lone dybkjær og ebbe kløvedal reich
Lone Dybkjær og Ebbe Kløvedal Reich til debatmøde om Danmarks forhold til Amsterdam-traktaten i 1997.
Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix

Amsterdam-traktaten - historisk baggrund

bibliotekar Karen Margrethe Stevns, Lyngby-Tårbæk Kommunes Biblioteker. 1998.
Top image group
lone dybkjær og ebbe kløvedal reich
Lone Dybkjær og Ebbe Kløvedal Reich til debatmøde om Danmarks forhold til Amsterdam-traktaten i 1997.
Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix
Main image
Duelmøde mellem SF’s Holger K. Nielsen og Venstres Uffe Ellemann-Jensen om Amsterdam-traktaten. 16. februar 1998.
Duelmøde mellem SF’s Holger K. Nielsen og Venstres Uffe Ellemann-Jensen om Amsterdam-traktaten. 16. februar 1998.
Foto: Scanpix

Indledning

Maastricht-Traktaten fastslog, at en regeringskonference skulle indkaldes i 1996 for at løse spørgsmål om bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, energipolitik, turisme, Europa-Parlamentets beføjelser og civilbeskyttelse. Baggrunden for konferencen var også de politiske omvæltninger i Central- og Østeuropa og ønsket om et stabilt, fredeligt og velstående Europa, hvor EU's velstand hurtigt spredtes til Central- og Østeuropa.
Regeringskonferencen startede den 29. marts 1996 i Torino og sluttede den 17. juni 1997 i Amsterdam med en ny traktat.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Amsterdam-traktaten

Efter 50 års fred i Vesteuropa forholder den nye Amsterdam-traktat sig til det, der optager os i dag. De udfordringer - men også de uligheder - der ligger foran os, er mange og store. For første gang i over 500 år har vi nemlig mulighed for at samle hele det europæiske kontinent gennem udvidelse af EU. Men før EU kunne udvides mod øst og mod syd, har det været nødvendigt at give EU en ny identitet. Det er sket med
Amsterdam-traktaten
Jacques Santer, formand for Europa-Kommissionen

Hvornår skal danskerne stemme om Amsterdam-traktaten?

Dette FaktaLink er ajourført i august 2001 med FaktaLinket om Nice-traktaten.

Den 28. maj 1998 skal danskerne til folkeafstemning om Amsterdam-traktaten. Med den sene dato ønsker regeringen at afvente udfaldet af grundlovssagen i Højesteret.
Inden da skal Folketinget tage stilling til traktatændringerne. De er for tiden til behandling i Folketinget med "Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (2)

Hvad er baggrunden for Amsterdam-traktaten?

Maastricht-Traktaten fastslog, at en regeringskonference skulle indkaldes i 1996 for at løse spørgsmål om bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, energipolitik, turisme, Europa-Parlamentets beføjelser og civilbeskyttelse. Baggrunden for konferencen var også de politiske omvæltninger i Central- og Østeuropa og ønsket om et stabilt, fredeligt og velstående Europa, hvor EU's velstand hurtigt spredtes til Central- og Østeuropa.
Regeringskonferencen startede den 29. marts 1996 i Torino og sluttede den 17. juni 1997 i Amsterdam med en ny traktat (3)

Hvad er beslutningsforløbet i EU?

Amsterdam-traktaten blev vedtaget af de 15 EU-lande på Det Europæiske Råds møde den 17. juni 1997. Traktaten blev underskrevet den 2. oktober 1997 af EU-landenes stats- og regeringschefer.
For at traktaten kan træde i kraft, skal den ratificeres i de enkelte EU-lande. Kun hvis alle medlemslandene ratificerer traktaten, kan den træde i kraft. Det vil den gøre den første dag i den anden måned, der følger, efter at den sidste af de underskrivende stater har deponeret sit ratifikationsinstrument.
Formentlig bliver det kun i Danmark og Irland, der holdes folkeafstemning. I de øvrige lande vil godkendelsen finde sted i de nationale parlamenter (2,3)

Hvornår har regeringskonferencen været behandlet i Folketinget?

Under "forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren om status for forberedelserne til EU's kommende regeringskonference" (F21) af 12. december 1995 vedtog Folketinget en motiveret dagsorden om regeringens forhandlingsgrundlag. Samme dagsorden omtaler også overholdelsen af de danske forbehold og en løbende orientering af Folketinget og befolkningen om forhandlingerne.
Dagsordenen blev vedtaget med 112 stemmer (Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og CD) mod 10 (Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti). 10 (SF) undlod at stemme. Regeringskonferencen er blevet behandlet i en række redegørelser og forespøgselsdebatter i Folketinget (4)

Hvad var de danske mærkesager under regeringskonferencen?

Danmark fremlagde til regeringskonferencen i alt seks forslag til traktatændringer. Hovedområderne var:

  • Beskæftigelse.
  • Miljø.
  • Åbenhed.
  • Bekæmpelse af svig.
  • Forbrugerpolitik.
  • Nærhed og nationale parlamenter (5)

Hvad indeholder Amsterdam-traktaten?

Amsterdam-traktaten består af ændringer vedrørende:

  • Retlige og indre anliggender, f.eks. flygtningepolitik og kriminalitetsbekæmpelse.
  • De "borgernære emner", dvs. beskæftigelse, miljø, åbenhed, nærhed, bekæmpelse af svig, forbrugerbeskyttelse, grundlæggende rettigheder samt ligestilling.
  • Forholdet til omverdenen, dvs. fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ekstern handelspolitik.
  • Ændring af EU's institutioner.
  • Fleksibilitet, dvs. tættere samarbejde.

Parallelt med regeringskonferencen har man søgt at forenkle traktaterne, bl.a. er forældede bestemmelser blevet slettet (2). De nye bestemmelser er indsat i selve traktaten og i en række protokoller og bilag til traktaten. Hertil kommer en række erklæringer til konferencens slutakt.
En protokol har samme juridiske gyldighed som traktaten og er derfor også til afstemning. En erklæring har ikke selvstændig juridisk status (6).

Ændrer Amsterdam-traktaten de danske forbehold?

De fire danske forbehold, som blev opnået med Edingburgh-aftalen i 1992, er skrevet ind i en protokol til Amsterdam-traktaten. De vil kun kunne ophæves ved endnu en ny folkeafstemning. De fire forbehold er:

  1. Danmark deltager ikke i ØMU's tredje fase. Amsterdam-traktaten omhandler ikke ØMU, og derfor ændres denne undtagelse ikke.  
  2. Danmark deltager ikke i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner i Unionen med virkning på forsvarsområdet.
    Amsterdam-traktaten indleder et tættere samarbejde med WEU. Danmarks forbehold er skrevet ind i en protokol til Amsterdam-traktaten.  
  3. Danmark deltager fuldt ud i mellemstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Gøres området overstatsligt, deltager Danmark ikke.
    Amsterdam-traktaten overfører en del af området fra den mellemstatslige søjle 3 til den overstatslige søjle 1. Danmarks forbehold er skrevet ind i en protokol til Amsterdam-traktaten.  
  4. Dansk statsborgerskab skal ikke erstattes af et unionsborgerskab.
    I Amsterdam-traktaten står nu, at "Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette" (7)

Tilhængerne er tilfredse med, at forbeholdene står ved magt.

Modstanderne mener dog ikke, at forbeholdene holder i praksis. Danmark kan ikke deltage i og påvirke beslutningerne på de berørte områder, men vil se sig presset til at efterleve de andres beslutninger.

Man mistænker også regeringen for at se på forbeholdene som besværlige formaliteter og for at ville slippe af med dem, så snart Amsterdam-traktaten måtte være godtaget af vælgerne (8)..

Hvad står EU's søjler for?

Med Maastricht-Traktaten indførtes i EU-samarbejdet tre søjler med en "overligger" og en "underligger". En væsentlig del af Amsterdam-traktaten omhandler flytning af emneområder fra søjle 3 til søjle 1. Overliggeren rummer de fælles indledende bestemmelser om EU's mål og principper.

  • Søjle 1
    Det Europæiske Fællesskab. Her ligger det økonomiske samarbejde bl.a. det indre marked, handels- og landbrugspolitikken.
    Samarbejdet er overstatsligt, hvor medlemsstaterne har overladt beføjelser til EU-myndighederne, der kan træffe afgørelse med bindende virkning for og i visse tilfælde i medlemsstaterne.
    Kommissionen stiller forslag.
    Rådet og Parlamentet beslutter.
    Domstolen dømmer. 
  • søjle 2
    Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
    Samarbejdet er mellemstatsligt. Vedtagelse af EU-beslutninger, der gælder for medlemslandene, f.eks. fælles aktioner.
    Kommissionen og landene stiller forslag.
    Rådet beslutter.
    Domstolen dømmer ikke.
  • Søjle 3
    Samarbejde om retlige og politimæssige anliggender.
    Samarbejdet er mellemstatsligt. Vedtagelse af EU-beslutninger, der gælder for medlemslandene, f.eks. fælles aktioner og konventioner.
    Kommissionen og landene stiller forslag.
    Rådet beslutter.
    Domstolen har begrænset rolle.

