere understreges nødvendigheden på at tage hul på debatten om finansieringen af fremtidens velfærdssamfund.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Kooperationen - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Dansk tekst.
Tidl. Det Kooperative Fællesforbund. Hjemmesiden rummer bl.a. sider om kooperationens historie og om kooperationen i dag. Desuden bringes links til kooperative virksomhederne på nettet.

 

Kilder

  1. Nyrup Rasmussen, Poul: Statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstale. Hvem hvad hvor, 2000, side 237-239.
  2. Christiansen, Niels Finn: Arbejderbevægelsen i Danmark. Den Store Danske Encyklopædi, bind 1, 1994, side 535-537.
  3. Christiansen, Niels Finn: Fagbevægelsen. Den Store Danske Encyklopædi, bind 6, 1996, side 172.
  4. Det Kooperative Fællesforbund. Dansk tekst.
    http://www.dkf.dk/index2.html
  5. Flensburg, Thomas: Efterlønnen har kostet dyrt. - Aktuelt. - 2001-01-26.
  6. Politisk indeks. - Politiken. - 2001-01-10.
  7. Flensburg, Thomas: Efterlønnen har kostet dyrt. - Aktuelt. - 2001-01-26.
  8. Rasmussen, Michael P.: Total arrogance. - Ekstra Bladet. - 2000-12-29.
  9. Boriis, Inger: Forvirring om efterløn. Hvem hvad hvor, 2000.
  10. Sådan svarer frafaldne S-vælgere. - Politiken. - 2000-12-17.
  11. Kampmann, Nicolai: Nyrup i valgoffensiv. Aktuelt. - 02.01.2001
  12. Kampmann, Nicolai: En festlig iscenesættelse. Aktuelt. - 02.01.2001
  13. Sonar: Prøvevalg 15.01.2001. - Jyllands-Posten. - 2001-01-21.

Arbejderbevægelsens historie

"En arbejderdigter skriver om "trælletoget", der rykker frem gennem tiderne. Når jeg ser for mig, hvordan utallige millioner har levet op gennem historien - som slaver og trælle og livegne og marginaliserede og undertrykte - ja, bare jeg mindes vilkårene i min egen barndom, så oplever jeg også, hvordan generation efter generation har tilkæmpet sig bedre kår, lidt mere frihed, lidt mere tryghed. tilkæmpet sig, for "de nederste" fik aldrig noget forærende ovenfra"
Gert Petersen, forhenværende formand for Socialistisk Folkeparti(1)

Hvornår opstod arbejderbevægelsen i Danmark?

Allerede i 1794 havde myndighederne med hård hånd måttet knuse de københavnske tømrersvendes strejke, men denne manifestation fra arbejdernes side var en enkeltstående begivenhed.
Sidst i 1840'rne forsøgte forfatteren Frederik Dreier at skabe interesse for socialismen, men først i 1871 var tiden moden for de nye tanker. Under indtryk af Pariserkommunen udsendte Louis Pio i maj og juli under pseudonymet 'En Arbeider' to 'Socialistiske Blade i tvangfri Hæfter'
Det andet hæfte havde Pio's fætter, Harald Brix, som udgiver, og sammen påbegyndte de fra 21.7.1871 udgivelsen af ugebladet Socialisten. Det er dette blad, der er forløberen til dagbladet Aktuelt, og det er dette år Socialdemokratiet betragter som sit fødselsår (2)

Hvornår blev arbejderbevægelsen organiseret?

I 1871 stiftedes Den Internationale Arbeiderforening for Danmark og Pio blev valgt til formand. Internationalens tid blev dog kortvarig. I forbindelse med en murerstrejke indkaldte Pio til et folkemøde på Nørrefælled. Mødet skulle vise sammenholdet i arbejderbevægelsen, men det blev forbudt af politiet.
Arbejderne trodsede forbudet og resultatet blev 'slaget på fælleden', hvor arbejderne fik tærsk af bevæbnede husarer og politi. Pio og andre ledere blev fængslet. Det voldelige slag førte til, at Højesteret i 1873 opløste Internationalen ved dom.
På trods af dette tilbageslag for arbejderbevægelsen oprettedes stadig nye fagforeninger, og i 1874 dannedes Centralbestyrelsen for de frie Fagforeninger i København, der bliver den koordinerende politiske og faglige ledelse.
I 1875 blev Pio benådet og vendte tilbage som leder og frontfigur, men kritikken af hans ledelsesstil og ringe interesse for det faglige tiltog. Alligevel kom det som en stor overraskelse, da Pio i 1877 nedlagde sit formandskab og rejste til USA. Han var simpelt hen blevet bestukket af politiet med et beløb, der i dag ville svare til et par millioner kroner, og havde forpligtet sig til ikke mere at vise sig i Danmark (3)

Hvornår fik arbejderbevægelsen et politisk program?

Allerede inden Pio's exit havde man i 1876 fået vedtaget det såkaldte Gimleprogram, der er det danske socialdemokratis første program, der trods flere revisioner blev normdannende for partiets programmer helt frem til 1961.
Fra Gimleprogrammet kan fremhæves følgende formuleringer:


  • Arbejdet er kilden til al rigdom og kultur, og derfor bør hele udbyttet tilfalde dem, som arbejder.

  • Kapitalisternes eneherredømme over arbejdsmidlerne er årsagen til den nuværende elendighed, og det må derfor være arbejderklassen opgave at befri arbejdet.

  • Alle andre klasser er overfor arbejderklassen kun en reaktionære masse (og hermed afvises samarbejdet med de borgerlige partier.

  • Partiet vil med alle lovlige midler søge at realisere visionen om en fri stat og et socialistisk samfund.

  • Den stående hær skal afskaffes til fordel for et almindeligt folkeværn.

  • Statskirken skal afskaffes og det samme skal alle indirekte skatter.
(4)

 

Socialdemokratiet som socialistisk parti

I Danmark har det været Socialdemokratiet, der på det realpolitiske plan har tegnet arbejderklassen, og ser man bort fra samlingsregeringen i 1945, hvor kommunisterne var repræsenteret, er Socialdemokratiet det eneste arbejderparti, der har leveret ministre.
Prisen for denne succes har været et udsalg af de traditionelle socialistiske idealer. Den røde farve er i dag meget afbleget. I partiets seneste principprogram fra 1992 vedkender man sig da heller ikke socialismen som idégrundlag men den demokratiske socialisme. Det udlægges således, at målet er et velfærdssamfund uden fortidens klasseskel.
Selv om den officielle teori oprindelig var ortodoks marxistisk, gik partiet under Staunings lederskab over til en revisionistisk opfattelse, hvor de praktiske resultater her og nu talte mere end de teoretiske idealer. Staunings samfundsideer var bestemt af og nøje knyttet til hans virke som reformistisk arbejderpolitiker i et borgerligt samfund (5,6)

Hvornår fik arbejderbevægelsen en ministerpost?

