Joe Biden sværger troskab mod den amerikanske forfatning under indsættelsen som USAs præsident i 2021.
Joe Biden blev indsat som præsident i USA d. 20. januar 2021.
Foto: Andrew Harnik - AFP/Ritzau Scanpix

Præsidentvalg i USA

journalist Lasse Skytt, januar 2023.
Top image group
Joe Biden sværger troskab mod den amerikanske forfatning under indsættelsen som USAs præsident i 2021.
Joe Biden blev indsat som præsident i USA d. 20. januar 2021.
Foto: Andrew Harnik - AFP/Ritzau Scanpix

Seneste

Redaktionen, januar 2024

Det amerikanske præsidentvalg 2024 løber officielt af stablen med det republikanske primærvalg i delstaten Iowa d. 15. januar.  Alt tyder på, at præsidentvalget d. 5. november kommer til at stå mellem den siddende demokratiske præsident, Joe Biden, og den forhenværende republikanske præsident, Donald Trump. Der er dog stadig en vis usikkerhed om Trumps kandidatur, efter at han er blevet udelukket fra at optræde på stemmesedlerne i delstaten Colorado grund af sin rolle i stormen på Kongressen d. 6. januar 2021. Den amerikanske højesteret skal nu tage stilling til, om udelukkelsen er lovlig. En afgørelse, som ifølge professor Jørn Brøndal fra SDU, kan få stor betydning:   »Og når først USA’s højesteret går ind i det her, bliver det et føderalt anliggende som formodentlig kommer til at gælde for alle 50 stater. Man tager jo helt grundlæggende stilling til Trumps rolle op til stormen på Kongressen, og om han har lov til at stille op til primærvalgene og sidenhen præsidentvalget«, siger han i Politikens artikel »Jeg tør slet ikke udtale mig om udfaldet«: USA-ekspert kommenterer Højesterets indblanding i Trump-sag (åbner i nyt vindue).

På hjemmesiden 270towin (åbner i nyt vindue) kan man se datoerne for primærvalgene i delstaterne, partikonventerne og debatterne mellem præsidentkandidaterne.

Man kan følge de seneste meningsmålinger og tal for de forskellige kandidaters popularitet hos blandt andet den amerikanske nyhedsstation ABC News (åbner i nyt vindue)

Læs mere om præsidentvalg i USA i artiklen her:

Indledning

Stormagten USA (United States of America, Amerikas Forenede Stater) kaldes for verdens ældste demokrati, og landet har haft præsidentvalg helt siden 1789, hvor George Washington blev landets første præsident. Hvert fjerde år stemmer amerikanerne for at vælge deres præsident, og det har de gjort 57 gange i alt – senest i 2020, hvor den nuværende præsident, Joe Biden, blev valgt. Den amerikanske præsident har store magtbeføjelser, og både på hjemmefronten og i udlandet har personen i Det Hvide Hus enorm betydning for folks liv. Det amerikanske valgsystem er dog opbygget sådan, at præsidenten ikke uden videre kan få al sin politik igennem, ligesom præsidenten højst kan sidde i alt otte år på magten. Selve præsidentvalget foregår i hver af de 50 delstater, hvor vælgerne stemmer på en række valgmænd. Systemet kan virke komplekst, og mange finder det uretfærdigt, mens andre forsvarer den stabiliserende kraft, som det har for det gamle demokrati. I de senere år har omstridte præsidentvalg af henholdsvis Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Joe Biden affødt voldsomme protester og polarisering, og ved det næste præsidentvalg i 2024 skal det amerikanske demokrati endnu en gang stå sin prøve.

 

Videoklip

Derfor kan man blive USA’s præsident uden flertallet af alle stemmerne. Indslag produceret af DR, 2020.

 

Artikel type
faktalink

Definition af præsidentvalget i USA

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af præsidentvalget i USA

Hvad er præsidentvalget i USA?

Hvert fjerde år afholdes der præsidentvalg i USA, og den nuværende præsident hedder Joe Biden. Siden det første præsidentvalg i 1789, hvor George Washington blev præsident, har amerikanerne levet i et præsidentielt system, hvor den person, som vinder valget, får en stor del af magten til at bestemme i USA de følgende fire år. Ordet ‘præsident’ stammer fra det latinske praesideo, der betyder ‘at sidde foran, at lede, overvåge og styre’. En præsident er altså en gængs titel for et statsoverhoved, og i et præsidentielt demokrati som det amerikanske har præsidenten store magtbeføjelser, fordi den udøvende magt er samlet hos én person. Præsidentialisme adskiller sig som demokratisk, politisk system fra parlamentarisme, hvor den udøvende magt deles mellem et statsoverhoved og en regering.

