Terrornetværket al-Qaeda

Hvad er al-Qaeda-netværket?

Al-Qaeda betyder ‘Basen’ på arabisk og kan både forstås helt konkret som en (militær)base eller i mere overført betydning som et (ideologisk) grundlag eller en folkelig forankring. Det er et netværk af tusindvis af muslimske fundamentalister over hele verden – i 2021 anslås antallet af tilknyttede personer at være mellem 30.000 og 40.000 ifølge Foreign Policys artikel “Osama bin Laden’s Aesthetic Never Died” (se kilder). Netværkets valg af navn analyseres i artiklen “Al-Qaida som politisk-religiøst ‘brand’” i Mellemøstinformation nr. 8/9 2005 (se kilder), hvor det nævnes, at ordet ‘qaida’ har samme rod som et verbum, der betyder ‘at være beredt’ eller ‘at være opvakt’. Desuden har det den abstrakte betydning ‘lov’ eller ‘fundamentalt princip’ samt en metaforisk betydning som ‘hovedstad’.

Netværkets mission er at eliminere vestlig indflydelse i den muslimske verden og danne en islamisk stat bestående af alle muslimske lande. Netværket er hierarkisk opbygget, og indtil sin død i 2011 var Osama bin Laden netværkets øverste leder. Under lederen i al-Qaeda er der et rådgivende organ og nederst en række såkaldte ‘celler’. Cellerne er små grupper af mennesker, der kun kender medlemmerne af deres egen gruppe, men ikke ret meget til deres overordnede ledere eller til de andre celler. Antallet af celler skifter hele tiden, hvilket gør det svært at få et klart billede af netværkets størrelse. Desuden opstår der også celler, som er inspireret af, men ikke nødvendigvis står i direkte forbindelse med netværket.

Hvornår blev al-Qaeda grundlagt?

Al-Qaeda blev grundlagt i 1988 eller 1989 som en udbrydergruppe af modstandsbevægelsen Maktab al-Khidamat (MAK), der kæmpede mod den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979. Den oprindelige gruppe var etableret af de såkaldte mujahedinere – i begyndelsen af 1980’erne med hjælp og militærstøtte fra den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Da de sovjetiske styrker trak sig ud af Afghanistan, og krigen sluttede i 1989, ville de to daværende ledere af MAK, palæstinenseren Abdallah Azzam og saudiaraberen Osama bin Laden, fortsætte i hver deres retning. Azzam ville fortsat kæmpe for muslimerne i Afghanistan, mens bin Laden ville udbrede det, han kaldte ‘en hellig krig’ (jihad) til andre lande. Abdallah Azzam døde senere i 1989 under et bilbombeattentat.

Hvordan blev al-Qaeda-netværket oprettet?

Al-Qaeda blev grundlagt ved, at Osama bin Laden tog kontakt til en masse af de krigere, han havde rekrutteret til kampen mod de sovjetiske styrker i Afghanistan. Nogle af dem opholdt sig stadig i Afghanistan eller i nabolandet Pakistan, og det var i første omgang dem, der udgjorde al-Qaeda-netværket. Det var altså en videreførelse af det netværk, som Osama bin Laden og Abdallah Azzam havde bygget op sammen. Netværket voksede herefter til andre dele af kloden. Osama bin Laden tog i 1990 kontakt til en række af de Afghanistan-veteraner, der var taget tilbage til lande i Mellemøsten, Europa og Sydøstasien, og en del af dem tilsluttede sig det nye netværk. Det betød, at der hurtigt kunne dannes et internationalt netværk. Samtidig blev der spredt mindst 250.000 bånd med taler af Osama bin Laden, og siden kunne netværket organiseres ved hjælp af moderne teknologi som satellittelefoner, midlertidige chatrooms på internettet og lignende.

Osama bin Laden holdt desuden kontakt med Afghanistan-veteraner, der var blevet ledere af islamiske bevægelser i fx Mellemøsten. Efterhånden blev ikke kun veteranerne, men også unge muslimer, der havde levet hele deres liv i Europa, rekrutteret. Det skete bl.a. gennem moskeer, hvor ekstremistiske fortolkninger af islam blev prædiket, fremgår det af bogen Den afghanske forbindelse (se kilder).

Hvad er al-Qaedas syn på verden?

Al-Qaeda er først og fremmest modstander af vestlig livsstil og den påvirkning, som vestlig kultur har på de muslimske lande og på muslimer over hele verden. Al-Qaeda deler verden skarpt op i de gode, de rettroende muslimer, der har fulgt terroristlederen Osama bin Ladens påbud, og de onde, som er alle, der er imod al-Qaedas målsætning: at etablere en islamisk stat. Al-Qaeda lægger ikke vægt på etnisk baggrund; alle, der har fulgt Osama bin Ladens udlægning af islam, opfattes som gode muslimer.

