Kulturelle tendenser

Main image kapitel
Rockgruppen Røde Mors Rockcirkus i Saltlageret 1976.
Rockgruppen Røde Mors Rockcirkus i Saltlageret 1976.
Foto: Susanne Mertz

Hvilke navne og begivenheder prægede den danske musikscene?

1970’erne er af musikeksperter blevet kaldt dansk rocks guldalder. I DR-programserien "Mig og 70’erne" (se kilder) er musikeksperten Søren Milling lige så håndfast i sin vurdering af årtiets musikalske betydning: ”1970’erne har lagt fundament for al den musik, vi ser i dag”, siger han blandt andet. Ifølge bogen "Dansk rock 1966-70" (se kilder) var de vigtigste navne på den danske musikscene Gasolin med Kim Larsen i spidsen, den politiske rock med Benny Holst & Arne Würgler, Røde Mor, Hyldemor, Bifrost, og Skousen & Ingemann, hvis sang "Herfra hvor vi står" nærmest blev titelnummer for årtiet. Med kvindebevægelsen vandt kvinderne også indpas i musikken, og kvinderocken opstod med grupper som Hos Anna, Jomfru Ane Band og Shit & Chanel. Beatmusikken og særligt David Bowie kom til at spille en afgørende rolle, ifølge musikanmelder Klaus Lynggaard særligt fordi, Bowie med både musik og fremtoning satte begreb på den fremmedgørelse, mange unge, inklusiv han selv, følte i 70’erne: ”Fornemmelsen af at være hjemløs i sig selv”, som han beskriver det i "Mig og 70’erne" (se kilder). 70’erne præsenterede også den såkaldte "Glam rock" med udenlandske navne som Freddie Mercury, Sweet og Slade. Med inspiration fra Woodstock-festivalen i New York, som repræsenterede et af hippiekulturens højdepunkter, opstod Roskilde Festivalen herhjemme i 1971. I slutningen af årtiet blev disco- og punkmusik populær. 

Bifrost var et af 1970’erne vigtigste danske grupper.

Hvilke hovedstrømninger prægede dansk litteratur?

Gennem 1970'erne opstod en ny arbejderlitteratur og især en kvindelitteratur båret frem af kvindekampen. Blandt de markante forfattere inden for denne bølge var Vita Andersen, der med romanen ”Tryghedsnarkomaner” fra 1977 beskrev selvhad, drømme om bekræftelse, neuroser og depression som hverdag for den fastlåste kvinde. Også forfattere som Jette Drewsen, Dea Trier Mørch og Suzanne Brøgger repræsenterede den såkaldte nye kvindelitteratur. Brøgger debuterede i 1978 med bogen "Creme fraiche", der beskriver en ung kvindes erotiske frigørelse fra det borgerlige kernefamilieliv. Også årtiets øvrige store danske forfattere dyrkede tidens fokus. Den nyrealistiske prosa, som f.eks. Christian Kampmanns familiekrønike Gregersen-sagaen, en af 70’ernes mest læste, handler om en overklassefamilie i opløsning og er kendetegnende for tidens socialrealistiske fokus på kernefamilie og forstadsliv. De mandlige lyrikere hentede inspiration i den amerikanske beatgeneration og popkultur – f.eks. Dan Turéll, som med sin debut "Vangede billeder" beskrev de skæve eksistenser i arbejderklassen i det ellers velhavende Gentofte i Turélls barndom. Det kan man læse i artiklen "1970’ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi" på Forfatterweb.dk (se kilder). 

Trailer fra filmatiseringen af Christian Kampmanns Gregersen-krønike.

Hvilke populære serier samledes danskerne foran tv?

Fra 1970 til 1977 løb tv-serien "Huset på Christianshavn" over de danske tv-skærme i 84 afsnit. Serien blev en kæmpe seersucces og banede vej for produktionen af "Matador", hvoraf først afsnit blev vist 11. november 1978. De to serier blev folkekære spejlbilleder for danskerne med en tiltrækningskraft, som stadig holder i 2016. Matador indtager således stadig en klar førsteplads på listen over danskernes favorit-tv-serier, mens "Huset på Christianshavn" indtager 13. pladsen, viser en national survey-undersøgelse ifølge artiklen "Seernes favoritserier – genrer, narrativer og kulturmøder" på netmediet Kosmorama (se kilder). 

Samfundskritisk sang fra 1978 i børneprogrammet ”Klokken Fem” på DR.

 DR’s børneprogram ”Legestue” 1975.

Hvad kendetegnede moden og dens sammenhæng med tidens politiske strømninger?

Også moden blev omdrejningspunkt for 70’ernes politiske strømninger. For hippiebevægelsen satte antiforbrugsideologien sig igennem med genbrugsmode, hjemmesyet tøj, islandske sweatre og hønsestrik. Der blev ligefrem udgivet politiske strikkebøger. Forvasket cowboytøj (denim) repræsenterede oprør og sympati med arbejderbevægelsen, så cowboybukserne måtte for alt i verden ikke se nye ud. Gjorde de det, skrubbede og sled man dem gerne med børster og blegemiddel i badekarret. Det kan man blandt andet se i DR’serien "Mig og 70’erne" (se kilder), hvor modeekspert Chris Pedersen kalder 70’ernes mode for en art "antimode", som frem for alt skulle udtrykke holdninger. Kønnene nærmede sig hinanden og gik i samme slags tøj. Drenge og mænd lod håret gro, mens kvinderne iførte sig træskostøvler og "andefødder" (fodformede sko). I slutningen af årtiet kom gabardinebukser og plateausko på mode som en slags modreaktion mod flippernes pludder- og kassebukser. Med "diskerne" (de som dyrkede diskoteksmiljøet) opstod en ny seksualisering af kroppen. Mænd skulle igen ligne mænd, og kvinder ligne kvinder.