Sundhedsteknologi

Hvad er sundhedsteknologi?

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer sundhedsteknologi som ”anvendelsen af viden og færdigheder i form af apparater, medicin, vacciner, procedurer og systemer med henblik på at løse et sundhedsproblem eller forbedre livskvalitet”. Det fremgår af WHO-rapporten ”What is health technology? Resolution on health technologies” fra 2007 (se kilder). Sagt på en anden måde dækker begrebet altså over teknologier, der kan bruges til at forbedre menneskers sundhed. På WHO’s hjemmeside kan man læse, at organisationen siden 1948 har defineret sundhed på følgende måde: ”Sundhed er stadiet af komplet fysisk, mental og socialt velbefindende og ikke blot fraværet af sygdom eller svækkelse” (se kilder).

Sundhedsteknologi er et bredt begreb, der kan inddeles i flere undergrupper, heriblandt telemedicin og velfærdsteknologi, hvilket uddybes længere nede.

Hvordan har sundhedsteknologi udviklet sig historisk?

Der findes eksempler på sundhedsteknologi, længe før selve begrebet blev opfundet. I lærebogen ”Grundbog for sygepleje” fremhæves eksempelvis visualiseringsteknologier som mikroskopi og røntgen, der har været en integreret del af det sundhedsfaglige arbejde siden 1800-tallet (se kilder). Siden har udviklingen bragt en lang række af nye teknologier ind i sundhedsvæsenet, og mange af disse har haft stor betydning for udviklingen og udøvelsen af sygepleje. I lærebogen nævnes ”hospitalssenge, sengepotter, benskinner, bandager, invalidestole, injektionsnåle, termometre, antibiotika, IV-behandling og scannere”. Senere er der også kommet forskellige former for telemedicin, for eksempel i form af videokonsultationer eller kommunikation gennem apps. Desuden fremhæves velfærdsteknologier som skylletoiletter eller GPS-systemer til sporing. I takt med den teknologiske og digitale udvikling i de senere årtier er antallet og anvendelsen af forskellige typer sundhedsteknologi vokset markant.

Hvilke muligheder giver sundhedsteknologi?

Takket være moderne teknologi kan bestemte sundhedsfaglige opgaver udføres hurtigere, med større præcision og mere effektivt, end hvis et menneske skulle udføre dem. Ifølge Leksikon for det 21. århundrede er teknologi ”et middel, som mennesket anvender til at skabe, genskabe og udvikle sin livsbetingelse, såvel materielle som ikke-materielle” (se kilder). I dag findes der rigtig mange eksempler på sundhedsteknologi – en række af dem uddybes i Del 2.

Hvad er telemedicin?

Telemedicin er en fællesbetegnelse for sundhedsydelser, der bliver leveret over afstand ved hjælp af digital teknologi. Dermed undgår patienten at skulle ind på hospitalet, hvis det ikke er nødvendigt. Det fremgår af Danske Regioners beskrivelse af telemedicin, som blandt andet kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside. Her nævnes nogle eksempler på telemedicinske løsninger: ”Patienter kan følge udviklingen i egen sygdom ved at måle for eksempel blodtryk, infektionstal eller vægt. Samtidigt kan hospitalet tjekke målingerne og rådgive patienten. Målet er, at patienten bliver bedre til at håndtere livet med en kronisk sygdom og opnår større tryghed. Det kan også være, at patienten kan komme lidt tidligere hjem fra hospitalet, fordi han/hun følges digitalt i en periode efter udskrivelse. Telemedicin kan desuden være guidede selvhjælps-programmer, hvor patienter lærer strategier til at få det bedre” (se kilder). I 2017 udgav Danske Regioner rapporten ”Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen”. Heri skitseres det, at der fremover vil blive flere ældre og flere kronikere, men færre hænder til at behandle dem – ikke mindst i udkantsområderne. Af den grund skal telemedicin opprioriteres, lyder konklusionen. ”Formålet med telemedicin er at eliminere den fysiske afstand for en behandling. Målet er desuden, at patienten inddrages mere i behandlingsforløbet og på den måde bliver en central aktør. Dette skulle i sidste ende gøre patienten til en ekspert i vedkommendes eget sygdomsforløb” (se kilder).

