Introduktion til plastforurening

Hvad er plastforurening af verdenshavene?

År efter år bruger klodens indbyggere mere og mere plastik. De seneste år er der kommet øget fokus på, at dele af plastikken ender i verdenshavene til stor skade for dyr, planter og koraller. Det amerikanske akademiske tidsskrift Science dokumenterede i 2015, at mellem fire og 12 millioner ton plastik hvert år ender i havet (se kilder). Forskerne forventer, at udledningen af plastik i havet fordobles det næste årti.

Plastikken i verdenshavene består blandt andet af affaldsposer, flasker og dunke. Men en stor del af plastikken kan ikke ses med det blotte øje, da der er tale om såkaldt mikroplast – plastikstykker på mindre end fem millimeter. De små stykker mikroplast opstår blandt andet, når solen og havet langsomt nedbryder større stykker plastik, men mikroplast findes også i produkter som tandpasta og rengøringsmidler, skriver DR.dk i artiklen “Mikroplastik: Asbestlignende og måske kræftfremkaldende” (se kilder).

Hvorfor er den store produktion af plastik et problem?

De seneste 50 år er produktionen af plastik 20-doblet, og der produceres i dag mere end 300 millioner ton plastik om året, skriver Information i artiklen “Plastikplagen” (se kilder). Plastik bruges i dag overalt i verden og i alverdens produkter. Der er dog et stort miljømæssigt problem med plastik: Det er stort set umuligt at genbruge, og det kan tage flere hundrede år for naturen at nedbryde plastik, skriver DR.dk i artiklen “Så lang tid tager det for plastik at blive nedbrudt i havene” (se kilder). Når plastikken nedbrydes, opstår blot et nyt problem, da der skabes små stykker mikroplast, som fisk og havdyr æder og får ned i mavesækken.

I 2016 udgav World Economic Forum en rapport om udfordringerne ved plastik (se kilder) og fastslog i den forbindelse: “Nutidens plastikemballage har en indbygget designfejl. Dens tilsigtede nytteværdi har mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder”.

Hvordan havner plastik i verdenshavene?

Mindst 90% af det plastikaffald, der flyder rundt i oceanerne, ender i havet via flodsystemer. Og stort hele plastforureningen stammer fra kun ti store floder, hvoraf otte af dem ligger i Asien. De tre floder, som transporterer mest plastikaffald og mikroplast ud i havet, er Yangtze-floden i Kina, Indus-floden i Pakistan og Den Gule Flod i Kina. Fælles for alle de ti mest forurenende floder er, at de løber gennem tætbefolkede områder, hvor der bor hundredvis af millioner mennesker, hvis forbrug af plastik altså er baggrunden for næsten al den plastik, der ender i verdenshavene, skriver DR.dk (se kilder). Artiklen bygger på en tysk undersøgelse, der er blevet bragt i tidsskriftet Environmental Science and Technology (se kilder).

Det er således kun en meget lille del af plastforureningen, der bliver ført ud i havet fra fragtskibe, fiskebåde og boreplatforme.

Hvor meget plast er der i verdenshavene?

Forskerne ved, at der flyder enorme mængder plastik rundt i verdenshavene. Men det er vanskeligt at svare på præcis hvor meget. Hvert år ender cirka otte millioner ton plastik i havet, vurderede forskere i tidsskriftet Science i 2015 (se kilder). Det svarer til, at en skraldebil tømmer sin last i havet hvert eneste minut, skriver DR.dk i artiklen “FAKTA: Så meget forurener plastik i havene” (se kilder). 62% af alt det affald, der fjernes fra verdenshavene, er plastik, hvoraf størstedelen stammer fra plastemballage.

Det har vist sig, at plastikken spreder sig til selv de mest isolerede dele af planeten. På 11 kilometers dybde i Stillehavet har forskere fundet fisk, som har plastikfibre i maven, skriver den britiske avis The Guardian (se kilder). Det bekræfter, at plastikken findes i alle havets vandlag.

Hvis plastforureningen fortsætter med at vokse i samme tempo som i dag, kan mængden af plastikaffald være fordoblet i 2025, siger Jenna Jambeck – en af forskerne bag undersøgelsen i Science – ifølge TV2.dk (se kilder).

 

En video fra FN forklarer hvordan den voksende plastikproduktion påvirker kloden.

 

Hvor meget plastik er der i de danske farvande?

Der er ikke lavet større undersøgelser af, hvor meget plastik der svømmer rundt i de danske have. Men DTU Aqua, der blandt andet forsker i vand og havmiljø, har lavet stikprøver, der viser, at fisk i danske farvande i flere tilfælde har plastik i maven. En undersøgelse af 400 sild og torsk i 2016 viste, at 23% af fiskene havde ét eller flere stykker mikroplast i mavesækken, skriver Politiken i artiklen “Hver femte fisk har plast i maven” (se kilder).

En af kilderne til forureningen er brugte fiskenet af nylon, som flyder i havet og udskiller mikroplast, når de bliver nedbrudt. Det er dog ikke til at sige, om plastikken i de danske farvande stammer fra danske fiskere eller Danmarks kyster, da havstrømme kan transportere plastikken tusindvis af kilometer.

Hvad er de såkaldte plastikøer?

På internettet bliver der ofte vist billeder af såkaldte plastikøer – områder, hvor store mængder plastik gør det næsten umuligt at se havoverfladen. De billeder skal man dog være skeptisk over for. Billederne stammer i virkeligheden ofte fra havne og kystområder ved storbyer, skriver DR.dk, som har lavet artiklen ”Faktatjek: SF viser billeder af plastik-øer, som ikke findes” (se kilder). I artiklen siger professor ved DTU Aqua Torkel Gissel Nielsen: ”Det er ukorrekt at sige, at der findes øer af plastik ude i havet. De findes ikke, det er en myte.”

Der findes altså ikke øer af plastik. Men i stedet findes der områder, hvor koncentrationen af plastik er langt højere end normalt, da store havstrømme samler plastikken i bestemte områder. Disse områder er dog næsten umulige at se med det blotte øje. Langt størstedelen af plastikken i områderne er nemlig brudt ned til meget små stykker mikroplast: ”Det er en meget, meget tynd suppe, og jeg vil faktisk ikke kalde det en suppe – jeg vil holde mig til, at der er en højere koncentration på grund af havstrømme, men ellers ikke kalde det noget,” siger professor Torkel Gissel Nielsen.