Skam som undervisningsmateriale

Hvorfor er mange dansklærere begejstrede for Skam?

Flere lærere har rost serien for at motivere deres elever til at interessere sig for norsk sprog og kultur og for at sætte emner på dagsordenen, som kan inddrages i undervisningen. Formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, mener, at serien giver lærerne en unik mulighed for at bygge videre på den interesse for norsk sprog og kultur, som serien har vakt hos eleverne.
”Det er en gave! Det åbner for tilgangen til nordisk kultur og kulturudveksling. Tænk, hvad det betyder for undervisningen i nordiske nabosprog, at lærerne lige pludselig står over for nogle, der er interesserede,” siger han i artiklen "Tv-serien Skam gør danske unge bedre til norsk. Gymnasielærerne jubler" på Politiken.dk (se kilder).

Formanden for dansklærerne i gymnasiet, Birgitte Darger, ytrer også i samme artikel begejstring over seriens potentiale for undervisningen:
”Vi kan slet ikke få armene ned. Mine 2. g’ere har spurgt, om ikke vi kan behandle serien i dansk, og sidder og taler norsk i pauserne. Det er noget, vi luner os ved blandt dansklærere.”

I et debatindlæg på Altinget.dk under overskriften "Lærerformand: Skam viser eleverne vej til faglige kvantespring" (se kilder) argumenterer formand for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, desuden for, at de sprogkundskaber, "Skam" giver de unge, også vil stimulere undervisningen i andre fremmedsprog.

Hvordan er serien blevet omsat til undervisningsmateriale?

Opmærksomheden omkring serien har vist sig at holde ved. Både mens serien kørte og efterfølgende har lærere inddraget den i undervisningen, og der er blevet produceret omfattende undervisningsmateriale, der behandler en række temaer som homoseksualitet, frihed og ansvar, grænser, spiseforstyrrelser, psykisk sygdom, religion, skandinavisk sprog- og kulturfællesskab m.m. Både undervisningsplatformen Norden i skolen, DR Undervisning og teatret Aveny T, som har opsat Skam som teaterforestilling, har materialer liggende tilgængeligt online (se kilder). Også seriens råmanuskripter er udkommet i bogform på forlaget Høst&Søn.
”Vi glæder os meget til at udgive SKAM-bøgerne, der indfanger essensen af ungdoms-og popkulturen i dag. Vi anser SKAM som værende et hovedværk på lige fod med de store ungdomsromaner, der er blevet læst gennem generationer,” forklarer Nanna Nøhr, redaktør på Høst & Søn om baggrunden for, at forlaget har valgt at udgive manuskripterne i artiklen ”Skam udkommer som bog: Afslører scener der ikke kom med i serien” i Jyllands-Posten (se kilder).
  

Hvordan har Skam fået opmærksomhed på sociale medier?

"Skam" har fået masser af omtale på sociale medier, hvor fans og følgere roser og diskuterer serien og går i dialog med seriens fiktive karakterer. I Facebook-gruppen "Kosegruppa DK" deler og diskuterer over 21.000 medlemmer "Skam"-nyheder, -sorger og –tanker. Det kan man læse i artiklen "Kirkesang fra Skam går viralt" på Dr.dk (se kilder).

Artiklen beskriver også, hvordan et klip med den norske musiker Nils Bech, som synger den svenske julesalme "O helga natt" i seriens 9. afsnit, efterfølgende gik viralt og spredte sig med lynets hast på sociale medier, hvorefter den blev streamet mere end 30.000 gange på musiktjenesten Spotify og hørt flere end 40.000 gange på Youtube. Seriens popularitet på sociale medier bliver også understreget af, at en parodi på serien, som gymnasielærere på Gefion Gymnasium lavede i julen 2016, blev delt igen og igen. På bare to dage havde parodien mere end 20.000 visninger på YouTube, fremgår det af artiklen "Dansk parodi på Skam deles igen og igen på Facebook" på Tv2.dk (se kilder).

Hvordan adskiller serien sig fra tidligere populære ungdomsserier?

Flere anmeldere er enige om, at universet i "Skam" er langt mindre glamourøst og mere virkelighedsnært end universerne i mange andre ungdomsserier. Det er også den afgørende forskel, at serien bevidst lever sit eget liv på nettet uden for forældres og andre voksnes domæne.

Man viser det mest nuancerede billede på unge mennesker, som jeg har set i meget lang tid. Og det er virkelig forfriskende ikke at få alt skåret ud i pap ligesom i for eksempel Beverly Hills 90210, hvor der skal moraliseres, og vi skal blive klogere. Man kan altså også blive klogere af bare at se en god tv-serie, hvis den er ordentligt fortalt”, siger radiovært og ekspert i serier Frederik Dirks Gottlieb i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" (se kilder).

Samtidig tager serien favntag med emner, som er højaktuelle, uden at levere klare moralske svar på, hvordan målgruppen bør handle. Serien leverer snarere stof til diskussioner med plads til tvivl og mangfoldige synspunkter.

Som trendforsker Sara Ingemann forklarer det i artiklen "Derfor er vi besatte af tv-serien Skam" på elle.dk (se kilder):

”De unge i Skam diskuterer emner som kapitalisme, hævnporno, kroppen, spiseforstyrrelser og flygtningekrisen. I Skam er det forfriskende at se den stærke muslimsk pige Sana, der kommer med spydige kommentarer og sætter den norske hverdags-feminisme i perspektiv. I Skam mærker man friheden, tvivlen, usikkerheden og mangfoldigheden.”

Hvordan er Skam blevet omdrejningspunkt for forskning?

Skam er blevet kaldt ”det bedste bud samtidige på den store moralske fortælling. Opmærksomheden omkring Skam har fået en række forskere til at forske i de dilemmaer, og udfordringer i ungdomslivet, som fortællingen beskriver. Fx kan man i forskningsartiklen ”Individet og de andre – et ungdomssociologisk blik på serien Skam” i tidsskriftet Gymnasieforskning læse om, hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe, ungdomskultur og selvdannelse (se kilder), mens man i forskningsartiklen ”Er Isak bare paranoid? Om homosocialitet og hverdagsheteronormativitet i serien SKAM” kan læse en analyse af, hvordan fællesskaberne i serien er bygget op om homoseksuelle bånd indenfor heteroseksuelle normer (se kilder).