Hvad er amish-folkets tro?
Amish-bevægelsen bruger Biblen som ledetråd for deres liv. De tror på en evig Gud og på, at Guds eneste søn, Jesus Kristus, døde på korset for verdens synder. Desuden tror de, at Biblen er Guds ord, at de som kristne skal leve som brødre, at kirken skal være uafhængig af staten, og at de kommer i himlen ved at tro på deres frelser, Jesus.
Amish-folkets livsfilosofi hviler på det tyske ord Gelassenheit, der betyder ydmyghed og undertrykkelse. Ved at leve efter Gelassenheits forskrifter mener amish-folket, at de bringer Gud ære og glæde. Dette abstrakte begreb udmønter sig i en række specifikke meninger: Ydmyghed over for Guds vilje, respekt for andre, et simpelt liv, lydighed, sparsommelighed og en altid ikke-voldelig adfærd.
Ulydighed betragtes som ulydighed mod Gud og tolereres ikke, da det ifølge amish-bevægelsen er en trussel mod et ordnet samfund. Ulydige og stolte mennesker er arrogante og forsøger at få opmærksomhed og vinde ære. Tværtimod sætter den ydmyge ikke sig selv over andre, men giver af et godt hjerte og hjælper, hvor han kan. Med andre ord er Gelassenheit en social proces, hvor den enkeltes energi bliver brugt til fællesskabets bedste.
I praksis ligger Gelassenheit til grund for amish-folkets leveregler kaldet Die Ordnung (Forskriften). Efterhånden som amish-folket er blevet splittet op i mindre grupper - Old Order Amish, New Order Amish, Mennoniter, Beachy Amish, Swiss Mennoniter og Swartzentruber Amish - bestemmer hver enkelt menighed, hvor radikalt Biblens ord skal fortolkes.
Reglerne er ikke nedskrevet, men alle forventes at leve og opføre sig efter dem. Bevægelsens børn lærer levereglerne ved at iagttage deres forældre og høre de voksne tale om regelsættet. På den måde bliver Die Ordnung gradvist barnets definition på virkeligheden - en opfattelse af, hvordan tingene bør forholde sig. Selvom børn lige fra fødslen bliver opdraget til at følge Die Ordnung, er det først, når de som 16-21-årige bliver døbt, at de afgiver en ed på at følge reglerne.
Såvel begrebet Gelassenheit som Die Ordnung bekræfter, at amish-kulturen er en modkultur, hvis kerneværdier står i skarp kontrast til moderniteten. Mens den moderne kultur producerer individualister, hvis vigtigste mål er personlig udfoldelse, er amish-bevægelsens mål en neddæmpet og ydmyg person, der finder tilfredsstillelse i fællesskabet.
Hvorfor må amish-folket ikke bruge elektricitet?
Ifølge amish-bevægelsen siger Biblen, at de ikke skal tilpasse sig denne verden. I Romerbrevet kap. 12 (se kilder) står der: "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.".Deres livsstil er derfor et bevidst forsøg på at adskille sig fra resten af verden og være selvtilstrækkelige. Af den grund besluttede amish-bevægelsen i begyndelsen af 1900-tallet, at forbindelser via elektriske ledninger ville være en forbindelse til verden, som ville krænke Biblens lære.
Denne beslutning tog amish-bevægelsen ikke, fordi de opfattede elektricitet som ondt i sig selv, men fordi let adgang til resten af verden kunne føre til fristelser og på sigt en ødelæggelse af kirken og familielivet. Således må amish-medlemmerne for eksempel ikke eje biler, da det vil føre til ulighed og splittelse i samfundet (dyre biler som et statussymbol). Desuden vil biler sætte tempoet op og dermed destruere amish-folkets rolige livsstil.
I ganske særlige tilfælde må amish-medlemmerne imidlertid godt bruge elektricitet, så længe det ikke ødelægger den sociale struktur. Det betyder, at de godt må blive kørt i bil til et læge- eller familiebesøg langt væk fra hjemmet, ligesom det er tilladt at låne en telefon og ringe til et fjernt familiemedlem for at oplyse om sygdom eller dødsfald.
Desuden er det lovligt at bruge naturgas og vindmølleenergi til blandt andet vandvarmere, komfurer, køleskabe og gaslamper. Denne energiform er ifølge amish-bevægelsen tilladt, idet den stammer fra en naturlig, gudgiven kilde i modsætning til den menneskeskabte elektricitet.
Hvorfor må man ikke fotografere amish-medlemmer?
