Hvornår blev Apple grundlagt
Apple blev grundlagt i 1976 af de to skolekammerater Steve Paul Jobs og Steve Wozniak, da de i Jobs' forældres kælder i Santa Clara, Californien, udviklede prototypen Apple I. Jobs havde en fortid som tekniker i computerspilfirmaet Atari, mens Wozniak arbejdede i it-virksomheden Hewlett Packard, der på daværende tidspunkt udviklede lommeregnere.
Apple var dog på ingen måde de første på markedet: Hewlett Packard havde allerede i 1968 udsendt modellen 9100A, som de kaldte en regnemaskine, men som reelt var en tidlig computer. I 1973 havde den franske virksomhed R2E udsendt Micral, og amerikanske Xerox havde samme år skabt Alto, der dog ikke blev solgt kommercielt, men primært anvendt ved forskningscentre og universiteter. I 1974 kom SCELBI og i 1975 MITS’ Altair 8800. Markedet for disse maskiner begrænsede sig dog primært til forskere og en lille gruppe af elektronikentusiaster.
Hvad er historien bag navnet Apple?
I 1976 arbejdede Steve Jobs på en gård i Oregon, og det inspirerede ham til at give virksomheden navnet Apple (“æble”) – ifølge medstifteren Steve Wozniak. Wozniak var fra begyndelsen bekymret for ophavsretsproblemer, og Apple har heller ikke undgået problemer: Mellem 1978 og 2006 var der en række retssager om retten til navnet mellem computerfirmaet Apple.Inc og Apple Corps, der er en medievirksomhed stiftet af bandet The Beatles i 1967. Retssagen blev afgjort til Apple Inc.'s fordel i 2006, og de to stridende virksomheder offentliggjorde et endeligt forlig i 2007.
Den første Macintosh (1984) fik sit navn fra æblesorten Macintosh, som var designchef Jef Raskins yndlingsæble. Navnet lå dog for tæt på firmaet McIntosh, der producerer lydudstyr, og det endte med, at Steve Jobs fik gennemtrumfet, at Apple simpelthen købte ophavsretten til navnet.
Hvad er Apple I?
Apple I var den første computer, som Steve Jobs og Steve Wozniak udviklede, en såkaldt prototype. Modellen var håndbygget og havde en processor på 1 MHz og en standardhukommelse på 4 KB, som kunne udvides til 8 KB eller 48 KB ved hjælp af udvidelseskort (til sammenligning har en computer i dag en standardhukommelse på cirka 8 GB og også en langt kraftigere processor). Den blev præsenteret på et træf for computerentusiaster, The Homebrew Computer Club, i april 1976, hvor en lokal forhandler så prototypen og bestilte 100 eksemplarer under forudsætning af, at Jobs og Wozniak selv fabrikerede computerne. Over en periode på 10 måneder blev der solgt omkring 200 eksemplarer af Apple I til en stykpris på 666,66 amerikanske dollar (dengang svarende til cirka 4.000 danske kroner).
Hvad er Apple II?
I 1977 blev virksomheden omdannet til aktieselskab under navnet Apple Computer Inc. Samme år kom opfølgeren Apple II – en af de første computere, der var rettet mod almindelige brugere. Den første Apple-maskine var blot ”indmad”; prototypen havde ligefrem trækabinet og køberne skulle selv levere et kabinet, hvis de ville have Jobs og Wozniak til at samle en Apple I til dem. Apple II var derimod blevet underkastet designeren Jerry Manock, der skabte et blødt og behageligt plastickabinet med runde hjørner og afdæmpede farver. Jobs var blevet inspireret af Cuisinart, der i begyndelsen af 1970’erne havde introduceret amerikanerne for foodprocessoren. Designet skulle være futuristisk, men venligt, ligesom et elektrisk husholdningsapparat. Ifølge artiklen ”Apple II Forever: a 35th Anniversary Tribute to Apples First Iconic Product” i TIME Magazine (se kilder) blev modellen introduceret på West Coast Computer Faire i april 1977, en begivenhed, der var med til at indvarsle pc-industriens fødsel.
Apple II solgte indledningsvis ganske pænt, men det var først, da et par Harvard-studerende programmerede verdens første elektroniske regneark, VisiCalc, at salget for alvor tog fart. Virksomheder investerede solidt i Apple-computere med VisiCalc, og salget steg fra 770.000 dollars i 1977 til 49 millioner dollars i 1979. VisiCalc er blevet betegnet som verdens første ”killer app”: et stykke software, der garanterer en bestemt platforms succes, for eksempel Windows Office-pakke, Xbox-spillet Halo eller i senere Apple-historie, musikprogrammet iTunes.
