Amsterdam-traktaten

Artikel type
faktalink
bibliotekar Karen Margrethe Stevns, Lyngby-Tårbæk Kommunes Biblioteker. 1998
Main image
Duelmøde mellem SF’s Holger K. Nielsen og Venstres Uffe Ellemann-Jensen om Amsterdam-traktaten. 16. februar 1998.
Duelmøde mellem SF’s Holger K. Nielsen og Venstres Uffe Ellemann-Jensen om Amsterdam-traktaten. 16. februar 1998.
Foto: Scanpix

Maastricht-Traktaten fastslog, at en regeringskonference skulle indkaldes i 1996 for at løse spørgsmål om bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, energipolitik, turisme, Europa-Parlamentets beføjelser og civilbeskyttelse. Baggrunden for konferencen var også de politiske omvæltninger i Central- og Østeuropa og ønsket om et stabilt, fredeligt og velstående Europa, hvor EU's velstand hurtigt spredtes til Central- og Østeuropa.
Regeringskonferencen startede den 29. marts 1996 i Torino og sluttede den 17. juni 1997 i Amsterdam med en ny traktat.

Introduktion til Amsterdam-traktaten

Efter 50 års fred i Vesteuropa forholder den nye Amsterdam-traktat sig til det, der optager os i dag. De udfordringer - men også de uligheder - der ligger foran os, er mange og store. For første gang i over 500 år har vi nemlig mulighed for at samle hele det europæiske kontinent gennem udvidelse af EU. Men før EU kunne udvides mod øst og mod syd, har det været nødvendigt at give EU en ny identitet. Det er sket med
Amsterdam-traktaten
Jacques Santer, formand for Europa-Kommissionen

Hvornår skal danskerne stemme om Amsterdam-traktaten?

Dette FaktaLink er ajourført i august 2001 med FaktaLinket om Nice-traktaten.

Den 28. maj 1998 skal danskerne til folkeafstemning om Amsterdam-traktaten. Med den sene dato ønsker regeringen at afvente udfaldet af grundlovssagen i Højesteret.
Inden da skal Folketinget tage stilling til traktatændringerne. De er for tiden til behandling i Folketinget med "Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (2)

Hvad er baggrunden for Amsterdam-traktaten?

Maastricht-Traktaten fastslog, at en regeringskonference skulle indkaldes i 1996 for at løse spørgsmål om bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, energipolitik, turisme, Europa-Parlamentets beføjelser og civilbeskyttelse. Baggrunden for konferencen var også de politiske omvæltninger i Central- og Østeuropa og ønsket om et stabilt, fredeligt og velstående Europa, hvor EU's velstand hurtigt spredtes til Central- og Østeuropa.
Regeringskonferencen startede den 29. marts 1996 i Torino og sluttede den 17. juni 1997 i Amsterdam med en ny traktat (3)

Hvad er beslutningsforløbet i EU?

Amsterdam-traktaten blev vedtaget af de 15 EU-lande på Det Europæiske Råds møde den 17. juni 1997. Traktaten blev underskrevet den 2. oktober 1997 af EU-landenes stats- og regeringschefer.
For at traktaten kan træde i kraft, skal den ratificeres i de enkelte EU-lande. Kun hvis alle medlemslandene ratificerer traktaten, kan den træde i kraft. Det vil den gøre den første dag i den anden måned, der følger, efter at den sidste af de underskrivende stater har deponeret sit ratifikationsinstrument.
Formentlig bliver det kun i Danmark og Irland, der holdes folkeafstemning. I de øvrige lande vil godkendelsen finde sted i de nationale parlamenter (2,3)

Hvornår har regeringskonferencen været behandlet i Folketinget?

Under "forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren om status for forberedelserne til EU's kommende regeringskonference" (F21) af 12. december 1995 vedtog Folketinget en motiveret dagsorden om regeringens forhandlingsgrundlag. Samme dagsorden omtaler også overholdelsen af de danske forbehold og en løbende orientering af Folketinget og befolkningen om forhandlingerne.
Dagsordenen blev vedtaget med 112 stemmer (Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og CD) mod 10 (Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti). 10 (SF) undlod at stemme. Regeringskonferencen er blevet behandlet i en række redegørelser og forespøgselsdebatter i Folketinget (4)

Hvad var de danske mærkesager under regeringskonferencen?