Amish-medlemmer ønsker ikke at blive fotograferet. Det skyldes Det Gamle Testamentes andet bud (se kilder): "Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himlene eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud." Af samme grund må amish-børnenes dukker ikke have menneskelige ansigtstræk - hverken mund, øjne, næse eller hår. Fra de er helt små lærer børnene, at de ikke må dyrke andre idoler end Gud.
Hvorfor må amish-folket ikke spille musik?
I Amish-bevægelsen mener man, at musikinstrumenter vil optænde upassende følelser hos dem, som spiller og lytter. Hvis man spiller på et musikinstrument, går man imod Gelassenheits lære om den rette ydmyghed. Til gengæld er sang tilladt under gudstjenester.
Må amish-folket bruge rusmidler?
Amish-medlemmer må ikke drikke spiritus. Til gengæld ryger mange amish-mænd, men ikke kvinderne. Ifølge amish-bevægelsen siger Biblen intet om tobak, og da amish-folket hverken ser tv, hører radio eller bliver udsat for anti-tobaksoplysning i skolerne, er de ikke særlig opmærksomme på sundhedsfaren.
Hvordan ser amish-medlemmerne ud?
Amish-folket har gået i samme type tøj gennem mange generationer: en enkel og praktisk påklædning uden pynt eller mønstre, der afvises som udtryk for forfængelighed.
Amish-medlemmerne har ikke ret meget tøj - højst et par sæt arbejdstøj og et sæt pænt tøj, som i snit og farver ligner arbejdstøjet. Kvinderne syr familiens tøj af ensfarvede stoffer primært i mørke farver som sort, vinrød, mørkeblå og mørkegrøn. Tøjet sys på symaskine, der er drevet med håndsving eller gas. Lynlåse i tøjet er forbudt og i stedet bruges hægter og knapper. Knapperne må dog under ingen omstændigheder være blanke, da det giver mindelser om militæret, som det pacifistiske amish-folk afskyr.
Mænd og drenge går med hvide skjorter og mørke bukser, og mandens jakke har hverken revers eller krave. Læderbælter giver også associationer til soldater, hvorfor drenge og mænd kun går med seler. En amish-mands hår vokser et par centimeter ned over ørerne. Han barberer ikke sit kind- eller hageskæg, efter han er blevet gift - et langt fuldskæg er tegn på en voksen mand. Overskæg er derimod strengt forbudt, da det ligeledes bliver associeret med militæret. Mændene bærer desuden hatte - stråhatte om sommeren og sorte filthatte om vinteren. Bredden på hatteskyggen og -båndet samt hattepuldens højde afhænger af, hvor ortodoks den menighed, man tilhører, er. Således signalerer en bred skygge, smalt bånd og lav puld den ældste og mest traditionelle stil.
Kvinder bærer kjoler dækket af et forklæde. De klipper ikke håret hele livet, da det ifølge Biblen er ærefuldt for en kvinde at have langt hår. Håret har de som regel redt i en midterskilning, der ender i fletninger samlet i en knold i nakken. Smykker er ikke tilladt. Gifte kvinder dækker håret af en hvid bedekyse, mens ugifte kvinder bruger sorte kyser. Over kysen kan de bruge en sort hat, når de skal i byen eller på besøg
Hvordan ser et traditionelt amish-hjem ud?
Hjemmet er hjertet i amish-folkets dagligliv men også ramme om alt fra gudstjenester, bryllupper og begravelser. Husene er som regel hvide og indretningen er simpel og funktionel - her er ingen nips eller pyntegenstande, højst en kalender eller et broderi med et bibelsk skriftsted. Køkkenet fungerer som familiens samlingspunkt og spisebordet er stort nok til hele familien.
Mange huse har udbygninger eller mindre huse på samme grund, sådan at flere generationer kan leve tæt sammen.
Hvilket sprog taler amish-medlemmerne?
Alle voksne amish-medlemmer taler flydende amerikansk, men det daglige sprog i familien er det såkaldte Pennsylvania Dutch, som er en gammel schweizertysk dialekt. Dialekten fungerer primært som et mundtligt sprog, mens børnene i skolen lærer at læse, skrive og tale engelsk, sådan at de kan kommunikere med omverdenen.
Hvordan forløber en gudstjeneste?