Efter valget i 1913 var Socialdemokratiet stemmemæssigt blevet landets største parti, men allerede i 1908 havde partiet på sin kongres vedtaget ikke at indgå i nogen regering før det havde absolut flertal i Folketinget. Regeringsansvaret blev overladt til den radikale C. Th. Zahle.
Allerede i 1916 ændrede man holdning. Anledningen var et tilbud fra USA om at købe de Dansk Vestindiske Øer. Det blev støttet af de Radikale og Socialdemokratiet, men Venstre krævede nyvalg til Folketinget. I stedet for et valg blev der indgået et kompromis, hvor salget skulle bekræftes ved en folkeafstemning, og hvor regeringen samtidig skulle udvides med en repræsentant for hvert af de tre øvrige partier. På en hastigt indkaldt ekstraordinær kongres - Natkongressen - valgtes partiets leder, Thorvald Stauning som regeringsdeltager ud fra argumentet om, at det ville bevare roen i landet, og at det ville få partiets indflydelse til at vokse.
Stauning blev optaget i regeringen som minister uden portefølje, kontrolminister, og fra 1918-20 fungerede han i realiteten som socialminister.
Stauning var blevet valgt til forretningsfører - dvs. formand for Socialdemokratiet - i 1909, og han blev ikke blot partiets mest dominerende skikkelse frem til sin død i 1942 - han blev nærmest opfattet som landsfader (7,8)

Hvornår fik vi den første arbejderregering?

Ved valget i 1924 gik Socialdemokratiet frem fra 48 til 55 mandater, og med De Radikales 20 mandater havde de to partier flertal i Folketinget, der dengang bestod af 149 medlemmer.
Stauning dannede en mindretalsregering med De Radikale som faktisk støtteparti, og noget let opgave blev det ikke. I disse år blev grunden lagt til den politiske kutyme, der hedder kompromisets vej. Det var også begrænset, hvad partiet kunne få igennem i sine første to år ved regeringsmagten. Selv om det sammen med de radikale havde flertal i Folketinget, havde Venstre og Højre flertal i Landstinget og kunne derfor bremse regeringens lovgivning.
I 1925 løb man ind i en storkonflikt, der reelt drejede sig om modsætningsforholdet mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. Dette modsætningsforhold var ikke nyt, og det består den dag i dag.
I modsætning til det øvrige arbejdsmarked ville Dansk Arbejdsmands Forbund ikke acceptere arbejdsgivernes udspil og gik i strejke uden opbakning fra De Samvirkende Fagforbund.
Strejken fik lov til at løbe næsten tre måneder og endte med de ufaglærtes nederlag. Konflikten blev et lærestykke i de problemer, der opstår, når et parti både skal tage samfundsmæssige og fagpolitiske hensyn, når det både skal være samfundets og arbejderklassens regering. Konkret førte konflikten til, at DAF frem til 1929 stod uden for DSF (2,7)

Hvem sad i den første arbejderregering?

Det mest påfaldende ved den første arbejderregering er dens manglende rodfæstethed i arbejderklassen. Socialdemokratiet ville tilsyneladende ikke risikere kritik for manglende dygtighed, så bortset statsminister Stauning, der havde en fortid som cigarsorterer, bestod regeringen af veluddannede mennesker, som var blevet egenhændigt udpeget af Stauning.
Ministerlisten så således ud:


  • Statsminister - Thorvald Stauning, partileder.

  • Udenrigsminister - Carl Moltke, greve og diplomat, upartisk.

  • Finansminister - C.V. Bramsnæs, cand. polit., udlært som typograf.

  • Forsvarsminister - Lauritz Rasmussen, redaktør, udlært som typograf.

  • Kirkeminister - Peter Dahl, præst.

  • Undervisningsminister - Nina Bang, historiker, Danmarks første kvindelige minister.

  • Justitsminister - K.K. Steincke, socialøkonom.

  • Indenrigsminister - C.N. Hauge, journalist, udlært som snedker.

  • Minister for offentlige arbejder - J. Friis-Skotte, ansat ved jernbaneetaten.

  • Landbrugsminister - Kristen Bording, gårdejer.

  • Minister for industri, handel og søfart - Thorvald Stauning

  • Socialminister - Frederik Borgbjerg, journalist.
(8)

 

Hvor længe har man fejret 1. maj?

På den stiftende kongres for 2. Internationale i Paris i 1889 besluttede man, at den 1. maj skulle være en international demonstrations- og festdag, hvor arbejdere i alle lande skal stille krav om forbedring af deres sociale og økonomiske levevilkår.
I 1890 fejredes 1. maj for første gang. I København havde politiet forbudt arbejderne at gå i procession gennem gaderne, så man samledes på Fælleden. Til trods for, at mange var blevet stillet en fyreseddel i udsigt, hvis de deltog, samlede demonstrationen 50.000 mennesker. Siden har fagbevægelsen gennem overenskomstforhandlinger fået indført, at de har krav på at have fri 1. maj.
Mødet i København forløb roligt. Den politiske parole var kampen for 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile, en parole, de helt frem til 1920 bliver den vigtigste (9)

Hvor længe har arbejdsmarkedet været reguleret?

I 1896 oprettede arbejdsgiverne Dansk Arbejdsgiverforening, og arbejderne svarede igen ved at oprette De Samvirkende Fagforbund, der i dag hedder LO.
Kun to år efter kom den hidtil største konflikt på arbejdsmarkedet, den såkaldte storlockout, der kom til at vare mere end tre måneder. Konflikten afsluttedes med Septemberforliget, der fastsatte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft. Forliget fastsatte regler for strejker og lockouter og regler for anvendelsen af voldgift.
Septemberforliget kom til at fungere som arbejdsmarkedets grundlov helt frem til 1960, da den blev erstattet af en ny Hovedaftale (10)

Hvornår fik vi ottetimersdagen?