Hvad er velfærdsteknologi?

Velfærdsteknologi er et begreb, som opstod i slutningen af 1990'erne og hurtigt blev et nøglebegreb inden for den offentlige sektor i Danmark. Det fremgår af en beskrivelse på organisationen Welfare Techs hjemmeside. Her defineres velfærdsteknologi som ”brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter” (se kilder). I forlængelse af ovennævnte udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen nævnes velfærdsteknologi ofte som en del af løsningen. Ifølge Welfare Tech indebærer det teknologiske løsninger og services, der ”løser de samfundsmæssige udfordringer i tilknytning til pleje og omsorg, sygdomsbehandling (life science/biovidenskab undtaget), egenomsorg, forebyggelse (herunder ernæring) samt muligheder i tilknytning til byggerier inden for området”. Teknologierne omfatter telemedicin, informations- og kommunikationsteknologi, robotter og automation, velfærdsservices samt intelligente hjælpemidler.

Hvordan anvendes sundhedsteknologi i dagens Danmark?

Mange teknologier er for længst blevet en essentiel del af hverdagen på danske hospitaler og andre steder i sundhedssektoren – alt fra MR-scannere til blodtryksmålere er uundværligt udstyr for sundhedspersonalet. Sundhedsteknologi omfatter dog ikke kun fysiske apparater, men også systemer, der kan give læger overblik over patienternes behandlingsforløb. I Danmark fremhæves Sundhedsplatformen som en væsentlig brik i den fremtidige omstilling af sundhedsvæsenet – en omstilling, der ifølge Danske Regioners hjemmeside blandt andet indbefatter ”et tættere samarbejde mellem sundhedssektorerne samt flere digitale løsninger, der skal sikre sammenhængende behandlingsforløb, som matcher borgernes behov” (se kilder). Ifølge regionerne er Sundhedsplatformen ”et vigtigt teknologisk og digitalt skridt i retning af at sikre, at hospitalerne kan imødekomme den udvikling og de krav, der følger med øget digitalisering, nye teknologier og bedre brug af sundhedsdata”. Sundhedsplatformen blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2016-2017 og samler alle patientens informationer i én elektronisk journal. Det giver personalet ét fælles arbejdsredskab og betyder, at alle hospitaler i de to regioner arbejder i et samlet system, hvor data konstant opdateres, og personalet hurtigt får svar på for eksempelvis blodprøver, scanninger og røntgenbilleder. Borgerne kan tilsvarende få et overblik over deres egen behandling på tværs af afdelinger, hospitaler og regioner i Min Sundhedsplatform. Men der har også været en omfattende kritik af Sundhedsplatformen, blandt andet for reelt at gøre det mere besværligt og for at øge risikoen for fejl. Det fremgår af en rapport, udarbejdet af et uafhængigt ekspertråd, som der refereres til i Ingeniørens artikel ”Efter kritisk ekspertrapport: Sådan forsøger regioner at redde Sundhedsplatformen” (se kilder).
 

Videoklip

På Aalborg Universitet kan man studere sundhedsteknologi. I videoen fortæller en studerende om mulighederne for at uddanne og specialisere sig på dette område.

Hvilke andre tendenser på området vinder frem?

Ny teknologi og forskning er i rivende udvikling på sundhedsområdet. I en længere baggrundsartikel på fagforeningen Dansk Magisterforenings hjemmeside fremhæves ikke færre end ”9 sundhedsteknologier og forskningsområder, der er på vej frem” (se kilder). På hver deres måde har de ifølge artiklen potentiale til at forandre den måde, vi forstår og sikrer menneskers sundhed:

· Bioinformatik: Med hjælp fra supercomputere kan menneskers arvemasse analyseres ned til mindste detalje – og i sin helhed. Det bliver afgørende for blandt andet nye vacciner og medicinsk forskning.

