Hvad er forskellen på en epidemi og en pandemi?
En epidemi er en hurtig og ukontrollabel udbredelse af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område og inden for en forholdsvis kort periode. Man bruger begrebet pandemi, når en epidemi spreder sig over en hel verdensdel eller flere verdensdele. Den seneste infektionssygdom, der har spredt sig med stor hast i mange lande, COVID-19, blev således erklæret for en pandemi af Verdenssundhedsorganisation (WHO) på et pressemøde den 11. marts 2020. Det fremgår af artiklen ”Pandemi, epidemi eller udbrud: Hvad er forskellen?” på videnskab.dk (se kilder).
En influenzapandemi, som f.eks. Den Spanske Syge i 1918-1919, svineinfluenzaen, som ramte verden i 2009, eller den aktuelle COVID-19, er en infektionssygdom, som bliver udløst af en ny virus, der bliver overført fra dyr til mennesker. Herfra bliver virus i stand til at sprede sig effektivt mellem mennesker. Andre eksempler på pandemier er HIV, SARS, kolera og pest. En pandemi smitter altså mellem mennesker. Derfor er sygdomme som kræft eller diabetes ikke pandemier, selvom de også er udbredt globalt og rammer rigtig mange mennesker.
Ofte leder en pandemi til høj dødelighed og fulde sygehuse, men ikke altid. At en sygdom spreder sig hurtigt over store afstande, gør den ikke i sig selv nødvendigvis farligere. Som lektor i epidemologi Rebecca Fischer udtrykker det på videnskab.dk (se kilder):
“En formel erklæring af pandemi af WHO om COVID-19 eller andre infektionssygdomme er et signal til regeringer og hjælpeorganisationer verden over om at skifte strategi fra inddæmning til afbødning. Det har økonomiske, politiske og sociale konsekvenser på global skala. En formel erklæring bør ikke fyre op under frygten for virussen eller panikkøb af beskyttelsesmasker. Det betyder nemlig ikke, at virussen er blevet mere smitsom eller dødbringende, eller at din personlige risiko for at blive smittet er blevet større.”
Hvad kan historiske studier af pandemier bruges til?
I artiklen”100 år: Viden om Den Spanske Syge styrker beredskabet mod fremtidige pandemier” (se kilder) forklarer professor Lone Simonsen, hvordan studier af tidligere pandemier som f.eks. Den Spanske Syge kan give vigtig viden, der kan bruges til at håndtere fremtidige pandemier mere effektivt. I Danmark har man bevaret detaljerede sygelister over, hvor mange patienter med influenza, som blev tilset hver uge i København under Den Spanske Syge. Disse tal blev rapporteret af alle lægerne og indsamlet af politiet hver uge. Samtidig rummer registreringerne ugentlige dødsfald med dødelighedstal for specifikke aldersgrupper. Samlet set gør disse data Danmark til et oplagt land at undersøge spredning og dødelighed af denne pandemi.
Den Spanske Syge kom, ligesom mange andre pandemier, i bølger. Det samme ser ud til at blive tilfældet med COVID-19 i 2020. Det kan virke skræmmende, at en pandemi kommer i bølger, og man derfor ikke kan vide sig sikker på, hvornår den er overstået. Men faktisk kan det være en fordel. Det betyder nemlig blandt andet, at der er bedre chancer for, at man kan nå at udvikle en vaccine, inden anden bølge begynder, og at sundhedssystemet kan nå at omstille sig til at tackle den nye virustype. Data fra Den Spanske Syge tyder også på, at befolkningen i blandt andet Danmark og Norge klarede sig bedre igennem epidemien, fordi første bølge af den havde gjort dele af befolkningen immun. Det var formentlig årsagen til, at dødeligheden var relativt lav i disse lande, selvom anden bølge af pandemien ramte langt flere mennesker end første bølge.
At mennesker over 40 år stort set gik fri af Den Spanske Syge, forklarede forskere med en hypotese om, at ældre voksne var beskyttet, fordi de havde været udsat for en lignende influenza-virus i deres barndom mange år tidligere og derfor havde udviklet antistoffer, som kunne hjælpe deres krop med at bekæmpe den nye virus. Den hypotese blev sandsynliggjort, da svineinfluenza-pandemien brød ud i 2009, og dødeligheden blandt ældre mennesker igen var ganske lav. Denne gang kunne man påvise beskyttende antistoffer i de ældres blod. Noget lignende må have gjort sig gældende under pandemien i 1918, forklarer Lone Simonsen på videnskab.dk (se kilder).
Erfaringerne fra Den Spanske Syge har spillet en afgørende rolle for den strategi, som myndigheder i mange lande har anlagt i forbindelse med COVID-19-pandemien i 2020. Man forsøger at flade smittekurven ud ved at sætte tidligt ind med værnemidler og begrænsning af bevægelser og forsamlinger. Det gør man for at undgå en meget stejl stigning i antallet af syge og indlagte på hospitalerne, som i værste fald vil kunne få sundhedssystemet til at bryde sammen. Denne strategi er udviklet blandt andet på baggrund af et studie af Den Spanske Syge i USA, hvor man undersøgte, hvordan forskellige indgreb påvirkede smittekurven. Det fortæller Lone Simonsen i artiklen “For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi” (se kilder).
Historisk forskning viser også, at verden må indstille sig på jævnligt at kæmpe mod viruspandemier af influenzatypen. De kommer tilsyneladende cirka hvert 40. år, med varierende dødelighed.