Rockeroptog på motorcykler
Hells Angels og Bandidos på fredstur igennem København i 1997.
Claus Lunde / Ritzau Scanpix

Rockerkrigen

Journalist Lasse Skytt, september 2023.
Top image group
Rockeroptog på motorcykler
Hells Angels og Bandidos på fredstur igennem København i 1997.
Claus Lunde / Ritzau Scanpix

Indledning

Rockerkrigen i 1990’erne var en væbnet og blodig konflikt mellem to af datidens største rockergrupper, Hells Angels og Bandidos. Efter at førstnævnte i årevis havde siddet på narkomarkedet i Norden, rykkede Bandidos ind og forsøgte at få del i det lukrative marked. Det blev starten på Den Store Nordiske Rockerkrig, som konflikten kaldes, fordi den udspillede sig i flere nordiske lande, heriblandt Danmark. Herhjemme tog rockerkrigen for alvor fart i foråret 1996, da en Bandidos-rocker blev dræbt i Københavns Lufthavn, og herefter blev hævnaktionerne voldsommere og voldsommere. I løbet af perioden 1994-1997 blev 11 personer dræbt i Norden som følge af rockerkrigen, og næsten halvdelen af drabene fandt sted på dansk grund. For politiet var det en hidtil ukendt opgave at bremse den voldelige kriminalitet blandt rockergrupperingerne, og de tog nye metoder i brug for at komme konflikten til livs. I efteråret 1997 blev de to rockergrupper enige om at slutte fred. Der kan trækkes tydelige tråde fra rockerkrigen i 1990’erne frem til nutidens bandekrige, og selvom der også er forskelle, tyr politi og politikere stadig til flere af de velkendte tiltag fra dengang for at forsøge at dæmme op for volden.

Videoklip

Historien om Den Store Nordiske Rockerkrig, der forandrede politiet. Indslag fra TV 2 Kosmopol, 2023.

 

Artikel type
faktalink

Definition af rockerkrigen

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af rockerkrigen

Hvad er rockerkrigen?

Op gennem 1990’erne blev rockerne et fænomen, som de fleste danskere kendte til. Det skyldes rockerkrigen, der også blev kendt som Den Store Nordiske Rockerkrig. Oprindeligt var en ’rocker’ et udtryk for en person, som dyrkede rockmusik, men i 1970’ernes Danmark og flere andre lande blev ordet efterhånden synonymt med en international subkultur af motorcykelentusiaster, som er organiseret i grupper eller bander. I 1980’erne opstod en konflikt i Danmark, sommetider kaldet den første rockerkrig, mellem Hells Angels og Bullshit, en anden dansk rockergruppe. Men trods mord og kriminalitet blegnede den konflikt i forhold til den, som fulgte efter. Den Store Nordiske Rockerkrig begyndte i 1994 og fortsatte indtil efteråret 1997. Det var en blodig og væbnet konflikt i Norden, som involverede de to rockergrupper Hells Angels og Bandidos samt flere af deres støttegrupper. De kæmpede om at få kontrol med narkomarkedet i en række større nordiske byer. På dansk grund eskalerede konflikten i de 18 måneder fra foråret 1996 til efteråret 1997. I den periode blev fem personer dræbt som følge af mindst 40 drabsforsøg. På tværs af de nordiske lande blev i alt 11 personer dræbt i rockerkrigen, heraf fire personer med relation til Hells Angels og fem med relation til Bandidos. De sidste to dræbte var uden relationer til klubberne. I 1997 blev der til sidst indgået en aftale mellem de to rockerklubber, bl.a. takket være en mægler – advokat Thorkild Høyer – hvilket førte til rockerkrigens afslutning.

Årsager til rockerkrigen

Print-venlig version af dette kapitel - Årsager til rockerkrigen

Hvordan opstod rockergrupperne?

Allerede i 1948 blev motorcykelklubben Hells Angels grundlagt i Californien, og den tiltrak hurtigt rastløse krigsveteraner, som dyrkede motorcykler og var klar på eventyr. Op gennem 1950’erne fik Hells Angels dog tråde til det kriminelle miljø, bl.a. røverier og narkohandel, og gruppen spredte sig til andre lande, herunder også til Danmark i 1980. I 1965 opstod en anden lignende motorcykelklub ved navn Bandidos i Texas, og den spredte sig også på tværs af kloden – også til Danmark, men det var først i starten af 1990’erne. De såkaldte rockere kan ofte kendes på deres læderjakker med et rygmærke, som illustrerer deres tilhørsforhold. Rockerne selv kalder sig som regel ”bikere” og tager afstand fra den betydning af ordet rocker, som har med kriminalitet og vold at gøre. For medlemmerne sender det som regel et negativt signal at bruge ordet rocker. Det fremgår af TV 2 Kosmopols artikel ”Så voldsom var Den Store Nordiske Rockerkrig” (se kilde 1).

Hvad lå forud for rockerkrigen i 1990’erne?

Den første rockerkrig i 1980’erne var en konflikt mellem to rivaliserende rockergrupper, den internationale Hells Angels’ danske afdeling i København og Bullshit fra Amager. En af de ledende kræfter i Hells Angels var rockeren Jørn ”Jønke” Nielsen. I 1984 skød han koldblodigt præsidenten for Bullshit – Henning Norbert Knudsen, kendt som ”Makrellen” – med en maskinpistol i et opgør om narko og magt. Derefter flygtede han ud af landet til Nordamerika, hvorfra han skrev en selvbiografi, som fik stor medieomtale. I 1988, da rockerkrigen var stilnet af, vendte Jønke tilbage til Danmark, hvor han meldte sig til politiet og blev idømt 16 år i fængsel. I mellemtiden havde Hells Angels fuldstændig udslettet rockergruppen Bullshit og slået sin position fast som Danmarks førende rockergruppe. De følgende år dominerede Hells Angels narkomarkedet og den organiserede kriminalitet herhjemme.

Hvad var årsag til konflikten, som førte til Rockerkrigen?

I 1994 var Hells Angels ikke længere alene om at kontrollere narkomarkedet i Danmark og Norden. Den ligeledes internationale rockergruppe Bandidos havde i starten af 1990’erne åbnet to danske afdelinger i Helsingør og på Amager, og det pressede Hells Angels’ stærke position. Årsagen til konflikten var simpel, som det gengives i TV 2 Kosmopols artikel ”Så voldsom var Den Store Nordiske Rockerkrig” (se kilde 1). Politiinspektør Kim Kliver var dengang chef for Rejseholdet, som efterforskede rockerkriminalitet, og han siger sådan her: ”Rockerkrigen drejede sig ene og alene om, at Hells Angels havde stået på toppen af kriminalitetspyramiden primært i forhold til narkotikasalget, og det vil sige primært hashsalget. Det, der skete, da Bandidos begyndte at åbne chapters (afdelinger, red.) først i Danmark og så videre ud, var, at de ville ind og overtage en del af det marked”.