Hvornår og hvorfor startede den svenske bandekrig?
Der er ikke en enkelt begivenhed eller et egentligt årstal, der kan sættes som begyndelsen på den svenske bandekrig. Som det fremgår af en rapport fra Brå (se kilde 2), det svenske kriminalpræventive råd, er gadebander siden år 2000 opstået i forstæder til svenske storbyer, og her er de blevet involveret skyderier og bombeattentater. I takt med at Sverige har fået flere og flere indvandrere, som har bosat sig i ghettoerne, er problemet vokset yderligere, og de fleste steder er bandekonflikten båret frem af folk med anden etnisk baggrund. I modsætning til eksempelvis bandekrigene i Danmark, hvor det både er indvandrerbander og danskfødte rockere, der slås, er de svenske bandedrab også anderledes på en anden måde. Det forklarer kriminolog David Sausdal ifølge Vid & Sans-artiklen ”Derfor har Sverige bandeproblemer” (se kilde 3): ”Årsagerne til de her bandedrab er ikke de klassiske, hvor det drejer sig om business, markedsandele og kontrol med bestemte områder. Det her handler om personkonflikter, hævn og æresbrud. Man bekriger og dræber hinanden for at statuere eksempler”.
Hvilke aktører spiller en rolle i den svenske bandekrig?
En af de ting der karakteriserer de svenske bander, er, at de faktisk ikke er særlig organiserede. Og der er mange af dem. I 2021 identificerede det svenske politi 52 forskellige kriminelle netværk – alene i Stockholm. Det fremgår af Vid & Sans-artiklen ” Derfor har Sverige bandeproblemer” (se kilde 3). Den dominerende bande er Foxtrot-netværket, som ledes den kurdiskfødte Rawa Majid. Han er opvokset i Uppsala og bærer tilnavnet ’Den kurdiske ræv’. Rawa Majid opholder sig angiveligt i Tyrkiet, hvorfra svensk politi uden held har forsøgt at få ham udleveret. Det fremgår af DR’s artikel ”Han er midtpunktet i Sveriges blodigste bandekrig” (se kilde 4). Tidligere havde ’Den kurdiske ræv’ en såkaldt højre hånd i netværket, Ismail Abdo med tilnavnet ’Jordbærret’. Men de to bandeledere er blevet fjender, og derfor er Foxtrot splittet. Ifølge svensk politi er det en af grundene til, at volden er eskaleret de senere år. Bl.a. med et hævndrab på ’Jordbærret’s mor den 7. september 2023. Dagen forinden var ’Den kurdiske ræv’ blevet beskudt på en café i den tyrkiske storby Istanbul. Det fremgår af B.T.s artikel ”Ræv og Jordbær i centrum for brutal svensk bandekrig” (se kilde 5).
Hvad gør politiet?
I 2023 lød det fra chefen for efterretningstjenesten i Region Mitt, Jale Poljarevius: ”Det er en farlig tid nu”, udtalte han ifølge Ritzaus artikel ”Sverige har ikke været så farligt siden 1945” (se kilde 6). Mange af drabene involverer unge mennesker fra især udsatte forstæder. Netop risikoen for, at de ville blive trukket yderligere ind i bandekonflikten, advarede politiet i Sverige allerede om i 2010. Men i det følgende årti har politiet haft ”begrænsede midler” til at bryde ind og stoppe bandekrigen. I december 2022 stiftede man Rådet mod Organiseret Kriminalitet for at finde løsninger til politiet. I februar 2023 skrev den svenske rigspolitichef, Anders Thornberg, i et debatindlæg, at kriminaliteten er blevet mere kompleks og sværere at håndtere, bl.a. fordi det er sværere at få vidner i tale. Ifølge ham er kriminaliteten på et ”aldrig før set niveau”. Det fremgår af Ritzaus artikel ”Svenske politimestre slår alarm” (se kilde 7).
Hvad gør politikerne?
”Vi skal jage banderne, og vi skal besejre banderne”. Sådan lød det i september 2023 fra Sveriges statsminister, Ulf Kristersson. Bl.a. vil den svenske regering lade sig inspirere af, hvad Danmark har gjort i kampen mod banderne. Eksempelvis indført visitationszoner og mulighed for dobbeltstraf mod bandemedlemmer. Det fremgår af TV 2 Kosmopols artikel ”Sverige har brug for hjælp med banderne: Vil gøre som i Danmark” (se kilde 8). Desuden skal 900 ekstra overvågningskameraer i det offentlige rum og brug af kameradroner være med til at hjælpe det svenske politi i kampen mod banderne. Den svenske regering har også besluttet, at Forsvaret skal støtte politiet i kampen mod bandekriminalitet. ”Den voldsbølge, vi ser, er uden fortilfælde i Sverige og Europa, og intet andet land har en situation som den, vi ser i Sverige. Politiet kan ikke gøre alt selv,” sagde statsminister Ulf Kristersson på et pressemøde ifølge Ritzaus artikel ”Svensk forsvar skal støtte politiet i kamp mod bander” (se kilde 9). Forsvarets støtte til politiet kan være alt fra personale eller udstyr, fremgår det.
BOKS: Tal og grafer
Fra januar til september 2023 havde der i Sverige været mindst 259 skyderier og over 124 eksplosioner. Det svarer altså nogenlunde til et skyderi om dagen og en eksplosion hver anden dag. I DR’s artikel ”Én bande, to rivaler og 259 skyderier: Her er de hårde tal, der fortæller den svenske bandekonflikt” (se kilde 10) er der en gennemgang af nogle af de mest iøjnefaldende tal fra med bandekrigen.
Hvor mange personer er involveret i den svenske bandekrig?
Ifølge den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, indgår omkring 30.000 personer i kriminelle bander i Sverige. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Sverige har nu 30.000 bandemedlemmer” (se kilde 11). Ministeren kalder de 30.000 for ”et kvalificeret bud mere end et reelt tal” med den begrundelse, at det er svært at opgøre præcist, hvor mange bandemedlemmer der findes i et bestemt land. Til sammenligning var 1.322 personer i Danmark i udgangen af 2023 tilknyttet en rocker- eller bandegruppering ifølge Politiets rapport om miljøet, ”Rocker- og bandesituationen i Danmark” (se kilde 12).
Hvor mange er blevet dræbt og såret i konflikten?
De seneste 10 år er mindst 400 personer blevet skuddræbt i forbindelse med den svenske bandekrig. Det har gjort Sverige til det land i Europa, hvor flest hvert år bliver dræbt af skud. Det fremgår af DR’s artikel ”Her er de hårde tal, der fortæller den svenske bandekonflikt” (se kilde 10). I 2022 blev i alt 63 personer skuddræbt i Sverige – i Danmark var tallet 8 – og alene i de første ni måneder af 2023 havde der været 42 drab på svensk jord. Antallet af sårede var omkring 150. I alt havde der i samme periode været 259 skyderier og mindst 124 eksplosioner som led i bandekrigen. Der er ikke opgjort statistik over antallet af uskyldige, som er blevet ramt, men de seneste år er det sket flere gange om året, at uskyldige forbipasserende er blevet ramt af skud, og i nogle tilfælde har det kostet dem livet.