Danmark fremlagde til regeringskonferencen i alt seks forslag til traktatændringer. Hovedområderne var:

  • Beskæftigelse.
  • Miljø.
  • Åbenhed.
  • Bekæmpelse af svig.
  • Forbrugerpolitik.
  • Nærhed og nationale parlamenter (5)

Hvad indeholder Amsterdam-traktaten?

Amsterdam-traktaten består af ændringer vedrørende:

  • Retlige og indre anliggender, f.eks. flygtningepolitik og kriminalitetsbekæmpelse.
  • De "borgernære emner", dvs. beskæftigelse, miljø, åbenhed, nærhed, bekæmpelse af svig, forbrugerbeskyttelse, grundlæggende rettigheder samt ligestilling.
  • Forholdet til omverdenen, dvs. fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ekstern handelspolitik.
  • Ændring af EU's institutioner.
  • Fleksibilitet, dvs. tættere samarbejde.

Parallelt med regeringskonferencen har man søgt at forenkle traktaterne, bl.a. er forældede bestemmelser blevet slettet (2). De nye bestemmelser er indsat i selve traktaten og i en række protokoller og bilag til traktaten. Hertil kommer en række erklæringer til konferencens slutakt.
En protokol har samme juridiske gyldighed som traktaten og er derfor også til afstemning. En erklæring har ikke selvstændig juridisk status (6).

Ændrer Amsterdam-traktaten de danske forbehold?

De fire danske forbehold, som blev opnået med Edingburgh-aftalen i 1992, er skrevet ind i en protokol til Amsterdam-traktaten. De vil kun kunne ophæves ved endnu en ny folkeafstemning. De fire forbehold er:

  1. Danmark deltager ikke i ØMU's tredje fase. Amsterdam-traktaten omhandler ikke ØMU, og derfor ændres denne undtagelse ikke.  
  2. Danmark deltager ikke i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner i Unionen med virkning på forsvarsområdet.
    Amsterdam-traktaten indleder et tættere samarbejde med WEU. Danmarks forbehold er skrevet ind i en protokol til Amsterdam-traktaten.  
  3. Danmark deltager fuldt ud i mellemstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Gøres området overstatsligt, deltager Danmark ikke.
    Amsterdam-traktaten overfører en del af området fra den mellemstatslige søjle 3 til den overstatslige søjle 1. Danmarks forbehold er skrevet ind i en protokol til Amsterdam-traktaten.  
  4. Dansk statsborgerskab skal ikke erstattes af et unionsborgerskab.
    I Amsterdam-traktaten står nu, at "Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette" (7)

Tilhængerne er tilfredse med, at forbeholdene står ved magt.

Modstanderne mener dog ikke, at forbeholdene holder i praksis. Danmark kan ikke deltage i og påvirke beslutningerne på de berørte områder, men vil se sig presset til at efterleve de andres beslutninger.

Man mistænker også regeringen for at se på forbeholdene som besværlige formaliteter og for at ville slippe af med dem, så snart Amsterdam-traktaten måtte være godtaget af vælgerne (8)..

Hvad står EU's søjler for?

Med Maastricht-Traktaten indførtes i EU-samarbejdet tre søjler med en "overligger" og en "underligger". En væsentlig del af Amsterdam-traktaten omhandler flytning af emneområder fra søjle 3 til søjle 1. Overliggeren rummer de fælles indledende bestemmelser om EU's mål og principper.

  • Søjle 1
    Det Europæiske Fællesskab. Her ligger det økonomiske samarbejde bl.a. det indre marked, handels- og landbrugspolitikken.
    Samarbejdet er overstatsligt, hvor medlemsstaterne har overladt beføjelser til EU-myndighederne, der kan træffe afgørelse med bindende virkning for og i visse tilfælde i medlemsstaterne.
    Kommissionen stiller forslag.
    Rådet og Parlamentet beslutter.
    Domstolen dømmer. 
  • søjle 2
    Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
    Samarbejdet er mellemstatsligt. Vedtagelse af EU-beslutninger, der gælder for medlemslandene, f.eks. fælles aktioner.
    Kommissionen og landene stiller forslag.
    Rådet beslutter.
    Domstolen dømmer ikke.
  • Søjle 3
    Samarbejde om retlige og politimæssige anliggender.
    Samarbejdet er mellemstatsligt. Vedtagelse af EU-beslutninger, der gælder for medlemslandene, f.eks. fælles aktioner og konventioner.
    Kommissionen og landene stiller forslag.
    Rådet beslutter.
    Domstolen har begrænset rolle.

