Hvad var PET’s opgaver under Den Kolde Krig?
I PET’s spæde år efter Anden Verdenskrig var den primære opgave at forhindre østlandenes efterretningstjenester i at operere i Danmark. Det var under Den Kolde Krig, hvor Sovjetunionen og kommunismen blev anset som en trussel mod USA og Vesteuropas kapitalistiske samfund. Arbejdet dengang bestod i at forhindre østblokkens spioner i at indsamle militære oplysninger eller hverve danskere til at arbejde som agenter for sig. Men der blev ikke kun fokuseret på udefrakommende trusler eller udenlandske personer i Danmark. Mange danske politikere anså også dele af den danske venstrefløj, som en potentiel trussel mod Danmarks sikkerhed og selvstændighed. Derfor fik PET til opgave at overvåge danske venstreorienterede – særligt medlemmer af partierne DKP (Danmarks kommunistiske Parti), og senere SAP (Socialistisk Arbejderparti) og KAP (Kommunistisk Arbejderparti). Det fremgår af bogen ”PET – Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra Den Kolde Krig til krigen mod terror” (se kilde 2). Frygten for, at den kommunistiske ideologi skulle vinde indpas hos den danske befolkning, fik PET til at overvåge disse folk ud fra en mistanke om, at de kunne finde på at benytte ekstremistiske midler i deres politiske kamp – eller at de ville optræde som en såkaldt ’femte kolonne’, hvis Sovjetunionen skulle gå til angreb, altså hjælpe Sovjetunionen og ikke Danmark.
Hvad er PET’s opgaver i nyere tid?
Efter Murens Fald i 1989 og Sovjetunionens efterfølgende opløsning skulle alle verdens efterretningstjenester omstille sig til en ny verden, der ikke længere var delt op i to. Den bipolære verdensorden og dens fastlagte fjendebilleder var væk, som det fremgår af bogen ”PET” (se kilde 2). For PET betød det, at tjenesten måtte påbegynde en gennemgribende omstillingsproces i en verden med helt andre og ofte mere diffuse trusler end under Den Kolde Krig. Nu begyndte PET at rette sin opmærksomhed mod ’indre’ fjender som tidligere bz’ere og rockergrupper samt nynazister og andre højreekstremistiske grupper. Efter terrorangrebene den 11. september 2001 ændrede trusselsbilledet sig igen, og PET omstillede sig i takt med, at islamistisk inspirerede terrorister nu blev udråbt som den vestlige verdens nye fjende. I bogen opridses sikkerhedstjenestens opgaver i det 21. århundrede: “Sammenfattende kan man sige, at den vestlige verden i dag står overfor et komplekst og diffust trusselsbillede, hvor det er blevet sværere at sætte ansigt på fjenden og identificere den konkrete trussel”.
Hvordan foregår den politiske kontrol med PET?
I det danske demokrati føres der løbende tilsyn med det arbejde, der udføres af offentlige myndigheder – fra politikere til offentlige organisationer. Det gør man for at kontrollere, at de udfører deres arbejde i henhold med loven, og sådan at borgerne kan få indblik i deres arbejde. I 1964 blev det såkaldte Wamberg-udvalg nedsat af Folketinget. Det var et kontrolorgan, som blev til som en konsekvens af den offentlige debat om og kritik af PET’s registreringer af borgerne under Den Kolde Krig. Op mod ti procent af den danske befolkning var i 1960’erne registreret i hemmelige kartoteker hos PET og FE som ”politisk suspekte”, fremgår det af bogen ”PET” (se kilde 2).
Ved indgangen til 2010’erne opstod stor debat om Wamberg-udvalget og kontrolorganets indsats – eller mangel på samme. Det skyldtes bl.a., at PET-Kommissionen havde dokumenteret, at PET igennem flere årtier havde ført regeringens uafhængige kontrolorgan bag lyset og udviklet en teknik, når den ikke ville kigges i kortene i sager om registrering af venstreorienterede danskere. ”PET-folkene stak ganske enkelt et rødt ark papir ned i de registreringssager, som Wamberg-udvalget ikke måtte se. Når udvalget i sine stikprøvekontroller søgte på navne eller numre, fik det i nogle tilfælde at vide, at der slet ikke lå noget på sagen, eller at oplysningerne var makulerede. Også selv om det var usandt,” opridses det i bogen ”PET” (se kilde 2). Desuden blev der i debatten også sat spørgsmålstegn ved Wamberg-udvalgets uafhængighed af Justitsministeriet, hvor PET også hører under.
I bogen kritiserer daværende chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama, også den manglende kontrol med efterretningstjenesterne: ”Både PET og FE har fået deres beføjelser udvidet siden 11. september 2001, men kontrollen i Danmark er ikke fulgt med”.
Bl.a. af disse grunde vedtog Folketinget den såkaldte PET-lov (se kilde 3), der trådte i kraft i 2014. Som en del af loven blev Wamberg-udvalget samtidig erstattet af et særligt tilsynsorgan kaldet Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som holder øje med, at PET og FE overholder reglerne om ”behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer”. Udover TET kontrolleres PET også eksternt af Justitsministeriet, Folketinget og domstolene. PET afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren og kontrolleres eksternt af Folketingets særlige udvalg bestående af fem folketingsmedlemmer udpeget af Folketingets fem største partier.
BOKS: Tal og grafer
Hver eneste dag året rundt aflytter Politiets Efterretningstjeneste (PET) knap 1.000 danske mobiltelefoner. Det viser et estimat, som Ingeniøren (se kilde 4) udarbejdede på baggrund af de såkaldte transparency-rapporter fra teleselskaberne Telenor og Telia. Den seneste af den type opgørelser er fra 2016, og tallene er præget af usikkerhed. PET holder selv sine arbejdsmetoder helt tæt til kroppen og giver ingen data om, hvor mange danskere der er i tjenestens søgelys.
