Hvilke sprog, religioner og etniske grupper er der i Polen?

De fleste indbyggere i Polen taler polsk og er medlem af den romesk-katolske kirke. Der er dog også små grupper, som taler jiddish (et sprog, der tales blandt jøder i Central- og Østeuropa), tysk, kasjubisk, hviderussisk, ukrainsk og rusinsk samt romani som tales af romaer. Over 90 % af polakkerne tilhører den romersk-katolske kirke. Derudover er der små grupper af andre kristne trossamfund, bl.a. græsk-katolske, armensk-katolske, ortodokse og protestanter og små grupper af andre religiøse samfund, f.eks. jøder, Jehovas Vidner, muslimer, buddhister og mormoner.
Før 2. Verdenskrig var Polen en multietnisk stat hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. Men i dag udgør minoriteterne under 5 % af befolkningen.

Der bor flere millioner mennesker med polske rødder i udlandet, bl.a. i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen og i USA.