Hvad er instruktør Julie Andems mål med serien?
Skaberen af serien, Julie Andem, har helt bevidst stræbt mod at ramme en ret snæver målgruppe: de norske piger på cirka 16 år, for at give dem nogle redskaber til, hvordan de håndterer det at være ung kvinde i dag. Det fremgår af artiklen "Vi vil lære de unge piger at være uperfekte" i Information (se kilder), hvor Julie Andem siger:
”I stedet for at lave serien ud fra, hvordan vi får en masse seere, så laver vi den med udgangspunkt i, hvordan vi kan opfylde nogle af de behov, som vores målgruppe har.” Som afsæt for arbejdet med at skrive serien lavede hun derfor lange, dybdegående interviews med unge 16-årige fra Norge for at få indblik i deres tanker og udfordringer. Fælles for dem var, at de følte et enormt præstationspres og et behov for at dokumentere deres succes på alle parametre i livet på sociale medier. Håbet er, at serien kan få unge til at give slip på presset, som Julie Andem forklarer i førnævnte artikel (se kilder):
”Vi vil gerne lære de unge piger at være uperfekte, for det er jo ikke så farligt. Hvis de lærer at trives med at være utilstrækkelige, så fjerner det også noget af den skam, de føler ved at være det.”
Manuskripforfatter Julie Andem modtager Nordens sprpgpris af kulturminister Linda Hofstad Helleland i I Oslo i december 2016. Foto: Terje Bendiksby / NTB Scanpix.
Hvordan har instruktøren inddraget de unge i tilblivelsen af serien?
Ud over at have interviewet målgruppen grundigt holder folkene bag serien hele tiden øje med det kommentarspor på nettet, hvor Skam-fans flittigt deltager med diskussioner og betragtninger om serien. Målgruppen inddrages i skabelsen af serien ved at blive inviteret i direkte dialog med seriens karakterer, som alle har profiler på Facebook og Instagram, der udgør en del af seriens online-univers.
”Vi lytter ekstremt meget til kommentarsporet på nettet og holder konstant øje med, hvad der optager de unge. Det betyder blandt andet også, at jeg ikke har skrevet det sidste afsnit, når sæsonen går i gang,” siger Julie Andem i artiklen "Vi vil lære de unge piger at være uperfekte" i Information (se kilder). Det er vigtigt, at "Skam" ikke bliver overtaget af voksne, mener hun. Det er blandt andet derfor, at serien stort set ikke er blevet markedsført på NRK, hvis seere generelt er meget ældre end "Skams" målgruppe. De voksne skal heller ikke blande sig i seriens liv på sociale medier, mener Julie Andem.
Hvilke målgruppe har tv-serien Skam særligt fanget?
Selv om Skam henvender sig målrettet til en snæver ung målgruppe, er det alligevel lykkedes at fange et bredere publikum. Serien gik hurtigt fra at være en "skjult skat" på nettet for unge til ifølge norske medier at blive set af 15-55-årige og være samtaleemne rundt om middagsbordene. Også i Danmark har serien leveret emner til samtaler på tværs af generationer. En af dem, der her i Danmark deler interesse for serien med sin datter, er sangerinden Kaya Brüel. Hun og datteren Asta Kainz Brüel ser serien hver for sig, men taler meget om den. Det fortæller de om i et videoklip i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" på Dr.dk (se kilder).
Hvorfor har Skam fået så solidt tag i både unge og ældre?
Når "Skam" er blevet så populær, skyldes det formodentlig, at tv-serien er god til at beskrive livet som teenager – en periode, der på godt og ondt fylder meget i de fleste menneskers liv – både i teenageårene og sidenhen, fordi denne periode i livet har stor betydning for den identitet, vi udvikler. Sådan lyder vurderingen fra radiovært og ekspert i serier Frederik Dirks Gottlieb i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" (se kilder):
”Det, som serien gør så godt, er, at den på meget autentisk vis putter os ind i tidsmaskine og transporterer os tilbage til vores teenageår. Det er få serier, som jeg har set, der kan gøre det lige så overbevisende, som Skam gør”, siger han.
Hvilke temaer tager tv-serien Skam op?
Serien behandler temaer, som fylder meget i mange unges liv, bl.a. social accept blandt venner og kæresterelationer, samt hvordan man undgår udstødelse og den skam, der følger med at føle sig forkert. Serien handler også om de unges kamp for at tale, handle og se ud på den "rigtige" og socialt accepterede måde. De unge nordmænd i serien har konstant deres antenner rettet mod det sociale spil omkring dem og på sociale medier og er også opmærksomme på, hvad der sker inden i dem selv – begge dele for at forsøge at finde ud af, hvem de selv er. Som Informations anmelder Eva Eistrup skriver under overskriften "Hvem gider egentlig forholde sig til en rigtig 16-årig? Det gider de heldigvis i Norge" i Information (se kilder):
”Skam har lag. Hvert eneste handlingsforløb og drama personerne imellem spejles af de grundlæggende dramaer, der foregår indeni”. Psykiater og formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt roser netop serien for at formidle tabuer om blandt andet psykisk sygdom på en selvfølgelig måde og præsentere de unge for et realistisk billede, der kan være med til at aftabuisere og bryde fordomme ned, vise de unge at det er okay at være uperfekt.
”Ingen lever jo det perfekte liv, så selvfremstillingen på sociale medier giver et falsk billede af virkeligheden. Men vi forsøger at forme vores identitet efter, hvordan, vi tror, andre ser os. Vores indre, og dermed sandheden om, hvordan vi virkelig har det, tør Skam vise os,” siger hun i artiklen ”SKAM: Du er så megafin!” på Psykiatrifonden.dk (se kilder).
Hvordan adskiller serien Skam sig fra andre serier?
En af de helt store forskelle fra andre tv-serier er det fiktive online-univers på nettet og sociale medier, som "Skam" omgiver sig med, og som har fået anmeldere til at rose serien for at revolutionere formatet for tv-serier. Inde på sitet skam.p3.no kan fans og følgere af serien dagligt følge seriens karakterer via de sms’er, videoklip, billeder og kommentarer, de sender til hinanden. Seriens karakterer får dermed et fiktivt, men stærkt realistisk, liv online, som får seerne til føle sig helt tæt på dem døgnets 24 timer. Det univers er med til at opbygge spænding til om fredagen, hvor ugens afsnit bliver vist som et sammenklip af de ting, der er sket i karakterernes liv. Afsnittene er heller ikke som i traditionelle serier, lige lange, men varierer fra 15 til 55 minutter.