· Personlig medicin: Genetiske analyser af patienten bruges til at lave en personligt tilpasset behandling. På den måde kan man give den medicin, der virker mest effektivt og med færrest bivirkninger for den enkelte patient, uden at skulle prøve sig frem.

· Ergonomisk lys: Manipulation med lyset bliver i stigende grad brugt i sundhedsvæsenet for at skabe både bedre arbejdsmiljø og bedre behandling.

· Genterapi: Der sker store fremskridt inden for genterapi i disse år. Blandt andet til at behandle nogle former for blindhed, til at bekæmpe HIV og til at hjælpe personer, hvis krop ikke kan fjerne fedt fra blodårerne.

· Telemedicin: Apps på telefonen, videoopkald fra lægen og automatisk måleudstyr gør det muligt at behandle patienten på langdistance.

· Robotkirurgi: Robotter bliver allerede i dag benyttet til operationer af blandt andet livmoder, nyre, blære, prostata og tyktarm. Fordelen er, at robotkirurgien kan gennemføres uden at åbne maven op. Samtidig kan robotten se kroppen i 3D, ligesom den er mere fleksibel og har større præcision. Med 3D-printere kan man desuden printe nye kropsdele og knogler i naturligt materiale, hvis de oprindelige dele er blevet beskadiget.

· Spilteknologi: Efter succesen med den interaktive spillekonsol Nintendo Wii har spilteknologien for alvor taget fart på sundhedsområdet. I dag bruges spil blandt andet til genoptræning efter hjerneblødninger og til pleje af demente, som gennem vendespil med gamle familiebilleder kan få kognitiv træning og blive mere rolige.

· Hjemmet under observation: Hverdagsudstyr som køleskabe og toiletter kan i dag kobles op til internettet – også kendt som Internet of Things. Og selvom det lyder som et overvågningssamfund at have læger eller andre til at holde øje med ens hjem, så er der faktisk stort potentiale, særligt for ældre mennesker. Teknologien kan spore de ældres hverdagsrutiner, hvilket kan være med til at forebygge hospitalsindlæggelser.

· Wearables: Kroppen og teknologien bliver koblet stadigt tættere sammen. De såkaldte Wearables – elektronik, der bæres på kroppen såsom Apple Watch eller Fitbit-ure – kan bruges til at indsamle data om vores krop, heriblandt søvnrytme og puls. I fremtiden bliver det givetvis endnu mere omfattende, når man også kan aflæse sit insulinniveau, forudse ægløsning eller monitorere, hvor meget sol man får.

Hvordan forholder danskerne sig til sundhedsteknologi?

I Danmark og i resten af verden er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger. Der findes efterhånden talrige smarte løsninger på markedet, som kan hjælpe danskerne med at få en sundere hverdag. I rapporten ”Danskernes brug af ny Sundhedsteknologi” fra 2019 (se kilder) har Dansk Erhverv spurgt danskerne om deres holdning til sundhedsteknologi. Ifølge rapporten anvender 40 procent af danskerne sundhedsapps på deres smartphones eller wearables, der måler fysisk aktivitet. Sundhedsapps er særligt udbredt blandt danskere under 40 år samt personer med lang videregående uddannelse. Rapporten opridser, at ”udbredelsen af online videosamtaler med lægen samt udveksling af sundhedsdata med læger/forskere er markant mindre, men også disse teknologier forventer at opnå en vis udbredelse de kommende år. Endelig er danskerne moderat begejstrede for lægerobotter, som selv kan varetage operationer og lægge behandlingsplaner. Det er dog teknologier, som stadig er nogle år fra at blive tilbudt på de danske hospitaler, så danskerne kan ændre holdning i takt med at det bliver mere konkret, hvad de forskellige lægerobotter kan og skal bruges til” (se kilder).

Hvad er danskernes holdning til telemedicin?