I et mellemstatsligt samarbejde træffes beslutninger i enighed, mens et overstatsligt samarbejde kan benytte flertalsafgørelser. I et mellemstatsligt samarbejde træffes beslutninger i enighed, mens et overstatsligt samarbejde kan benytte flertalsafgørelser.

Underliggeren rummer traktatens afsluttende bestemmelser, herunder optagelse af nye medlemmer Underliggeren rummer traktatens afsluttende bestemmelser, herunder optagelse af nye medlemmer (6,7)

Hvad sker, hvis danskerne stemmer nej?

Ratificerer ikke alle EU-landene Amsterdam-traktaten, kan den ikke træde i kraft. Stemmer f.eks. danskerne nej, vil Amsterdam-traktaten falde bort, og det er så fortsat Maastricht-Traktaten med de danske forbehold, der er gældende. Der er flere opfattelser af, hvad der så vil ske. Modstanderne forventer, at en genforhandling begynder, mens nogle tilhængere har truet med, at et nej vil resultere i en dansk udmeldelse. Følgende tre muligheder skitseres af Ugebrevet Mandag Morgen:

  • Amsterdam-traktaten åbnes igen for forhandling mellem regeringerne.
  • Danmark får en særaftale i forhold til Amsterdam-traktaten.
  • Danmark melder sig ud af EU og får en samarbejdsaftale lig Norges (9)

Hvor læser man neutral, saglig information om Amsterdam-traktaten?

Eneste sikre sted er selve traktatteksten. Alle andre udgivelser beskyldes af skiftende parter for at være propaganda. Selv regeringens orientering anklages af nej-sigerne for at være usagligt ja-fiskeri.
Traktatteksten vil for de fleste være vanskelig læsning og kræve ledsagende forklaring, før man forstår ændringernes rækkevidde. Det vil derfor være en god idé også at vælge en gennemgang både fra regeringens ja-fløj og en anden fra modstandernes side.
Der vil ikke udkomme nogen EU-avis om afstemningen, der afspejler de forskellige synspunkter. Det blev besluttet af Folketingets Europaudvalg i oktober 1997. Nej-fløjen er utilfreds med denne beslutning (10)
Regeringen er fra forskellig side blevet kritiseret for at benytte sine embedsmænd til i kulisserne at arbejde for et EU-ja (11)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Traktattekster

Konsoliderede tekst vedrørende Traktaten om Den Europæiske Union og EF-Traktaten Folketingets EU-oplysning, 1997. - 138 sider.
En sammenskrivning af Amsterdam-traktaten og det eksisterende traktatgrundlag. I teksten kan man adskille de nye sætninger fra de videreførte gamle og de udgåede bestemmelser. Hermed fås det bedste overblik over ændringerne. Udleveres på biblioteker.

Konsoliderede udgave af Traktaten om Den Europæiske Union. Fuldtekst, dansk tekst.
En sammenskrivning af Amsterdam-traktaten og Traktaten om Den Europæiske Union.

Regeringens traktatgennemgang:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber.Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. - 249 sider. Fuldtekst, dansk tekst.
Bemærkningerne på side 237-249 er en gennemgang af Amsterdam-traktatens betydning.

Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam-traktaten.
En gennemgang af Amsterdam-traktaten, dens baggrund og Danmarks stilling.

Det åbne Europa. Udenrigsministeriet, 1997. - 38 sider. Regeringens gennemgang af Amsterdam-traktaten. Bagerst findes et lille leksikon over relevante begreber. Udleveres på bibliotekerne.

Andre traktatgennemgange:

Bonde, Jens-Peter: Amsterdam-traktaten : gennemgang af forslaget til EU's nye grundlov. - Det ny notat. - 1997, nr.844, 2. sektion, side 1-12.
Forfatteren er medlem af Europa-Parlamentet for Junibevægelsen og dermed modstander af den nye traktat.

Bonde, Jens-Peter: EUs nye grundlov. Vindrose, 1997. - 224 sider. Fuldtekst, dansk tekst.
Omfattende gennemgang af Amsterdam-traktaten af en af de førende danske EU-kritikere fra Junibevægelsen.

Christensen, Ib: Unionen breder sig : Amsterdam-traktaten fra A-Z. - Folkebevægelsen mod EF-Unionen, 1997. - 23 sider.
Udleveres på biblioteker.

Ny dagsorden: et andet Europa - nej til Amsterdam / Enhedslisten. - 1997. - 14 sider.
En kritisk gennemgang af Amsterdam-traktaten. Udleveres på biblioteker.

En ny traktat for Europa. Amsterdam 17. juni 1997 : borgernes vejledning. - Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997. - 15 sider.
EU-Kommissionens gennemgang af Amsterdam-traktatens hovedpunkter.

Danmark og 1996: synspunkter på regeringskonferencen / bidrag fra medlemmer af Rådet for Europæisk Politik. - Rådet for Europæisk Politik, 1995. - 224 sider.
Medlemmernes ønsker til det danske forhandlingsgrundlag til regeringskonferencen.

Rådet for Europæisk Politik er sammensat af repræsentanter for det politiske og organisatoriske Danmark og af særligt EU-kyndige personer.

Nehring, N. J.: Regeringskonferencen '96. - Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1996. - 108 sider.
Et overblik over regeringskonferencen, dens baggrund og den danske deltagelse. Også tidligere regeringskonferencer omtales.

Nevald, Anna-Lise: Maastrict-traktaten & Regeringskonferencen 1996 : bibliografi. - Europa-Kommissionen, Repræsentationen i Danmark, 1996. - 50 sider.

Debat:

Ellemann: Et nej er katastrofalt - men truslen kan være nyttig / interview med Holger K. Nielsen, Uffe Ellemann-Jensen. - Mandag Morgen. - 1997, nr. 29, side 21-28.
Diskussion på baggrund af tre scenarier for et dansk nej til Amsterdam-traktaten

Førstebehandling af forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.
Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. - Folketingets forhandlinger. - Den 21. oktober 1997, side 159-209.
I Folketingets forhandlinger gengives debatten fra Folketingets talerstol.

Hvis Danmark stemmer nej: perspektiverne i et dansk nej. - Mandag morgen. - 1997, nr. 27, side 8-17.
Tre scenarier efter et nej ved folkeafstemningen tegnes.

Tidsskrifter:

Europa / Europa-Kommissionen. - 1994-
Månedligt tidsskrift om aktuelle EU-sager.

Det ny notat: unionsmodstandens avis. - 1995-
I 40 numre om året skildres udviklingen i EU kritisk. Der orienteres om ny litteratur om EU. Bag udgivelsen af bladet står: Folkebevægelsen mod EF-Unionen, Junibevægelsen, Nødvendigt Forum og Fagbevægelsen mod Unionen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Europa EU's egen hjemmeside, hvor der bl.a. ligger oplysninger om og links til Amsterdam-traktaten. En særlig database over dokumenter til regeringskonferencen findes under The Intergovernmental Conference. Udover den systematiske indgang findes også en søgemaskine.

Europabevægelsen. Bevægelsen er tværpolitisk og en klar tilhænger af EU og Amsterdam-traktaten. Her findes artikler om EU's udvikling. Under punktet "Europa på nettet" ligger en lang række links til EU-tilhængere og organisationer. Under punket "European politics daily" dernæst Zapp til Europa.

Folketinget. Her findes bl.a. EU-oplysningen, indgang til folketingets forhandlinger, lovforslag og partiernes websider. Det er muligt at søge på emner.

Udenrigsministeriet. Under punktet - Dansk Europa-Politik - har ministeriet lagt en lang række centrale tekster til Amsterdam-traktaten og regeringskonferencen. Siden der jævnligt opdateres, har også links til debat om traktaten og andre ministeriers sider om EU. Siden er overskulig, omfattende og aktuel.

Informationscentre

Folketingets Eu-Oplysning
Christiansborg
1240 Kbh. K
tlf: 33 37 33 37
fax: 33 37 33 30
Åbent alle hverdage kl. 10-16
Her får man svar på alle spørgsmål om Amsterdam-traktaten og EU i øvrigt.

