1970’ernes spor i samfundet i dag

Hvordan har 70'er-pædagogikken været med til at forme nutidens uddannelsessystem?

00’ernes stigende fokus på målstyring i undervisningen og resultater, evaluering og PISA-tests, karriereplaner og effektivisering af de unges vej gennem uddannelsessystemet har rødder tilbage i 70’erne. Det vurderer historiker og uddannelsessociolog Knud Holt Nielsen fra Aarhus Universitet i artiklen "Det er aldrig for tidligt at planlægge karrieren" i Informations studiestartstillæg 2016 (se kilder):

”Hvor uddannelse i velfærdsstaten var præget af demokratisering, frigørelse og lighed som noget centralt, blev uddannelse i højere grad et spørgsmål om, hvordan man kunne indrette uddannelsessystemet med fokus på at skabe mest muligt vækst i samfundet”, siger Knud Holt Nielsen. De gennemgående kendetegn i 70’ernes pædagogik med eleven i centrum, en høj grad af medbestemmelse og fokus på proces blev således afsæt for en stærk modreaktion inden for uddannelsessektoren, som har gjort pædagogiske 70’er-begreber som "rundkredspædagogik" til skældsord for faglig uduelighed og pædagogisk slaphed.   

Hvordan har 70’ernes eksperimenterende sat sig spor i familien i dag?

De eksperimenterende familieformer har på mange fronter skabt nye rammer og ændret de sociale normer for at danne familie. 70’erne gjorde op med kernefamilien som det normale. Antallet af skilsmisser har siden ligget højt, og familieformerne i Danmark bliver stadig flere i takt med, at den traditionelle kernefamilie bliver sjældnere. Danmarks Statistik opererer således med 37 forskellige måder at være familie på, mens antallet af par, der lever med to fælles børn, er faldet fra 310.000 i 1989 til 277.000 i 2010, og 40% af ægteskaberne i Danmark ender i skilsmisse. Det fremgår af artiklen "Kernefamilien er stadig idealernes motorvej" i Kristeligt Dagblad (se kilder). Selv om kollektiverne ikke revolutionerede samfundet, sådan som det var kollektivbevægelsens erklærede mål, har den dog på mange måder lagt spor for nye familieformer. Udviklingen i antallet af selvvalgte singlemødre, donorbørn og regnbuefamilier og anerkendelsen af disse familier har rødder i normer, som vandt frem i 70’erne. Men trods de nye familieformer er kernefamilien dog stadig idealet, vurderer sociolog Mai Heide Ottosen fra SFI i artiklen.