Efter den amerikanske uafhængighedskrig i 1775 mellem kolonister og britiske tropper mødtes en gruppe politiske pionérer for at udarbejde det, der senere skulle blive til den amerikanske forfatning. Den blev underskrevet den 4. juli 1776, og i de følgende år lagde man fundamentet for valget af de præsidenter, som der i alt har været 46 af til og med Joe Biden. For at skabe en følelse af retfærdighed mellem befolkningerne i henholdsvis de større og de mindre stater blev pionererne enige om et valgsystem, hvor 538 valgmænd repræsenterer vælgerne og peger på den kandidat, der ifølge dem skal lede landet som præsident. For det meste er der overensstemmelse mellem stemmeandelen og antallet af valgmænd, men i fem tilfælde – senest i 2016 – har vinderen af præsidentvalget vundet, selv om denne rent faktisk har fået færre vælgerstemmer end modkandidaten. Det har ført til kritik af valgsystemet, men fordi det er skrevet ind i forfatningen, er det næsten umuligt at ændre på.

Fakta om præsidentvalget i USA

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om præsidentvalget i USA

Hvornår er der præsidentvalg i USA?

Der er præsidentvalg i USA hvert fjerde år. Valget skal foregå om tirsdagen efter den første mandag i november. Næste gang, der er valg, er i november 2024. Det første præsidentvalg i USA blev afholdt i 1789, hvor revolutionshelten George Washington vandt og dermed blev landets første præsident.

Hvor mange præsidenter har USA haft?

Den nuværende præsident, Joe Biden, er USA’s 46. præsident. Han er dog blot den 45. mand, der får titlen som USA’s præsident – det skyldes, at præsident nummer 22 og 24 var den samme mand. I de første år var der ingen partier og senere var der flere forskellige. Siden midten af 1800-tallet har Demokraterne og Republikanerne været de to største og mest indflydelsesrige partier.

På Det Hvide Hus’ hjemmeside kan man se en oversigt med alle de amerikanske præsidenter: https://www.whitehouse.gov/about-the-white-house/presidents/

Hvem kan blive valgt til amerikansk præsident, og hvem kan stemme?

Der er tre krav, en person skal leve op til for at kunne stille op til præsidentvalget: Man skal (1) være over 35 år gammel, (2) født som amerikansk statsborger og (3) have boet i USA i mere end 14 år. Derudover kan en præsident maksimalt sidde på posten i to perioder. Hvis en person allerede to gange er blevet valgt til præsident, kan man således ikke stille op igen en tredje gang.

Amerikanske statsborgere, som er fyldt 18 år, opfylder normalt valgretskravene og kan stemme ved valget. Men da USA fik sin uafhængighed, var der mange restriktioner på, hvem der kunne stemme. Siden 1870 er valgretten gennem en række tillægsparagraffer til forfatningen blevet udvidet. Udvidelserne er bl.a. gået på race, farve, køn og alder:

  •  Artikel 15: stemmeret for sorte (1870)
  •  Artikel 19: stemmeret for kvinder (1920)
  • Artikel 26: stemmeret for borgere, der er 18 år og derover (1971).

I dag mister folk, der sidder i fængsel for alvorlige forbrydelser, deres ret til at stemme i de fleste amerikanske stater. I nogle stater får de stemmeretten tilbage efter afsonet dom. På den baggrund fik mere end fem millioner amerikanske statsborgere ikke lov til at stemme til præsidentvalget i 2020.

Hvordan vinder man præsidentvalget?

USA er delt op i 50 delstater. Hver stat har et bestemt antal af de såkaldte valgmænd, der er bestemt ud fra deres samlede befolkningstal. I alt er der 538 valgmænd fordelt på de 50 stater. For eksempel har Californien 55 valgmænd, da det er den stat med det største indbyggertal, mens Alaska og seks andre stater (samt Washington, D.C.) kun har tre valgmænd, fordi det er de mindste stater. Den præsidentkandidat, der vinder flest valgmænd, vinder valget. En præsidentkandidat kan vinde valgmændene i en stat ved at få flere stemmer end modkandidaterne. Men da USA har et såkaldt ‘winner-takes-all’-valgsystem, behøver en præsidentkandidat blot at vinde staten med et enkelt procentpoint for at få tildelt alle valgmænd i den pågældende stat. Formelt kaldes systemet for et flertalsvalg i enkeltmandskredse (staterne Nebraska og Maine afviger dog fra dette system). Når en præsidentkandidat har samlet mindst 270 valgmænd, er sejren i hus.

BOKS: Tal og grafer

Efter præsidentvalget i 2020, hvor Joe Biden vandt over Donald Trump, lavede Altinget en graf, der viser, hvordan stemmefordelingen havde været – og hvem der havde vundet – hvis eksempelvis det kun var hvide mænd eller vælgere, der er bekymrede over racisme, der stemte. Oversigten kan findes i Altinget-artiklen “Her er graferne, der viser, hvordan Joe Biden vandt valget i USA” (se kilde 1).

BOKS: Tal og grafer

I mange år har sloganet ‘It’s the economy, stupid’ lydt i forbindelse med amerikanske valgkampe. Sætningen henviser til, at det ofte er økonomien, der afgør, hvor vælgerne sætter deres kryds – ikke alle de andre ting i valgkampen. I TV 2’s artikel “Kan disse syv grafer afgøre valget?” (se kilde 2) opridses nogle af de vigtigste økonomiske parametre i forbindelse med valgkampen i 2020.