 

Kilder

  1. En ny traktat for Europa : Amsterdam 17. juni 1997 : borgernes vejledning. - Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997. - 15 sider.
    http://europa.eu.int/en/agenda/
    igc-home/intro/home_da.htm
  2. Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber : Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. Bemærkninger til lovforslaget, side 237-249.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/
    amsterdam/lovforslag
  3. Amsterdamtraktaten / Folketingets EU-Oplysning.
    http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000051/
    00322387.htm
  4. F3 foretaget den 17. november 1994; F1 foretaget den 16. november 1995; F21 foretaget den 12. december 1995; F49 foretaget den 10. maj 1996; R2 af 29. oktober 1996 til forhandling den 6. november 1996; F17 foretaget den 6. november 1996; F24 foretaget den 17. december 1996; F45 foretaget den 13. marts 1997; R18 af 15. april 1997 til forhandling den 18. april 1997; F55 foretaget den 18. april 1997; F39 foretaget den 23. april 1997; F65 foretaget den 28. maj 1997.
    F=forespørgselsdebat, R=redegørelser. F og R findes i folketingets forhandlinger under dato og i Retsinformation.
  5. Tæt på det åbne Europa. - Udenrigsministeriet, 1997. - 53 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    reg_konf/taetpaa
  6. Det åbne Europa. - Udenrigsministeriet, 1997. - 38 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    Det_aabne_Europa
  7. Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam- Traktaten.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    um_redeg_amsterd
  8. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.
  9. Hvis Danmark stemmer nej : perspektiverne i et dansk nej. - Mandag morgen. - 1997, nr.27, side 8-17.
  10. Stausholm, Sidse: Nej til EU-avis. - Berlingske tidende. - 1997-10-04.
  11. Dørge, Henrik: Embedsmænd i kamp for et ja. - Weekendavisen. - 1997-10-31.

Udvidelsen mod øst

Europa står i disse år over for den største udfordring siden Anden Verdenskrig. Opgaven er at skabe et samlet Europa med frihed, velstand og stabilitet. Det første skridt mod dette mål er at skabe et godt resultat på EU's regeringskonference.
Niels Helveg Petersen, udenrigsminister

Hvad er Agenda 2000?

På Det Europæiske Råds møde i Madrid december 1995 opstilledes en liste over udfordringer for EU frem mod år 2000. Listen kaldes "Agenda 2000" eller "Europas dagsorden". Den omhandler de spørgsmål, der må behandles ved en udvidelse af EU med lande fra Øst- og Centraleuropa. Listen omfatter:

  • Regeringskonferencen 1996, der afsluttedes med Amsterdam-traktaten.
  • Optagelsesforhandlinger med ansøgerlandene.
  • ØMU'en.
  • Finansiering.
  • Ændring af landbrugsstøtten.
  • Ændring af strukturfondene (1)

Hvem er ansøgerlandene?

Kort efter jerntæppets fald i 1989 udtrykte de øst- og centraleuropæiske lande ønske om at blive medlemmer af EU. På Det Europæiske Råds møde i København juni 1993 besluttede EU, at følgende lande skulle have mulighed for at blive medlemmer af EU: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Slovenien. Dertil kom senere Cypern og Malta. Malta har dog sat sin ansøgning i bero (1)

Hvornår starter udvidelsesforhandlingerne?

I 1995 besluttede Det Europæiske Råd, at udvidelsesforhandlingerne skulle begynde senest seks måneder efter regeringskonferencens afslutning.
I juli 1997 fremlagde Europa-Kommissionen sin analyse og plan "Agenda 2000".
På Det Europæiske Råds møde i december 1997 i Luxembourg fastlægges udvidelsesprocessen (1,2)

Hvad betyder Amsterdam-traktaten for udvidelsesforhandlingerne?

Amsterdam-traktaten fik ikke løst EU's institutionelle problemer i tilstrækkeligt omfang, så der bliver plads til alle ansøgerlandene på samme tid. Det var ellers regeringskonferencens hovedformål.
I første omgang er der med Amsterdam-traktaten givet plads til fem nye medlemmer, mens en yderligere udvidelse vil kræve en ny regeringskonference.

Kommer alle ansøgerlande med i forhandlingerne?

Den 16. juli 1997 meddelte Europa-Kommissionen, at seks ansøgerlande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Estland og Cypern var udvalgt til en første runde i EU's udvidelse. De øvrige fem ansøgerlande var ikke udelukket fra optagelse, men sat i venteposition. Derved blev ansøgerlandene delt i to grupper.
Det Europæiske Råd kan dog på mødet i december 1997 ændre denne plan (2)

Hvad er Danmarks stilling?

Danmark har lagt vægt på en fælles startlinie for alle ansøgerlandene og frygter, at en opsplitning vil skabe skuffelse hos de resterende lande, bremse deres reformtempo og skabe en ny skillelinie - et sølvtæppe - i Europa.
Det danske forslag regner ikke med samtidig optagelse af alle lande, men ønsker en samlet start, hvor der er mulighed for glidende medlemsskab undervejs (1,2)
Danmark står meget svagt med sin holdning, der i EU kun støttes af Sverige og Grækenland og delvist af Spanien og Portugal (3)

Hvilke andre udvidelsesmodeller diskuteres?

Den danske "regatta-model" vil måske blive fortrængt af en kompromissøgende "stadion-model", som bl.a. Frankrig og Tyskland har ridset op. Den går ud på, at alle 11 ansøgerlande deltager i en Europa-konference - "stadion" - men kun de seks udvalgte lande kan stille op til finale. De øvrige fem lande trænes af EU og vil med EU's tilladelse senere evt. overhale de seks elitelande (3)

Hvad siger tilhængerne?

Vedtagelsen af Amsterdam-traktaten er en forudsætning for at udvidelsesforhandlingerne kan starte. Stemmer vi nej, bortfalder grundlaget for udvidelsen, og hele processen går i stå. Det afgørende er, at processen kommer i gang.

Hvad siger modstanderne?

Et nej vil ikke berøre udvidelsesprocessen. Amsterdam-traktaten modarbejder en udvidelse med alle ansøgere, og et silketæppe vil afløse jerntæppet (4)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Agenda 2000: Luxembourg, Kontoret for De Eropæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997. - Vol. 1 : et udvidet og styrket EU. - 93 sider. Vol. 2 : udfordringerne ved udvidelsen. - 63 sider.
Kommissionens store karakterbog til de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande.

Dansk nej gavner ikke Østeuropas bagtrop: interview med Lykke Friis. - Mandag morgen. - 1997, nr. 37, side 20-24.
Det vil være en dårlig idé at stemme nej til Amsterdam-traktaten, hvis man gerne vil fremskynde optagelsen af alle de østeuropæiske ansøgerlande, mener forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Europæisk stabilitet: EU's udvidelse med de central- og østeuropæiske lande. - Kbh. : Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, 1997. - 234 sider. - Resume. - Kbh. : Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, 1997. - 24 sider.
Udredningen er bestilt af Folketingets Europaudvalg. Hvordan kan optagelsen af nogle lande kombineres med en forbedret stilling for de lande, der ikke samtidig bliver medlemmer? Hvordan er mulighederne for glidende integration?

EU's udvidelse mod Øst - miljømæssige perspektiver: hovedrapport. - Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 1997. - 279 sider. - Bilagsrapport. - 72 sider.
Om luftforurening, affald, vand, landbrug, kemikalier, naturbeskyttelse og energi.

EU's udvidelse mod øst: økonomiske perspektiver. - Kbh. : Økonomiministeriet, 1996. - 276 sider. - Resume. - Kbh. : Økonomiministeriet, 1997. - 32 sider. En belysning af de økonomiske perspektiver for EU, Danmark og de nye medlemslande ved en udvidelse af EU mod øst.

Nevald, Anna-Lise: EU og udvidelsen mod øst : udvalgt litteratur : bibliografi. - Kbh. : Europa-Kommissionen, Repræsentation i Danmark, 1997. - 63 sider.
En fortegnelse over danske, engelske og tyske bøger og tidsskriftsartikler 1989-1997 om de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande.

Nyeng, Ole: EU, østeuropæerne og det danske ja eller nej / Ole Nyeng, interview med Lykke Friis, Ole Nørgaard. - Information. - 1997-08-21.
Lykke Friis, forsker ved DUPI og Ole Nørgaard, lektor ved Institut for Statsvidenskab, Aarhus Universitet vurderer ja- og nej-fløjens argumenter til Amsterdam-traktaten og østudvidelsen
.

Kilder

  1. Dagsorden 2000 : EU's udfordringer i de kommende år - Kbh. : Udenrigsministeriet, 1997. - 40 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/dagsorden 2000
  2. Rasmussen, Annegrethe : Planen for et udvidet EU. - Europa. - 1997, nr. 7/8, side 10-11.
  3. Vinde Laresen, Jakob : Helveg styrer mod EU-nederlag. - Berlingske tidende. - 1997-10-27.
  4. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.

