Hvilken kritik har serien fået for at promovere urealistiske kropsidealer?
Mens serien er blevet mødt med lutter roser i danske medier, har den vakt en del kritiske røster i Norge. I sommeren 2016 udløste en trailer for serien på NRK, som afslørede, at det var karakteren Isak, der ville blive næste sæsons hovedkarakter, f.eks. kritik i flere medier. I traileren optræder Isak i badet efter træning sammen med sine meget veltrænede kammerater. De kaster mælk og vand på hinanden, og traileren afslører, at næste sæson blandt andet kommer til at handle om homoseksualitet. Traileren fik journalist på norske Nettavisen Kjersti Westeng til at kritisere serien for at levere urealistiske maskuline rollemodeller. I blogindlægget "De ser jo ut som Calvin Klein modeller" på sin blog kjerstiwesteng.blogg.no startede hun en debat om seriens forskellige fremstillinger af kvindelige og mandlige kropsidealer. Hendes blogindlæg blev ivrigt delt på sociale medier og fik blandt andre idrætsprofessor Jorun Sondgut Borgen til at reagere på traileren med denne kommentar, som fremgår af artiklen "Raser mot NRK’s Skam trailer: Kan føre til spiseforstyrrelser og depressioner" på dagbladet.no (se kilder):
”Det har aldri vært så mye fokus på å ha en perfekt kropp som nå. Blant gutter skal det trenes store mengder, de skal spise riktig og redusere fettmassen. Unge gutter utsettes for et stadig kroppspress hele døgnet.”
Også Irene Kingswick, daglig leder hos Senter for spiseforstyrrelser, rejser kritik af serien i samme artikel. Hun mener, at NRK burde have gennemtænkt, at scener som den nævnte kan være med til at starte spiseforstyrrelser, som er et stadigt større problem blandt også unge drenge.
Trailoren for sæson 3, der har fået kritik for at fremstille urealistiske maskuline rollemodeller.
Hvilken kritik har serien fået for sin fremstilling af alkoholkulturen blandt unge?
I Norge har "Skam" også mødt kritik for at tegne et billede af en ungdomskultur, hvor druk er en almindelig og nærmest nødvendig del af fællesskabet blandt unge. Kritikken kommer blandt andre fra paraplyorganisationen Actis, som arbejder for at reducere skaderne ved brug af alkohol, rusmidler og pengespil. I debatindlægget "Ungdomsfylla i Skam for drøy for utlandet" på Verdidebatt.no (se kilder) argumenterer Actis’ generalsekretær, Mina Gerhardsen, for, at "Skam" repræsenterer den norske ungdoms overdrevne drukkultur på en måde, så det paradoksalt nok ikke vækker nogen særlig debat i Norge. Fraværet af en debat bliver imidlertid ikke mindre problematisk af, at ”Eva er så full at hun spyr i Akerselva. Vilde drikker så mye at hun må bæres hjem i seng, der hun spyr på Sana. Chris drikker rett fra vinflaska. Eva elsker 17. mai fordi hun kan drikke hele dagen,” som hun skriver i indlægget.
Hvorfor har norske debattører kaldt den danske debat om Skam overfladiske?
I debatindlægget "Brug dog serien Skam til at diskutere det, der er vigtigt" i Politiken (se kilder) kritiserer to norske studerende i Danmark, Marie Røthing Hørlyck og Malene Berthelsen Lindgren, den danske debat om "Skam" for at være langt mindre samfundskritisk end de debatter, serien har rejst i Norge. De nævner, at den norske debat om "Skam" blandt andet har handlet om muslimsk feminisme, psykisk sygdom og spiseforstyrrelser, seksuelt misbrug, digitale overgreb og mobning på sociale medier, præstationspræs og homoseksualitet, mens omtalen af "Skam" i Danmark primært har bestået af ukritiske anmeldelser samt analyser af seriens virkemidler og referencer, som primært har haft journalister, privatpersoner og Dansklærerforeningen som afsendere.
”I Norge var det ikke kun journalister og privatpersoner, som engagerede sig i aviserne og på sociale medier. Forskere, eksperter, psykologer, har udtalt sig om seksuelt og digitalt misbrug, om Williams psykiske tilstand, om spiseforstyrrelser, mental sundhed og homoseksualitet,” skriver de to norske debattører blandt andet i indlægget, og opfordrer til en ny, mere kritisk og mangfoldig debat om serien i Danmark:
”Det er måske en blåøjet (og meget norsk, politisk korrekt) vision, men det er en reel vision – og det er public service.”