Apple II var med andre ord en bragende succes, og den var en af pionererne på det helt nye marked for personlige computere. De største konkurrenter var Tandy Corporations TRS-80 og Commodore PET, mens IBM ventede lige rundt om hjørnet med IBM 5150, der hurtigt blev industriens standardmodel.
Hvad er Apple III?
I slutningen af 1970'erne arbejdede Apple på to nye projekter, Lisa og Macintosh, men i et forsøg på at holde konkurrenterne stangen, udsendte man i hast Apple III i 1980. Dette blev ledsaget af et større mediestunt, herunder en lanceringsfest, hvor Apples medarbejdere fik Disneyland for sig selv i en hel dag, underholdt af tidens populære bands.
I 1980 blev Apple også børsnoteret. Indtil da havde virksomhedens aktier været forbeholdt de ansatte, men da de blev udbudt offentligt, strømmede pengene ind i en grad, der ikke var set siden børsnoteringen af Ford i 1956. Øjeblikkeligt gjorde det omkring 300 personer til millionærer, hvilket intet andet firma i verdenshistorien havde præsteret.
Dette kunne dog ikke dække over, at Apple III var et flop. Maskinen havde et glimrende styresystem og, som noget helt nyt, et indbygget diskettedrev. Til gengæld var Apple III – med en introduktionspris på 7.800 dollars – voldsomt dyr sammenlignet med andre modeller. Men det var ikke det værste: I et forsøg på at imødegå et endnu ikke offentliggjort strålingsregulativ var Apple III udstyret med et aluminiumskarosseri indenunder plastickabinettet. Oven i købet havde Steve Jobs – i et forsøg på at gøre Apple III så lydløs som muligt – insisteret på, at modellen ikke skulle have nogen blæser. Ifølge en artiklen ”The Ill-Fated Apple III” på Low End Mac (se kilder) medførte den manglende blæser, at aluminiumspladen fungerede som en varmeplade. Maskinen blev ganske simpelt så varm, at nogle af computerens chips udvidede sig og rev sig løs. Apples råd til brugerne var, at de skulle løfte maskinen nogle centimer over bordpladen og lade den falde, sådan at chipsene faldt på plads.
Apple forsøgte at forbedre konstruktionen, men det ændrede ikke ved det grundlæggende problem. Som designeren Randy Wiggington beskrev det ifølge artiklen "The Ill-fated Apple III" fra the Low End Mac (se kilder): ”[Apple III] var designet af et udvalg. Alle havde idéer om, hvad III’eren skulle kunne… og de blev alle sammen implementeret” (egen oversættelse). Med andre ord handlede Apple III's problem i sidste ende om, at for mange kokke havde fordærvet maden. Den lektie blev en af de vigtigste, Jobs tog med sig videre i Apples udvikling.
Hvad er Apple Lisa?
Sideløbende med udviklingen af Apple III arbejdede virksomheden på to nye produkter: prestigeprojektet Apple Lisa, som Jobs stod i spidsen for, samt en model, der var udset til at konkurrere på det voksende marked af spillekonsoller, og som senere skulle få navnet Macintosh, ledet af datalogen Jef Raskin.
Jobs var ikke tilfreds med de første prototyper af Apple Lisa, og Raskin blev sat til at hjælpe med udviklingen. Raskin havde på dette tidspunkt været på besøg hos Palo Alto Research Center (PARC), en selvstændig forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for teknologi, som Xerox havde oprettet i 1970. Han foreslog Jobs, at de tog designholdet bag Lisa med på en rundvisning i PARC, men Jobs, der ikke brød sig om Raskin, afslog. Efter Raskin fik en fælles ven til at foreslå det, indvilligede Jobs. Han var så imponeret over det, han så, at han tilbød Xerox 1 million dollars i Apple-aktieoptioner, forud for virksomhedens børsnotering, mod to guidede ture i PARC’s teknologiafdeling.