EU's institutioner

Der er femten medlemmer af Den Europæiske Union, men de fortsætter med at anvende samme regler for den måde de fungerer på, som De Seks anvendte for fyrre år siden. De nuværende problemer bliver kun større, hvis Unionen udvides igen, og hvis der intet gøres for at tilpasse de institutionelle strukturer og forbedre deres måde at fungere på.
Europa-Kommissionen

Hvad er baggrunden?

Regeringskonferencens hovedformål var at tilpasse traktatens bestemmelser om Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, så de kunne arbejde med omkring 25 medlemslande (2)

Hvad blev diskutteret på regeringskonferencen?

Følgende hovedpunkter blev diskutteret:

  • Stemmereglerne i Ministerrådet, hvor den nuværende fordeling er til fordel for de små lande.
  • Flere flertalsbeslutninger i Ministerrådet.
  • Antallet og fordelingen af kommissærer i Europa-Kommissionen.
  • Antallet af medlemmer i Europa-Parlamenet (2)

Det var svært at forene landenes modstridende ønsker, så flere af de væsentlige problemer er ikke løst i Amsterdam-traktaten, men er blevet udskudt.

Ændres Ministerrådet og Europa-Kommissionen?

Europa-Kommissionen begrænses til 20 medlemmer. De store lande afstår i forbindelse med udvidelsen deres anden kommissær således, at hvert land har én kommissær hver.
Samtidig skal rådets stemmevægtning ændres enten ved at tildele hvert land et nyt antal stemmer eller ved brug af "dobbelt flertal". Dobbelt flertal består af et flertal af medlemslande, som samtidig er et flertal af landenes befolkning.
Kommissionens formand får større indflydelse i den daglige ledelse og på udnævnelsen af de enkelte kommissærer (3)

Ændres det kvalificerede flertal?

For Ministerrådet udvides brugen af kvalificeret flertal til at omfatte en række hovedsageligt nye bestemmelser.

Kvalificeret flertal består af 62 stemmer ud af 87. Danmark har tre stemmer (3)

Ændres Europa-Parlamentet?

Europa-Parlamentet vil højst kunne få 700 medlemmer. I dag er der 626 medlemmer.
Beslutningsproceduren med Europa-Parlamentet forenkles.
Europa-Parlamentet får større beføjelser. Den vigtigste bliver retten til at godkende udnævnelsen af Europa-Kommissionens formand (3)

Hvornår løses de institutionelle problemer?

Da man i denne omgang kun fik lavet mindre ændringer, der ikke kan skabe plads til mere end fem nye medlemslande, er der åbnet for nye forhandlinger.
Mindst et år før EU får flere end 20 medlemslande, indkaldes til en ny regeringskonference for at revidere traktatens bestemmelser om institutionerne (3)

Hvad siger tilhængerne?

Traktatgrundlaget er trods alt ændret så meget, at en start på udvidelsen er mulig (4)

Hvad siger modstanderne?

EU's institutioner får mere magt på medlemslandenes bekostning. De institutionelle problemer om magtfordelingen i EU er ikke løst. Med en begrænset udvidelsesmulighed skabes uheldige skel i Europa (4,5)

Kilder

  1. En ny traktat for Europa : borgernes vejledning. Europa-Kommissionen, 1997. 15 sider.
    http://europa.eu.int/en/agenda/igc-home/intro/home_da.htm
  2. Dagsorden for Europa. Sammendrag. Kbh. Udenrigsministeriet, 1995. - 43 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    reg_konf/dagsorden
  3. Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber : Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. Bemærkninger til lovforslaget, side 237-249.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    lovforslag
  4. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.
  5. Christensen, Ib: Unionen breder sig : Amsterdam- traktaten fra a-z / Folkebevægelsen mod EF-Unionen. - 1997. - 23 sider.

Flygtningepolitik og kriminalitetsbekæmpelse

Den vigtigste ændring fra Maastricht til Amsterdam-traktaten er at give det retspolitiske område den dynamik som man gav Det Indre Marked i 1987. (...) Nu er harmoniseringen kommet til menneskenes liv, ikke bare erhvervslivet, men også den del af vores love som regulerer det liv vi tilbringer uden for arbejdsmarkedet. Vi kommer med i traktaterne som hele mennesker, på godt og ondt.
Jens-Peter Bonde, medlem af Europa-Parlamentet for Junibevægelsen

Hvad er baggrunden for ændringerne?

Med de åbne grænser og følgende friere spil for grænseoverskridende kriminalitet og med udsigten til nye fattige medlemslande har flere EU-lande ønsket en mere effektiv asyl- og immigrationspolitik og en bedre kriminalitetsbekæmpelse. De har ønsket disse områder overført til den overstatslige søjle 1.
Danmark har ønsket at bevare området som mellemstatsligt og at effektivisere det i disse rammer (2)

Hvilke områder bliver overstatslige?

Det rets- og politimæssige samarbejde hører i dag til i den mellemstatslige søjle 3; men Amsterdam-traktaten flytter store dele over i den overstatslige søjle 1. Det gælder bl.a. grænsekontrol, asylpolitik og indvandring.

Kan en EU-borger være flygtning?

I "Protokol om asyl for statsborgere i EU-medlemsstaterne" tilknyttet Amsterdam-traktaten findes en regel om, at flygtninge fra EU-lande kun undtagelsesvis kan søge asyl i et andet EU-land. På grund af EU's høje niveau for beskyttelse af grundlæggende rettigheder anses alle EU-lande for sikre (3)

Hvordan træffes beslutningerne?

I en overgangsperiode på 5 år vil regler, der flytter til søjle 1, skulle enstemmigt vedtages, og både Kommissionen og medlemslandene kan stille forslag.
Efter 5 år beslutter landene enstemmigt, hvilke regler der fremover skal besluttes med kvalificeret flertal. Herefter vil kun Kommissionen kunne stille forslag (3)

Hvordan bliver Danmarks stilling?

Det danske forbehold opretholdes, så Danmark hverken er forpligtet af nye bestemmelser eller kan deltage i afstemningen (3)

Ændres Schengen-samarbejdet?

Schengen-samarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde om bl.a. grænsekontrol. EU's medlemslande (bortset fra Storbritannien og Irland) samt Island og Norge deltager. Det skrives nu ind i traktaten. Medlemslandene skal enstemmigt beslutte, hvordan dele af Schengen fordeles mellem søjle 1 og søjle 3, dvs. at nogle tidligere mellemstatslige områder bliver overstatslige (3)

Hvordan bliver Danmarks stilling i det ændrede Schengen?

Folketinget godkendte med lov 418 af 10. juni 1997 dansk medlemsskab af Schengen-samarbejdet. De EU-kritiske partier var imod. Medlemsskabet træder i kraft den 1. januar 1999.
Danmark vil deltage fuldt ud i den del af Schengen, der placeres i den mellemstatslige søjle 3, mens Danmark i forbindelse med nye overstatslige regler i søjle 1 på Schengen-området får seks måneder til at beslutte, om vi vil tilslutte os. Afviser vi at følge trop, skal der findes "passende foranstaltninger" (3)

Hvad bliver i søjle 3?

Kriminalitetsbekæmpelse forbliver i søjle 3, og Danmark deltager fuldt ud.
Der indføres "rammeafgørelser" og "afgørelser i andet øjemed". Disse beslutninger vedtages enstemmigt, dog kan gennemførelsesforanstaltninger vedtages med 2/3 flertal.
EU-Domstolen får større kompetence (3)

Hvad siger tilhængerne?

Regeringen ønskede at bevare det retlige samarbejde på mellemstatsligt plan. Da dette ikke lykkedes, blev det danske forbehold om retlige og indre anliggender opretholdt. Danmark deltager derfor stadig kun på mellemstatsligt plan.
Amsterdam-traktaten ændrer ikke Danmarks forhold til Schengen. Alt for mange modstandere blander tingene sammen, når de kritiserer Amsterdam-traktaten for regler, som er vedtaget af Folketinget med Danmarks tilslutning til Schengen. En fælles flygtningepolitik og effektivisering af kriminalitetsbekæmpelse anses af flere for et gode.

Hvad siger modstanderne?