I et mellemstatsligt samarbejde træffes beslutninger i enighed, mens et overstatsligt samarbejde kan benytte flertalsafgørelser. I et mellemstatsligt samarbejde træffes beslutninger i enighed, mens et overstatsligt samarbejde kan benytte flertalsafgørelser.

Underliggeren rummer traktatens afsluttende bestemmelser, herunder optagelse af nye medlemmer Underliggeren rummer traktatens afsluttende bestemmelser, herunder optagelse af nye medlemmer (6,7)

Hvad sker, hvis danskerne stemmer nej?

Ratificerer ikke alle EU-landene Amsterdam-traktaten, kan den ikke træde i kraft. Stemmer f.eks. danskerne nej, vil Amsterdam-traktaten falde bort, og det er så fortsat Maastricht-Traktaten med de danske forbehold, der er gældende. Der er flere opfattelser af, hvad der så vil ske. Modstanderne forventer, at en genforhandling begynder, mens nogle tilhængere har truet med, at et nej vil resultere i en dansk udmeldelse. Følgende tre muligheder skitseres af Ugebrevet Mandag Morgen:

  • Amsterdam-traktaten åbnes igen for forhandling mellem regeringerne.
  • Danmark får en særaftale i forhold til Amsterdam-traktaten.
  • Danmark melder sig ud af EU og får en samarbejdsaftale lig Norges (9)

Hvor læser man neutral, saglig information om Amsterdam-traktaten?

Eneste sikre sted er selve traktatteksten. Alle andre udgivelser beskyldes af skiftende parter for at være propaganda. Selv regeringens orientering anklages af nej-sigerne for at være usagligt ja-fiskeri.
Traktatteksten vil for de fleste være vanskelig læsning og kræve ledsagende forklaring, før man forstår ændringernes rækkevidde. Det vil derfor være en god idé også at vælge en gennemgang både fra regeringens ja-fløj og en anden fra modstandernes side.
Der vil ikke udkomme nogen EU-avis om afstemningen, der afspejler de forskellige synspunkter. Det blev besluttet af Folketingets Europaudvalg i oktober 1997. Nej-fløjen er utilfreds med denne beslutning (10)
Regeringen er fra forskellig side blevet kritiseret for at benytte sine embedsmænd til i kulisserne at arbejde for et EU-ja (11)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Traktattekster

Amsterdamtraktaten. Fuldtekst, dansk tekst.

Konsoliderede tekst vedrørende Traktaten om Den Europæiske Union og EF-Traktaten Folketingets EU-oplysning, 1997. - 138 sider.
En sammenskrivning af Amsterdam-traktaten og det eksisterende traktatgrundlag. I teksten kan man adskille de nye sætninger fra de videreførte gamle og de udgåede bestemmelser. Hermed fås det bedste overblik over ændringerne. Udleveres på biblioteker.

Konsoliderede udgave af Traktaten om Den Europæiske Union. Fuldtekst, dansk tekst.
En sammenskrivning af Amsterdam-traktaten og Traktaten om Den Europæiske Union.

Konsoliderede udgave af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
En sammenskrivning af Amsterdam-traktaten og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Regeringens traktatgennemgang:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber.Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. - 249 sider. Fuldtekst, dansk tekst.
Bemærkningerne på side 237-249 er en gennemgang af Amsterdam-traktatens betydning.

Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam-traktaten.
En gennemgang af Amsterdam-traktaten, dens baggrund og Danmarks stilling.

Det åbne Europa. Udenrigsministeriet, 1997. - 38 sider. Regeringens gennemgang af Amsterdam-traktaten. Bagerst findes et lille leksikon over relevante begreber. Udleveres på bibliotekerne.

Andre traktatgennemgange:

Bonde, Jens-Peter: Amsterdam-traktaten : gennemgang af forslaget til EU's nye grundlov. - Det ny notat. - 1997, nr.844, 2. sektion, side 1-12.
Forfatteren er medlem af Europa-Parlamentet for Junibevægelsen og dermed modstander af den nye traktat.

Bonde, Jens-Peter: EUs nye grundlov. Vindrose, 1997. - 224 sider. Fuldtekst, dansk tekst.
Omfattende gennemgang af Amsterdam-traktaten af en af de førende danske EU-kritikere fra Junibevægelsen.

