Udbredelsen af stress

Hvem er særligt udsatte for at få stress?

Selvom arbejdslivet og det pres, der kan følge med, kan udløse stress, taler statistikkerne for, at andelen af stressede borgere først og fremmest er høj blandt de, der står uden for arbejdsmarkedet. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed (2017) svarer 32,9% af de arbejdsløse f.eks., at de er stressede, mens det kun gælder 14,1% af de beskæftigede. Statens Institut for Folkesundhed har også lavet opgørelser over stress på baggrund af civilstatus, og de viser, at af de, der lever sammen med en partner uden at være gift, er 19,1% stressede. Blandt de, der er gift, er 12% stressede, mens 19,2% af de enlige efter skilsmisse er stressede, og 25,5% af de enlige ugifte oplever, at de er stressede. Opgørelserne er også lavet med afsæt i etnicitet. Mens 11,3% af de etniske danskere i undersøgelsen oplever stress, gælder det for 18,2% af respondenterne med en anden vestlig baggrund og 28,9% af respondenterne med en ikke-vestlig baggrund. Det kan man læse på forebygstress.dk (se kilder).

Hvordan fordeler antallet af stressramte sig mellem kvinder og mænd?

Langt flere kvinder end mænd rammes af stress. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed føler f.eks. hele 36,3% af de 16-24-årige kvinder sig ramt af stress, mens det gælder for 18,2% af mændene. Af de 35-44-årige kvinder føler 22% sig stressede, mens det gælder 14,9% af mændene i samme aldersgruppe. Samlet for alle aldersgrupper angiver 20,4% af kvinderne og 13% af mændene, at de føler sig stressede. Det er vigtigt at pointere, at undersøgelserne kun siger noget om, hvad respondenterne selv oplever og altså ikke om antallet af diagnosticerede tilfælde af stress. Det fremgår på forebygstress.dk (se kilder).

Hvor mange børn rammes af stress i Danmark?

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er antallet af børn, der er syge af stress, steget markant de sidste 20 år. Mens der i 1995 på landsplan var 912 børn, der blev indlagt på sygehuset med en stressrelateret lidelse, blev 4.724 børn i 2015 indlagt med stress.
”I dagens Danmark bliver børnene presset til det yderste på mange parametre. Der bliver sat store krav til dem i skolen og i deres sociale liv, og vilkårene er blevet langt mere krævende for at fungere optimalt, mens der sjældent er tid til fordybelse. Det er dybt bekymrende”, siger børnelæge Karen Tilma, der hver eneste dag behandler mindst et barn med stress i sin praksis i Brønderslev. Det forklarer hun i artiklen ”Flere og flere børn mistrives: Her er de ni stressrelaterede symptomer” på Tv2.dk (se kilder). 
En del af stigningen kan skyldes, at man er blevet mere opmærksom på, at børn også kan få stress.
Også hos Børns Vilkårs rådgivning BørneTelefonen oplever man, at et stigende antal børn ringer ind, fordi de oplever at være stressede. 517 børn ringede i perioden 1. januar – 14. september 2017 med spørgsmål om stress og præstationsangst. Gennemgangen viser, at andelen af samtaler om stress stiger i takt med børnenes alder. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Stress fylder mere på Børnetelefonen” (se kilder).

Hvor mange unge rammes af stress i Danmark?

I rapporten ”Børn og unges mentale helbred” udgivet af Vidensråd for Forebyggelse 2014 kan man læse, at op imod hver femte danske barn og ung i 10-24 år ofte føler sig stresset, at hver fjerde føler sig stresset mindst én gang om ugen, og at 1-8% af børn og unge har denne følelse dagligt. Også her er det vigtigt at understrege, at det er de unges oplevelse af stress og ikke konkrete diagnoser, konklusionerne afspejler. Rapporten viser, at flere piger end drenge føler sig stressede. I undersøgelsen ”Ungeshverdag.dk” har man målt stress blandt unge i 8.-9. klasse. Den viser, at 4-8% oplever at have ”højt niveau af stress”, og mere end 40% af de unge i 8. og 9. klasse oplever ”medium” stress. Undersøgelsen ”Den Nationale Sundhedsprofil” fra 2014 viser, at 24% af de 16-24-årige har et højt stressniveau (se kilder). Ifølge overlæge Nanna Eller, der forsker i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, er det især de unges høje forventninger til sig selv, der stresser, herunder særligt karakterræs og pres om at udstråle succes på sociale medier. Det vurderer hun i artiklen ”Derfor bliver flere unge stressede” på Videnskab.dk (se kilder).

Hvor mange rammes af stress i Danmark?

På Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside kan man læse, at hver syvende dansker føler sig stresset. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø svarer 15,6% af deltagerne, at de har følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’ inden for de seneste to uger. Deltagerne er blevet spurgt til deres følelse af stress og ikke til f.eks. objektive symptomer på stress. Også her afhænger svarene derfor af, hvordan den enkelte forstår og tolker begrebet stress. Læger, kasseassistenter og socialrådgivere er blandt de, der oftest føler sig stressede. Blandt de, der sjældent føler sig stressede, er jord- og betonarbejdere, lastbilchauffører, brandmænd og elektrikere. 94,9% af de stressramte svarer, at arbejdet er enten hele eller en del af årsagen til deres stress. 54,4% angiver, at arbejdet er en del af årsagen, mens 40,5% svarer, at det er en kombination af arbejde og private forhold, der har gjort dem stressede (se kilder). Af rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017” (se kilder) fremgår det, at der fra 2010 til 2017 er sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med højt stressniveau, og at andelen med højt stressniveau især er stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (40,5%), blandt arbejdsløse (47,0%), førtidspensionister (55,6%) og andre uden for arbejdsmarkedet (54,6%).

Hvad skyldes stigningen i antallet af stressramte?

Det er ikke muligt at give en enkelt forklaring på, hvorfor flere og flere bliver ramt af stress. En af forklaringerne er, at det moderne menneske udsætter sig selv for konstante indtryk og impulser fra byens liv, trafik, mails, sociale medier osv. Indtryk, som vores hjerne er kodet til at reagere på med stress, fordi den slags impulser oprindeligt har været noget, vi skulle reagere på som en mulig trussel. Oprindeligt levede mennesket som flokdyr, omgivet af en gruppe, som skabte tryghed og et mere rutinepræget liv med en vis grad af forudsigelighed. Det moderne menneske lever et langt mere individuelt og flygtigt liv, på tværs af grænser og fællesskaber og har dermed ikke samme tryghed. Det forklarer Jill Byrnit, der som antropologisk psykolog i 12 år har studeret, hvad mennesket er skabt til, hvordan vi har udviklet os, og hvad det betyder for vores livsvilkår, i artiklen ”Jill Byrnit: Derfor får vi stress” på Videnskab.dk (se kilder).
Samtidig er der blevet mindre tid til de mentale pauser, som hjernen har brug for for ikke at blive overbelastet. På Stressforeningens hjemmeside forklares stigningen i antallet af stressramte blandt andet med det grænseløse arbejdsliv, hvor arbejdet sniger sig ind i fritiden. Dernæst er det forhold, at man de seneste årtier er blevet mere opmærksom på symptomerne, også en forklaring på, at flere bliver bevidste om, at de er stressede (se kilder).

Hvor udbredt er stress i resten af Europa?

Selvom mange danskere lider af stress, er danskerne ikke lige så stressede som andre europæere. Jobrelateret stress er sjældnere i Danmark end i andre lande i Europa. Danmark ligger i bunden blandt 31 lande, når Europas befolkninger er blevet spurgt, hvor udbredt stress er på arbejdspladsen. Det viser den såkaldte EU-opinionsundersøgelse fra 2013 (se kilder). Her svarer 5% af danskerne, at stress er meget udbredt på deres arbejdsplads, mens det i Sverige og Tyskland er 15-17%. Mest udbredt er stress ifølge denne opgørelse i sydeuropæiske lande som Cypern, Malta og Portugal.

Er stress hovedsageligt et problem i den teknologisk set mest udviklede del af verden?

Ifølge den tyske sociologiprofessor Hartmut Rosa fra Friedrich-Schiller-Universität i Jena er stress i høj grad et resultat af, hvad han kalder accelerationsregimet – det moderne samfund, som konstant stræber efter effektivisering, hvor gårsdagens sejre og anerkendelse hurtigt mister værdi, og hvor den sociale og teknologiske acceleration opleves som et pres. De mange muligheder for at effektivisere og optimere vores arbejdsliv har ikke givet os mere tid, men tværtimod skabt større pres for at præstere, argumenterer Hartmut Rosa med begrebet ’accelerationen af livets tempo’, som får folk til at opfatte tiden som knap og til at føle sig stressede: ”Ud over den chokerende vækst i forekomsten af depression og stress er det bemærkelsesværdigt, hvor mange der går rundt på randen af et burn-out. Folk med gode og sikre jobs kan ikke sove om natten, fordi de er angst for, om de overhovedet kan beholde deres job. (…) Vores psyke kan ikke følge med det stigende behov for konkurrence og acceleration. Det er resultatet af, at hastigheden hele tiden sættes op på arbejdet, to-do-listen vokser, og vi skal hele tiden effektivisere, genopfinde os selv og tilpasse os på et mere og mere dereguleret arbejdsmarked. Det store problem er, at vi tror, det går over”, siger Hartmund Rosa i artiklen ”Det moderne samfund skaber udbrændte og angste borgere” på Politiken.dk (se kilder).