Hvad er særligt for Polens geografi og landskab?

Polens landskab kan inddeles i tre typer: lavlandet, højlandet og bjergene. Mod nord er landet mest fladt, og ud mod Østersøen er der klitter, strand og vådområder. I den centrale del er der et højland med slette, landbrugsland og skov. Mod syd ind mod Slovakiet og Ukraine er der bjerge som er en del af bjergkæden Karpaterne. Der er også mange søer og en del floder i Polen. I skove og bjerge lever der blandt andet elge, vildsvin og brun bjørn, og der er også blevet sat europæisk bison og vildheste ud i naturen i nogle af landets nationalparker. Mange polakker går på jagt og vandrer og står på ski i bjergene, og en del turister rejser også til Polen for at opleve landets natur.

Polen har været præget af alvorlig forurening, men i de seneste årtier er forureningen blevet mindre, og man har fredet skov og plantet ny skov, så næsten en tredjedel af landet nu er dækket af skov.

 

Video-klip med billeder af polsk natur.