Traktaten bliver på dette område et fundament for opbygningen af en EU-stat, og den protokol, der omhandler de danske forbehold, er blot juridisk fiktion.
Danmark mister reelt retten til at føre asylpolitik. Venstrefløjen frygter dannelsen af et "Fort Europa", mens højrefløjen ser landet oversvømmet af indvandrere.
En stor del af modstanden retter sig mod deltagelsen i Schengen-samarbejdet, som flere partier stemte imod og fortsat ønsker Danmark løst fra. Schengen-samarbejdet bliver i Amsterdam-traktaten for en del overstatsligt og vil skønt danske forbehold presse Danmark.
Reglen om, at EU-lande normalt ikke giver asyl til EU-borgere er kritiseret for at bryde med flygtningekonventionen og for med farlige signaler til omverdenen at undergrave princippet om regionale løsninger af flygtningeproblemet (4,5)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Lassen, Moses: Farlige signaler fra EU. - Amnesty. - 1997, nr. 4, side 14-15.
Med Amsterdam-traktaten bryder EU med flygtningekonventionens princip om, at alle har ret til at søge asyl.

Vestergaard, Frede: EU-afstemning om Danmarks grænse. - weekendavisen. - 1997-06-27.
Amsterdam-traktaten vil gøre dele af Schengen-samarbejdet overstatsligt. Har Danmarks forbehold nogen værdi?

Kilder

  1. Bonde, Jens-Peter: Amsterdam-traktaten. - Det ny notat. - 1997, nr. 844, 2. sektion, side 6.
  2. På vej mod det åbne Europa. Udenrigsministeriet, 1996. 41 sider.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
    reg_konf/aaben_europa
  3. Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber : Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. Bemærkninger til lovforslaget, side 237-249.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/lovforslag
  4. Christensen, Ib : Unionen breder sig : Amsterdam- traktaten fra A-Z. - Folkebevægelsen mod EF-Unionen, 1997. - 23 sider.
  5. Ny dagsorden : et andet Europa - nej til Amsterdam / Enhedslisten. - 1997. - 14 sider.

Unionen og borgerne

...det er simpelthen bedre på alle de punkter, der betyder noget for os.
Miljøbestemmelserne er bedre. Der er kommet et nyt samarbejde om beskæftigelsen, der er kommet et bedre forbrugersamarbejde, og nærhedsprincippet er kommet ind i selve traktaten, hvilket er et stort fremskridt, ja man kan kalde det et tigerspring i klarhed. (...) Det er den danske model, det folkelige og det menneskelige, der er i fokus i
Amsterdam-traktaten, og det står ikke i modsætning til begejstringen over at sikre freden i Europa.
Poul Nyrup Rasmussen, statsminister

Hvad rummer

Det er i dette afsnit, at de danske hovedkrav under regeringskonferencen samles.
Hér står de nye afsnit og ændringerne om: beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, forbrugerbeskyttelse, sundhed, miljø, åbenhed, svig og grundrettigheder.
Alle disse områder ligger i den overstatslige søjle 1 (2)

Hvad står der om beskæftigelsen?

Et højt beskæftigelsesniveau indsættes som et unionsmål.
Et nyt selvstændigt afsnit om beskæftigelse er kommet ind i traktaten. Hér fastlægges en procedure for gensidig overvågning af de nationale beskæftigelsespolitikker med henblik på udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi. EU skal udarbejde årlige vurderinger af de nationale foranstaltninger. Ansvaret for beskæftigelse ligger hos det enkelte land (3)

Hvad står der om social- og arbejdsmarkedspolitikken?

Protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken skrives ind i traktaten, og bestemmelserne kommer også til at gælde for Storbritannien, som før ikke deltog på området.
Bekæmpelse af social udstødelse bliver et nyt mål (3)

Hvad står der om sundhed?

Der indføres et afsnit om folkesundhed med en tilhørende sundhedsgaranti. Et højt niveau for sundhedsbeskyttelse skal sikres ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter (3)

Hvad står der om forbrugerbeskyttelse?

  • Formålet bliver præciseret og uddybet.
  • Forbrugerbeskyttelse skal indgå i andre EF-politikker og aktiviteter.
  • Medlemsstaternes indsats vil kunne blive overvåget (3)

Hvad står der om miljøet?

Der indføres nu i formålsbestemmelserne et princip om bæredygtig udvikling.

Hensynet til miljøet indarbejdes i alle EU's politikker (3)

Hvordan ændres miljøgarantien?

Miljøgarantien er blevet præciseret.
Den kan som før med visse betingelser anvendes af et enkelt EU-land, der ønsker en bedre miljøbeskyttelse end det øvrige EU. Siden den blev indført i 1986 har dens anvendelighed været omdiskutteret.
Miljøgarantien bliver nu delt i opretholdelse og som noget nyt også indførelse af nationale bestemmelser. Bestemmelserne vedrørende opretholdelse er uændrede. Skal der indføres nationale særregler, gælder følgende:

  • Der skal dokumenteres nyt videnskabeligt belæg.
  • Problemet skal være specifikt for landet.
  • Problemet har vist sig efter de harmoniserede regler er vedtaget.
  • Det må ikke være skjulte handelshindringer.

Kommissionen skal inden seks måneder tage stilling til et ønske om nationale særregler (3)

Hvad står der om frihed og menneskerettigheder?

Amsterdam-traktaten fastslår, at Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og principperne i en retsstat.
Rådet vil kunne bekæmpe diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder eller seksuel orientering.
Der indføres konkrete sanktionsmuligheder over for medlemslande, som ikke overholder disse rettigheder. EF-domstolen kan kontrollere om rettighederne overholdes i EU (3)

Hvad står der om åbenhed?

Et generelt princip om åbenhed er indsat.
Der er nu ret til aktindsigt i dokumenter fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Ved Rådets lovgivning skal afstemningsresultatet samt stemmeforklaringer og erklæringer offentliggøres (3)

Hvad står der om nærhed?

Amsterdam-traktaten ændrer ikke på det grundlæggende nærhedsprincip; men princippet bliver nu indskrevet som en juridisk bindende tekst (3)

Får de nationale parlamenter mere indflydelse?

De nationale parlamenter får med Amsterdam-traktaten mulighed for at tage stilling til EU's lovforslag og høringsdokumenter. Senest seks uger før den endelige afslutning skal regeringerne have alle EU-lovforslag tilsendt (3)

Hvad står der om svig?

Foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af svig med EU-midler kan nu træffes med kvalificeret flertal mod før ved enstemmighed (3)

Hvad siger tilhængerne?

  • Om beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse
    Det er et gode, at medlemslandene tvinges til at forholde sig løbende til beskæftigelsessituationen. Eksport af arbejdsløshed til andre EU-lande bremses.
    Der er over hele linien tale om klare forbedringer, og modstandernes utilfredshed er ubegrundet. Styrkelse af beskæftigelse og forbrugerpolitik er danske ønsker på regeringskonferencen.  
  • Om miljøet
    Miljøet er styrket ved at blive inddraget i alle Fællesskabets beslutninger.
    Flere grønne organisationer mener, at Amsterdam-traktatens miljøbestemmelser generelt er et fremskridt. Miljøgarantien er styrket ved at nye nationale strengere regler kan vedtages.
    En styrkelse af miljøet var en af Danmarks væsentlige forslag på regeringskonferencen (4,5)  
  • Om frihed og menneskerettigheder:
    Det er en klar styrkelse af grundlæggende rettigheder især med signal om værdigrundlaget til ansøgerlandene (4)
  • Om åbenhed
    Der er mere åbenhed end før. Det er positivt, at princippet traktatfæstes.
    Danmark fremsatte forslag om mere åbenhed på regeringskonferencen (6)  
  • Om nærhed
    Nærhedsprincippet uddybes, og der fastsættes regler for, hvornår det skal veje tungere end den centrale EU-lovgivning (6)

Hvad siger modstanderne?

  • Om beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse
    Indsatsen for beskæftigelsen er blot tomme ord. Ingen penge er sat af til formålet. ØMU-politikken vejer tungere end Amsterdam-traktatens ord om beskæftigelsessituationen og vil modvirke dem.
    Frygt for den frie forhandlings- og aftaleret på arbejdsmarkedet (7) 
  • Om miljøet
    Miljøgarantien er svækket til en mulighed for dispensation afgivet af Kommissionen. Syv internationale miljøorganisationer og Danmarks Naturfredningsforening mener, at den nye miljøgaranti er fyldt med så mange uklare forbehold, at den i praksis vil være uanvendelig.
    De øvrige ændringer på miljøområdet er kun af retorisk værdi (8,9) 
  • Om frihed og menneskerettigheder
    EU-domstolen bør ikke afgøre om EU-institutioner overholder menneskerettighederne. Det bør høre under Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
    Amsterdam-traktaten kommer med omtalen af de grundlæggende rettigheder til at minde mere og mere om en forfatning, en grundlov (9) 
  • Om åbenhed
    Åbenheden er utilstrækkelig, da drøftelser i Rådet og arbejdet i EU's udvalg ikke er omfattet af åbenhed. Medlemslandene kan også kræve fremsendte dokumenter hemmeligholdt (9) 
  • Om nærhed
    Reelt flyttes nye kompetencer til EU med flere flertalsafgørelser.
    Princippet om EF-rettens forrang indskrives. Det betyder, at dansk lov må bøje sig for EU-regler, hvis de er i strid med disse (7)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Auken, Svend: Traktaten forbedrer miljøet. - Det fri aktuelt. - 1997-06-24.