I 1870'erne fandtes der ingen regler for arbejdsdagens længde. Det var almindeligt, at arbejdet startede klokken 6 og sluttede klokken 19 eller 20 med en samlet pause på 2 timer. Bagere, kuske og barberer kunne have op til 16 timers arbejdsdag.
Det var derfor naturligt, at et krav om en arbejdsdag på otte timer blev formuleret meget tidligt, og at det stod højt på arbejdernes ønskeliste.
Først ved overenskomstforhandlingerne i 1919 blev der for alvor taget hul på sagen. Når det dette år kom til realitetsforhandlinger skal det ses på baggrund af, at det var lykkedes arbejderne i en række lande at opnå en otte timers arbejdsdag.
Forhandlingerne mundede ud i en aftale om en reduktion af arbejdstiden til 8½ time, men byggefagene og metalarbejderne afviste aftalen og gik i strejke. Efter en omfattende lockout bøjede arbejdsgiverne sig til sidst, og de otte timer var en realitet (11)

Hvordan har arbejdstiden udviklet sig?

Så sent som i 1936 fik vi den første ferielov, der gav to ugers årlig ferie med løn. Herefter blev kravet en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid til 44 timer.
Men det holdt hårdt. Kravet var på dagsordenen ved overenskomstforhandlingerne i 1956, men forhandlingerne endte med et regeringsindgreb, der ikke opfyldte arbejdernes krav.
Ved forhandlingerne i 1958 opnåede man en reduktion af arbejdsugen fra 48 til 45 timer over de følgende 3 år. Over de følgende 13 år bliver den ugentlige arbejdstid reduceret til 40 timer, og i 1974 var 5 dages ugen med 8 timers daglig arbejdstid en realitet.
I 1985 var kravet om en 35 timers uge på dagsordenen. Forligsmanden udarbejde et mæglingsforslag om glidende reduktion af arbejdstiden med 2½ time, men blev overtrumfet af den borgerlige regerings indgreb. Dette indgreb resulterede i omfattende strejker, og på baggrund af disse accepterede arbejdsgiverne i 1986 en glidende reduktion af arbejdstiden frem til 1991 til 37 timer.
Udviklingen i de senere år har vist, at arbejderne nu hellere vil kæmpe for længere ferie end for kortere arbejdstid (11)

Ferieuger og arbejdstid

Udviklingen i arbejdernes krav på ferieuger med fuld løn fremgår af følgende:

Årlige ferieuger 1920-1998
1920 0,5
1930 1
1936 2
1955 3
1974 4
1981 5
1998 5,6

Udviklingen i arbejdernes ugentlige arbejdstimer fremgår af følgende:

Ugentlig arbejdstid 1911-1991
1911 55
1920 48
1955-61 45
1966 44
1970 41,75
1974 40
1986-91 37


(11)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

1. maj. Leksikon for det 21. århundrede.
1. maj demonstration i 1900. De 3 8-taller symboliserer kampen for 8 timer arbejde, fritid og hvile.

http://www.leksikon.org/images/fagbv10.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bertolt, Oluf En bygning vi rejser. Af Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen. 1954-55. Bind. 1-3.
Den politiske arbejderbevægelses historie i Danmark anskuet ud fra et socialdemokratisk synspunkt. Videreføres i: Krag, J.O.: Kamp og fornyelse.
Dansk arbejderbevægelse Af Jens Engberg et al. 1976. 75 sider.

Seks foredrag med efterfølgende kritik af Jens Otto Krag, Ib Nørlund og Gert Petersen. De seks foredrag er: Jens Engberg: Dansk arbejderbevægelses begyndelse. Einer Friis Pedersen: Fagforeningerne, Septemberforliget og det fagretslige system. Asger Jepsen: Den danske arbejderbevægelses opgangsår - opkomsten af den anden arbejderbevægelse. Jens Christensen: Dansk arbejderbevægelse i l920'erne og 30'erne. Steen Busck: Arbejderbevægelsen 1940-1947. Steen Busck og Asger Jepsen: Arbejderbevægelsen under den kolde krig og højkonjunkturen.

Erichsen, Bjørn Om arbejderbevægelsen. 1977. 224 sider.
En introduktionsbog til dansk arbejderbevægelses historie.
Kampen for en bedre tilværelse Arbejdernes historie i Danmark fra 1800-tallet til 1990. Af Knud Knudsen, Hanne Caspersen og Vagn Oluf Nielsen. 1991. 372 sider.

Beskrivelse af arbejdernes historie set ud fra en materialistisk opfattelse, hvilket vil sige, at de politiske og kulturelle forhold forklares på baggrund af de økonomiske og sociale.

Krag, J.O. Kamp og fornyelse. Af J.O. Krag og K.B. Andersen. 1978. 403 sider.
Fortsættelse af: Bertolt, Oluf: En bygning vi rejser. Socialdemokratiets indsats i dansk politik føres frem til 1971. Videreføres i: Udfordring og omstilling.
Nørlund, Ib Det knager i samfundets fuger og bånd. Bind 1-2. 1972-74.
Rids af dansk arbejderbevægelses udvikling set du fra et kommunistisk syndpunkt.
Udfordring og omstilling Redaktion: Gerd Callesen, Steen Christensen og Henning Grelle. 1996. 558 sider.
Socialdemokratiets historie 1971-1996. Fortsættelse af: Krag, J.O.: Kamp og fornyelse.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
Opslagsværk om venstrefløjen og arbejderbevægelsen. Værket foregiver ikke at være objektivt men tager udgangspunkt i venstrefløjens selvforståelse. Foruden de mange faglige artikler - herunder mere end 500 biografier - findes landefakta med historiske beskrivelser. Værket, der også findes på CD-ROM, opdateres på Internettet.

http://www.leksikon.org/

Kilder

  1. Petersen, Gert: Inden for systemet - og udenfor. 1998. 420 sider.
  2. Kampen for en bedre tilværelse. Af Knud Knudsen, Hanne Caspersen og Vagn Oluf Nielsen. 1991. 372 sider.
  3. Arbejderbevægelsens start. LO. Dansk tekst.
    http://www.pladstilosalle.dk/medloven/arbejderbev/index.html
  4. Gimleprogrammet. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/gimleprogrammet.htm
  5. Principprogram. Socialdemokratiet. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.socialdemokratiet.dk/main/om/princip.shtml
  6. Stauning, Thorvald. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/stauning_thorvald.htm
  7. Socialdemokratiet. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/sd.htm
  8. Dam, Poul: Hvem var minister. Dansk politik gennem snart 150 år. - 3. udgave. 1997. 240 sider.
  9. Fagbevægelsen grundlægges. LO. Dansk tekst.
    http://pladstilosalle.dk/detlange/grundl1/index.html
  10. Septemberforliget. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/septemberforliget.htm
  11. Ottetimersdagen. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst. http://www.leksikon.org/html/dk/ottetimersdagen.htm

Den politiske arbejderbevægelse

"De store er kun store, så længe vi ligger på knæ. Derfor skal vi rejse os og se dem i deres rette perspektiv."
John Max Pedersen, ufaglært arbejder og forfatter, DKU´er, KFML´er(1)

Hvem medtages?