Christensen, Ib: Unionen breder sig : Amsterdam-traktaten fra A-Z. - Folkebevægelsen mod EF-Unionen, 1997. - 23 sider.
Udleveres på biblioteker.

Ny dagsorden: et andet Europa - nej til Amsterdam / Enhedslisten. - 1997. - 14 sider.
En kritisk gennemgang af Amsterdam-traktaten. Udleveres på biblioteker.

En ny traktat for Europa. Amsterdam 17. juni 1997 : borgernes vejledning. - Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997. - 15 sider.
EU-Kommissionens gennemgang af Amsterdam-traktatens hovedpunkter.

Danmark og 1996: synspunkter på regeringskonferencen / bidrag fra medlemmer af Rådet for Europæisk Politik. - Rådet for Europæisk Politik, 1995. - 224 sider.
Medlemmernes ønsker til det danske forhandlingsgrundlag til regeringskonferencen.

Rådet for Europæisk Politik er sammensat af repræsentanter for det politiske og organisatoriske Danmark og af særligt EU-kyndige personer.

Nehring, N. J.: Regeringskonferencen '96. - Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1996. - 108 sider.
Et overblik over regeringskonferencen, dens baggrund og den danske deltagelse. Også tidligere regeringskonferencer omtales.

Nevald, Anna-Lise: Maastrict-traktaten & Regeringskonferencen 1996 : bibliografi. - Europa-Kommissionen, Repræsentationen i Danmark, 1996. - 50 sider.

Debat:

Ellemann: Et nej er katastrofalt - men truslen kan være nyttig / interview med Holger K. Nielsen, Uffe Ellemann-Jensen. - Mandag Morgen. - 1997, nr. 29, side 21-28.
Diskussion på baggrund af tre scenarier for et dansk nej til Amsterdam-traktaten

Førstebehandling af forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.
Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. - Folketingets forhandlinger. - Den 21. oktober 1997, side 159-209.
I Folketingets forhandlinger gengives debatten fra Folketingets talerstol.

Hvis Danmark stemmer nej: perspektiverne i et dansk nej. - Mandag morgen. - 1997, nr. 27, side 8-17.
Tre scenarier efter et nej ved folkeafstemningen tegnes.

Tidsskrifter:

Europa / Europa-Kommissionen. - 1994-
Månedligt tidsskrift om aktuelle EU-sager.

Det ny notat: unionsmodstandens avis. - 1995-
I 40 numre om året skildres udviklingen i EU kritisk. Der orienteres om ny litteratur om EU. Bag udgivelsen af bladet står: Folkebevægelsen mod EF-Unionen, Junibevægelsen, Nødvendigt Forum og Fagbevægelsen mod Unionen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Europa EU's egen hjemmeside, hvor der bl.a. ligger oplysninger om og links til Amsterdam-traktaten. En særlig database over dokumenter til regeringskonferencen findes under The Intergovernmental Conference. Udover den systematiske indgang findes også en søgemaskine.

Europabevægelsen. Bevægelsen er tværpolitisk og en klar tilhænger af EU og Amsterdam-traktaten. Her findes artikler om EU's udvikling. Under punktet "Europa på nettet" ligger en lang række links til EU-tilhængere og organisationer. Under punket "European politics daily" dernæst Zapp til Europa.

Folketinget. Her findes bl.a. EU-oplysningen, indgang til folketingets forhandlinger, lovforslag og partiernes websider. Det er muligt at søge på emner.

Udenrigsministeriet. Under punktet - Dansk Europa-Politik - har ministeriet lagt en lang række centrale tekster til Amsterdam-traktaten og regeringskonferencen. Siden der jævnligt opdateres, har også links til debat om traktaten og andre ministeriers sider om EU. Siden er overskulig, omfattende og aktuel.

Informationscentre

Folketingets Eu-Oplysning
Christiansborg
1240 Kbh. K
tlf: 33 37 33 37
fax: 33 37 33 30
Åbent alle hverdage kl. 10-16
Her får man svar på alle spørgsmål om Amsterdam-traktaten og EU i øvrigt.