Block Thomsen, Claus: Nyrups glansbillede. - Politiken. - 1997-09-14.
Flere miljøorganisationer er betænkelige ved den nye miljøgarantis praktiske anvendelighed.

Maigård, Jens: Som et kys. - Aktuelt. - 1997-09-03.
Tre arbejdsmarkedsargumenter for at stemme ja.

Mere magt til Unionen over social- og arbejdsmarkedspolitikken: Amsterdam-traktaten. - Det ny notat. - 1997, nr. 845, tillæg, side 1-4.
"Fagbevægelsen mod Unionen" gennemgår Amsterdam-traktatens bestemmelser vedrørende fagbevægelsens vilkår og social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Pagh, Peter: Miljøet, forbehold og den nye Amsterdam-traktat. - Miljø & teknologi, vand & landskab. - 1997, nr. 6, side 5-7.
Forfatteren er lektor i EU-miljøret ved Københavns Universitet. Han analyserer og debatterer Amsterdam-traktatens miljøregler herunder miljøgarantien.

Rasmussen, Hjalte: Amsterdamtraktatens stærke miljøgaranti. - Ugeskrift for retsvæsen. - 1997, nr. 44, side 437-447.
Forfatteren konkluderer, at "medlemsstaternes frihedsgrad er meget stærkt forøget".

Sønderriis, Ebbe: SF, EU og miljøgarantien / interview med Holger K. Nielsen, Steen Gade. - Information. - 1997-08-22.
En tilhængers og en modstanders syn på miljøgarantien.

Vestergaard, Frede: 11 spørgsmål til miljøgarantien / Frede Vestergaard, interview med Peter L. Vesterdorf, Peter Pagh. - Weekendavisen. - 1997-08-08.
To EU-retseksperter udtaler sig om miljøgarantien.

Kilder

  1. Rasmussen, Annegrethe: Nyrups EU-plan. - Weekendavisen. - 1997-08-15.
  2. Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam- Traktaten.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/um_redeg_amsterd
  3. Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber : Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. Bemærkninger til lovforslaget, side 237-249.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/lovforslag
  4. Helveg Petersen, Niels: Seks ægte fuldtræffere. - Det fri aktuelt. - 1997-07-18.
  5. Reiermann, Jens: Euro-grønne: Amsterdam godt for miljøet. - Information. - 1997-08-27.
  6. Petersen, Gert: Flere sejre end nederlag. - Det fri aktuelt. - 1997-07-21.
  7. Bonde, Jens-Peter: Danske sejre og nederlag. - Det fri aktuelt. - 1997-07-07.
  8. Blok Thomsen, Claus : Nyrups glansbillede. - Politiken. - 1997-09-14.
  9. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.

FUSP - den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Den Europæiske Unions sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik (...) som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstilles i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Amsterdam-traktaten

Hvilke ny opgaver kommer til?

FUSP er placeret i den mellemstatslige søjle 2. Nu præciseres det, at Unionen i søjle 2 kan beskæftige sig med humanitære, fredsbevarende og fredsskabende opgaver også kaldet Petersberg-opgaver.
En planlægnings- og analyseenhed oprettes til at bistå formandsskabet og medlemslandene ved fremlæggelse og behandling af forslag.
Rådets generalsekretær vil også sammen med formandsskabet fungere som Unionens repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2)

Ændres EU's forhold til WEU?

EU kan benytte sig af WEU, Den Vesteuropæiske Union til at udføre opgaver.

EU og WEU slås ikke sammen, men får et tættere samarbejde (2)

Hvordan træffes beslutningerne?

Den overordnede strategi dannes i enstemmighed i Det Europæiske Råd. Rådet beslutter med kvalificeret flertal, hvordan den fælles strategi konkret føres ud i livet.
Der indføres fleksibilitet med begrebet "konstruktiv afståelse". Et land kan derved afstå fra at deltage i en fælles aktion inden for FUSP uden at bremse de øvrige lande.
Vetoretten eksisterer stadig (2)

Hvordan bliver Danmarks stilling?

Danmarks forbehold på forsvarsområdet er skrevet ind i Amsterdam-traktaten med "Protokol om Danmarks stilling". Danmark deltager ikke i opgaver af forsvarsmæssig eller militær karakter, men har observatørstatus (2)

Hvad siger tilhængerne?

Den nye struktur forventes at kunne gøre EU mere handlekraftig på områder, hvor man tidligere viste pinlig handlingslammelse (3)

Hvad siger modstanderne?

Dette afsnit er et skridt mod dannelsen af Europas Forenede Stater.
Generalsekretæren og analyseenheden får roller af udenrigsminister og udenrigsministerium.
De fredsskabende opgaver giver EU en militær dimension (3)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Laursen, Finn: EU's forsvarsdimension - vil Amsterdam topmødet skabe problemer for Danmark? - Vindue mod Øst. - 1997, nr. 39, side 3-7.
Professor Finn Laursen ser på medlemsstaternes holdning til en fælles forsvarspolitik og udvikling i forsvarsspørgsmålet fra Maastricht til Amsterdam.

Kilder

  1. Konsoliderede tekst vedrørende Traktaten om Den Europæiske Union og EF-Traktaten. Folketingets EU- oplysning, 1997. - 138 sider.
  2. Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam- traktaten.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/um_redeg_amsterd
  3. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.

Fleksibilitetsbegrebet

Det egentlige nye og afgørende er, at medlemsstaterne for første gang i
EU's historie har knæsat fleksibilitet som et princip i den nye traktat.
Lykke Friis, forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut

Hvad er fleksibilitet?

Fleksibilitet - tættere samarbejde - forstærket samarbejde. Tre udtryk for at en gruppe EU-lande kan gå videre i et tættere samarbejde, mens resten undlader.

Hvad er begrundelsen for at indføre fleksibilitet?

Indførelsen af fleksibilitet skal ses i lyset af den forestående udvidelse. Flere medlemslande især Tyskland og Frankrig har ønsket denne mulighed for, at nogle lande kan gå videre i et tættere samarbejde. Andre mindre integrationsivrige, primært Storbritannien, ønskede en mulighed for at løsne snærende bånd (2)

Hvornår kan fleksibilitet benyttes?

Bestemmelserne for tættere samarbejde gælder for udvalgte områder i søjle 1 og hele søjle 3. Det tættere samarbejde skal:

  • Omfatte et flertal af medlemslande.
  • Være åbent for alle.
  • Være foreneligt med eksisterende fællesskabsret.
  • Respektere Unionens mål.
  • Være sidste løsning. Alle andre muligheder i det almindelige samarbejde skal være udtømt.

Rådet træffer afgørelse om forstærket samarbejde med kvalificeret flertal. Der er dog en mulighed for at benytte veto.
Der er yderligere betingelser for et tættere samarbejde i henholdsvis søjle 1 og søjle 3  (2,3).

Hvad siger tilhængerne?

Der er gode muligheder for en smidig Union med samarbejde i flere rum (4)

Hvad siger modstanderne?

Der vil komme en opsplitning af EU i en toneangivende elite og en bagtrop, der alligevel må efterleve elitens beslutninger. Det vil blive en smutvej til mere union uden folkeafstemning (4,5,6)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Friis, Lykke: Fleksibel integration - stor ståhej for ingenting?. - Udenrigs. - 1997, nr. 3, side 30-38.
Forfatteren, der er forsker ved DUPI, gennemgår baggrunden for og udformningen af fleksibilitetsbestemmelserne i Amsterdam-traktaten og ser på den kommende udvikling.

Kilder

  1. Friis, Lykke: Fleksibel integration - stor ståhej for ingenting?.
    - Udenrigs. - 1997, nr.3, side 30-38.
  2. Udenrigsministeriets redegørelse for Amsterdam- traktaten.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/um_redeg_amsterd
  3. Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber : Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten om ændring af Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter. Lovforslag nr. L2 fremsat den 7. oktober 1997. Bemærkninger til lovforslaget, side 237-249.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/lovforslag
  4. Hybel, Kjeld : Opgøret om traktaten / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-17.
  5. Christensen, Ib: Unionen breder sig : Amsterdam- traktaten fra a-z / Folkebevægelsen mod EF-Unionen. - 1997. - 23 sider.
  6. Ny dagsorden : et andet Europa - nej til Amsterdam / Enhedslisten. - 1997. - 14 sider.

