flygtninge fra Kosovo i 1999
Flygtninge fra Kosovo i 1999
Foto: © UN Photo by R. LeMoyne

Temaet for Auschwitz-dagen i 2017: Flugt

Top image group
flygtninge fra Kosovo i 1999
Flygtninge fra Kosovo i 1999
Foto: © UN Photo by R. LeMoyne

Den 27. januar markeres Auschwitz-dagen officielt i Danmark som minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab.

Mennesker flygter af forskellige årsager. Nogle flygter fra krig og konflikt, andre fra forfølgelse og folkedrab. Flugt er et emne, der fylder meget i vores samtid. Men det er ikke et nyt fænomen. Op gennem historien er mennesker både flygtet til og fra Danmark.

I 1930’erne forsøgte tyske jøder at flygte fra nazismen, men blev afvist ved den danske grænse. I 1943 flygtede danske jøder fra Danmark til Sverige, og i nyere tid er folk flygtet til Danmark fra krigen i Bosnien og folkedrabet i Rwanda. I dag går flygtningestrømmen hovedsageligt mod Europa fra andre steder i verden.  Der findes også mennesker der flygter uden at forlade deres hjemland. De bliver kaldt internt fordrevne – fx de millioner af mennesker der bor i store flygtningelejre i Sudans Darfurprovins.

At flygte er risikabelt og farefuldt og ofte en sidste vej ud af forfølgelse og overgreb. Flugt sætter individer og familier i svære dilemmaer, hvor de må afveje risikoen ved at flygte mod konsekvensen af at blive. Hvordan kan flugten organiseres?  Hvem er venner? Hvem er fjender? Hvor flygter man hen? Tør man tage sine børn med – tør man lade være? Og hvordan etablerer man sig i det nye – med de ar på sjælen, som fare, frygt og flugt har givet?

Verdenssamfundet har gennem tiden reageret forskelligt på strømme af flygtninge. Nogle døre er blevet åbnet, andre smækket i. Spørgsmålet om, hvis ansvar det er at hjælpe mennesker på flugt, er stadig til debat.

Læs mere på Auschwitz-dag.dk

På Faktalink har vi en række artikler om flugt og flygtninge:

Flygtninge

Uledsagede flygtningebørn

Krigene i Eksjugoslavien

Redningen af de danske jøder

Bådflygtninge

Tjetjenien-konflikten

Israel-Palæstina-konflikten

Indvandring og udvandring

2. Verdenskrig

Hjemløse

Menneskesmugling

Folkedrab

Irak-krigen

Holocaust