Kilder

  1. En ny traktat for Europa : Amsterdam 17. juni 1997 : borgernes vejledning. - Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997. - 15 sider.
    http://europa.eu.int/en/agenda/
    igc-home/intro/home_da.htm
  2. Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber : Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. Bemærkninger til lovforslaget, side 237-249.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/
    amsterdam/lovforslag
  3. Amsterdamtraktaten / Folketingets EU-Oplysning.
    http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000051/
    00322387.htm
  4. F3 foretaget den 17. november 1994; F1 foretaget den 16. november 1995; F21 foretaget den 12. december 1995; F49 foretaget den 10. maj 1996; R2 af 29. oktober 1996 til forhandling den 6. november 1996; F17 foretaget den 6. november 1996; F24 foretaget den 17. december 1996; F45 foretaget den 13. marts 1997; R18 af 15. april 1997 til forhandling den 18. april 1997; F55 foretaget den 18. april 1997; F39 foretaget den 23. april 1997; F65 foretaget den 28. maj 1997.
    F=forespørgselsdebat, R=redegørelser. F og R findes i folketingets forhandlinger under dato og i Retsinformation.
  5. Tæt på det åbne Europa. - Udenrigsministeriet, 1997. - 53 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    reg_konf/taetpaa
  6. Det åbne Europa. - Udenrigsministeriet, 1997. - 38 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    Det_aabne_Europa
  7. Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam- Traktaten.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    um_redeg_amsterd
  8. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.
  9. Hvis Danmark stemmer nej : perspektiverne i et dansk nej. - Mandag morgen. - 1997, nr.27, side 8-17.
  10. Stausholm, Sidse: Nej til EU-avis. - Berlingske tidende. - 1997-10-04.
  11. Dørge, Henrik: Embedsmænd i kamp for et ja. - Weekendavisen. - 1997-10-31.

Udvidelsen mod øst

Europa står i disse år over for den største udfordring siden Anden Verdenskrig. Opgaven er at skabe et samlet Europa med frihed, velstand og stabilitet. Det første skridt mod dette mål er at skabe et godt resultat på EU's regeringskonference.
Niels Helveg Petersen, udenrigsminister

Hvad er Agenda 2000?

På Det Europæiske Råds møde i Madrid december 1995 opstilledes en liste over udfordringer for EU frem mod år 2000. Listen kaldes "Agenda 2000" eller "Europas dagsorden". Den omhandler de spørgsmål, der må behandles ved en udvidelse af EU med lande fra Øst- og Centraleuropa. Listen omfatter:

  • Regeringskonferencen 1996, der afsluttedes med Amsterdam-traktaten.
  • Optagelsesforhandlinger med ansøgerlandene.
  • ØMU'en.
  • Finansiering.
  • Ændring af landbrugsstøtten.
  • Ændring af strukturfondene (1)

Hvem er ansøgerlandene?

Kort efter jerntæppets fald i 1989 udtrykte de øst- og centraleuropæiske lande ønske om at blive medlemmer af EU. På Det Europæiske Råds møde i København juni 1993 besluttede EU, at følgende lande skulle have mulighed for at blive medlemmer af EU: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Slovenien. Dertil kom senere Cypern og Malta. Malta har dog sat sin ansøgning i bero (1)

Hvornår starter udvidelsesforhandlingerne?

I 1995 besluttede Det Europæiske Råd, at udvidelsesforhandlingerne skulle begynde senest seks måneder efter regeringskonferencens afslutning.
I juli 1997 fremlagde Europa-Kommissionen sin analyse og plan "Agenda 2000".
På Det Europæiske Råds møde i december 1997 i Luxembourg fastlægges udvidelsesprocessen (1,2)

Hvad betyder Amsterdam-traktaten for udvidelsesforhandlingerne?

Amsterdam-traktaten fik ikke løst EU's institutionelle problemer i tilstrækkeligt omfang, så der bliver plads til alle ansøgerlandene på samme tid. Det var ellers regeringskonferencens hovedformål.
I første omgang er der med Amsterdam-traktaten givet plads til fem nye medlemmer, mens en yderligere udvidelse vil kræve en ny regeringskonference.

Kommer alle ansøgerlande med i forhandlingerne?

Den 16. juli 1997 meddelte Europa-Kommissionen, at seks ansøgerlande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Estland og Cypern var udvalgt til en første runde i EU's udvidelse. De øvrige fem ansøgerlande var ikke udelukket fra optagelse, men sat i venteposition. Derved blev ansøgerlandene delt i to grupper.
Det Europæiske Råd kan dog på mødet i december 1997 ændre denne plan (2)

Hvad er Danmarks stilling?

