Demonstranter holder skilte med "Taiwan ≠ Kina" og "Freedom & Friendship"
Demonstranter viser deres støtte til Nancy Pelosis Taiwan-besøg i august 2022.
Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix

Taiwan-konflikten

journalist Lasse Skytt, februar 2024.
Top image group
Demonstranter holder skilte med "Taiwan ≠ Kina" og "Freedom & Friendship"
Demonstranter viser deres støtte til Nancy Pelosis Taiwan-besøg i august 2022.
Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix

26.02.2024: Vi er i gang med at gennemgå nedenstående artikel for at verificere indhold og kildehenvisninger og sikre, at artiklen lever op til vores og generelle journalistiske standarder.

Indledning

Taiwan er en ø lidt mindre end Danmark, der ligger 160 kilometer fra den kinesiske kyst og har knap 24 millioner indbyggere. Øen har i praksis været en selvstændig nation siden 1949, og siden 1996 har Taiwan haft et demokratisk styre med en folkevalgt præsident. Men i Kina mener den kommunistiske regering, at Taiwan er en udbryderprovins, som retmæssigt er en del af Kina. Den folkevalgte regering i Taiwan vil dog ikke overgive øen til Kina, hvorimod Kinas præsident, Xi Jinping, ved flere lejligheder har sagt – senest i sin nytårstale i 2023 – at en ”genforening” med Taiwan er ”uundgåelig”. Han vil ikke udelukke brug af magt.
Taiwan har fået hovedrollen i et potentielt opgør mellem USA og Kina, og det store magtspil om Taiwan er allerede i fuld gang, senest i 2024 med genvalget på præsidentposten til det kinakritiske regeringsparti DPP. I løbet af de senere år har konflikten nået et niveau, der bekymrer eksperter og borgere. Som et liberalt demokrati er Taiwan også et vigtigt symbol i rivaliseringen mellem demokratiet USA og autokratiet Kina. Nu venter Taiwan og hele verden på, om Kina vil bruge militæret til at overtage Taiwan, og om USA i så fald vil bruge sit militær til at stoppe kineserne.
 

 

Videoklip

Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA? Indslag produceret af DR, 2022.

Artikel type
faktalink

Definition af Taiwan-konflikten

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af Taiwan-konflikten

Hvad er Taiwan-konflikten?

Taiwan-konflikten er en strid mellem de to asiatiske nabolande Kina og Taiwan, der ikke er enige om, hvem der skal råde over det taiwanesiske territorium. Taiwan er en ø ud for Kina, der blev en republik i 1949, da tabende nationalistiske styrker under den kommunistiske revolution på det kinesiske fastland etablerede sig på øen. Der bor 23,6 millioner mennesker i Taiwan. Fra kinesisk side fastholder man, at Taiwan er en del af Kina, mens det demokratisk ledede Taiwan agerer som en selvstændig nation. I de senere år er konflikten spidset til, og Kinas præsident, Xi Jinping, har flere gange sagt, at en ”genforening” med Taiwan ”skal udføres”, og han har ikke udelukket brug af magt for at opnå dette mål. Flere kinesiske militærøvelser tæt på Taiwans kyst har pustet til ilden.

Selvom USA officielt ikke anerkender Taiwan som suveræn stat, har amerikanerne forpligtet sig til at hjælpe Taiwan forsvarsmæssigt og med at opbygge kapacitet til at intervenere i en konflikt. Derfor har USA, sideløbende med Kinas retorik mod Taiwan, forstærket relationerne til østaten. Præsident Joe Biden har understreget, at amerikanerne vil holde deres løfte og hjælpe med at forsvare Taiwan, hvis det bliver nødvendigt.

Så selvom konflikten grundlæggende set er en strid mellem Kina og Taiwan, har den samtidig global bevågenhed, fordi USA har bebudet at forsvare taiwanerne, hvilket i yderste konsekvens kan udvikle sig til en krig på tværs af kontinenter.

Fakta om Taiwan-konflikten

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om Taiwan-konflikten

Hvad er Taiwans historiske baggrund?

Efter flere århundreder, hvor Taiwan skiftevis tilhørte Kina og Japan, blev tiden lige efter Anden Verdenskrig afgørende for, hvor Taiwan står i dag. I Kina vandt kommunistpartiet med Mao Zedong i spidsen magten i 1949 efter en blodig borgerkrig, og millioner af hans modstandere fra nationalistpartiet flygtede til Taiwan. Dermed opstod ”to Kinaer”, som hver især mente, at de repræsenterede den kinesiske befolkning. Mens Kina forblev kommunistisk, udviklede Taiwan sig fra 1970’erne i en mere demokratisk retning. Nu til dags har Taiwan en demokratisk valgt leder – den kvindelige præsident Tsai Ing-wen – samt eget flag og militær og egen valuta. Alt sammen noget, man forbinder med en suveræn stat. Men kun 14 lande i verden anerkender Taiwan som selvstændigt land, heriblandt hverken USA eller Danmark. Heller ikke FN har anerkendt Taiwan, hvilket er af stor betydning for Kina, som det fremgår af TV 2’s artikel ”Forstå konflikten om Taiwan: Planlægger Kina en invasion?” (se kilde 1).