I tidens løb har man oplevet et utal af mere eller mindre bestandige partier og grupperinger på den politiske scene. Nogle af de vigtigste eller nuværende nævnes her ganske kort. Uddybende materiale kan findes via henvisningerne

Socialdemokratiet

Danmarks største og ældste arbejderparti. Partiet fejrer 1871 som sit fødselsår. Det var det år, Louis Pio og Harald Brix udsendte første nummer af ugebladet Socialisten. Det er dette blad, der efter mange navneskift har overlevet son dagbladet Aktuelt. Socialdemokratiet har gennem det 20. århundrede været den vigtigste arkitekt bag velfærdsstatens udvikling og en i forhold til mange andre lande mere lige fordeling af velstandsfremgangen. Men samtidig er den socialisme, der i udgangspunktet var dens formulerede mål rykket stadig længere ud i fremtiden, for nu at være forsvundet helt fra partiets program. Og som partiet selv erkendte i 1970'erne består de sociale og økonomiske kløfter fortsat, og er blevet uddybet siden da. Partiet er blevet et skib, hvor besætningen vil sejle i modsatte retninger, og hvor de fleste har glemt, hvor det overhovedet skal hen.
Partiet har haft regeringsansvaret i mange perioder og leveret statsministrene Th. Stauning, Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, H.C. Hansen, Viggo Kampmann, Jens Otto Krag, Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen.
Partiet har været repræsenteret i Folketinget siden 1884 (2)

Danmarks Kommunistiske Parti, DKP

Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, blev stiftet i 1919, da det socialdemokratiske ungdomsforbund brød med partiet og dannede Venstresocialistisk Parti (VSP). VSP blev medlem af Komintern (KI) og ændrede derfor i 1920 sit navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
DKP opstillede til alle valgene i 20'erne, men opnåede under 0,5% af stemmerne. Partiet led under intern splittelse, og i 1929 greb Komitern ind, og under Aksel Larsens ledelse lykkedes det at få styr på partiet. Ved valget i 1932 fik man 2 mandater i Folketinget.
I løbet af 1930'erne markerede partiet sig som et totalt Sovjet-tro parti, og denne linie blev fastholdt til det sidste. Først da støtten fra Sovjet i 1980'erne blev nedtrappet eller måske helt forsvandt, gik partiet i opløsning.
Under besættelsen spillede kommunisterne en meget aktiv rolle i modstandskampen. Det blev påskønnet af vælgerne, der ved valget i 1945 stemte partiet ind i Folketinget med 18 mandater. Siden kom den Sovjet-tro linie til at koste. Sovjets invasion i Ungarn i 1956 brød danskerne sig ikke om.
Da Aksel Larsen brød med partiet og i 1959 dannede Socialistisk Folkeparti, fulgte vælgerne med. Ved valget i 1960 gled DKP ud af Folketinget. Først med kampen mod EU dukkede partiet igen op på den politiske scene i nogle år.
Med opløsningen af Sovjetunionen gik også DKP i opløsning. Partiet eksisterer stadig indenfor Enhedslisten.
Partiet har været repræsenteret i Folketinget 1932-1960 (ved valget i 1943 var partiet forbudt) og 1973-1981 (3). (3)

Socialistisk Folkeparti, SF

Socialistisk Folkeparti, SF, blev stiftet i 1958 af Aksel Larsen, efter at han var blevet ekskluderet af Danmarks Kommunistiske Parti.
Partiets ideprogram var fra starten marxistisk-revisionistisk Socialistisk Folkeparti har aldrig siddet i regering. Tættest på ministerpladser var partiet i 1966, da SF og Socialdemokratiet tilsammen opnåede absolut flertal i Folketinget (det såkaldte røde kabinet). Selv om partiet valgte ikke at påtage sig regeringsansvar, fik SF dog stor politisk indflydelse. I denne regeringsperiode gennemførtes bl.a. kildeskatten og en moms på 10%.
Med den politiske indflydelse kom også den interne splid. Partiet stemte for første gang for finansloven og hermed også for forsvarsudgifterne, hvilket mange i partiet ikke var begejstret for.
Allerede i 1967 kom det til en sprængning af partiet, idet 6 medlemmer af folketingsgruppen meldte sig ud og dannede Venstresocialisterne.
I 1970'erne var partiet atter præget af intern uro, der handlede om, hvorvidt man skulle føre radikal politik, der ikke i så høj grad sigtede på det parlamentariske samarbejde med andre partier. I 1990'erne har den interne strid først og fremmest drejet sig om holdningen til EU, og partiet har spillet en afgørende rolle i spørgsmålet om de danske forbehold.
Partiet har været repræsenteret i Folketinget siden 1960 (4)

Venstresocialisterne, VS

Venstresocialisterne, VS, blev dannet i 1967, da 6 medlemmer af Socialistisk Folkeparti's folketingsgruppe forlod SF i protest mod den førte politik, der efter venstresocialisternes mening var for midtsøgende.
Partiet tiltrak mange af de unge, der havde en socialistisk, revolutionær og antiautoritær holdning, men også i VS måtte man gennem interne uro. Allerede i 1968 udtrådte 7 medlemmer af forretningsudvalget, og siden led man i perioder af fraktionsmodsætninger.
Partiet har aldrig haft større realpolitisk indflydelse, men flere af partiets folketingsmedlemmer har skabt en betydelig respekt langt ind i de borgerlige rækker. En intern partiregel om, at ingen, der i mere end syv år havde haft valgte tillidsposter, kunne genopstilles, førte til, at disse medlemmer måtte trække sig tilbage. Dette forhold var stærkt medvirkende til partiets hensygnen.
VS blev nedlagt som parti i 1998, og er i dag en organisation, der koncentrerer kræfterne om at udgive tidsskriftet Solidaritet, udbygge den socialistiske information hjemmeside samt at deltage i Enhedslistens politiske arbejde med det sigte at få formuleret en revolutionær socialistisk strategi.
Partiet har været repræsenteret i Folketinget i 1968-1971 og 1975-1990 (5,6)

