Den sorte døds betydning

Main image kapitel
Under den voldsomme pestepidemi i København i 1711 opholdt kong Frederik 4. og hoffet sig på Koldinghus.
Under den voldsomme pestepidemi i København i 1711 opholdt kong Frederik 4. og hoffet sig på Koldinghus.
Foto: Christian Ringbæk / Scanpix

Hvordan forandrede pesten kirkens stilling i samfundet?

Kirkens magt blev svækket under og efter Den sorte død. Nogle historikere mener, at sygdommen havde været så voldsom, at mange begyndte at tvivle enten på Guds eksistens eller på, at Gud ville menneskene det godt. Andre hævder at kirkens fremmeste mentale magtredskab – livet efter døden – havde mistet betydning; de overlevende blev i stedet langt mere optaget af livet her og nu. At pestens hærgen skabte grobund for en vis hedonisme (dyrkelse af nydelse) er også noget, som går igen i mange kunstneriske og populære beretninger, der tager afsæt i Den sorte død og senere epidemier. Forfatteren Albert Camus skriver f.eks. i sin roman ”Pesten” (inspireret af et koleraudbrud i Algeriet i midten af det 19. århundrede): ”Hver aften på boulevarderne kan man se en gammel mand med filthat og kunstnerslips trænge sig vej gennem mængden med et besat udtryk og råbe i en uendelighed: 'Gud er stor, kom til ham', men alle vil hellere søge mod noget, de ikke kender så godt, eller som forekommer dem mere presserende end Gud. I begyndelsen, da de troede, at det var en sygdom som enhver anden, var religionen på sin plads. Men da de forstod, at det var noget alvorligt, kom de i tanker om nydelsen. Al den angst, der står malet i ansigtet på folk om dagen, opløses, når den glødende og støvede aftenrøde kommer, i en forstyrret ophidselse, en kejtet frihed, som feberagtigt griber en hel befolkning.” (Se kilder). 

Hvilke konsekvenser havde pesten for klassestrukturen?

Pesten pustede til en udvikling, der allerede var i gang, hvor magten forskubbedes fra kirke og mindre feudale jordherrer og i stigende grad blev centraliseret omkring konger og fyrster i Europa. Samtidig begyndte bønder og håndværkere at træde frem som en politisk kraft. Det var imidlertid mellemlaget, og ikke de fattigste, der gik styrket ud af årene med epidemi over Europa. En sygdom som pest gør altid størst indhug blandt de fattigste, men netop fordi pesten var så omfattende i det 14. århundrede, var der ingen samfundsklasser, der gik helt fri. Pesten vendte tilbage flere gange frem til det 18. århundrede og skabte frygt hver gang. I 1801, næsten hundrede år efter det sidste større udbrud i København, skrev Doctor i Lægekunsten og Landphysicus, Rasmus Frankenau om de ”mest ødelæggende Plager” i tiden, nemlig ”Krig og Dyrtid”, som dog ikke kunne måle sig med ”den frygteligste blandt alle, Pesten”, der ”sætter Kronen paa Totalsummen af al mulig menneskelig Elendighed” (se kilder).

Ifølge Lone Leegaard nedtonede forskere i løbet af 1900-tallet Den sorte døds betydning for samfundets forandring, men senere forskning har lagt vægten tilbage på pandemiens omvæltende kraft.

”Nogle af dem, der før havde været nederst i samfundets hierarki, vejrede morgenluft, for de fik helt nye muligheder for fremtiden. Det begyndte med massedøden og det tomrum, den efterlod sig” (se kilder). Der er også fundet kilder, der viser, at bønder og arbejdere nægtede at betale skatter til godsejerne, mens pesten stod på. Da pesten var løjet af, gav manglen på arbejdskraft bønder og arbejdere mulighed for at kræve f.eks. højere lønninger. Leegaard citerer en krønikeskriver fra Rochester øst for London:

”De fattige satte næsen i sky over arbejde og kunne næsten ikke overtales til at tjene de rige undtagen for den tredobbelte løn … De havde god tid til at stjæle og andre forfærdelige ting, og sådan blev de fattige rige og de rige fattige. Og sådan blev kirkens folk og ridderne og andre adelige tvunget til at male deres eget korn” (se kilder). 

Hvad betød pesten for udviklingen af lægevidenskaben?

Fra at have været underlagt kirkens udlægninger af verdens sammenhænge, opnåede lægevidenskaben ifølge bl.a. arkæolog og journalist Lone Leegaard større uafhængighed i forbindelse med pesten:

”Pesten var en voldsom udfordring for middelalderens læger. De blev konfronteret med kravet om at finde en medicinsk behandling af pest, men pesten var en hidtil ukendt sygdom, og der stod intet om den i de eksisterende lærebøger. Middelalderens videnskabelige tradition var ikke lagt an på at eksperimentere for at finde ny viden, men det blev lægerne tvunget til nu, og det gav dem en oplevelse af succes. De gjorde op med den gamle måde at tænke på og søgte mod en mere moderne eksperimenterende metode, som har præget lægevidenskaben op til i dag.” (Se kilder) 

Hvilke epidemier har hærget verden siden Den sorte død?

Pesten vendte tilbage allerede et årti senere, og derefter adskillige gange frem til midten af 1700-tallet, men aldrig i lige så voldsom grad som under Den sorte død i det 14. århundrede. Ifølge Videnskab.dk var det sidste store pestudbrud i Kina og Indien fra slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet (se kilder).

I 1918-1919 døde op mod 100 millioner på verdensplan af en anden stor pandemi, Den spanske syge, hvis høje dødelighedsrate ifølge videnskabsjournalisten Ewen Callaway bl.a. skyldtes, at der også var en pandemi af lungebetændelse i omløb (se kilder).

I løbet af det 20. århundrede har Europa primært været ramt af – i sammenligning med pesten – 'milde' epidemier som kopper, tuberkulose og forskellige influenzatyper. Af mere alvorlige pandemier i nyere tid kan nævnes f.eks. hiv/aids, malaria og SARS og Ebola. I dag som under Den sorte død rammer pandemier de fattigste hårdest. 

Hvad er risikoen for en pandemier i dag?

Så sent som i sommeren 2014 skabte et pestdødsfald i Kina bekymring for, at Den sorte død kunne vende tilbage som pandemi. Den frygt blev dog nedtonet af blandt andre Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut, der i et interview til DR understregede, at pest ”på ingen måde [er] ekstrem smitsom. Den overføres under særlige dårlige hygiejniske forhold, især steder hvor der er lopper”. Desuden er der langt bedre chancer for helbredelse i dag, især i de rige lande. Som Mølbak forklarer: ”Dødeligheden på byldepest ligger omkring 50 procent, men kan i mange tilfælde behandles med antibiotika, hvis sygdommen opdages tidligt.” (se kilder).

Derimod har virussen ebola de seneste år hærget ganske voldsomt på det afrikanske kontinent, og i løbet af sommeren 2014 har et nyt og omfattende udbrud af sygdommen sat flere lande i Vestafrika i undtagelsestilstand. Ebola er en højst smitsom virus og i langt de fleste registrerede tilfælde er smitten rejst fra menneske til menneske. Selvom der er sat mange ressourcer ind på at inddæmme Ebola-udbruddet, advarede WHO i september 2014 om, at faren for yderligere spredning af sygdommen med uoverskuelige dødstal til følge, fortsat var til stede (se kilder).