Hvem har magten i Taiwan?

Kina har tidligere accepteret, at Taiwan har selvstyre og kan have demokratiske valg, men i disse år kræver Kina, at Taiwan bliver underlagt kinesisk styre, og der er en vedvarende trussel fra Kina om at invadere Taiwan, hvis øen formelt erklærer sin uafhængighed. Siden år 2000 har magten i Taiwan vekslet mellem partiet Kuomintang – som hovedsageligt består af fastlandskinesere, der er mere genforeningsvillige – og Democratic Progressive Party (DPP) – som for det meste består af indfødte taiwanere, der ønsker større uafhængighed. I 2024 genvandt DPP magten i Taiwan for tredje valg i træk, denne gang med den kinakritiske præsident Lai Ching-te i spidsen for partiet.

Hvordan opstod konflikten mellem Kina og Taiwan?

Selvom Taiwan i praksis har været selvstændig siden 1949, er landet ikke anerkendt som en uafhængig stat. Taiwan bruger stadig grundloven fra 1947, som blev skrevet for hele Kina. Taiwan og Kina forbedrede i en årrække deres indbyrdes forhold og indgik handelsaftaler. Men efter at Democratic Progressive Party (DPP) overtog magten i 2016, er forholdet igen blevet mere køligt. Kina har under præsident Xi Jinping brudt den officielle kontrakt med Taiwan og er igen begyndt at blokere taiwanernes deltagelse i internationale organisationer. Bl.a. har Kina fået gennemtrumfet, at Taiwan har mistet sin observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Hvad er Kinas planer for Taiwan?

Målet om genforening med Taiwan er en del af præsident Xi Jinpings politiske vision, der kaldes ’den kinesiske drøm’. Ifølge denne vision skal Kina inden 2049 have generobret sin status som en af verdens absolutte stormagter, og i Taiwan er der frygt for, at Kina som en del af denne strategi vil indtage Taiwan. I løbet af august 2022 gennemførte Kina store militærøvelser ud for Taiwan, hvor kinesiske soldater øvede sig i at gennemføre en landgangsoperation. I forbindelse med øvelserne udtalte Taiwans daværende udenrigsminister, Joseph Wu, at regeringen ser øvelserne som en forberedelse af en invasion. USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har tidligere meddelt, at amerikanerne ikke forventer en kinesisk invasion i løbet af de næste to år (frem til 2024). Det fremgår af TV 2’s artikel ”Forstå konflikten om Taiwan: Planlægger Kina en invasion?” (se kilde 1). Men efter valget i januar 2024 lyder det fra to tidligere flådechefer og en amerikansk efterretningsofficer, at ”krigen er tættere på, end vi fatter, og vi er slet ikke forberedt”, som det fremgår af Politikens artikel ”Kina forbereder sig på en invasion af Taiwan, som befinder sig i en livsfarlig tornerosesøvn” (se kilde 2).

Tal og grafer

Ifølge en meningsmåling, som Chengchi-universitetet i Taiwan foretog i 2022, ønsker 1,3 procent af Taiwans befolkning at blive indlemmet i Kina snarest muligt. Andre 5,2 procent svarede, at de ønsker at blive en del af Kina på et tidspunkt i fremtiden. De resterende 93,5 procent af de adspurgte ønskede enten at bevare status quo eller at opnå yderligere uafhængighed af Kina. Chengchi-universitetet foretager lignende meningsmålinger hvert år, hvor tilslutningen til de enkelte svar ikke ændrer sig nævneværdigt. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Forstå konflikten om Taiwan: Planlægger Kina en invasion?” (se kilde 1).

Den globale mangel på mikrochips, der under coronapandemien tvang flere bilproducenter til at standse produktionen, skabte opmærksomheden om Taiwans store rolle i fremstillingen af mikrochips. I CNBC-artiklen “Two charts show how much the world depends on Taiwan for semiconductors” (se kilde 3) viser to grafer, at Taiwan sidder på over 50 procent af verdens markedet for mikrochips – med selskabet TSMC som frontløber og med kunder som Apple og Tesla i butikken.