En anden undersøgelse foretaget af it-virksomheden Atea viser, at et flertal af danskerne bakker op om brugen af telemedicin. I undersøgelsen, der hedder ”Danskernes syn på telemedicin”, skriver Atea, at ”digitalisering er en del af alles hverdag i Danmark. For eksempel kommunikerer vi med det offentlige via selvbetjening og booker tid hos lægen online. Telemedicin kan være, når vi har en konsultation med lægen via videoforbindelse, eller når vi får udleveret måleudstyr, som vi selv kan bruge derhjemme” (se kilder). Lidt over halvdelen af de adspurgte erklærer sig enige i, at ”telemedicin giver mindre behov for personligt fremmøde ved lægen og bedre kontrol over eget helbred”. Samme andel vil ifølge undersøgelsen ”foretrække videokonsultation fremfor personligt fremmøde” og ”at blive behandlet for kroniske sygdomme derhjemme”.

Hvilken betydning har coronapandemien haft for udviklingen?

Da coronapandemien ramte verden i de første måneder af 2020, fik visse former for sundhedsteknologi et folkeligt gennembrud – i hvert fald i Danmark. I maj 2020 kom det frem, at flere hundredetusinde danskere på få uger havde downloadet app’en ”Min Læge", som kan bruges til at kontakte lægen digitalt. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”Rekordmange danskere downloader læge-app” (se kilder).

På europæisk plan samarbejdede forskere fra otte lande om at udvikle ny smartphoneteknologi til at spore personer, der har været i kontakt med nogen, som er smittet med COVID-19. I Tyskland blev der lanceret en chatbot under navnet ”Corona-Bot” – en tjeneste, der kan stille brugerne en række automatiserede spørgsmål for at konkludere, om de er blevet smittet med COVID-19, hvis de begynder at udvise symptomer. Tyskland har også oplevet betydelig stigning af læger, der anvender telemedicinsk fjernbehandling, hvor patientkonsultationer kan foregå online. Det gør det muligt for lægerne at udføre deres opgaver, samtidig med at de overholder retningslinjerne om at holde afstand. Med hensyn til hospitalskapacitet er centraliserede dashboards med til at sikre effektiv anvendelse af sengepladser på tværs af forskellige hospitalsmiljøer. Endvidere har forskere over hele verden udført egne test og undersøgelser for at forstå virussen og udvikle vacciner. Sidst men ikke mindst har EU-Kommissionen annonceret lanceringen af en dataportal, der giver adgang til værktøjer og datasæt. Alle disse eksempler fremhæves i analysen ”Efter COVID-19: indvirkningen på sundhedsteknologi”, som tech-virksomheden OKI Europe står bag: ”Hver af disse innovationer reducerer belastningen på sundhedssektoren på den ene eller den anden måde” (se kilder). Den historiske mRNA-vaccine mod coronavirusset, som er blevet udviklet på rekordtid, er et andet eksempel på sundhedsteknologiens potentiale og hastige udvikling.

Hvad er danskernes holdning til sundhedsteknologi under coronapandemien?

I en artikel på det danske fagmedie MedWatch med overskriften ”Coronapandemi giver momentum for sundhedsteknologi” skildres det, hvordan danskerne generelt er blevet mere positive overfor sundhedsteknologiske løsninger, siden Danmark lukkede ned den 11. marts 2020 for at stoppe smittespredning med coronavirus (se kilder). Det bekræftes af en undersøgelse fra it-virksomheden Atea, som selv udbyder sundhedsteknologiske løsninger. I undersøgelsen konkluderer Atea, at ”coronapandemien har gjort danskerne gladere for sundhedsteknologi”, som overskriften lyder. Direktør Henrik Spang Andersen fra Atea udtaler: ”Sundhedsteknologi er et oplagt værktøj til at løse ikke kun de problemer, som vi står overfor i forhold til coronapandemien, men også den demografiske udvikling, som lægger et stigende pres på både personale og hospitalspladser i de kommende år. Teknologien kan frigøre tid for personalet, som i stedet kan bruge ressourcerne til kerneopgaven; effektiv behandling, menneskelig omsorg og pleje” (se kilder).