Kommunistisk Arbejderparti, KAP

Kommunistisk Arbejderparti, KAP, blev stiftet i 1976 som afløser for Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister (KFML), der havde eksisteret siden 1968.
Partiet havde marxismen-leninismen-Mao Zedong-tænkningen som sit ideologiske grundlag, og forbindelser til kommunistpartierne i Kina og Albanien. Sovjetunionen blev karakteriseret som en imperialistisk supermagt der rivaliserede med USA om verdensherredømmet. Dermed blev DKP også defineret som modstander i det fredspolitiske arbejde.
På grund af udviklingen i Kina, måtte man dog allerede i 1980 tage afstand fra nedkæmpelsen af demokratibevægelsen, men man fastholdt Mao's tanker.
Tiden efter blev én lang nedgangsperiode. Selv om KAP forsigtigt forsøgte at placere sig som et demokratisk parti, der i praksis havde begravet den klassiske leninistiske tolkning af protetariatets diktatur og som betragtede det socialistiske samfund som et demokratisk samfund med fuld ytrings- og organisationsfrihed, kunne man ikke løsgøre sig fra den maoistiske etiket, der ikke længere var attraktiv.
Udgav tidsskriftet KT : kommunistisk tidsskrift.
KAP opstillede til valget i 1979, men fik kun 13.000 stemmer. Partiet blev nedlagt i 1994. (7)

Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister, DKP/ML

Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister, DKP/ML blev stiftet i 1978 af to grupperinger, der var blevet ekskluderet fra KAP (Kommunistisk Arbejderparti). Det drejede sig om MLF (Marxistisk-Leninistisk Forbund) og KSML (Kommunistisk Sammenslutning Marxister-Leninister).
Bruddet med KAP fandt sted samtidig med bruddet mellem Kina og Albanien. DKP/ML'ere tog parti for Albanien, og fastholdelsen af den doktrinære Marxisme-Leninisme, mens KAP gjorde den kinesiske 3. verdensteori til sit programmatiske grundlag.
Partiet opstillede til folketingsvalgene i 1984 og 1987, under navnet Marxistisk-Leninistisk Parti, men fik ved begge valg under 1000 stemmer.
Partiet udgiver Dagbladet Arbejderen (8)

Socialistisk Arbejderparti, SAP

Socialistisk Arbejderparti, SAP blev stiftet i 1980 som en videreførelse af Revolutionære Socialisters Forbund. Partiet udgør den danske sektion af Fjerde Internationale, der repræsenterer trotskismen.
SAP's politiske virke er at omstyrte kapitalismen og bane vejen for direkte udøvet arbejdermagt. Efter 1985 ændrede SAP orientering. Fra forsøg på at agitere direkte i arbejderklassens brede lag gik partiet over til en øget fokusering på diskussion og samarbejde med resten af venstrefløjen.
Ved valget i 1988 opstillede SAP uden succes kandidater på VS' liste og i dag er SAP med i Enhedslisten.
I løbet af 1990'erne har SAP bl.a. markeret sig i det antiracistiske arbejde.
SAP udgiver månedsbladet Socialistisk Information (9)

Fælles Kurs

Fælles Kurs blev stiftet i 1986. Partiet har rod i den kommunistiske fraktion, der i årene efter Den Anden Verdenskrig opstod i Sømændenes- og Søfyrbødernes forbund. Fælles Kurs var navnet på det blad, som denne DKP-fraktion udgav.
Fra 1973 og op gennem 1980'erne havde Fælles Kurs listen et flertal i Sømændenes Forbunds bestyrelse, forretningsudvalg og i valg af faglige tillidsposter i Sømændenes Forbund. Listens ledende skikkelse, Preben Møller Hansen, blev som centralkomite- og forretningsudvalgsmedlem ekskluderet af DKP i 1979, og DKP's søafdeling blev nedlagt.
Det førte til dannelsen af Fælles Kurs Klubber bestående af DKP-Søafdelingsmedlemmer samt andre DKP medlemmer, der forlod DKP. Endelig dannede man så i 1986 et egentligt parti.
Partiet opnåede ved valget i 1987 4 mandater, men fornøjelsen blev kort. Allerede året efter kom der atter valg, og partiet gled ud.
Ved folketingsvalget i 1990 forsøgte Fælles Kurs i et taktisk samarbejde med Mogens Glistrup og hans Trivselsparti at komme over spærregrænsen. Det lykkedes ikke, og siden har partiet ikke opstillet (10)

Enhedslisten, De Rød-Grønne

Enhedslisten, De Rød-Grønne, blev dannet i 1989 som et valgsamarbejde mellem VS, DKP og SAP. Senere blev også Kommunistisk Arbejderparti tilsluttet listen.
Uden for Christiansborg har Enhedslisten markeret sig kraftigt i kampagnen mod EU.
Udgiver medlemsbladet Rød-grønne linier.
Enhedslisten har været repræsenteret i Folketinget sider 1994 (11). (11)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

20 års kamp for socialismen Danmarks Kommunistiske Parti ML 1978-98. 1999. 132 sider.
Jubilæumsskrift, der ikke har til formål at skildre DKP/ML's historie. Bogens formål er at gøre selvkritisk status over partiets hidtidige udvikling: Hvad har partiet gjort af godt og skidt? Og hvad har det lært? Dette dokument er derfor i sit udgangspunkt et selvkritisk dokument. - Kan downloades i PDF-format via adressen: http://www.dkp-ml.dk/art/udgiv-37.htm
Dahl, Ernst Venstrefløjens lange march. Politiske strategier på venstrefløjen - DKP, SAP og VS. 1999. 138 sider.
En diskussion af nogle vigtige punkter i programmerne for tre af de partier, der tog initiativet til Enhedslisten.
Finnemann, Niels Ole I Broderskabets Aand. 1985. 445 sider.
En idehistorisk analyse af den socialdemokratiske arbejderbevægelses historie 1871-1977.
Socialisme på dansk SF gennem 25 år. 1984. 215 sider.
Antologi om SF's første 25 år, om partiets ideer, rolle og betydning.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Arbejderpartiet Kommunisterne
Stiftet april 2000. Marxistisk-Leninistisk parti, der hylder den videnskabelige socialisme og hylder tiden fra oktoberrevolutionen til Albaniens fald. Udgiver 14-dages bladet Kommunistisk Politik.