Danmark har lagt vægt på en fælles startlinie for alle ansøgerlandene og frygter, at en opsplitning vil skabe skuffelse hos de resterende lande, bremse deres reformtempo og skabe en ny skillelinie - et sølvtæppe - i Europa.
Det danske forslag regner ikke med samtidig optagelse af alle lande, men ønsker en samlet start, hvor der er mulighed for glidende medlemsskab undervejs (1,2)
Danmark står meget svagt med sin holdning, der i EU kun støttes af Sverige og Grækenland og delvist af Spanien og Portugal (3)

Hvilke andre udvidelsesmodeller diskuteres?

Den danske "regatta-model" vil måske blive fortrængt af en kompromissøgende "stadion-model", som bl.a. Frankrig og Tyskland har ridset op. Den går ud på, at alle 11 ansøgerlande deltager i en Europa-konference - "stadion" - men kun de seks udvalgte lande kan stille op til finale. De øvrige fem lande trænes af EU og vil med EU's tilladelse senere evt. overhale de seks elitelande (3)

Hvad siger tilhængerne?

Vedtagelsen af Amsterdam-traktaten er en forudsætning for at udvidelsesforhandlingerne kan starte. Stemmer vi nej, bortfalder grundlaget for udvidelsen, og hele processen går i stå. Det afgørende er, at processen kommer i gang.

Hvad siger modstanderne?

Et nej vil ikke berøre udvidelsesprocessen. Amsterdam-traktaten modarbejder en udvidelse med alle ansøgere, og et silketæppe vil afløse jerntæppet (4)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Agenda 2000: Luxembourg, Kontoret for De Eropæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997. - Vol. 1 : et udvidet og styrket EU. - 93 sider. Vol. 2 : udfordringerne ved udvidelsen. - 63 sider.
Kommissionens store karakterbog til de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande.

Dansk nej gavner ikke Østeuropas bagtrop: interview med Lykke Friis. - Mandag morgen. - 1997, nr. 37, side 20-24.
Det vil være en dårlig idé at stemme nej til Amsterdam-traktaten, hvis man gerne vil fremskynde optagelsen af alle de østeuropæiske ansøgerlande, mener forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Europæisk stabilitet: EU's udvidelse med de central- og østeuropæiske lande. - Kbh. : Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, 1997. - 234 sider. - Resume. - Kbh. : Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, 1997. - 24 sider.
Udredningen er bestilt af Folketingets Europaudvalg. Hvordan kan optagelsen af nogle lande kombineres med en forbedret stilling for de lande, der ikke samtidig bliver medlemmer? Hvordan er mulighederne for glidende integration?

EU's udvidelse mod Øst - miljømæssige perspektiver: hovedrapport. - Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 1997. - 279 sider. - Bilagsrapport. - 72 sider.
Om luftforurening, affald, vand, landbrug, kemikalier, naturbeskyttelse og energi.

EU's udvidelse mod øst: økonomiske perspektiver. - Kbh. : Økonomiministeriet, 1996. - 276 sider. - Resume. - Kbh. : Økonomiministeriet, 1997. - 32 sider. En belysning af de økonomiske perspektiver for EU, Danmark og de nye medlemslande ved en udvidelse af EU mod øst.

Nevald, Anna-Lise: EU og udvidelsen mod øst : udvalgt litteratur : bibliografi. - Kbh. : Europa-Kommissionen, Repræsentation i Danmark, 1997. - 63 sider.
En fortegnelse over danske, engelske og tyske bøger og tidsskriftsartikler 1989-1997 om de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande.

Nyeng, Ole: EU, østeuropæerne og det danske ja eller nej / Ole Nyeng, interview med Lykke Friis, Ole Nørgaard. - Information. - 1997-08-21.
Lykke Friis, forsker ved DUPI og Ole Nørgaard, lektor ved Institut for Statsvidenskab, Aarhus Universitet vurderer ja- og nej-fløjens argumenter til Amsterdam-traktaten og østudvidelsen
.

Kilder

  1. Dagsorden 2000 : EU's udfordringer i de kommende år - Kbh. : Udenrigsministeriet, 1997. - 40 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/dagsorden 2000
  2. Rasmussen, Annegrethe : Planen for et udvidet EU. - Europa. - 1997, nr. 7/8, side 10-11.
  3. Vinde Laresen, Jakob : Helveg styrer mod EU-nederlag. - Berlingske tidende. - 1997-10-27.
  4. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.