Da amish-folkets forfædre blev forfulgt, var de nødsaget til at holde hemmelige gudstjenester i private hjem og klippehuler. En praksis, der med tiden betød, at de fornægtede de ritualer og symboler, som den traditionelle kirke benytter sig af. Af den grund har amish-bevægelsen hverken kirker, altre, orgler eller præster i særlige klæder. Derimod lægger familierne på skift hus til gudstjenesterne, som afholdes hver anden søndag. Afhængig af hvor mange mennesker, der møder op - mellem tyve og et par hundrede - finder gudstjenesten sted i stuehuset eller en lade.
Selve gudstjenesten varer tre timer, og der er hverken lys, kors eller blomster. Man synger sange fra Ausbund - en sangskat, hvis ældste hymner stammer fra anabaptisternes tidligste dage. Efter gudstjenesten spises der frokost, hvorfor værtsfamilien har travlt med bagning og stegning flere dage i forvejen.
Ved nadvergudstjenesterne, som holdes to gange om året, varer ceremonien i seks timer. Under disse lejligheder gentager alle amish-medlemmer deres løfte om at leve efter Die Ordnung. Til slut synges hymner, mens menigheden parvis vasker hinandens fødder som tegn på ydmyghed og underkastelse.
Har amish-samfundet en leder?
Amish-bevægelsen bryder sig ikke om autoriteter, men som alle andre samfund har de også deres ledere. Disse kaldes Diener (tjener), da de er religiøse tjenere frem for ledere i traditionel forstand. Hver menighed har flere tjenere. En står for velgørenhed (Armendiener), en anden leder den fælles bøn (Diener zum Buch). Ud over tjenerne er der i hver menighed nogle prædikanter, som til søndagsgudstjenesterne skal kunne prædike i op til en time uden manuskript.
Det vigtigste embede har biskoppen (Völligerdiener). Han forestår nadver, dåb, bryllup og begravelser, ligesom det er ham, der sørger for bortvisning af medlemmer. Når en broder eller søster - som amish-medlemmerne kaldes - synder, giver biskoppen vedkommende to advarsler. Hvis personen alligevel ikke bekender sin synd, bliver den pågældende udelukket fra fællesskabet efter en afstemning.
Jobbet som tjener er ulønnet og gælder for livstid. Selvom det er imod amish-folkets beskedne livsindstilling at fremhæve sig selv eller bestemme over andre, må en leder nødvendigvis være synlig og udøve en vis magt. For at komme udenom denne iboende selvmodsigelse, kan man ikke søge om at blive leder. Amish-menigheden stemmer om, hvem man vil bede påtage sig ansvaret - og det er vel og mærke kun mænd, der kan komme på tale. Ved den følgende halvårlige nadver udnævnes den nye tjener formelt. Det sker til lyden af en rituel gråd og hulken, der skal udtrykke medfølelse over for den valgte på grund af de svære byrder, der nu bliver pålagt ham.
Hvad lever amish-folket af?
For amish-folket har jorden en særlig betydning. Ifølge deres tro tilhører jorden Gud, men det er mennesket, der skal dyrke, passe og forvalte den. På den yderste dag (det vil sige, når man dør) skal hvert menneske stå til regnskab over for Gud for den måde, vedkommende har behandlet jorden på.
Amish-folket fortolker Biblens ord sådan, at de må leve af jorden, men skal pleje den så godt, at de efterlader den bedre, end den var, da de overtog den. Jorden er altså ikke givet til menneskene, for at de skal udpine den.
Amish-folket dyrker havre, hvede, rug, majs og tobak, mens køkkenhaven indeholder mange forskellige slags grøntsager og frugter. Desuden holder de heste, muldyr, kvæg, svin, fjerkræ og får. Deres fremstilling og konservering af ost, frugt, kød og grøntsager gør dem næsten selvforsynende. De dagligvarer, som de ikke selv producerer, køber amish-medlemmerne i en købmandshandel, supermarked eller gennem postordrefirmaer. Deres landbrug producerer langt mere, end de kan sælge til amish-aftagere, og den største del af deres kontantindkomst stammer fra salg til ikke-amish kunder.
På grund af indbyggervækst blandt amish-folket og stigende jordpriser er mange i dag tvunget til at finde arbejde uden for landbruget. Nogle åbner en butik på gården, hvorfra de sælger håndværk eller landbrugsvarer, mens andre fremstiller mejeriprodukter, møbler eller bygninger.
Desuden bijobber mange amish-kvinder hjemmefra ved at quilte de berømte amish-stoffer, bage eller sy. Nogle arbejder også på lokale restauranter eller gør rent hos "engelske" naboer.