Raskin og Jobs var ikke de eneste, der var imponeret over PARC’s teknologiske landvindinger. Under de guidede ture så Lisa-designteamet med ærefrygt på den grafiske brugerflade, hvor brugeren kunne manøvrere mellem forskellige ikoner ved hjælp af en mus, frem for kommandokoder på tastaturet. Altoen, der var udviklet hos PARC, havde disse funktioner og egenskaber, men den var aldrig tænkt som kommercielt produkt og blev primært anvendt i forskningssammenhænge. Jobs besluttede sig, at Apple Lisa skulle være Alto ”for folket”. Lisa blev lanceret i 1983 til stor begejstring, men viste sig dog ikke at leve op til forventningerne, da det viste sig, at modellen langt hen ad vejen lignede Xerox's Star 8010, blot til en langt højere pris.
Hvad er Macintosh?
I løbet af Lisa-projektet var Steve Jobs blevet overflyttet til Macintosh-projektet. Han var opsat på at overføre sine tidligere forventninger til Lisa-projektet til udviklingen af Macintosh. Han gennemtrumfede blandt andet implementeringen af en kraftig processor – den samme, som var blevet anvendt i Lisa. Raskin brød sig ikke om ændringerne og endnu mindre om Jobs' til tider tyranniske fremfærd og forlod projektet. Jobs blev projektets enehersker (klog af skade fra samarbejdsfiaskoen Apple III), og designteamet måtte vænne sig til hans meget høje krav.
I 1984, to år efter den forventede lanceringsdato, var Apple Macintosh klar. Maskinen, der oprindelig var tænkt som et alternativ til en spillekonsol til en pris på mellem 500 og 1.000 dollars, kostede nu 1.995 dollars. Yderligere fik John Sculley, Apples administrerende direktør, der netop var blevet headhuntet fra Pepsi, gennemtrumfet en storstilet reklamekampagne, og prisen endte på 2.495 dollars.
Apple hyrede filminstruktøren Ridley Scott – der to år tidligere havde haft succes med den dystopiske kultklassiker ”Blade Runner” – til at instruere en tv-reklame. Reklamen var inspireret af George Orwells science fiction-roman ”1984”, der skildrer en fremtid, hvor mennesket er underlagt en enehersker ved navn ”Big Brother”. I Macintosh-reklamen (se kilder) skildres en unavngiven heltinde, der iført orange shorts og hvid undertrøje, med en kubistisk tegning af Macintosh’en og en lægtehammer i hænderne, jagtes af en gruppe kampklædte betjente. Heltinden løber ind i en sal, hvor en gruppe grå mennesker i ens uniformer marcherer i takt. De stirrer med tomme blikke op mod en storskærm, hvorpå ”Big Brother” taler om teknologiens enhed og kampen mod fjenden, og heltindens farverige fremtoning står i stærk kontrast til den grå masse. Hun stopper op og svinger hammeren op mod skærmen, som splintres.
”1984-reklamen” blev vist under den amerikanske sportsbegivenhed Super Bowl, den dyreste reklameplads i verden. På trods af de høje omkostninger var reklamen en god forretning. Den blev set som en kamp mod konformitet og for originalitet (samt en skjult kritik af IBM, der allerede på dette tidspunkt sad på en betydelig markedsandel) og vist i diverse nyhedsprogrammer. Reklamebureauet Chiat/Day, der stod bag reklamen, havde, uden at vide det, opfundet ”eventmarketing”, mener kommunikationslektor ved Georgia State University Ted Friedman (se kilder). Eventmarketing er, når en reklame har en gennemslagskraft, der rækker ud over sin egen ramme og er med til at etablere produktet som fænomen eller kulturelt objekt, for eksempel virale film.
Hvilken betydning fik Macintosh for Apple?
Selvom Macintosh'en på ingen måde blev den bedst sælgende Apple-model, så var den med til at etablere virksomhedens identitet eller ”brand”: Den positionerede Apple som et symbol på oprør, nytænkning, kreativitet og frihedstrang – symbolværdier, som virksomheden har kæmpet for at opretholde frem til i dag og symbolværdier, som dengang blev opfattet som en skjult kritik af IBM's store markedsandele. Dette blev også konceptualiseret i Apples slogan fra 1997, ”Think different”, som man så som et modsvar til IBM's slogan ”Think”. Ironisk er det, at det i dag er Apple, der sidder på store dele af markedet.
Lanceringen af Macintosh blev desuden ledsaget af omfattende reklamemateriale, herunder en 18-siders brochure, der udkom sammen med en række magasiner, ligesom Apple købte den samlede reklameplads i november-udgaven af magasinet Newsweek 1984. Endelig blev Macintosh'en præsenteret af Jobs selv, i hans første offentlige præsentationstale, som siden blev en obligatorisk del af enhver Apple-lancering.