Konsekvenser af plastikforurening

Hvordan er plastik skadeligt for havene og naturen?

Interessen for plastik i verdenshavene er relativt ny. Og selvom forskerne er overbeviste om, at plastik i havet er skadeligt for naturen, er konsekvenserne af plastforureningen langtfra belyst til fulde.

Man ved dog med sikkerhed, at større stykker plastik såsom plastikposer, gamle fiskenet og plastikflasker er skyld i et enormt antal døde fisk og fugle. FNs miljøorganisation UNEP (se kilder) vurderer, at den type plastik dræber en million havfugle, 100.000 havpattedyr og utallige fisk om året. Skildpadder og andre havdyr kan eksempelvis forveksle plastikposer med gopler og kan blive kvalt, når de forsøger at indtage dem. Verdensnaturfonden WWF (se kilder) har også fundet eksempler på, at skildpadder spiser flere plastikstykker, indtil deres tarmsystem blokerer, og de sulter ihjel. Derudover sulter mange havdyr til døde, når de bliver viklet ind i og sidder fast i eksempelvis gamle fiskenet eller sixpack-holdere.

En stor del af plastikken i havet består dog af bittesmå stykker mikroplast. Forskerne ved væsentligt mindre om, hvordan det påvirker dyrene og økosystemerne. Man har en klar mistanke om, at fisk, der har optaget mikroplast, har sværere ved at reproducere og udklækker færre larver, skriver Ingeniøren (se kilder). Derudover ved man, at mikroplast kan tiltrække og ophobe andre giftstoffer og kemikalier, der kan være skadelige. Men så begynder det også at tynde ud i fakta om de miljømæssige konsekvenser af mikroplast, siger Torkel Gissel, professor ved DTU Aqua til Ingeniøren (se kilder): “Der er kæmpe opmærksomhed om emnet, men der mangler nogle af de ‘kedelige’, videnskabelige undersøgelser,” siger han.

Hvordan kan plastforurening være skadelig for mennesker?

Når vi spiser fisk og skaldyr, indtager vi helt sikkert mikroplast. En belgisk undersøgelse viser, at en person, der spiser meget fisk og skaldyr, optager 2.000-11.000 stykker mikroplast om året, skriver det britiske medie Sky News (se kilder). Forskerne ved bare ikke, om det store indtag af mikroplast er farligt eller ej. “Bliver plastikken nedbrudt i vores kroppe eller forgifter det kroppen? Vi ved det ikke, men det bliver vi nødt til at finde ud af,” siger Colin Janssen, der står bag undersøgelsen.

Lang størstedelen af den mikroplast, som kommer ind i menneskekroppen, kommer ud igennem fordøjelsessystemet. Men en mindre promille bliver optaget i cellerne: “Om det er farligt eller ej, ved vi ikke, men man kan forestille sig, at cellerne tager skade, hvis der ophober sig for meget plast,” siger den norske havforsker Bjørn Einar Grøsvik til mediet NRK (se kilder).

Under alle omstændigheder er der grund til at tage forekomsten af mikroplast i menneskekroppen alvorligt, siger Kristian Syberg, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk (se kilder): “Vi har en forurening, som vi ikke kender effekten af, og det er i sig selv bekymrende.”