Hvordan lever aboriginerne i dag?
Generelt er aboriginere stadig dårligere stillet end andre befolkningsgrupper i Australien og er mere socialt udsatte: de lever under dårligere leveforhold, har en dårligere helbredstilstand, får en lavere løn og oplever højere arbejdsløshed.
I dag lever langt størstedelen af aboriginerne i byerne, ofte i yderkanten under dårlige forhold. Ifølge rapporten ”Closing the Gap” fra 2017 fra den australske regering (se kilder) lever op mod 80% af aboriginerne i dag i byerne.
Aboriginernes generelt ringe leveforhold betyder, at der er en højere børnedødelighed i denne befolkningsgruppe, højere selvmordsrate og en lavere gennemsnitslevealder end i resten af befolkningen. Derudover udgør aboriginerne en uforholdsmæssig stor andel af de indsatte i fængslerne og er mere socialt udsatte, bl.a. i forhold til alkoholmisbrug.
En australsk regeringsrapport fra 2011, ”Australian Burden of Disease Study” (se kilder) viser også, at aboriginere og Torres Strait Islander-folket (dvs. de oprindelige australiere) er væsentligt mere ramt af sygdomme end ikke-oprindelige australiere. Omkring en tredjedel af disse sygdomme menes at være livsstilsbetinget; dvs. at de bl.a. relaterer sig til alkohol, tobak og overvægt.
Ifølge rapporten ”Closing the Gap” lever kun 14% af aboriginerne i de fjerntliggende områder. Rundt om i Australien er der mindre samfund, hvor aboriginere lever sammen; tæt på naturen og tættere på deres oprindelige leveform, kultur og sprog.
Hvilke tiltag er der gjort for at fremme aboriginernes rettigheder?
I 1997 blev der udarbejdet en omfattende rapport om tvangsfjernelserne af aboriginerbørn, kaldet ”Bringing them home”, som bl.a. bygger på 535 aborigineres personlige vidnesbyrd. I rapporten anslås det, at cirka 30% af alle aboriginerbørn blev fjernet, da tvangsfjernelserne var på sit højeste. Rapporten konkluderede, at den australske regerings systematiske tvangsfjernelse af børn kan anses som folkedrab i henhold til FN’s konvention fra 1948. Med ’folkedrab’ menes ikke kun drab, men også f.eks. at forårsage ’alvorlig fysisk eller mental skade mod medlemmer af en gruppe’, hvilket var tilfældet med de tvangsfjernede aboriginerbørn, skriver Australian Human Rights Commission (se kilder).
I 2008 gav det australske parlament for første gang en officiel undskyldning til landets aboriginere for fortidens ydmygelser og lidelser. Det skete i forbindelse med parlamentets åbning, der også for første gang blev indledt med en historisk ceremoni, hvor aboriginere fremførte traditionel dans og sang. Undskyldningen var særligt rettet mod de omkring 100.000 aboriginerbørn, som blev tvangsfjernet fra deres hjem i årene 1910-1970.
”Vi undskylder især for tvangsfjernelsen af aboriginer- og Torres Strait Islander-børn fra deres familier, deres lokalsamfund og deres land. For smerten, lidelsen og sorgen i The Stolen Generation samt til deres efterkommere og deres efterladte familier, siger vi undskyld,” sagde daværende regeringschef Kevin Rudd ifølge artiklen ”Australia says ’sorry’ to Aborigines for Mistreatment” (se kilder).
Den daværende australske regeringschef Kevin Rudd giver som det første medlem af det australske parlament aboriginerne en officiel undskyldning.
Hvilken modstand er der mod at tilkende aboriginerne flere rettigheder?
Udviklingen i retning af at tilkende aboriginerne flere rettigheder er også blevet mødt af modstand. I 2014 erklærede den vestaustralske regering f.eks., at den ville stoppe med at finansiere 150 af statens 274 fjerntliggende aboriginsamfund, hvilket i praksis ville betyde en nedlæggelse af disse samfund. Daværende premierminister Tony Abbott sagde dengang, at de australske skatteydere ikke skulle finansiere ”livsstilsvalg”, ifølge artiklen ”Remote communities are ’lifestyle choices’, says Tony Abbott” (se kilder). Dvs. aboriginere, der vælger at leve i større overensstemmelse med deres oprindelige kultur.
Det førte til diskussion – ikke mindst, fordi de australske landlove er i uoverensstemmelse med FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder, ifølge FN’s regionale informationskontor for Vesteuropa (se kilder). Det betyder bl.a., at oprindelige folk, selvom de lever i fjerntliggende områder, skal have adgang til samme sociale og økonomiske rettigheder som resten af den australske befolkning, uden at skulle gå på kompromis med deres kultur og levemåde. Det politiske ønske om stoppebetalingen til de små lokale samfund er ikke blevet gennemført, og det er uvist, om det bliver en realitet.
Hvordan er status på aboriginernes forhold i Australien i dag?
I 2015 gik den australske regering i gang med at finde ud af, hvordan Australien bedst kunne anerkende sit oprindelige folk i landets forfatning. Det blev i 2017 til en rapport, som der fortsat arbejdes med. Som en del af undersøgelsen blev der bl.a. holdt dialogmøder med det oprindelige folk i flere byer over hele Australien. Formålet med møderne var at nå en bred enighed om, hvorvidt – og i givet fald hvordan – det oprindelige folk skulle anerkendes i forfatningen, skriver den australske regering på sin hjemmeside (se kilder).
Trods den officielle undskyldning og arbejdet med at anerkende det oprindelige folk har aboriginere fortsat væsentligt dårligere leveforhold end resten af den australske befolkning. Regeringsrapporten ”Closing the Gap” fra 2017 (se kilder) slår fast, at landet fejler på mange områder, når det gælder om at forbedre levevilkårene for landets oprindelige folk. Bl.a. er det ikke lykkedes for alvor at nedbringe den høje dødelighed blandt børn samt at højne den generelle levealder blandt aboriginerne. Samtidig viser rapporten, at uddannelseskløften mellem aboriginere og øvrige australiere bliver større. Det samme gør sig gældende på sundhedsområdet og arbejdsmarkedet.