Amsterdam-traktaten og grundloven

Sammenlagt er det ikke juridisk naturgivent, at Danmarks tiltrædelse af
Maastricht-Traktaten er i overensstemmelse med grundloven.
Ole Spiermann, Ph.D. studerende i folkeret

Hvorfor er afstemningsdatoen sat til den 28. maj 1998?

Det sene tidspunkt for folkeafstemningen skyldes, at regeringen gerne vil afvente udfaldet af højesteretssagen om evt. grundlovsstridig afgivelse af suverænitet til EU ved Danmarks tiltrædelse af Maastricht-Traktaten. Højesteretssagen ventes afsluttet i foråret 1998.

Hvad siger grundloven om suverænitetsafgivelse?

I grundlovens §20 står:
"Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndighed, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindeligt lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i §42 fastsatte regler" ( (2)

Hvad handler grundlovssagen om?

En gruppe danskere vil ved domstolene have prøvet, om tiltrædelsen i 1993 af Maastricht-Traktaten var i strid med grundloven. De mener, der er tale om yderligere suverænitetsafgivelse end "i nærmere bestemt omfang", og at §20 derfor ikke er anvendelig. En grundlovsændring efter §88 vil så være eneste mulighed.
Den 17. maj 1993 stævnede de 12 borgere statsminister Poul Nyrup Rasmussen for grundlovsbrud. Østre Landsret afviste sagen, men den 12. august 1996 bestemte Højesteret ved en dom kaldet "prøvelsesdommen", at denne retssag skulle gennemføres. Denne afgørelse omtales som en politisk og juridisk sensation, og sagen betegnes som den vigtigste forfatningsretlige sag siden 1849.
Den 27. juni 1997 frifandt Østre Landsret statsministeren, hvorefter sagen blev appelleret til Højesteret (3)
Den 3. november 1997 pålagde Højesteret regeringen efter sagsøgerens krav at udlevere fortrolige dokumenter til sagen, hvis omfang dermed blev udvidet til også at omfatte EU's Ministerråds og EU-Domstolens udnyttelse af kompetancen  (4)

Hvor stor suverænitetsafgivelse er der i Amsterdam-traktaten?

Justitsministeriet har i en redegørelse af 6. oktober 1997 konkluderet, at "en dansk tilslutning til Amsterdam-traktaten nødvendiggør (...) anvendelse af grundlovens §20, selv om der for Danmarks vedkommende alene er tale om meget begrænsede overladelser. Det er endvidere Justistsministeriets vurdering, at en anvendelse af proceduren efter grundlovens §20 er tilstrækkelig som grundlag for dansk tilslutning til Amsterdam-traktaten" (5) 

Justitsministeriet opregner tre områder i Amsterdam-traktaten, hvor der afgives suverænitet:

  • EU vil kunne udarbejde regler, der sigter mod at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race, religion etc.
  • EU får øgede beføjelser ved forbrugerbeskyttelse.
  • EU kan vedtage sanktioner imod medlemslande som overtræder menneskerettighederne eller ikke fyldestgørende overholder de demokratiske spilleregler (5)

Regeringen har tidligt besluttet at sende Amsterdam-traktaten til folkeafstemning uanset udfaldet af Folketingets afstemning.

Hvad sker, hvis sagsøgerne vinder?

Ole Spiermann, ph.d.-studerende i folkeret skriver:
"Finder Højesteret, at tiltrædelsen af Maastricht-traktaten var i strid med §20, er det næste skridt ikke at bringe den næste traktat til afstemning under §20. Da er §20 allerede blevet mere end udtømt. I stedet vil den politiske debat på stedet blive kortsluttet og en grundlovsændring efter grundlovens §88 måtte øjeblikkeligt overvejes af de partier, som er tilhængere af dansk medlemsskab af EF og EU" (1)
Et forslag til grundlovsændring skal vedtages i Folketinget både før og efter et valg og skal tillige vedtages ved en folkeafstemning, hvor mindst 40% af de stemmeberettigede stemmer for (1)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Justitsministeriets redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten.
Fuldtekst, dansk tekst. Amsterdam-traktaten gennemgås punkt for punkt i spørgsmålet om suverænitetsafgivelse og grundlovens §20.

Krarup, Ole: Grundlovs-dommen: Østre Landsrets dom af 27. juni 1997: med indledning og efterskrift / Ole Krarup og Peter Pagh. - Grundlovskomité 93 i samarbejde med Notat og Vindrose. - 111 sider.
Ole Krarup er en af sagens advokater og Peter Pagh er specialist i EU-miljøret. De beskriver sagens forhistorie, forberedelse, konfliktpunkter og dommen.

Rasmussen, Hjalte: Folkestyre, Grundlov og Højesteret : Grundlovens §20 på prøve. - Chr. Ejlers, 1996. - 126 sider.
Professor i EU- og folkeret ved Københavns Universitet sætter Højesterets prøvelsesdom fra august 1996 ind i en international sammenhæng og ser på dens konsekvenser for dansk demokrati, forfatning og medlemsskab af EU.

Spiermann, Ole: Det unævnelige. - Information. - 1997-10-06.
Hvad vil der ske, hvis Højesteret dømmer regeringen skyldig i grundlovsbrud, og hvordan burde man have forberedt sig på den situation?

 

Kilder

  1. Spiermann, Ole : Det unævnelige. - Information. - 1997-10-06.
  2. Grundloven. Karnovs lovsamling. 14. udgave. 1996.
  3. Krarup, Ole: Grundlovs-dommen: Østre Landsrets dom af 27. juni 1997: med indledning og efterskrift / Ole Krarup og Peter Pagh. - Grundlovskomité 93 i samarbejde med Notat og Vindrose. - 111 sider.
  4. Rostrup, Ask : Ministerium sat på politisk arkivarbejde. - Berlingske tidende. - 1997-11-05.
  5. Justitsministeriets redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/forfatn_ret_sp

Partiernes og vælgernes stilling til Amsterdam-traktaten

Opinionerne vil bølge frem og tilbage de næste år. Men jeg vil tro, at der om en årrække vil være flere socialistiske og socialdemokratiske ja-folk i Danmark, end der er blandt de borgerlige.
Christen Sørensen, professor og formand forArbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hvad anbefaler folketingets partier vælgerne at stemme?

Folketingets partier har taget stilling til Amsterdam-traktaten.

Partier der anbefaler ja

Centrum-Demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Jacob Haugaard.

Partier der anbefaler nej

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Fremskridtspartiet og SF.

Hvad er SF's holdning?

SF's stilling til Amsterdam-traktaten var ventet med spænding. Optakten til SF's landsmøde den 7. september 1997 og afstemningen dér har været godt pressestof.
Til landsmødet anbefalede partiformand Holger K. Nielsen et nej, mens kendte SF'ere som Steen Gade og Gert Petersen arbejdede for et ja. På landsmødet stemte 187 for et nej til Amsterdam-traktaten og 88 for et ja. Før denne afstemning havde der i folketingsgruppen været flertal på syv mod seks for et ja. Efter landsmødet vil nu tre af de tidligere ja-stemmer i Folketinget undlade at stemme (2)

Hvad mener vælgerne om EU og Amsterdam-traktaten?

Der har siden juni 1997 været flere meningsmålinger om Amsterdam-traktaten. De fleste viser en svag overvægt af ja-stemmer og ca 1/3 uafklarede vælgere. Nogle målinger fra september 1997 viser et større ja-forspring. Målinger fra Greens Analyseinstitut viser, at 67-69% af de adspurgte i september 1997 intet eller næsten intet kendskab havde til traktatens hovedindhold (3,4,5,6,7,8)  

Som noget nyt viser flere målinger et opbrud i det klassiske danske opinionsmønster, hvor venstrefløjen har sagt nej, højrefløjen ja, og Socialdemokratiet har været delt i to ved de tidligere EU-folkeafstemninger.

Mange SF'ere overvejer nu ja, mens adskillige borgerlige hælder mod nej. Flere Socialdemokrater er også på vej fra nej mod ja. Danmark nærmer sig dermed de øvrige EU-landes opinion, der har været præget af borgerlig skepsis og socialistisk entusiasme (1)

Hvorfor bevæger vælgerne sig?