http://www.apk2000.dk/

 
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU Socialdemokratiets ungdomsorganisation.

http://www.socialdemokratiskungdom.dk/

Frit Forum Frit Forum er en forening af socialdemokratiske studerende på de videregående uddannelser. Organisationen er først og fremmest et debatforum, hvor studerende med en fælles interesse for politik og samfundsforhold i almindelighed kan mødes til en diskussion. Udgiver medlemsbladet Frit Forum.

http://www.FritForum.dk/

Internationale Socialister Stiftet i 1984 af medlemmer af Faglig Fællesliste, en fraktion i VS. Dansk afdeling af den trotskistiske IS-tendens. Udgiver månedsavisen Socialistisk Arbejderavis.

http://www.socialister.dk/

Danmarks Kommunistiske Parti. Stiftet 1993 som en fortsættelse af Kommunistisk Forum, en gruppe der dannedes efter den DKP kongres, der reelt ophævede alt hvad der karakteriserer et kommunistisk parti. Udgiver 14-dages bladet Kommunist og det teoretiske tidsskrift Ny Tid.

http://www.dkp.dk/

Modkraft.dk Venstrefløjens portal på nettet. Den dækker økologiske, faglige, anti-racistiske - kort sagt progressive - strømninger i samfundet på Internettet. Nyheder, baggrund, stor linksamling, SMS-tjeneste, nyhedsbrev og søgbar database.

http://www.modkraft.dk

Rød Ungdom Revolutionær ungdomsorganisation, der samler unge til venstre for SFU. Arbejder til daglig bl.a. med en kampagne mod karakter - og eksamenssystemet, kampen mod nazisme, racisme og fremmedhad, for opbygningen af en faglig ungdomsopposition i fagbevægelsen, mod undertrykkelsen af kvinder samt for en udmeldelse af EU og Nato. Udgiver desuden ungdomsbladet "Lige Venstre".

http://www.ru.dk/

Socialistisk Folkepartis Ungdom, SFU Socialistisk Folkepartis ungdomsorganisation.

http://www.sfu.dk/

Kilder

  1. 20 års kamp for socialismen. DKP/ML. Dansk tekst.
    URL: http://www.dkp-ml.dk/art/udgiv-37a.htm
  2. Socialdemokratiet.. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/sd.htm
  3. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/dkp.htm Socialistisk Folkeparti (SF). Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/sf.htm
  4. Venstresocialisterne (VS). Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/vs.htm
  5. Venstresocialisterne er ikke længere et parti. Venstresocialisterne. Dansk tekst.
    URL: http://www.venstresocialisterne.dk/kongres.htm
  6. Kommunistisk Arbejderparti (KAP). Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/kap.htm
  7. Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML). Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/dkpml.htm
  8. Socialistisk Arbejderparti (SAP). Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/sap.htm
  9. Fælles Kurs. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/felles_kurs.htm
  10. Enhedslisten. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/html/dk/enhedslisten.htm

Fagbevægelsen

"Vi har sejret ad helvede til - godt"
Thomas Nielsen i 1982, da han overlod formandsstolen i LO til sin næstformand, Knud Christensen(1)

Hvornår blev fagbevægelsen samlet?

I 1871 oprettedes den danske afdeling af Internationale. Den kom til at hedde Den internationale Arbejderforening, og var på én gang en faglig og en politisk organisering, men efter Slaget på Fælleden året efter blev foreningen forbudt af Højesteret i 1873.
Det første til, at nogle københavnske fagforeningsformænd i 1874 dannede De Frie Fagforeningers Centralbestyrelse, der allerede i 1878 danne Socialdemokratisk Forbund - det parti der i dag er Socialdemokratiet. Hermed var arbejderklassens organisering i en samlet faglig og politisk organisation næsten fra starten opgivet.
Tiden var præget af utallige arbejdskampe, og de lokale fagforeninger begyndt at slå sig sammen geografisk som lokale fællesorganisationer og landsdækkende som fagforbund. De lokale fællesorganisationer fungerede som fælles strejkekasser, der kunne organisere økonomisk strejkestøtte på tværs af faggrænser og fagforeninger. I august 1886 dannedes De samvirkende Fagforeninger i København, der kom til at fungere som forløber for De samvirkende Fagforbund, DsF, der blev dannet i 1898. Dette forbund skiftede i 1967 navn til Landsorganisationen i Danmark, LO (2)

Hvilken rolle kom LO til at spille?

Som en konsekvens af Septemberforliget blev der i 1908-10 fastlagt regler for, hvorledes uenigheder om fortolkning af overenskomster og aftaler skulle behandles ved faglig voldgift, og for hvorledes påståede brud på overenskomsten skulle behandles i en permanent statslig arbejdsret. Hermed blev der skabt en generel fredspligt for arbejdsmarkedets parter, som fik afgørende betydning for den senere udvikling på arbejdsmarkedet.
Fredspligten betød, at det blev overenskomststridigt for arbejdere at iværksætte kampskridt på andre tidspunkter end ved fornyelse af overenskomsterne. Valgte arbejderne alligevel at strejke eller andre kollektive kampskridt, kunne de idømmes bøder i Arbejdsretten.
LO's historie er dybt præget af rollen som hovedorganisation med ansvar for den praktiske sikring af denne fredspligt. Sammen med de ansvarlige overenskomstparter har LO's ledelse gennem årene haft et aktivt ansvar for at sikre rolige og stabile forhold på arbejdsmarkedet. Denne rolle har gentagne gange bragt LO-ledelsen i et modsætningsforhold til større og mindre grupper af arbejdere, der ønskede at bruge kollektive kampskridt mod arbejdsgivere og politikere (2)

Hvad er LO's rolle i dag?

