Den Afrikanske Unions historie og udvikling

Få teksten læst op 

Hvad var forløberen for Den Afrikanske Union?

Organisationen for afrikansk enhed (OUA) er forløberen for Den Afrikanske Union. OUA blev etableret den 25. maj 1963 med to overordnede formål:

  • At fremme enhed og solidaritet mellem de afrikanske stater og agere som kollektiv stemme for det afrikanske kontinent.
  • At gøre Afrika politisk uafhængig af kolonimagterne.

Derudover var det OAU’s mål at sikre alle afrikanere menneskelige rettigheder, at forøge levestandarden for alle afrikanere og at afgøre mellemværender mellem medlemmer af organisationen igennem diplomatiske forhandlinger.

Ifølge online-leksikonet Wikipedia (se kilder) spillede OUA en vis rolle i afskaffelsen af kolonialiseringen, blandt andet ved at påvirke FN, hvor flere OUA-folk var medlemmer. De mange civile krige, der fulgte i kølvandet på afkolonialiseringen, kunne organisationen dog ikke stille noget op imod.

Fordi organisationen ofte var splittet, kunne den ikke træffe beslutninger i mange afgørende spørgsmål, og fordi den ikke havde en organiseret hær, kunne den ikke intervenere i krige.

Ifølge artiklen “Afrika behøver Den Afrikanske Union” (se kilder) mistede omverdenen interessen for Afrika efter Den Kolde Krig. Blandt andet derfor blev Afrika marginaliseret, og kontinentet var ude af stand til at finde en ny rolle i den globaliserede verden. Det var blandt andet på den baggrund, at præsidenten i Nigeria, Olusegun Obasanjo, og præsidenten i Sydafrika, Thabo Mbeki, på det ordinære OUA-topmøde i Algeriet i 1999 præsenterede to projekter for en reform af OUA. Omstruktureringen af OAU handlede således ifølge artiklen om, at Afrika forsøgte at finde fodfæste i den globaliserede verden.

African Union (AU) - på dansk Den Afrikanske Union - blev etableret den 9. juni 2002 i Durban, Sydafrika.

Hvordan er Den Afrikanske Union organiseret?

Den Afrikanske Union er et forbund bestående af 53 medlemslande og en række mellemstatslige organisationer. Unionen har sit hovedsæde i Addis Ababa i Etiopien og består af følgende organer:

  • En forsamling af stats- og regeringschefer, som er AU’s øverste besluttende organ. Forsamlingen mødes ordinært to gange årligt.
  • Et udenrigsministerråd bestående af udenrigsministrene fra medlemslandene.
  • En kommission, som ledes af en formand og derudover består af en viceformand og otte kommissærer. De udfører AU’s beslutninger og sammen med formandskabet tegner de AU udadtil.
  • Et freds- og sikkerhedsråd, der blev etableret i maj 2004 og er AU’s pendant til FN’s sikkerhedsråd. Rådet har 15 medlemmer. Målet er blandt andet at opbygge en beredskabsstyrke til indsættelse i konfliktområder.
  • Syv tekniske komitéer for fagministre
    • komitéen for landlig økonomi og landbrugsanliggender
    • komitéen for valuta og økonomiske affærer
    • komitéen for handel, told og migrationsanliggender
    • komitéen for industri, videnskab, teknologi, energi, naturressourcer og miljø
    • komitéen for transport, kommunikation og turisme
    • komitéen for sundhed, arbejde og sociale affærer
    • samt komitéen for uddannelse, kultur og menneskelige ressourcer
  • En komité af permanente repræsentanter, som forbereder udenrigsministerrådets arbejde og arbejder ud fra udenrigsministerrådets instruktioner.
  • Et panafrikansk parlament, hvor hvert medlemsland har fem pladser. Den Afrikanske Union har årligt roterende formandskaber, som går på skift mellem medlemslandene. i 2009  er formanden den kontroversielle libyske statsleder Muammar al-Gaddafi.

Desuden er Den Afrikanske Union ved at etablere en domstol. Ifølge artiklen “Profile: African Union” (se kilder) er unionens mål for fremtiden at skabe et frihandelsområde frem mod 2023, en handelsunion med et fælles marked, en centralbank og en fælles mønt - altså etableringen af, hvad man kalder en økonomisk og monetær union.

Hvordan er Den Afrikanske Unions økonomi?

Ifølge artiklen “African Union quadruples its budgets” (se kilder) var Unionens budget for 2004 på 43 millioner dollars, mens det året efter lå på 158 millioner dollars. Den daværende formand havde ellers anmodet om et budget på 600 millioner dollars, men det blev stemt ned af kommissionen. Budgettet for 2005 øremærkede 75 millioner dollars til freds- og sikkerhedsskabende tiltag. Omkring 63 millioner gik til administrative poster. Ifølge artiklen var det det første år, hvor Unionen havde et budget, der var så stort, at det kunne dække andet end administrative omkostninger.

De 53 medlemslande af Den Afrikanske Union udgør tilsammen verdens 17. største økonomi med et GDP på 500 milliarder dollars. GDP er et udtryk for et lands samlede produktion af varer og bidrag. Samtidig har landene tilsammen en gæld på 200 milliarder dollars.

Den Afrikanske Unions medlemslande står tilsammen kun for to procent af den internationale verdenshandel.

Hvilke andre økonomiske fællesskaber forbinder Afrika?

I dag eksisterer der otte regionale økonomiske afrikanske fællesskaber:

  • Arab Maghreb Union (UMA), som har fem medlemslande i Nordafrika, nemlig Tunesien, Marokko, Algeriet, Libyen og Mauretanien.
  • The Common Market for Eastern and Southern Africa (COMESA), som har tyve medlemslande i Midt- og Sydafrika, der strækker sig fra Libyen til Zimbabwe.
  • The Community of Sahel-Saharan States (CEN-SAD), som har 28 medlemslande i Nordafrika
  • The East African Community (EAC), med fem medlemmer i Østafrika, nemlig Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania.
  • The Economic Community of Central African States (ECCAS), med 11 medlemmer i Central- og Vestafrika.
  • The Economic Community of West African States (ECOWAS), med 15 medlemslande i Vestafrika.
  • The Intergovernmental Authority on Development (IGAD), der har syv medlemslande, nemlig Sudan, Eritrea, Etiopien, Djibouti, Somalia, Uganda og Kenya.
  • The Southern African Development Community (SADC), med 15 medlemslande i Sydafrika.