Fremtrædende socialdemokrater har reklameret med, at Amsterdam-traktaten og det nye EU er et socialdemokratisk projekt. Dette har vakt irritation hos borgerlige tilhængere, der frygter, at sådanne udtalelser vil skræmme borgerlige vælgere mod et nej. Mange borgerlige synes, at EU blander sig for meget og er for regulerende og bureaukratisk (1,9) 

"Hvor den socialdemokratiske EU-fremmedgørelse er udtrykt i den lille mand, der står på gaden uden at fatte en bønne af, hvad der foregår, så handler den borgerlige fremmedgørelse om, at der er nogen der regerer med een. Alt, hvad de hader ved Socialdemokratiet flyttes over i europæisk perspektiv" siger samfundsforsker ved Aalborg Universitets Center Johannes Andersen (1,9)

Hvilke grupper er kritiske over for EU?

BUUSK (Borgerlige Unge Unions Skeptikeres Klub)

Danmarks retsforbund Danmarks retsforbund

Demokratisk Fornyelse, Unionsmodstandernes valgforbund Demokratisk Fornyelse, Unionsmodstandernes valgforbund

DKP/ML (Danmarks Kommunistiske parti/Marxister-Leninister) DKP/ML (Danmarks Kommunistiske parti/Marxister-Leninister)

Fagbevægelsen mod Unionen Fagbevægelsen mod Unionen

Folkebevægelsen mod EF-Unionen Folkebevægelsen mod EF-Unionen

Frihedsbrevet Frihedsbrevet

Frit Norden Frit Norden

Grundlovskomite 93 Grundlovskomite 93

Initiativet for et andet Europa Initiativet for et andet Europa

Junibevægelsen Junibevægelsen

KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark) KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark)

Nødvendigt Forum Nødvendigt Forum

RAV, Kvinder mod EU RAV, Kvinder mod EU

Radikalt EU-kritisk netværk Radikalt EU-kritisk netværk

Rebel-Revolutionære Unge Socialister Rebel-Revolutionære Unge Socialister

Socialdemokrater mod mer EU Socialdemokrater mod mer EU

Socialdemokratisk Debat Socialdemokratisk Debat

Solidarisk Alternativ Solidarisk Alternativ

Unge mod Unionen Unge mod Unionen (9)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

AIM: Stigende skepsis før slaget om den næste EU-traktat. - Mandag morgen.- 1997, nr.23, side 17-24.
Her er en vælgerundersøgelse fra ugerne før traktatens færdiggørelse om holdningen til EU og om hvilke emner eller argumenter, der påvirker vælgerne.

Hybel, Kjeld: En kolbøtte for Europa / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-10.
Omhandler det holdningsskift til EU blandt vælgerne, som meningsmålingerne viser.

Krasnik, Martin: Arbejdere i hele EU - forener Eder. - Weekendavisen. - 1997-08-01.
Mange socialister og socialdemokrater i andre EU-lande ser EU som et socialistisk projekt.

Lund, Kurt: Unionsmodstandernes hvem, hvad hvor / Kurt Lund, Gunnar Olesen. - Det ny notat. - 1997, nr. 853, side 6-8. + rettelser. - Det ny notat. - 1997, nr. 854, side 11.
En stor beskrivende oversigt med adresser m.m. over : tværpolitiske bevægelser, nordiske unionsmodstandere, presse og oplysning, grænselandsproblematik, Grundloven, partier og ungdomsorganisationer, partimindretal og europæisk modstandersamarbejde. Oversigten stiler mod at være udtømmende.

Nej'ets anatomi / red. Jens Bøggild. - Aktuelt. - 1997-09-12, tillæg, side 1-12.
Stort tillæg om den danske EU-modstand med analyse af partimindretal og kort beskrivelse af en række EU-modstander-grupper.

Opions-forsker. EU-debat giver vælgerskred som i 1973. - Mandag morgen. - 1997, nr. 29, side 18-21.
Om de partipolitiske skred i den danske EU-debat.

Links til politiske partier

Dansk Folkeparti.
Se under principprogram og pressemeddelelser, hvor der er søgemaskine.

Enhedslisten.
Se under "Det mener Enhedslisten - de enkelte politiske områder".

Fremskridtspartiet.
Se under principprogrammet: EU-politik. Holdningen til Amsterdamtraktaten kan læses i talen "EU-politik" fra partiets Landsmøde 1997.

Det Konservative Folkeparti.
Se "EU-politik - Ja til Europa" under punktet "Konservativ Politik".

Kristeligt Folkeparti.
Under punktet "Udtalelser" ligger "Kristeligt Folkeparti, der siger ja til Amsterdam".

Det Radikale Venstre.
Det er svært at finde noget om Amsterdam-traktaten hér.

SF.
Under "om SF og Amsterdam-traktaten" ligger flere tekster fra både ja- og nej-siden.

Socialdemokratiet.
Det er svært at finde noget om Amsterdam-traktaten hér. Der er ingen oplagt systematisk indgang og søgemaskinen gav ingen hjælp. Man kan evt. forsøge at græsse under "nyheder".

Venstre.
Se især under "Venstre i Europa".

De store tværpolitiske bevægelser

Europabevægelsen.
Bevægelsen er tværpolitisk og en klar tilhænger af EU og Amsterdam-traktaten.
På bevægelsens hjemmeside findes artikler om EU's udvikling. Under punktet "Europa på nettet" ligger en lang række links til EU-tilhængere og organisationer. Under punktet "European politics daily" dernæst "Zapp til Europa", hvor der er gennemstilling til en lang række debat- og nyhedsartikler fra bevægelsen.

Adresse:
Den Danske Europabevægelse
Bremerholm 6
1069 Kbh K
tlf: 33 14 11 41

Folkebevægelsen mod EF-Unionen.
Folkebevægelsen er den største modstanderbevægelse i Danmark med ca 7000 medlemmer og er repræsenteret i Europa-Parlamentet med Lis Jensen og Ole Krarup.
På bevægelsens hjemmeside ligger punkter med bevægelsens parlamentsmedlemmer, aktiviteter, publikationer og debat.

Adresse:
Folkebevægelsen mod EF-Unionen
Sigurdsgade 39 A
2200 Kbh N
tlf: 35 82 18 00

 

Nogle andre EU-modstandere

BUUSK.
Kontakt:
Christian Bergqvist
Bymuren 129 4 MF
2650 Hvidovre
tlf: 31 49 37 26

Demokratisk Fornyelse, Unionsmodstandernes valgforbund
Landssekretariat: Askevej 16
3630 Jægerspris
tlf: 47 50 06 92

Fagbevægelsen mod Unionen
Postboks 126
1004 Kbh. K
tlf: 33 12 18 14

Frihedsbrevet
Kontakt:
Kai Pedersen

Degnetoftvej 1
6760 Ribe
tlf: 75 44 50 27

Frit Norden
Kontakt:
Bent Brier
Græsted Vænge 23
3230 Græsted
tlf: 48 39 30 25
tlf: 31 38 94 12

Initiativet for et andet Europa
Griffenfeldsgade 41
2200 kbh. N
tlf: 31 35 95 45

Nødvendigt forum
Sekretariat: Mettelene Bjerre "Trekanten"
Københovedvej 13
6630 Rødding
tlf: 74 84 73 50

RAV, Kvinder mod EU
Kontakt:
Vibeke Mader
tlf: 31 57 60 71
Vibeke Høegh
31 42 48 14

Unge mod Unionen
Kontakt:
Jean Thierry
tlf: 36 86 03 08/
21 22 15 43 (10)

 

Kilder

  1. Hybel, Kjeld: En kolbøtte for Europa / Kjeld Hybel, Ask Rostrup. - Berlingske tidende. - 1997-08-10.
  2. Rødsgaard, Solveig: Jamen, det går ikke / interview med Steen Gade. - Weekendavisen. - 1997-09-12.
  3. Andersen, Lars Jørgen: Flere siger ja til EU-traktat. - Jyllandsposten. - 1997-09-30.
  4. Flertal for ny traktat. - Berlingske tidende. - 1997- 09-28.
  5. Korsholm, Frank: Syv ud af ti vælgere i vildrede / Frank Korsholm, Ole Andersen. - Børsen. - 1997-08-08.
  6. AIM: Stigende skepsis før slaget om den næste EU- traktat. - (Danskernes vigtige valg). - Mandag morgen.- 1997, nr.23, side 17-24.
  7. Redder, Hakon: Danskerne siger ja til Amsterdam. - Børsen. - 1997-09-12.
  8. Redder, Hakon: Ja til ny EU-traktat skrumper lidt. - Børsen. - 1997-11-13.
  9. Rødsgaard, Solveig; Politisk oprustning. - Weekendavisen. - 1997-09-10.
  10. Lund, Kurt: Unionsmodstandernes hvem, hvad hvor / Kurt Lund, Gunnar Olesen. - Det ny notat. - 1997, nr.853, side 6-8.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Amsterdam-traktaten'  bibliotek.dk