LO arbejder i dag ud fra de samme grundlæggende ideer, som da forbundet blev til. I det moderne velfærdssamfund er opgaven at udvikle fagbevægelsen og dermed beskytte medlemmernes kollektive og individuelle rettigheder på arbejdspladsen.
Samtidig bidrager LO med politiske ideer og visioner. LO er repræsenteret i mange forskellige politiske udvalg og råd, hvor man søger at sætte fagbevægelsens fingeraftryk på lovforslag og beslutninger, der har afgørende betydning for, hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet skal indrettes.
Når Arbejdsministeriet skal udforme en ny reform for arbejdsmarkedet, afholdes trepartsforhandlinger med regering, arbejdsgiverorganisationer og LO.
Ligeledes deltager LO i indledende høringer, hvor man kommenterer nye lovforslag over for embedsmænd og politikere (3,4,5)

Hvem repræsenterer LO?

LO repræsenterer de lønmodtagere, der er organiseret i de tilsluttede 20 medlemsforbund og 7 karteller.
Det drejer sig om følgende medlemsforbund:

Dansk Artist Forbund
Dansk Artist Forbund organiserer dansere og artister.
Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark
Forbundet har ca. 10.000 medlemmer, hvor af 2/3 er under 30 år. Blandt medlemmerne er ca. 400 skorstensfejere. Der er næsten ingen kvinder i branchen.
Dansk El-Forbund
Forbundet har ca. 25.500 medlemmer. Gennemsnitsalderen er omkring de 30 år.
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund har ca. 5000 medlemmer.
Dansk Service og Funktionærforbund
Forbundet har ca. 21.000 medlemmer, der hovedsagligt er vagtfolk og viceværter.
Dansk Jernbaneforbund
Dansk Jernbaneforbund har ca. 7000 medlemmer indenfor bane- og togpersonale.
Dansk Metalarbejderforbund
Dansk Metalarbejderforbund blev stiftet 1888 under navnet Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. I dag har de ca. 117.000 medlemmer.
Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA
FOA er Danmarks 3. største fagforbund med ca. 183.000 medlemmer. Medlemmerne er kommunalt og amtskommunalt ansat, eller ansat med tilsvarende arbejds- og servicefunktioner på det private arbejdsmarked.
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, TIB
Det landsdækkende fagforbund for en række faggrupper inden for byggeriet og træ- og møbelindustrien. Organiserer godt 68.000 snedkere, tømrere, gulvlæggere, træindustriarbejdere, savværksarbejdere, glarmestre m.fl.
Fagligt Fælles Forbund, 3F
Forbundet blev stiftet d 1. januar 2005 ved en fusion af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund Fagligt Fælles Forbund er Danmarks største fagforbund. 1. juli 2006 blev Restaurations Branchens Forbund (RBF) sammenlagt med 3F. Det har i 2008 ca. 356.000 medlemmer, og er derfor Danmarks største fagforbund.
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK
Danmarks største fagforbund med mere end 350.000 medlemmer. 75% af disse er kvinder. HK organiserer funktionærer i butikker og på kontorer i private virksomheder og kontorfunktionærer i stat, amter og kommuner. Andre medlemsgrupper er blandt andre laboranter, lægesekretærer, klinikassistenter, handelsrejsende, edb-ansatte, advokatsekretærer, merkonomer, korrespondenter samt HG- og HHX-elever.
Hærens Konstabel- og Korporalforening
Hærens Konstabel- og Korporalforening har ca. 4300 medlemmer, der alle arbejder som professionelle i hæren.
Kvindeligt Arbejderforbund
Kvindeligt Arbejderforbund er det eneste fagforbund i verden, der udelukkende organiserer kvinder. Deres medlemmer er godt 90.000 kvinder, der arbejder i mange forskellige brancher i både den private og offentlige sektor: I rengørings- og servicebranchen, i jern- og plastindustrien, i fisk- og fjerkræindustrien, på vaskerier og som omsorgsmedhjælpere.
Malerforbundet i Danmark
Malerforbundet har ca. 10.600 medlemmer. Det er flest mænd, men flere og flere kvinder bliver malere.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF
Forbundet har ca. 41.000 medlemmer, der er beskæftiget i fødevare- og næringsindustri: slagtere, mejerister, bagere, møllere, tobaksarbejdere samt sukker- og chokoladearbejdere.
Restaurations Branchens Forbund, RBF
Forbundet organiserer alle, der arbejder inden for hotel-, rastaurations-, catering- og turistsektoren. RBF har ca. 24.500 medlemmer, hvoraf 64% er kvinder, 20% har anden etnisk baggrund end dansk, 43% er under 30 år og 6,5% er elever.
Socialpædagogernes Landsforbund
Socialpædagogernes Landsforbund har ca. 22.500 medlemmer.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD
Specialarbejderforbundet er med sine ca. 327.000 medlemmer det næststørste forbund i LO. SiD består af en meget broget skare, og man møder specialarbejdere overalt i samfundet. Det er en specialarbejder, der kører ambulancen, når man skal på sygehuset, eller bussen, når du skal på arbejde. Det er også specialarbejdere, der deler posten ud, producerer medicin, passer skovene, bygger huse - eller broerne over Storebælt eller Øresund. SiD er også blandt de ældste organisationer med rødder, der rækker mere end 100 år tilbage.
Teknisk Landsforbund
Forbundet har ca. 33.000 medlemmer.
Telekommunikationsforbundet
Telekommunikationsforbundet har omkring 12.000 medlemmer (6).

Hvilke karteller repræsenterer LO?

De syv karteller, som LO repræsenterer er:

Bygge- Anlægs og Trækartellet, BAT
Bygge- Anlægs og Trækartellet er en faglig samarbejdsorganisation for 7 LO-forbund og blev etableret den 1.okt 1990. BAT er et af 4 karteller på det private arbejdsmarked. Der er 160.000 fagligt organiserede erhvervsaktive medlemmer. BAT koordinerer og repræsenterer medlemsforbundenes interesser nationalt og internationalt på aftalte faglige områder.
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri)
CO-Industri er et kartel, der har 11 fagforbund som medlemmer. De 11 medlemsforbund er i alt tilmeldt med lidt over 330.000 medlemmer. CO-industri dækker hermed langt hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark. Varetagelsen af overenskomsterne udgør rygraden i COs virke.
Grafisk Industri- og Medie Kartel
Kartellet har ca. 30.000 medlemmer.
Ofentlige Ansattes Organisationer, OAO
Denne organisation er en sammenlægning af Det kommunale kartel, DKK og Statsansattes kartel. DKK var interesseorganisation for de 14 LO-forbund, der havde medlemmer ansat i amter og kommuner. DKK repræsenterede mere end 400.000 lønmodtagere, svarende til næsten 2/3 af alle kommunalt ansatte. Det Kommunale Kartel er det største kartel på LO-området. Statsansattes Kartel omfattede 40 forbund og foreninger med tilsammen ca. 132.000 medlemmer spændende fra HK/STAT med omkring 40.000 til foreninger med færre end 100 medlemmer. Omkring halvdelen af medlemmerne var ansat på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår, den anden halvdel på overenskomstvilkår.
Transport- og Servicekartellet
Kartellet er det fælles tværfaglige samarbejdsorgan for følgende forbund: Dansk Artist Forbund, DanskEl-forbund, Dansk Frisør og Kosmetik Forbund, Dansk Funktionær Forbund, Dansk Metal, Forbundet af Offentlige Ansatte, HK/Service, Kvindeligt Arbejder Forbund i Danmark, RestaurationsBranchens Forbund og Dansk Jernbaneforbund.
(7)