For al-Qaeda er især USA og supermagtens form for kapitalisme et symbol på vestlig kultur. Al-Qaeda ønsker, at alle muslimske lande indfører en streng udgave af sharia, islamisk lov, der minder om den, som Taleban-styret praktiserede, da det havde magten i Afghanistan før 2001, og som det nu er ved at genindføre efter sin magtovertagelse i Afghanistan i august 2021. Dernæst er al-Qaeda også kraftig modstander af de diktatoriske statsledere, der styrede – og i visse tilfælde stadig styrer – mange arabiske lande. Efter al-Qaedas opfattelse er lederne korrupte og desuden dårlige muslimer, fordi de ikke er troende på den måde, som al-Qaeda mener, at en leder af et muslimsk land bør være.

Således er al-Qaeda modstander af både muslimske og ikkemuslimske landes styreformer, og ifølge artiklen “Ekspert: Ingen sammenhæng med London” i Politiken den 24. juli 2005 (se kilder) er der intern uenighed i al-Qaeda om, hvorvidt man især skal satse på at ramme muslimske eller ikkemuslimske lande og deres ledere. Generelt bruger al-Qaedas top dog mest energi på at kritisere Vesten og hævder, at det især er de vestlige lande, der er skyld i verdens tilstand. Fx mener al-Qaeda, at vestlige lande har en stor del af ansvaret for korruptionen og de diktatoriske styreformer i Mellemøsten, fordi vestlige lande koloniserede store dele af Mellemøsten i 1900-tallet og længe derefter har støttet ledere i disse lande.

Kampen mod Vesten er derfor det centrale i al-Qaedas ideologi. Det fremgår klart af følgende citat fra Osama bin Laden, som er gengivet i bogen Den globale terrorisme (se kilder): “Når vi køber amerikanske varer, tager vi del i det palæstinensiske folkemord. Amerikanske firmaer tjener millioner i den arabiske verden, der i form af skatter sendes videre til USA’s regering. Af disse penge sender den amerikanske regering hvert år tre milliarder dollars videre til Israel, der bruger pengene til at myrde palæstinenserne.”

Hvem opfatter al-Qaeda som sine hovedfjender?

Efter at det i 1989 lykkedes mujahedin-krigerne i Afghanistan at drive de sovjetiske styrker ud af landet, vendte netværket og dets leder, Osama bin Laden, opmærksomheden mod andre lande og konflikter:

1. Israel på grund af dets besættelse af Palæstina og behandling af palæstinenserne.

2. USA på grund af dets store militære, økonomiske og politiske støtte til Israel. Israel er USA’s vigtigste allierede i Mellemøsten, og Israel ville formentlig ikke kunne have overlevet som stat, hvis ikke det var for USA’s store opbakning, siden landet blev grundlagt i 1948. USA er derfor i al-Qaedas optik medskyldig i det palæstinensiske folks lidelser. En anden grund til vreden mod USA er de amerikanske militærbaser i en række arabiske lande. Værst er det med Saudi-Arabien, hvor muslimernes to helligste byer, Mekka og Medina, ligger. De amerikanske soldater befinder sig langt fra helligdommene, men bare det, at de opholder sig i samme land, opfattes af al-Qaeda som en besudling af de hellige steder. Osama bin Laden var i stærkt modsætningsforhold til den saudiske kongefamilie, der tvang ham til at forlade landet i 1993. Han tilbød i 1990 at lade sine al-Qaeda-krigere beskytte Saudi-Arabien mod Saddam Hussein, som havde invaderet Kuwait og truede med at invadere Saudi-Arabien. Den saudiske kongefamilie afslog tilbuddet og lod i stedet amerikanske soldater – heriblandt kvinder – tage opgaven. Det fik Osama bin Laden til at tordne imod, at “kristne og jødiske” soldater fik lov at tilsmudse muslimernes hellige land. Også USA’s invasion af Afghanistan og Irak er ifølge al-Qaeda store forbrydelser, og det har i en årrække siden invasionerne været al-Qaedas mål at få vestlige besættelsestropper til at forlade de to lande.

3. Lederne af den arabiske verden, fordi de har godkendt og accepteret tilstedeværelsen af amerikanske militærbaser i arabiske lande, og fordi de ikke indfører islamisk sharia efter al-Qaedas idealer i deres respektive lande.

Hvad er al-Qaedas mål?

Al-Qaeda beskæftiger sig ikke med sociale forhold, sådan som fx islamiske grupper som Hamas og Hizbollah gør. Konkret ønsker al-Qaeda at smide jøderne ud af Israel og gøre hele landet til en palæstinensisk stat. Desuden er målet at få USA og andre vestlige lande til at trække deres tropper tilbage fra muslimske lande. Al-Qaeda ønsker, at de nuværende arabiske ledere bliver afsat og erstattet med islamiske ledere, som indfører sharia, islamisk lov.

I 1998 udstedte Osama bin Laden en fatwa, en religiøs erklæring, hvor han opfordrede alle muslimer til at føre total krig mod USA og dets allierede. Han opfordrede til drab på amerikanere og deres allierede i et hvilket som helst land. Han sagde bl.a.: “I vore dage er der ingen moral, amerikanerne ribber os for vores velfærd, vore ressourcer og vores olie. Vores religion er under angreb, de dræber og myrder vores brødre, de krænker vor værdighed, og hvis vi vover at ytre et ord i protest mod uretfærdigheden, så bliver vi stemplet som terrorister.” Citatet er gengivet i bogen Den globale terrorisme (se kilder).