Hvordan er LO opbygget?

LO's opbygning består af fire dele:

  • Kongressen
  • Hovedbestyrelsen
  • Forretningsudvalget
  • Politisk ledelse
(3)

 

Hvordan fungerer kongressen?

Kongressen er LO's højeste myndighed i LO. Den samles hvert fjerde år, og her mødes 800 delegerede, som består af:

  • Repræsentanter fra medlemsforbundene
  • Repræsentanter fra de lokale LO-amter
  • LO's forretningsudvalg (FU) og valgte sekretærer

Kongressen gør status over arbejdet og resultaterne i den forløbne periode og vedtager også en handlingsplan for LO, der gælder indtil næste kongres.

På kongressen tager de delegerede også stilling til forslag om ændringer i LO's love. LO's ledelse og forretningsudvalg vælges på kongressen. Forbund, forretningsudvalg og hovedbestyrelse kan stille forslag til kongressen (8)

 

Hvordan fungerer hovedbestyrelsen?

Den øverste myndighed mellem kongresserne er hovedbestyrelsen. Den holder møde mindst fire gange om året. Alle medlemsforbund er repræsenteret i hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen består af ca. 50 medlemmer fra LO's medlemsforbund og LO's forretningsudvalg samt to kongresvalgte sekretærer, der ikke er medlem af forretningsudvalget. Karteller kan deltage som observatører.
Hovedbestyrelsen ajourfører opgaver og mål i årene mellem kongresserne. På møderne tager LO's hovedbestyrelse stilling til generelle faglige og politiske spørgsmål og overordnede spørgsmål om økonomi og budget (9)

Hvordan fungerer forretningsudvalget?

Forretningsudvalget er den øverste myndighed mellem møderne i hovedbestyrelsen.
Forretningsudvalget vælges på kongressen og består af 15 medlemmer. Forretningsudvalget består af:

  • LO's formand
  • LO's næstformand
  • To LO-sekretærer
  • 11 medlemmer fra forskellige forbund
De valgte sekretærer, der ikke er medlem af FU, deltager også i møderne. FU kan beslutte, at formænd fra de karteller, der er anerkendt af FU, men som ikke er medlem af FU, kan deltage i møderne (10)

 

Hvordan fungerer den politiske ledelse?

Den daglige ledelse står for LO's daglige administration og er ansvarlig for regnskabsføringen i overensstemmelse med de anvisninger, som forretningsudvalget, hovedbestyrelsen og kongressen har angivet.
Den daglige ledelse består af:

  • LO's formand
  • LO's næstformand
  • De fire kongresvalgte sekretærer
(11)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Arbejdsmandens historie i 100 år Specialarbejderforbundet i Danmark, 1982-87. Bind 1-5.
SiD's serie om uden ufaglærte arbejders historie bygger på et stort nyindsamlet erindringsmateriale. Serien består af følgende bind: Burchardt, Jørgen: Fabrik, 1982. 112 sider. - Andresen, Carl Erik: Bygge og anlæg. 1984. 125 sider. - Uhd Jepsen, Asger: Transport. 1985. 131 sider. - Grelle, Henning: Gartneri, land- og skovbrug. 133 sider. 1986. - Viljen til forandring. Redaktion: Henning Grelle og Asger Uhd Jepsen. 1987. 173 sider.
Ibsen, Flemming: Fagbevægelse og stat. Af Flemming Ibsen og Henning Jørgensen. 1979. bind 1-2.
Værker fokuserer på forholdet mellem fagbevægelse og parti.
Kampens gang Redaktion: Ib Koch-Olsen. 1973. 528 sider.
Jubilæumsskrift i anledning af LO's 75 års jubilæum.
Under Samvirkets Flag 1948. 573 sider.
Jubilæumsskrift i anledning af De Samvirkende Fagforbunds 50 års jubilæum.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

LO. Landsorganisationen i Danmark. dansk tekst.
Omfattende hjemmeside med bl.a. fagpolitiske nyheder, omfattende orientering om LO og fagbevægelsens historie. Mulighed for at bestille publikationer.

http://www.lo.dk/

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Arbejderbevægelsen' bibliotek.dk

Kilder

  1. Thomas Nielsen. LO. Dansk tekst.
    http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/persongalleri/29.html
  2. Landsorganisationen (LO). Leksikon for det 21.
    århundrede. Dansk tekst. http://www.leksikon.org/html/dk/lo-dk.htm
  3. En organisation i bevægelse. 2000. 32 sider.
  4. LO formulerer visioner. LO. Dansk tekst.
    http://www.lo.dk/view.asp?documentID=263
  5. Nøgleordet er indflydelse. LO. Dansk tekst.
    http://www.lo.dk/view.asp?documentID=262
  6. Forbundsadresser. LO. Dansk tekst.
    http://www.lo.dk/view.asp?documentID=47 LO. Dansk tekst.
  7. Karteladresser. LO. Dansk tekst.
    http://www.lo.dk/view.asp?documentID=769
  8. Kongressen. LO. Dansk tekst.
    http://www.lo.dk/view.asp?categoryID=164
  9. Hovedbestyrelsen. LO. Dansk tekst.
    http://www.lo.dk/view.asp?documentID=625
  10. Forretningsudvalget (FU). LO. Dansk tekst.
    URL. http://www.lo.dk/view.asp?documentID=626
  11. Politisk ledelse. LO. Dansk tekst.
    URL: http://www.lo.dk/view.asp?documentID=627